Synopsis
Stærk & Smertefri er podcasten for dig, som vil lære mere om styrketræning, smerte, kost og sundhed på en nuanceret måde uden magiske bullshit-løfter. Jacob Beermann fra Maxer.dk er din vært og guider dig igennem junglen af misinformation på en letforståelig måde, når han giver dig konkrete tips, overblik over videnskaben og overvejelser om hvorfor vi gør som vi gør.
Episodes
-
Jul #17 Føler du at din krops form og vægt er altafgørende?
17/12/2022 Duration: 14minI episode 17 af julekalenderen er Celine på besøg. Hun arbejder med personlig træning i Maxer og har en kandidat i Idræt fra Københavns Universitet. I denne episode snakker vi om at din krops vægt og udseende ikke definerer dig som person - og hvordan du kan søge mening på flere områder. Hør blandt andet om: * Hvordan mange overvurderer vigtigheden af kroppens udseende (især ubevidst som målestok for succes). * At din evne til at kontrollere mad, kroppen og vægt kan fylde så meget at det kan afgøre dit selvværd. * Hvorfor det kan være problematisk at ét område fylder og definerer for meget af din værdi – især når det ikke er fuldt indenfor din kontrol og ikke fortæller meget om dig som menneske. * Hvordan bevidsthed om dine værdier kan støtte dig i at leve et meningsfuldt og mere glædesfyldt liv. * Hvad betyder noget for dig? Hvad skal dit liv handle om? Hvordan kan du aktivt bruge svar på spørgsmål som disse i din hverdag?
-
Jul #16 Hvordan sammenligning stjæler din glæde - en kilde til utilstrækkelighed
16/12/2022 Duration: 12minI 16. episode af julekalenderen har jeg besøg af Celine, som arbejder med personlig træning i København hos Maxer og har en kandidat i Idræt fra Københavns Universitet. I denne episode snakker vi om hvordan sammenligning med andre både kan bygge dig op og bryde dig ned - og populært på engelsk kaldes "the thief of joy". Hør blandt andet om: * Hvorfor sammenligner vi os med andre? * Hvordan det både kan være positivt og negativt at spejle sig i andre. * Hvad du kan lære af Hella Joofs rub-og-stub-reglen for sammenligning. * At sociale medier har sat turbo på sammenligning – uden det fulde og sande billede. * Hvad du kan gøre hvis du oplever at bruge meget energi på sammenligning – og blive negativt påvirket af det.
-
Jul #15 Problemet ved kropsundgåelse - og din vej til frihed
15/12/2022 Duration: 12minI 15. episode af julekalenderen har jeg besøg af Celine Sofie Jensen, der er vanecoach og personlig træner hos Maxer i København samt kandidat i Idræt fra Københavns Universitet. I denne episode snakker vi om hvordan et afbalanceret fokus på din krop kan give dig ro, glæde og flere handlemuliger. Hør blandt andet om: * Hvad kropsundgåelse er og hvordan det kan være et selvforstærkende problem. * Hvorfor det at gå i stort, løst, sort tøj og altid tildække din krop kan skabe unødig kropsfrygt. * Hvordan kropsundgåelse kan komme til udtryk i undgåelse af spejle, reflekterende overflader, billeder, svømmehallen, stranden, omklædning, fysisk kontakt osv. * At formålet med undgåelsen er at skåne dig selv for ubehag og skuffelse – men at ubehaget fylder gradvist mere alligevel. * Hvad du kan gøre for at komme ud af kropsundgåelsen.
-
Jul #14 Hvorfor kropstjekning kan være et problem - og hvad du kan gøre i stedet
14/12/2022 Duration: 12minI 14. episode af julekalenderen er Celine på besøg. Hun er kandidat i Idræt fra Københavns Universitet, er vanecoach og personlig træner på Vesterbro hos Maxer. I denne episode snakker vi om hvordan kropskontrol kan komme til udtryk i både kropstjekning og kropsundgåelse – og hvordan begge kan være problematiske. Hør blandt andet om: * Hvad kropstjekning er og hvilke behov det dækker. * Hvorfor det ikke giver ro at kontrollere og tjekke din krop ofte fx at ofte veje dig selv, måle dig, klemme din hud, se i spejlet, zoome ind på billeder, teste tøj osv. * Hvordan kropstjekning kan være et problem, hvor din krop får for stort fokus. * At det du fokuserer på vokser – og at du bliver god til at finde ting du er utilfreds med. * Hvad du kan gøre for at slippe kropstjekningen og finde ro gennem andre strategier.
-
Jul #13 Hvad er madro og hvad kan du få ud af det?
13/12/2022 Duration: 14minI 13. episode af julekalenderen er Celine Sofie Jensen på besøg. Hun har en kandidat i idræt fra Københavns Universitet og er vanecoach og personlig træner i København hos Maxer. Celine er gæst i de kommende 6 episoder af årets julekalender med kropsro og madro som det gennemgående tema. I denne episode snakker vi om hvorfor madro er et vigtigt begreb i berigelsen af dit liv med andet end slankekure og restriktioner. Hør blandt andet om: * Hvad er madro og hvorfor er det vigtigt for et meningsfuldt liv? * Hvordan madro kan give dig frihed til at nyde livet, være social, engagere dig og spise det du nyder allermest uden dårlig samvittighed. * At livet kan bestå af meget andet end tanker om mad, slankekure og kropsfokus. * Hvordan du opnår madro og får tillid til din krops signaler. * Hvorfor det kan hjælpe at neutralisere madens værdi uden sort/hvid opdeling fx sund vs. usund og slankende vs. fedende. * Hvordan gradvis eksponering overfor forbudte fødevarer kan være vejen til mål.
-
Jul #12 Hvornår kan manuel behandling give mening?
12/12/2022 Duration: 13minI 12. episode af julekalenderen er gæsten for sidste gang fysioterapeut og personlig træner Jonas Elhaj. Han laver smertebehandling og personlig træning i København hos Maxer. I denne episode snakker vi om hvad du bør overveje i forhold til manuel behandling, så det understøtter din proces bedst muligt uden at gøre dig afhængig af kortsigtet smertelindring. Hør blandt andet om: * Hvornår det kan give god mening at få manuel behandling. * Hvorfor manuel behandling kan være en god del af et behandlingsforløb, men ikke bør stå alene. * Hvordan der ofte følger meget specifikke og forkerte forklaringer med om hvad manuel behandling gør - og hvorfor det er et problem. * At det især kan give smertelindring lige nu, men ikke ændrer meget på lang sigt. * At det kan virke rart, afslappende, beroligende og som at gøre noget godt for dig selv i en svær situation.
-
Jul #11 Hvordan kan viden om smerter hjælpe?
11/12/2022 Duration: 13minI 11. episode af julekalenderen har jeg besøg af fysioterapeut Jonas, der laver smertebehandling på Vesterbro i København hos Maxer. I denne episode snakker vi om hvordan viden kan skabe tryghed og at dine overbevisninger styrer din adfærd - ingen vil gøre noget, de tror er farligt for dem. Hør blandt andet om: * Hvordan viden om smerter kan skabe tryghed, give dig flere muligheder og øge dit aktivitetsniveau. * At viden om smerter kan være behandling i sig selv, føre til større frihed med kroppen og øget velvære. * Hvorfor forståelse for kompleksiteten af din egen situation kan give dig handlemuligheder og ro. * Hvordan placebos onde fætter - nocebo - kan føre til frygt, undgåelse og begrænsninger. * Hvorfor du bør være opmærksom på hvordan viden og kommunikation påvirker dig.
-
Jul #10 De bedste øvelser mod smerter: Skal jeg lave specifikke øvelser mod mine smerter?
10/12/2022 Duration: 12minI 10. episode af julekalenderen er fysioterapeut Jonas Elhaj på besøg. Han arbejder med behandling af smerter på Vesterbro i København hos Maxer. I denne episode snakker vi om hvordan mange forskellige øvelser kan hjælpe dig med at få det bedre - også uden at du bliver stærkere eller mere smidig. Hør blandt andet om: * Hvorfor der ikke findes specifikke bedste øvelser mod længerevarende smerte. * At du ikke behøver at lave “korrigerende” eller “aktiverende” øvelser. * Hvordan din krop er stærk, robust og tilpasningsdygtig - alt hvad din krop kan, må den. * At du skal øve det du vil være god til - og at der ikke findes forkerte bevægelser. * Hvorfor nogle akutte tilstande måske gavner af et mere specifikt øvelsesvalg. * Hvordan mange forskellige øvelser og aktiviteter kan have en god effekt på både smerter og funktion.
-
Jul #9 Hvorfor du bør være kritisk overfor din behandler - og 4 spørgsmål du kan stille
09/12/2022 Duration: 14minI 9. episode af julekalenderen har jeg besøg af Jonas, der er uddannet fysioterapeut og personlig træner. Han har smerteforløb hos Maxer i København. I denne episode snakker vi om hvorfor du med god grund bør være både kritisk og nysgerrig overfor din behandler som smertepatient - og 4 spørgsmål du kan stille. Hør blandt andet om: * At smertepatienter søger hjælp i en sårbar situation, hvor de ofte er bange og usikre. * Hvordan mange behandlere ikke følger de kliniske retningslinjer - og behandler i modstrid med evidensen på området. * Hvorfor du derfor med rette kan være både kritisk og nysgerrig overfor din behandler. * Hvordan det er vigtigt at du som patient føler dig forstået, inkluderet i og informeret om behandlingen mulige effekter og bivirkninger. * Hvordan en patientcentreret tilgang kan sætte dig fri og klæde dig på til at stå på egne ben. * Hvorfor den ekspertcentrerede tilgang desværre stadig er meget udbredt. * 4 spørgsmål du kan stille din behandler for at skabe klarhed om din prognose og dit
-
Jul #8 Dosering: Hvorfor er det så svært at finde den rette mængde?
08/12/2022 Duration: 12minI 8. episode af julekalenderen er Jonas Elhaj på besøg. Han er uddannet fysioterapeut og har smerteforløb i København hos Maxer. I denne episode snakker vi om hvorfor det er så svært at finde den rette dosering - og hvordan dine erfaringer påvirker dine valg. Hør blandt andet om: * Hvad gør dosering svært? Både når det går godt og når det gør mest ondt. * At længerevarende smerter er komplekse og påvirkes af mange faktorer som søvn, stress, erfaringer, bekymringer, forventninger, information mv. * Det uhensigtsmæssige i at sammenligne dig for meget med hvad du gjorde engang. * Den svære vurdering af hvornår en aktivitet er meget eller lidt. * At det gerne må gøre ondt når du genoptræner - men ikke behøver. * Hvordan du i løbet af din proces periodevis må udfordre din komfortzone.
-
Jul #7 Toblerone: Hvad chokolade kan lære dig om op- og nedture med smerter
07/12/2022 Duration: 16minI 7. episode af julekalenderen har jeg besøg af Jonas Elhaj, der er uddannet fysioterapeut og laver smertebehandling i København hos Maxer. Jonas er gæst i de kommende 6 episoder af årets julekalender med smerter og genoptræning som det gennemgående tema. I denne episode snakker vi om at det er helt normalt og forventeligt at dine smerter bølger op og ned, så det vigtige er at du lærer at håndtere det. Hør blandt andet om: * Hvordan genoptræning som proces minder om chokoladen Toblerone. * Hvorfor det er vigtigt at normalisere udsving i smerter. * At du ikke kan kontrollere dine smerter - og hvad du kan fokusere på i stedet. * Hvad en opblusning er, hvor længe det typisk varer og hvad du kan gøre. * At selvom du har meget ondt, er det ikke nødvendigvis et tegn på skade. * Hvordan det er helt normalt at tage 2 skridt frem og 1 tilbage i en gradvis opbyggende process. * Genoptræning er en trial-and-error process uden endelige svar på forhånd.
-
Jul #6 Betydningen af progression og periodisering i styrketræning for styrke og muskelmasse
06/12/2022 Duration: 14minI 6. episode af julekalenderen er personlig træner Christopher på besøg. Han har en bachelor i idræt fra Københavns Universitet og arbejder med personlig træning i Maxer. I denne episode snakker vi om hvordan du kan lave progression i din træning og periodisere dit program for at få bedre resultater. Hør mere om: * Hvad er progression, progressivt overload og periodisering? * Hvor vigtigt er progression og periodisering for dine resultater? * Bør du periodisere i en helt bestemt rækkefølge? * At overload ikke er det samme som progressiv overload. * Manglerne ved klassisk periodisering i forhold til at forudse adaptationer til træning. * Sænke slagskibe træningsprogrammer med løbende tilpasning til den enkelte.
-
Jul #5 Sådan påvirker dit øvelsesvalg dine resultater for styrke og muskelvækst
05/12/2022 Duration: 13minI 5. episode af julekalenderen er Christopher på besøg. Han arbejder som personlig træner på Vesterbro i Maxer og har en bachelor i idræt fra Københavns Universitet. I denne episode snakker vi om hvorfor du bør vælge øvelser, der både er effektive, sjove og som du kan fortsætte med. Hør mere om: * Hvilke øvelser skal du lave for at få de bedste resultater? * Hvor stor en forskel gør øvelsesvalget for din fremgang? * Hvilke parametre skal du være opmærksom på for muskelvækst og styrke? * Hvordan en god øvelse både er effektiv, holdbar, sjov, overskuelig, giver mulighed for progression, føles god, passer til dit niveau mv. * Hvorfor en teoretisk bedre øvelse kan være et dårligere valg i praksis.
-
Jul #4 Effekten af intensitet i styrketræning for styrke og muskelmasse
04/12/2022 Duration: 12minI 4. episode af julekalenderen har jeg besøg af Christopher, som er personlig træner på Vesterbro i København hos Maxer og har en bachelor i idræt fra Københavns Universitet. I denne episode snakker vi om hvor meget vægten du løfter betyder for dine resultater. Hør mere om: * Hvad er intensitet og hvor tungt skal du træne for at få gode resultater? * Hvilken intensitet er bedst for muskelvækst og styrke? * Hvordan intensiteten bestemmer antallet af reps - og hvorfor de klassiske inddelinger måske er for firkantede. * Hvorfor du sjældent bør træne med under 50% af 1RM i styrketræning. * At du intensitet både kan være for lav eller for høj - og hvorfor variation over tid kan give mening.
-
Jul #3 Vigtigheden af volumen i styrketræning for styrke og muskelmasse
03/12/2022 Duration: 12minI 3. episode af julekalenderen har jeg besøg af Christopher Lund Dahl, der har en bachelor i idræt fra Københavns Universitet og er personlig træner i København hos Maxer. Christopher er gæst i de første 6 episoder af årets julekalender med styrketræning for styrke og muskelvækst som gennemgående tema. I denne episode snakker vi om vigtigheden af at du træner nok for at få gode resultater - din volumen betyder meget. Hør mere om: * Hvad er volumen og hvorfor er det vigtigt at vide? * Hvordan du finder frem til din ideelle træningsmængde. * Hvor stor betydning volumen har for muskelvækst og styrke. * Passer den klassiske tilgang om at mere er bedre? * Hvorfor en individuel tilgang kan være værdifuld.
-
Jul #2 Hvordan frekvens i styrketræning påvirker din styrke og muskelmasse
02/12/2022 Duration: 12minI 2. episode af julekalenderen har jeg besøg af Christopher Lund Dahl, der har en bachelor i idræt fra Københavns Universitet og er personlig træner i København hos Maxer. Christopher er gæst i de første 6 episoder af årets julekalender med styrketræning for styrke og muskelvækst som gennemgående tema. I denne episode snakker vi om hvordan frekvens påvirker dine resultater, så du kan få svar på hvor ofte du bør træne. Hør mere om: * Hvad er frekvens og hvorfor klassisk split-træning kan være mangelfuld. * Hvad du kan få ud af at øge frekvensen. * Hvordan frekvens påvirker muskelvækst og styrke. * Hvorfor dine muskler ikke behøver 48 timers hvile. * At højere frekvens kan give højere kvalitet per sæt og mindre ømhed. * En tommelfingerregel om max 8 sæt per muskelgruppe per træning?
-
Jul #1 Hvorfor udmattelse er vigtig for dine resultater af styrketræning
01/12/2022 Duration: 13minI 1. episode af julekalenderen har jeg besøg af Christopher Lund Dahl, der har en bachelor i idræt fra Københavns Universitet og er personlig træner i København hos Maxer. Christopher er gæst i de første 6 episoder af årets julekalender med styrketræning for styrke og muskelvækst som gennemgående tema. I denne episode snakker vi om hvorfor det er vigtigt at du presser dig selv tilstrækkeligt for at få gode resultater af din styrketræning - og hvor tæt på grænsen det er. Hør blandt andet om: * Hvorfor udmattelse er vigtigt for din resultater i styrketræning. * Hvad er autoregulering og RPE vs. RIR? * Hvordan du kan bruge RIR og hvilken betydning det har for din træning? * Hvorfor du bør kende din egen tendens til at træne for tungt eller let. * Hvordan tvangs-evaluering, fleksibilitet og forpligtelse kan give dig bedre resultater. * At dit mål, niveau og øvelsesvalg bør afgøre udmattelsesgraden.
-
#57 Copingstrategier: Sådan håndterer du kroniske smerter
25/11/2022 Duration: 01h11minI episode 57 af Stærk & Smertefri har jeg besøg af Simon Kirkegaard, der er fysioterapeut og indehaver af Smertevidenskab.dk. Vi snakker om hvordan du kan håndtere dine smerter på en hensigtsmæssig måde som kan hjælpe dig med at få mindre ondt - og leve et meningsfuldt liv på trods af smerter på din vej mod færre smerter. I denne episode taler vi om smertehåndtering - strategier for hvordan du håndterer at have ondt - så du på den for dig mest hensigtsmæssige måde kan finde en vej videre og hvilke fælder, vi oftest oplever at vores klienter og patienter kæmper med. I episoden snakker vi blandt andet om: * Hvad er coping, smertehåndtering og copingstrategier? * At du ikke kan undgå at håndtere dine smerter når du har ondt - men du kan gøre det bevidst eller ubevidst. * Hvordan håndterer du smerter bedst muligt? Fx hensigtsmæssig aktiv coping vs. uhensigtsmæssig passiv coping. * Forskellige klassiske copingstrategier fx yderpolerne fear avoidance (stop hvis det gør ondt) vs. endurance coping (smerten skal f
-
#56 Medicin mod kroniske smerter: Fejlslagen smertestillende behandling
11/10/2022 Duration: 01h14min1,3 millioner danskere har kroniske smerter ifølge Sundhedsstyrelsen og i kampen mod kroniske smerter er smertestillende medicin meget udbredt - men virker det godt nok? Kroniske smerter er et komplekst problem uden én god medicinsk løsning, men smertestillende medicin er meget udbredt i forsøget på at hjælpe folk, der er invaliderede af kroniske smerter - og det skaber nogle nye problemer med bivirkninger og afhængighed. I denne episode fortæller specialeansvarlig overlæge Gitte Handberg om: * Hvor udbredt medicin er mod kroniske smerter - og at forbruget af smertestillende præparater er tårnhøjt. * Hvilken smertestillende medicin mod smerter giver mening at bruge - og hvornår? Og hvilken medicin skal du undgå at bruge? * Hvor meget hjælper smertestillende medicin mod smerter, der har varet i mere end tre måneder? * Hvilke bivirkninger har den smertestillende medicin mod smerter - herunder den store afhængighed af smertestillende medicin, der kan være livsfarlig. * Hvad kan du forvente af effekt behandling m
-
Klienthistorie #10 Sandra om for evigt at være den tykke pige, små ændringer og at genfinde tilliden til kroppen
27/09/2022 Duration: 01h06minEfter at have været på utallige kure igennem mange år, var det som om, at Sandra fik knækket koden for fem år siden. Hun begyndte langsomt at ændre gradvist på en masse forskellige vaner. Det resulterede i, at Sandra 3-4 år senere havde opnået et vægttab på cirka 40 kg. Det har været en lærerig, men også svær proces at skulle lave og fastholde mange ændringer i forhold til både mad og fysisk aktivitet. I denne episode kan du blandt andet høre om: * Hvordan samarbejdet mellem Sandra og Celine startede. * Hvordan Sandras træningsrejse startede - og hvordan hun holdt gejsten oppe. * Hvordan Sandra ændrede hendes madvaner - og hvor hun er i processen i dag. * Hvordan Sandra har grebet kommentarer på krop og vægttab an. * Hvorfor Sandra stadig lidt ser sig selv som den tykke pige * Hvad Sandra (måske) vil give af gode råd, hvis du kan genkende dig selv i hendes historie. Læs mere i klienthistorie 10 på Maxer.dk