Rushys Roulette

Fornemt besøg af ”Sana fra Skam” norske Iman Meskini, debat om muslimske kvinder i mediebilledetI anden time samler vi tre handlekraftige kvinder i studiet: den norske skuespiller Iman Meskini savnede en tørklædebærende kvinde i en ungdomsserie og skrev en blog om det. Det førte til rollen som “Sana” i SKAM, hvor hun blev netop den kvinde, hun efterlyste. Brobygger Øzlem Cekic savnede en muslimsk kvinde i Folketinget, i stedet for at vente på andre, stillede hun op selv og kom ind. Skuespiller Asil al-Asadi fik rollen som “Sana” i den danske opsætning af SKAM. Vi diskuterer: Hvorfor kvinderne ikke føler sig repræsenteret af kvinder, der ikke ligner dem selv? Hvilken pris betaler kvinderne for den status, de selv har opnået? Hvem repræsenterer de egentlig, sig selv eller hele den kultur, de har med i bagagen? Kan man nogensinde slippe ud af den rolle?

Hvis din partner i en periode bestemmer, hvad du skal have på eller spreder rygter og sladder om dig, skal det nu være muligt at straffe med fængsel i op til tre år. Psykisk vold i de nære relationer ligestilles nu med fysisk vold i et nyt lovforslag fra Justitsministeriet. Vi tager de etniske briller på og kigger forslaget igennem sammen med Niels Christian Barkholt, formand for LOKK og Ina Jensen, socialrådgiver i foreningen FAKTI. Sammen med dagens panel: Øzlem Cekic, brobygger, forfatter og debattør, Niels Jespersen, forfatter og blogger diskuterer vi, hvordan ofrene fra psykisk vold kan løfte bevisbyrden og drage nytte af loven. Bliver effekten af integrationsinitiativer testet seriøst nok? Det er nemt for politikere at vise handlekraft på integrationsområdet med div. håndfaste lovforslag og krav. Men hvorfor tager politikerne ikke social- og integrationspolitik lige så alvorligt som sundhedspolitik, hvor effekten af f.eks. medicin skal dokumenteres, før man sætter det i produktion, spørger Asmus Leth Ol

Svenske Åsa Linderborg er kulturredaktør på Aftonposten og medforfatter til bogen “det populistiske manifest”, hvor hun kigger den svenske venstrefløj efter i sømmene. Hun mener, at mens de venstreorienterede anno 2018 taler dunder om kødfrie dage og kønspolitiske krænkelser, så er uligheden vokset, velfærden skrumpet og højrefløjen har snuppet alle stemmerne ved at gøre udlændinge som syndebukke. Derfor må venstrefløjen bruge de samme populistiske midler for at få magten tilbage ved at fokusere på kritikken af magten og eliten. Vi diskuterer: Kunne Åsas analyse også være en beskrivelse af den danske venstrefløj? Har hun ret i at vælgerne på venstrefløjen halser for meget efter højrefløjens fremmedfjendske dagsordener, at de har opgivet kampen for de klassiske socialistiske dyder som frihed, lighed og solidaritet? Og har venstrefløjen overhovedet en chance for at få magten igen, hvis de fremstår mindre stramme, når det gælder udlændingepolitikken?

Hizb ut Tahrir arbejder åbent for at modvirke integrationen af fremmede i Danmark, det har de aldrig lagt skjul på. Alligevel bragte Berlingske Tidende det som en nyhed, de havde gravet frem, med blandt andre et tidligere medlem som kilde.Vi diskuterer: Organisationer som HUT næres af opmærksomhed, som de udnytter til at positionere sig og rekruttere nye medlemmer. Var det så en god ide at give dem så meget spalteplads og gøre dem interessante ved at indhente politiske reaktioner oveni?Børn på Udrejsecenter Sjælsmark: En video med en 5-årig dreng på udrejsecenter Sjælsmark, der bliver nægtet kartofler og broccoli i centrets cafeteria, har sat gang i diskussionen om børnenes forhold på stedet. Allerede i december fastslog ombudsmanden i en rapport, at selvom konventionerne ikke overtrædes, trives børnene dårligt på stedet. Rasmus Kjeldahl fra Børns Vilkår er med os og fortæller os om "barnets tarv" også gælder afviste flygtningebørn. Bertel Haarder, MF (V), Hanna Mohamed Hassan, socialrådgiver, Perni

Vi vender listen over de nye love og regler på udlændingeområdet, der træder i kraft pr. 1. januar 2019. Moeisha A. Aden og Maria Muhandes, er talspersoner for SABAAH. De er med os og fortæller om, hvilke personlige kampe de selv har taget som LGBTQ+ personer. Og hvilke udfordringer, der ligger foran dem i det kommende år. Og hvordan vi som samfund kan bidrage til at bakke op om deres arbejde. Vi skal også høre om, hvordan de vil bruge de 500.000 kr., som de har modtaget som vindere af Tine Bryld Prisen 2018.

Dagens panel er Jon Stephensen, teaterdirektør Aveny T (Alt.) Flemming Pless, præst(A). Moeisha A. Aden og Maria Muhandes, talspersoner for SABAAH er dagens gæster. De har lyttet til kloge ord fra Dronningen og statsministeren og vi diskuterer, hvad de hver især har taget med sig fra de to nytårstaler. Regeringen har rundet de 100 stramninger på udlændingeområdet, hvor går det hen herfra? Stopper det her eller venter der endnu flere stramninger forude, inden valget udskrives? Hvilke kampe tror panelet, vi kan se frem til at tage på udlændingeområdet i det nye år?

Kom med til Gentofte, hvor Rushy møder Arne Madsen, pensioneret lærer, 84 år og født i Danmark. Han har et helt usædvanligt venskab med Amin Kabir på 24 år, som er født i Afghanistan og nu er i lære som elektriker. Sammen eksemplificerer de julens budskab om næstekærlighed og en relation som går på tværs af kultur, religion og alder. Hør om deres forskelle og ligheder. Hvad der har bragt to så forskellige mennesker sammen. Hvad har de lært af hinanden og hvordan de kan bruge den indsigt i hinandens liv til at hjælpe andre.

Mød skolelærer og skuespiller Meliha Sanglanmak. Hun er 64 år gammel og har boet i Danmark i 46 år. Hun repræsenterer den usynlige generation af unge kvinder, som fulgte deres mænd til Danmark i 70’erne og fik børn her i landet. Som 18-årig blev hun gift i Tyrkiet med en mand, som fandt et arbejde i Danmark. Vi taler om hendes forventninger til et liv i det kolde Nord. Hvordan hun trådte ud af sin mands skygge for at leve et liv som en selvstændig og uafhængig kvinde. Vi hører om hendes refleksioner om sin fortid, sin personlige udvikling, hvor hun fik taget en uddannelse som folkeskolelærer og hvordan hun bruger sine erfaringer i sit arbejde i dag.

I efterårets runde, hvor partier får mulighed for at tale om deres integrationspolitiske ideer er det nu blevet Socialdemokratiets tur. Integrationsordfører Mattias Tesfaye (S) og har tre fokusområder: Integrationsopgaven skal fordeles på flere skuldre. I dag er det få boligområder, gymnasier, skoler, daginstitutioner osv. som løfter for stor en andel af opgaven. De børn og progressive unge, som tager kampen imod forstokkede religiøse regler skal støttes. Flere kvinder med anden etnisk baggrund skal i arbejde. For at opnå det mål skal langtidsarbejdsløse indvandrere, der taler dårligt dansk, deltage i 37-timers integrationsprogram og kun have ydelser for de timer hvor de deltager.Dagens panel: Amer Ramzan, dir. Promentum, Maibritt Maria Nielsen, debattør og forfatter, Mattias Tesfaye, integrationsordfører (S).

Integrationsministeriet kalder børn af efterkommere ”3. generation”, og har lavet en rapport om dem. Rapporten viser, at de ”kun” er på niveau med deres forældrer, når det gælder at klare sig i skolen, på ungdomsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. Statistiker og forfatter Hjarn Zernichow Borberg er med os og tolker tallene.Amer Ramzan, dir. Promentum, Maibritt Maria Nielsen, debattør og forfatter, Mattias Tesfaye, integrationsordfører (S) er i panelet og diskuterer: Er denne rapport et endegyldigt bevis på, at integrationen er slået fejl i den 3. generation? En del af ghettopakken indeholder initiativer, der har fokus på børn og unge. Er der behov for at skrue bissen endnu mere på? Hvad foreslår panelet, at vi burde gøre for den 3. generation? “Allah u Akbar”, råbte Cheriff Chekat, inden han skød om sig og dræbte fem mennesker på et julemarked i Strasbourg i sidste uge. Den 29-årige Cheriff Chekat havde 27 domme bag sig. Og blev radikaliseret i fængslet. Trods dette mener MP Jens Rohde at ”det ikke har noget

Vi har nu i over en uge diskuteret de 75 mennesker der pt er på tålt ophold i Danmark. En af de få navngivne personer, der fremhæves er, Danny Abdallah, som har været på tålt ophold i mange år. Han har lige fået en dom mere på 12 år for voldtægt og anden grov kriminalitet. Han personificerer hele gruppen. Men er det rimeligt? Er resten af de 74 personer lige så hårdkogte forbrydere? Det ved Erbil Kaya, han er forsvarsadvokat for flere af de dømte på tålt ophold. Han mener, at vi skal stoppe med at dæmonisere disse mennesker. Enten skal vi sætte dem i fængsel og smide nøglen væk og lukke øjnene for konventionerne, eller også skal vi behandle dem som andre fanger, der på et tidspunkt har udsigt til at komme ud og blive resocialiseret. Hvad siger dagens panel: Mikkel Andersson, forfatter og debattør - Safia Aoude, jurist og John Jørgensen, handikaphjælper - til Erbil Kayas melding? Hvad stiller vi op som samfund med mennesker, som ikke har noget at miste? Og for hvem en fængselsstraf er at betragte som en belønn

Minoritetsforældre svigter deres børn, når de ikke deltager i skole-hjem samarbejdet. Det gør det svært at diskutere problemer og løsninger, der involverer deres børn, sådan lød en anklage i et indlæg i Berlingske fra en far, hvis datter går på en skole på Nørrebro. Men manglende engagement i skole-hjem-samarbejdet er ikke kun et minoritetsproblem, lyder det fra Claus Hjortdal, formanden for skolelederforeningen. Tommy Christiansen skoleleder på Tagensbo skole i Københavns Nordvest. Han mener: "I stedet for at gøre det til et minoritetsproblem, skulle vi hellere kigge på, hvordan vi får bedre skole-hjem-samarbejde op at stå". Han bruger også tid på de etnisk danske forældre med gode uddannelser og jobs, som han mener er ressourcesvage, fordi de ikke magter deres børn. Mikkel Andersson, forfatter og debattør - Safia Aoude, jurist og John Jørgensen, handikaphjælper er dagens panel. Vi hører deres bud på, hvordan man kan engagere flere forældre til at tage del i deres børns skole.

Så er det den tid på året, hvor årets ghettoliste udgives. I år har man endnu engang justeret på kriterierne og det betyder at hele 29 boligområder nu er at finde på ghettolisten for 2018. Og har man stået på listen i fem år, så får man et stempel som “en hård ghetto”. Men så slemt er det slet ikke, ifølge statistiker Hjarn Zernichow Borberg. Hans undersøgelser viser at det går godt både på uddannelsesniveau, deltagelse på arbejdsmarkedet og kriminaliteten. Vi diskuterer: hvad er det egentlig man forsøger at fikse med Ghettolisten? Og hvad kan de nye kriterier bruges til? Er ghettolisten i højere grad med til at stigmatisere end til at hjælpe? Sidst i udsendelsen vender vi igen tal fra Danmarks Statistik om befolkningssammensætning i Danmark anno 2060, hvor indvandrere fra ikke-vestlige lande udgør 13,1 procent af befolkningen mod 8,5 procent i dag. Dagens panel, Bertel Haarder, MF (V), Samira Nawa, økonom og FT-kandidat (R) og Shabaz Sarwar, diskuterer: Skal vi være bekymrede, bange eller være glade for de

Stemningen var høj blandt regeringspartierne og DF, da de fik finansloven i hus i fredags. Vi dykker ned i finanslovsforslagene og hvordan forslag som: “den øde ø for folk på tålt ophold, sænkning af integrationsydelsen og loft over familiesammenføringer”, med det Danmark, jeg kender? Og hvordan hænger det sammen med de danske værdier som retssikkerhed, menneskerettigheder og ligestilling, som jeg er så stolt af? Sammen med dagens panel: Bertel Haarder, MF (V), Sana Mahin Doost, fmd (DSF) og Shahbaz Sarwar, skuespiller, diskuterer vi følgende: Hvad er det egentlig man forsøger at fikse med de her lovforslag? Tror vi på, at det er de rigtige værktøjer til at løse de udfordringer? Hvilke nye problemer, skaber regeringens løsninger?

Vi vender de nye tal fra Danmarks Statistik og befolkningsfremskrivningen i 2060. Og så er det blevet SFs tur til at fortælle om deres vision for at sikre den bedste integration af fremmede i Danmark. Dagens oplæg kommer fra integrationsordfører Holger K. Nielsen (SF) og har bl.a. fokus på følgende 3 punkter: 1) Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen skal afskaffes, da det er med til at øge uligheden i samfundet og hindre integrationen. 2) Vi er imod den sociale kontrol, der gennemsyrer nogle patriarkalske kulturer og undertrykker kvinder. Kvinderne skal styrkes fagligt og socialt. Og det gælder også krisecentrene. 3) Der skal oprettes et videnscenter som skal undersøge disse kvinders særlige udfordringer og interesser. Dagens panel: Anahita Malakians, selvstændig ft-kandidat (V), Abir Kalemji, læge lytter med og udfordrer.

87 skudepisoder i det offentlige rum med relation til rocker- og bandekonflikterne. 4 personer mistede livet, mens 64 blev såret som følge af skud eller knivstik. 439 personer er bag tremmer for bandekriminalitet viser statistikken fra 2017 fra justitsministeriet. Politikerne har svaret igen med hårdt mod hårdt: 3 bandepakker og 2 ungepakker, dobbeltstraffe og særlove, der rammer i bestemte områder. Pædagog Birger Mosholt har i 40 år arbejdet med unge på kant med loven. Ifølge ham går politikerne helt galt i byen med deres tiltag. 99 % af de unge føler sig uønskede. Hvorfor er der ikke mere fokus på det? Sammen med dagens panel: Anahita Malakians, selvstændig ft-kandidat (V), Abir Kalemji, læge og Holger K. Nielsen, integrationsordfører (SF), diskuterer vi: Skal vi sætte ind langt tidligere? Hvordan kan vi som samfund samle disse unge op uden at sætte hårdt mod hårdt? Hvad er vores alternativ til bandelivet? Hvornår stopper forældrenes ansvar og hvornår tager samfundet over for at forhindre, at de unge lokkes

Den pakistanske statsborger Shuaib Khan blev i går udvist fra Danmark i seks år af Højesteret for at true en betjent. Rettens afgørelse trodser både by- og landsrettens dom og har vakt opsigt. Khan, der har fungeret som leder af den nu forbudte bandegruppering LTF, er tidligere dømt for 13 kriminelle forhold, hvoraf de fleste er personfarlig kriminalitet. Retten lagde i sin afgørelse vægt på, at den udviste har gode forudsætninger for at begå sig i Pakistan, selv om han menes at opholde sig i Spanien pt. Panelet diskuterer, hvad vi skal mene om denne afgørelse: Afspejler den en ny stramning – eller lytter dommerne bare mere til den folkelige stemning. Shuaib Khans advokat, Michael Juul Eriksen, mener ifølge Politiken aldrig at have oplevet, at politiet og anklagemyndigheden er gået så langt og har efterforsket så intenst for at få smidt en kriminel med fremmed statsborgerskab ud af landet. Er det en positiv udvikling?

Mandag aften blev radiovært på Radio24syv og tidl. bandemedlem Nedim Yasar myrdet i Københavns Nordvestkvarter efter en reception for sin nye bog ”Rødder - en gangsters udvej”. Hvad kan vi sige om gerningsmandens motiv og baggrund ud fra de foreløbigt sparsomme oplysninger? Blev Nedim offer for indvandrerbandernes selvjustits? Er mordet ”uendeligt meningsløst”, sådan som justitsminister Søren Pape Poulsen straks erklærede på Twitter? Og hvad skal der til for at undgå ”svenske tilstande”? Dagens panel er: Mattias Tesfaye, (S) Marie Krarup (DF) og Fatma Øktem (V). Med på telefon er forfatter Deniz Serinci, som har undersøgt grænselandet mellem kriminelle aktiviteter og politisk aktivisme i Islamisk Stat og er aktuel med ny bog om Erdogans Tyrkiet.

HKH Prins Hassan bin Talal af Jordan betegnes som en af de stærkeste moderate stemmer i Jordan og en varm fortaler for demokrati og for et stærkere samarbejde mellem Europa og Mellemøsten. I sidste uge stod i spidsen for at fremme Kristen-Muslimsk dialog, ved et initiativ som Danmission stod bag. Rushy fangede Pris Hassan til en kort snak om, hvorfor den dialog er vigtig for ham og hvorfor det virker mere trygt at gå rundt i Ammans gader. om flygtningekrisen og om 3. generation af minoritetsunge i Europa, som vælger at tage den muslimske identitet på sig. Og så betegner han karikatur-krisen, der bragte ham til Danmark 2006 som et skamfuld øjeblik for alle parter.

Det er blevet Enhedslistens tur til at fortælle om deres vision for at sikre den bedste integration af fremmede i Danmark. Dagens oplæg kommer fra retsordfører Rosa Lund. Rushy har været i Jordan og mødt Jordans stærkeste fortaler af demokratiet og større samarbejde mellem Europa og Mellemøsten, Prins Hassan bin Talal af Jordan. Han har nogle gode pointer om flygtningekrisen og om 3. generation af minoritetsunge i Europa, som vælger at tage den muslimske identitet på sig. Og så betegner han karikatur-krisen som et skamfuld øjeblik for alle parter.Dagens panel: Niels Jespersen, Debattør og forfatter - Rosa Lund, MF (Ø) og Gitte Seeberg, Direktør i Autobranchen og debattør.