Synopsis
Stærk & Smertefri er podcasten for dig, som vil lære mere om styrketræning, smerte, kost og sundhed på en nuanceret måde uden magiske bullshit-løfter. Jacob Beermann fra Maxer.dk er din vært og guider dig igennem junglen af misinformation på en letforståelig måde, når han giver dig konkrete tips, overblik over videnskaben og overvejelser om hvorfor vi gør som vi gør.
Episodes
-
#12 Morten Elsøe om hvorfor slankekure ikke virker - og hvad du skal gøre i stedet
09/08/2018 Duration: 01h20minI episode 12 af Stærk & Smertefri er jeg på besøg hos Morten Elsøe i Livsstilshuset v/Morten Elsøe, Aarhus til en snak om hvorfor slankekure ikke virker på lang sigt, hvad der egentlig skal til for at tabe sig – og holde det. Vi zoomer ind på den negative konsekvens af for stort fokus på teknisk ernæringsfaglig viden, små detaljer og konkrete madvarer. Derudover taler vi om hvordan fokus på madvaner, adfærd og det, som styrer adfærden, giver plads til individuelle løsninger, der passer den enkelte. Til sidst gennemgår vi hvordan du kan opbygge hjælpsomme vaner gennem fire trin. Der er mange myter om, hvad der skal til, for at tabe sig og holde et vægttab. Fokus er ofte på små detaljer, der gøres essentielle – næsten magiske – men efter en række forsøg på vægttab med forskellige slankekure, er det primære resultat forvirring og en jagt på den næste mulige løsning i en endeløs række af ofte helt eller delvist faktuelt forkerte retninger. Resultaterne udebliver og fiaskoerne ophobes. Derfor har jeg allie
-
#11 Fra tynd teenager til fanatisk fitnessatlet - hva’ nu?
02/08/2018 Duration: 53minI denne episode af Stærk & Smertefri har jeg besøg af personlig træner Peter Bendtsen. Vi snakker om hans rejse fra at være en tynd teenager til fanatisk fitnessatlet - og hvordan han nu er et helt tredje sted. Derudover snakker vi om klassiske misforståelser omkring kost, træning og store muskler samt Peters kost- og træningsfilosofi. Peter Bendtsen er prof. bachelor i ernæring og sundhed med speciale i fitness and lifestyle coaching management. Han har base i Aarhus i Ultimate Gym, hvor han laver personlig træning. I denne ellevte episode snakker vi blandt andet om: Fordelen ved at opnå et mere nuanceret syn på kost og træning. De vigtigste parametre for muskelvækst. Peters anbefaling til en kost, der giver større muskler. Hvordan Peter periodiserer træningen for de bedste resultater. Se mere på https://maxer.dk/staerk-smertefri/peter-bendtsen-tynd-teenager-fanatisk-fitnessatlet
-
#10 Sådan kan virtual reality (VR) i fysioterapi hjælpe mod smerter
19/07/2018 Duration: 56minI tiende episode af Stærk & Smertefri har jeg besøg af fysioterapeut Jesper Aggergaard fra GonioVR til en snak om virtual reality (VR) og hvordan det kan implementeres i forbindelse med smertebehandling i fysioterapi. Hvad er virtual reality? Hvad er det virtual reality kan? Og hvad kan vi forvente i fremtiden? Lyd med! Jesper Aggergaard har været fysioterapeut og haft sin egen klinik siden 2008 og arbejder ud fra den moderne tankegang omkring smerter. Han har samarbejdet med kommuner og arbejdet meget med patienter med biopsykosociale udfordringer. For to år siden gik han igang med at lave virtual reality for fysioterapi. Det var stadig en urørt mulighed på markedet og i 2017 kom den første version af software for genoptræning - Gonio VR som havde fokus på skulder til at starte med. Siden har det udviklet sig at være kompatibelt med flere platforme, flere dele af kroppen, patientuddannelse og smertehåndtering. Vi snakker blandt andet om: Hvad er virtual reality? Motivation og compliance Bevægelsesdata o
-
#9 Mental motion for bedre resultater i 4 trin
30/06/2018 Duration: 01h11minI niende episode af Stærk & Smertefri har jeg besøg af sportspsykologisk konsulent Janne Mortensen. Vi snakker om det mentale aspekt af idræt, træning og sundhed og hvordan du kan træne din evne til at håndtere svære og ubehagelige situationer. Vi gennemgår blandt andet fire trin til hvordan du kan udføre mentaltræning. Janne R. Mortensen driver virksomheden Mental Motion og arbejder specielt med talentudvikling med særlig fokus på skiftet fra talent til elite. Derudover er hun en del af Team Danmark’s eksterne sportspsykologiske netværk. Vi snakker blandt andet om: Mental træning i fire trin Forskellen på mental træning for en atlet vs. en motionist At motivation er sporadisk og opleves i momenter Sociale medier, at lave ingenting og at bruge visualisering Om at være vores egen værste modstander, selvværd og selvbillede De fire trin er: Trin 1: At observere og brainstorme Trin 2: At bevidstgøre - acceptance and commitment Trin 3: Lav en konkret plan - game plan Trin 4: Gradvis eksponering og træning Læ
-
#8 Livet som elite styrkeløfter
09/06/2018 Duration: 01h35minI ottende episode af Stærk & Smertefri har jeg besøg af Matti Christensen og Joakim Jørgensen til en snak styrkeløft på eliteniveau. De er begge på landsholdet i styrkeløft (squat, bænkpres og dødløft), har indrettet deres liv efter at præstere bedst muligt og så har jeg trænet dem begge i flere år. Matti Christensen arbejder med revision og konkurrerer i 74 kg klassen, hvor han blandt andet har vundet VM i klassisk bænkpres og EM i klassisk styrkeløft. Han har været indehaver af flere europæiske og verdensrekorder samt dansk seniorrekord i squat, bænkpres og total i både 66 og 74. Hans bedste godkendte løft er 245 kg squat, 192,5 kg bænkpres, 227,5 kg dødløft og en total på 657,5 kg. Joakim Jørgensen arbejder med marketing og konkurrerer i 93 kg klassen, hvor han har vundet DM 4 gange. Han har den danske seniorrekord i dødløft og juniorrekord i total. Hans bedste godkendte løft er 257,5 kg squat, 170 kg bænkpres og 313 kg dødløft og en total på 740,5 kg. I episoden taler vi blandt andet om: Hvordan en t
-
#7 Graviditet og træning - hvad må man?
09/06/2018 Duration: 01h17minI syvende episode af Stærk & Smertefri har jeg besøg af personlig træner og cand.scient i idræt og sundhed Kristian Brasted til en snak træning og graviditet. Der findes mange myter på dette område og mange er (desværre) meget bekymrede for hvordan de bør håndtere træningen: Hvad må man før graviditeten? Hvad bør man gøre mens man er gravid? Hvordan kommer man bedst i gang efter fødslen? Kristian Bradsted er cand.scient i Idræt og Sundhed og personlig træner med mere end 10 års erfaring. Han har base i Odense i Strong4Life, hvor han hjælper sine mange forskellige klienter med at opnå vedvarende resultater gennem personligt tilpassede forløb. Som med det meste andet i livet, kommer du rigtig langt med din egen sunde fornuft. Du bør mærke efter og tilpasse træningen ud fra hvad du oplever. Derudover gælder naturligvis en god balance, hvor mere ikke altid er bedre og især ekstremsport bør du være opmærksom på. Hvis du tager udgangspunkt i hvad du er vant til, så kommer du langt. Se også på doseringen (fx
-
#6 7 udbredte misforståelser om smerte
28/05/2018 Duration: 01h10minI sjette episode af Stærk & Smertefri har jeg besøg af drengene fra Smertefribevægelse; Nicolaj Mortensen, Ying Pham og Anders Telling. Temaet er syv almindelige myter om smerter, som vi ofte støder på hos klienter. Misforståelserne udspringer i høj grad af den samfundsmæssige forståelse som hersker omkring smerte og det har flere negative konsekvenser. De 7 misforståelser vi taler om: Smerte er altid lig med skade Skade er altid lig med smerte Vi kan forudse skade gennem holdning, bevægelse og teknik Det er nemt at skade sig selv Kroppen fungerer som en bil Smerter er altid en negativ ting, som skal undgå Scanningen viser smerten, problemet og løsningen Nicolaj, Ying og Anders fra Smertefri Bevægelse arbejder som personlige trænere og smertebehandlere i Aarhus PT Studie. De tilbyder smertebehandling med fokus på at skabe tryghed og tillid til kroppen og bruger en kombination af bevægelse, styrketræning og moderne smerteundervisning. Se mere på: https://maxer.dk/staerk-smertefri/7-udbredte-misforstaaels
-
#5 Hvorfor det er så svært at behandle smerter
28/04/2018 Duration: 01h24sI femte episode af Stærk & Smertefri har jeg min første gæst, Morten Svane, i studiet til en snak om det komplekse i at finde den rette behandling for ens smerter, når der ikke er én gylden standard, der virker for alle – og når alle påstår de har den bedste løsning for dig. Behandling af smerter er en branche med stor forskellighed i udbuddet. Det kan gøre det svært at vide hvor du skal gå hen, hvis du har ondt og hvad du kan forvente. Som samfund er vores forståelse af smerte i høj grad forældet, vi sidder fast i en forståelse, der stammer tilbage fra midten af 1600-tallet, mens litteraturen igennem de sidste godt 30+ år har peget i en mere nuanceret retning. Vores forståelse af smerter resulterer ofte i at vi søger quickfixes, som vi håber hurtigt kan forandre vores tilstand, så vi kan leve livet videre som vi vil uden at ændre noget nævneværdigt. Spørgsmålet er om det er realistisk. Morten har været igennem en del forskellig behandling især efter at have haft smerter i skuldrene, hvor han blev henvist
-
#4 Hvor kommer dine tanker om smerte fra?
09/04/2018 Duration: 36minI fjerde episode af Stærk & Smertefri tager jeg fat i et konkret studie fra 2013, som omhandler hvor overbevisninger om smerter i ryggen kommer fra hos patienter med ondt i lænden. Studiet er af Ben Darlow et al. 2013 og hedder "The Enduring Impact of What Clinicians Say to People With Low Back Pain” – altså den vedvarende påvirkning af hvad sundhedsprofesionelle siger til folk med ondt i lænden. I studiet har forskerne interviewet 12 deltagere med akutte lændesmerter (mindre end 6 uger) og 11 deltagere med kroniske lændesmerter (mere end 3 måneder). Læge, kiropraktor, fysioterapeut, kirurg, forskellige behandlere, måske også personlig træning, antagelse at autoritet er det væsentlige I episoden kommer jeg ind på en række begreber, som er værdifulde at kende til: nocebo og placebo Fear avoidance (undgåelsesadfærd) Catastrophizing (katastrofetanker) Hvad behandlere siger til patienter kan have ekstreme konsekvenser. En patient i studiet siger blandt andet: "Jeg er blevet testet af flere forskellige fysio
-
#3 Hvorfor træner du så tungt?
17/03/2018 Duration: 22minI tredje episode af Stærk & Smertefri undrer jeg mig over hvorfor du træner så tungt, når du ikke behøver at ligge så tæt på grænsen for at få resultater – uanset om du vil have større muskler eller være stærkere i de store løft. Tre gode spørgsmål du kan stille dig selv er: Er det lettere eller sværere at øve teknikken, når vægten er tung? Tager det kortere eller længere tid at restituere, når du træner tungt? Er skadesrisikoen højere eller lavere, når du er tæt på max? Svarene er forhåbentligvis ganske klare for dig. Sværere. Længere. Højere. Det betyder selvfølgelig ikke at der er noget galt i at træne tungt eller at det er farligt – men du behøver ikke gøre det hele tiden. Du bør træne så hårdt du bør – ikke så hårdt du kan. I episoden taler jeg blandt andet om: Hvorfor mange som elsker træning kommer til at træne for tungt At du ikke bør bruge træthed og ømhed som målefaktorer for din træning Kulturen om at du skal at nedbryde og ødelægge mest muligt hver træning Hvordan du kan opleve større overs
-
#2 Giv slip på de magiske quickfixes
06/03/2018 Duration: 31minI anden episode snakker jeg om hvordan vi ofte bliver grebet af magiske quickfixes, som lover os resultater på kort tid. De fleste kender talemåden: "Hvis det lyder for godt til at være sandt, så er det formentlig også for godt til at være sandt." Det ændrer dog ikke på at de fleste i trænings- og sundhedsverden bliver offer for eksempelvis diverse firmaers markedsføring, når de starter med at have primært fokus på hvilke kosttilskud, de skal bruge inden de har set nærmere på kosten, at de kan få en fitnessudøvers træningsprogram eller kostplan og på lignende måder sætte sig en situation, der ikke er holdbar på lang sigt. I episoden taler jeg blandt andet om: Hvorfor vedholdenhed er en af de vigtigste elementer for din langsigtede succes. Hvordan et større fokus på processen end resultaterne kan hjælpe dig til faktisk at få bedre resultater. At de vigtigste elementer indenfor kosten foruden vedholdenhed er mængden af kalorier og fordelingen af makronæringsstoffer. Hvorfor et stort fokus på løftetempo og paus
-
#1 Alt hvad din krop kan, må den
02/03/2018 Duration: 25minI denne første episode af podcasten Stærk & Smertefri, fortæller jeg om en grundsætning, der går igen i meget af min undervisning og som i nogen grad udgør fundamentet af min filosofi samt syn på kroppen. Sætningen lyder: ”Alt hvad din krop kan, må den”. Mange opfanger hurtigt nuancerne i denne sætning, mens andre opfatter den provokerende eller møder den med undren. Derfor vil jeg gerne bruge denne episode på at uddybe hvad jeg mener med sætningen. Formålet med sætningen er, at genfinde de tabte nuancer i synet på vores krop og fremhæve hvad litteraturen faktisk har vist os igennem mange år. Med en nuanceret tankegang og tilgang, er det ikke tilstrækkeligt at se på blot én faktor – det giver ikke det fulde billede. Det er vigtigt at undgå single factor thinking for at kunne opnå fleksibilitet og muligheder i løsningen af forskellige problematikker. I episoden stiller jeg spørgsmål ved hvordan samfundets syn på kroppen er, at den er skrøbelig, men i virkeligheden er den både robust og tilpasningsdygtig. I