Rushys Roulette

  • Author: Vários
  • Narrator: Vários
  • Publisher: Podcast
  • Duration: 118:18:52
  • More information

Informações:

Synopsis

Tiden for de store ideologiske politikker er passé. Nu står kampen om de kulturelle identiteter. Med sin danske opvækst og sine pakistansk/muslimske rødder står Rushy Rashid i lige netop det minefelt. Hver onsdag sætter hun sig bag mikrofonen og tager debatten, lige der hvor brudfladerne mødes og værdierne for alvor støder sammen.Intet er helligt og alt er til diskussion, når Rushy dykker ned i ugens aktuelle debatter og vender det med et bredspektret panel af kendte såvel som ukendte stemmer. Hun kradser, river og dykker ned i overskrifterne med dem, det drejer sig om og bringer debatten et spadestik dybere.Lyt med og få et nyt perspektiv på integrationsdebatten med Rushys Roulette.

Episodes

  • Modborgerskab og medborgerskab (1)

    29/08/2018 Duration: 55min

    S er enig i de seneste forslag fra DF til stramninger på udlændingeområdet. Matias Tesfaye, integrationsordfører (S) er med i panelet og forklarer hvorfor. De andre panelgæster er Garbi Schmidt, professor og forfatter samt Mikkel Anderson, debattør og journalist.“Omar og de andre vrede unge mænd og mod-borgerskab” er titlen på en ny bog af journalist og forfatter Aydin Soei. I den går han tæt på de unge mænd i ghettoerne, som har været med til at diktere retspolitikken, udlændingepolitikken og den offentlige mening i vores land de sidste par år. Aydin Soei fortæller om bogens hovedpointer. Vi diskuterer: Hvad er modborgerskab og hvordan får vi vendt modborgerskab til medborgerskab? Hvilken påvirkning har de mange hårdt-mod-hårdt-tiltag fra de skiftende regeringer og kunne man gå andre veje?

  • Flere nye medarbejdere i sosu-området med ikke-vestlig baggrund end nye...

    22/08/2018 Duration: 55min

    Det går rigtig godt med at tiltrække medarbejdere med ikke-vestlig baggrund indenfor sosu området. Siden sidste år er der kommet 1050 nye ansatte med ikke-vestlig baggrund i stillinger som blandt andet omfatter social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter. I samme periode er der ansat 925 personer med etnisk dansk baggrund. Sosuområdet er ramt at vanskeligheder ved at tiltrække arbejdskraft. Stigningen skyldes flere faktorer: Uddannelsesniveauet blandt folk med ikke-vestlig baggrund er blevet bedre og det er særligt de kvindelige efterkommere, som klarer sig godt på ungdomsuddannelserne og på de videregående uddannelser. Joan Prahl, næstformand i det faglige uddannelsesudvalg i FOA er med os og fortæller om, hvordan det er lykkedes at gøre dette område attraktivt for folk med ikke-vestlig baggrund. Vi taler også om de særlige udfordringer, der kan være i arbejdet med denne gruppe af medarbejdere og hvordan de bliver taget imod på plejehjemmene? Og kan man omsætte denne succes til andre branch

  • Håndtryk som krav for dansk statsborgerskab (1)

    22/08/2018 Duration: 54min

    K, DF og S er enige om, at hvis man ikke vil give et håndtryk til det modsatte køn, så skal man ikke kunne få dansk statsborgerskab. Forslaget kommer i kølvandet på en sag fra Schweiz, hvor et ægtepar har fået afslag på statsborgerskab, fordi ansøgerne ikke ville give hånd til myndighedspersonen ved ansøgningssamtalen. I Sverige derimod har en kvinde fået tilkendt erstatning, fordi hun blev diskrimineret af en arbejdsgiver, som afbrød jobsamtalen, fordi kvinden ikke vil give hånd. Journalist og forfatter Pia Fris Laneth giver os viden om håndtrykkets kulturelle betydning, som Emma Gad ser det. Panelet diskuterer den religiøse betydning. Hvorfor skal religion have betydning for ens statsborgerskab? Har vi med dette forslag endelig nået grænsen for vores grundlovssikrede ret til religionsfrihed? Hvilket ansvar har medierne i denne sag, når man i første bølge bevidst vælger kommentarer fra imamer, der repræsenterer meget små og særlige menigheder af muslimer. Eller taler med imamer, der er kendte for rabiate hol

  • Uddannelsespolitik i nationalismens tegn og den bedste hjælp til...

    15/08/2018 Duration: 55min

    Den danske uddannelsespolitik er både nationalistisk og diskriminerende, lyder anklagen i en ny bog, hvor forfatteren også skriver, at man aktivt udelukker den kulturelle mangfoldighed, som kendetegner vores samfund og de studerende på landets læreanstalter. Og det er et demokratisk problem, mener lektor ved DPU Bergthora Kristjansdottir, . Hun er med os i studiet og uddyber sin kritik.Den 23-årige Yasser Ghanbarri voksede op med forældre, der var så traumatiserede, at de ikke magtede forældrerollen. Og slet ikke rollen som forældre i Danmark. For ham betød det en opvækst med vold og fysisk afstraffelse, der først endte, da myndighederne greb ind og fik ham fjernet fra hjemmet. Efter år med depression og selvmordstanker, har han nu fået styr på sit liv og er i dag aktiv for Red Barnet, hvor han hjælper andre unge i samme situation.Han er en del af en statistik der tæller 30.000-45.000 mennesker som ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriet lever med traumer og PTSD-symptomer som angst, depression og vred

  • Indvandrerpiger brager ind på de videregående uddannelser og har på 20 år...

    15/08/2018 Duration: 55min

    For tyve år siden lå antallet af minoritetsunge hhv 20 % og 17 % under de etniske danske unge, når det gjaldt tilgangen til ungdomsuddannelserne. Men nye tal viser, at de unge med minoritetsbaggrund klarer sig rigtig godt. På 20 år har pigerne formået at indhente det gab, der var og i dag vælger de både ungdomsuddannelser og de videregående uddannelser som de jævnaldrende etniske danske kvinder. Drengene halter dog stadig en smule efter selv om de har haft de samme forudsætninger.Torben Tranæs, forskningsdirektør for VIVE er med og fortæller om pigernes status og hvorfor det ikke er politikerne, der kan tage æren for denne succes. Panelet består af: Marie Høgh, præst, Bushra Yasmin Hanif, Cand. Ling. Merc og Yasser Ghanbari, studerende

  • Hvilke dele af demokratiet skal vi opgive? (2)

    08/08/2018 Duration: 54min

    "Vi må acceptere, at demokratiet er ved at gå i stykker, og vi må beslutte, hvilke dele vi vil redde, og hvilke vi er parat til at opgive",. Sådan vurderer den britiske professor, David Runciman, de vestlige demokratiers tilstand. Vi diskuterer: Hvad er de vigtigste demokratiske værdier, vi bør stå fast om? De nationalkonservative grupper er på fremmarch i både Sverige, Tyskland, Ungarn og Frankrig.Den nationalkonservative gruppe kaldet Generations Identitær inviterer til en sommerlejr for deres medlemmer fra hele Europa, hvor flere danske medlemmer af GI også deltager. Her skal de bl.a. lære selvforsvar og hvordan de skal forholde sig i forbindelse med masseanholdelser. Vi diskuterer: Har vi stirret os så blinde på den religiøse ekstremisme, at vi totalt overser den oprustning, der sker på højrefløjen?Dagens panel: Bertel Haarder, MF (V) og Ahmad Mahmoud, debattør (SF) og Jens Philip Yazdani, studerendeDagens gæster: Kasper Støvring, forfatter og konservativ debattør

  • Jens Philip: ”Jeg vil ikke længere kalde mig dansker” (1)

    08/08/2018 Duration: 54min

    Vi tager hul på efterårssæsonen i Rushys Roulette med en debat om identitet, multikulturalisme, demokratiets fremtid og ikke mindst, hvordan højrefløjen opruster sig mod fremtidige migrant-strømme... I første time fortæller dansk-iranske studerende Jens Philip Yazdani, hvorfor han er begyndt at tvivle på den danske del af sin identitet. Mens skuespiller Shahbaz Sarwar mener, at det handler om at skabe sin egen identitet frem for at forholde sig til andres syn på en. Vi diskuterer: Må man ikke tvivle på sin identitet uden at få stukket et offerkort i hånden?Antallet af Københavnere med udenlandsk baggrund er steget fra 14% til 21 % på 20 år. Sammen med Kbh’s overborgmester, Frank Jensen diskuterer vi: Har multikulturalismen i København en grænse? Og hvor skal den gå?Dagens panel: Bertel Haarder, MF (V) og Ahmad Mahmoud, debattør (SF) og Jens Philip Yazdani, studerendeDagens gæster: Shahbaz Sarwar, skuespiller og Frank Jensen, Kbh’s overborgmester

  • Kunstige mødomme og Folketingsvalg (2)

    27/06/2018 Duration: 54min

    Er det søstersolidaritet eller en fastholdelse af kvindeundertrykkelse at hjælpe desperate unge piger til steder, der laver en kunstig mødom? Det dilemma er et vilkår for gynækolog Negin Jaafer, når hun tager på arbejde på Odense Universitets hospital. Vi lytter til Negins oplevelser og tanker om bl.a. den manglende forståelse for pigernes kulturelle baggrund hun møder i sundhedsvæsenet. Sammen med Anita Johnson, leder af RED diskuterer vi: Hvordan hjælpe vi disse piger bedst muligt? Sidst i timen kigger HR direktør, ISS, Lotte Hjortlund Andersen forbi og fortæller, hvorfor hun som erhvervsleder frygter at udlændingespørgsmålet igen skal afgøre det næste valg.Dagens panel: Mattias Tesfaye (S) og Øzlem Cekic, debattør og forfatterDagens gæst: Gynækolog Negin Jaffer og HR direktør Lotte Hjortlund Andersen

  • Det tyrkiske valg og tråde til dansk-tyrkere, Dansk-italiensk...

    27/06/2018 Duration: 55min

    Recep Tayyip Erdogan kan nu igen kalde sig præsident for Tyrkiet de næste fem år efter sejren ved det tyrkiske valg i søndags. 55 % af herboende dansk-tyrkere valgte også at sætte deres kryds ved Erdogan. Vi diskuterer: Er det et udtryk for mislykket integration, at over halvdelen af tyrkerne i Danmark støtter en diktatorisk præsident i deres hjemland? Skal man straffes for sin medmenneskelighed, når man redder 113 mennesker fra at drukne. Det måtte et Mærsk-skib sande i denne uge. Men hvorfor skal det gå ud over en privat virksomhed, at EU ikke kan finde en løsning på flygtningeproblemet? Mens folk flygtede fra IS i Syrien mod Europa, tog forfatterne Hjalte Tin og Nina Rasmussen den anden vej for at skrive om de tilbageblevne. Det fortæller de om i bogen “Dem der blev,”. Hjalte Tin er med os og fortæller om, hvor håbet ligger for de civile, kvindernes nye ligestilling og hvorfor kurderne er villige til at lave en aftale med den syriske præsident Assad for at overleve?Dagens panel: Mattias Tesfaye (S) og Özle

  • idenitetskamp er blevet til religionskamp (2)

    20/06/2018 Duration: 54min

    Der er gået religion i identitetskampen i disse år, hvor ikke-kristne indvandrere og flygtninge er blevet en mere synlig del af det danske samfund. Kirken er derfor blevet en del af den politisk identitetskamp og en markør i modstillingen mellem ”os” og ”dem” – hvad enten man kan lide det eller ej. En ny undersøgelse viser, at omkring halvdelen af danskerne mener, at islam er uforeneligt med dansk kultur og danske værdier. Men spørgsmålet er om folkekirken, med dens sociale kapital, kan være brobygger i et dansk samfund, som efterhånden består af flere forskellige kulturelle fællesskaber. Panelet diskuterer: Kunne folkekirken fungere som integrationsmotor og tage et større ansvar for integrationen af muslimer i Danmark. Er kristendommen og islam virkelige så uforenelig, at de skal bruges som modsætninger i stedet for at finde fællesnævnerne? Dagens panel: Garbi Schmidt, professor i kultur- og sprogmødestudier og Dr. Phil. - Marie Høgh, præst - Jon Stephensen, teaterdirektør

  • Hippe SF og afskaf det frie skolevalg (1)

    20/06/2018 Duration: 54min

    Det er hipt at være SF'er, viste en meningsmåling fra Norstat fra 2017. Ifølge den ville 25 procent af de radikale vælgere overveje at stemme på SF næste gang og hele 41 procent af Alternativets vælgere ville gå samme vej. Nu hvor SF har nærmet sig S og DF, har det fået Jon Stephensen til at spørge, om SF er de nye Radikale? Sammen med Karsten Hønge, pol. ordfører (SF) diskuterer vi SF's nye position som de "nye Radikale" og hvad de vil bruge den til? Noget af SFs fremgang skyldes den stramme linje på udlændingeområdet. Hvad har fået SF til at slå ind på strammer-linjen? “Vi løser problemerne i ghettoområderne ved at afskaffe det frie skolevalg”, lyder et forslag fra Jesper Skorstengaard, fmd. for Århus lærerforening. Han mener, at det frie skolevalg fratager de ressourcestærke forældre og deres børn ansvaret for at være med til at løfte de svage elever i skolerne og dermed bidrage til en bedre integration. Vi diskuterer: Har Jesper ret i, at det frie skolevalg skal ophæves for at få bedre

  • Friskoleelever prøver tørklæder, hvor skal liberale unge sætte kryds? Og VM i...

    18/06/2018 Duration: 55min

    50 elever fra Holstebro Friskole lærte for nyligt at skrive deres navn på kurdisk og arabisk, at danse en afrikansk dans, og så prøvede de også at få et tørklæde på. Det skete under et besøg i sidste uge i boligområdet Trekanten i Holstebro, hvor eleverne mødte folk fra mange forskellige lande. Formålet med turen var at rydde fordomme af vejen og udvide børnenes horisont, fortæller skoleleder på Holstebro Friskole Nina Stilling.Men den går ikke, hvis det står til Martin Henriksen (DF). Han mener, at Friskolen bør få frataget deres offentlig støtte, fordi de har udsat deres elever for at skulle bære tørklæde, som ifølge ham er et kvindeundertrykkende symbol. Skal Martin Henriksen overhovedet blande sig?“Jeg er veluddannet, og i mange år har jeg haft et liberalt livssyn og derfor har jeg stemt til højre for midten – de Konservative, Venstre eller LA. Det har nu totalt ændret sig. Ingen af os ved, hvem vi vil stemme på mere.”, lyder det i et læserbrev fra en ung mand. Han er desillusioneret over den  kurs,

  • Burka happening – særudsendelse fra Folkemødet (1)

    18/06/2018 Duration: 55min

    “F… for lidt og for meg­et” - Årets folkemøde bliver hjemsøgt af 15 deltagere i burka, en event Galleri Galschiøt står bag. Men i modsætning til den almindelige burkabærer er her både tale om mænd og kvinder – og så er de splitter nøgne under burkaen. Jens Galschiøt forklarer hvori det absurde ved forbuddet bestårPanelet består af: Anahita Malakians, selvstændig, (V) Jens Rohde, politiker (R) og Rune Selsing, cand. Mag. Har Jens misforstået forskellen mellem nøgenhed, der udfordrer den offentlige orden og burkaen, som er et middel til maskering og kvindeundertrykkelse?

  • Kunstig mødom og interview med den indiske vinder af Bookerprisen, Arundhati...

    13/06/2018 Duration: 55min

    Sommerferien nærmer sig med hastige skridt.. og en del piger frygter den kommende tid hvor ferien går til forældrenes hjemlande. Her er der forventninger om forlovelser og bryllupper i luften. Og hvis man som pige ikke kan bevise at man har en intakt mødom kan det blive et spørgsmål om liv og død for den unge. Derfor får landets gynækologer en del henvendelser fra disse kvinder for at få lavet en kunstig mødom. Er det noget vi skal som samfund skal hjælpe disse piger til? eller skal de selv tage deres frihedskamp med familien?I anden halvdel skal vi møde den indiske vinder af Bookerprisen, Arundhati Roy, som er aktuel med bogen "Ministeriet for den ypperste lykke". Hun beskriver det indiske samfund i en brydningstid, hvor moderniteten støder mod det traditionelle. Hvor medierne mere eller mindre er købt af det højrenationale hinduparti, der skyr ingen midler, når det gælder undertrykkelse af minoritetsgrupper som landets muslimer. Og hvor de mange voldtægter, er den mest håndgribelige pris, som kvi

  • Hvem bærer ansvaret for spredning af frygten? (1)

    13/06/2018 Duration: 55min

    Vi bliver stopfodret med frygt og dommedagsprofetier, selvom det går ret godt med bl.a. den lave risiko for at blive ramt af terrorangreb, integrationen og ulykker med vandscootere. Alligevel er det ikke der, mediernes fokus er. Derfor har Steffen Andersen, skrevet bogen "Farligt - hvordan de fodrer dig med frygt, og hvordan du æder den". Han kaldet det en slankeguide til frygten. forfatter Katrine Marien Guldager er enig, hun mener det det fortegnede billede af virkeligheden er med til at gøre folk passive. Mens kriminolog Mohammad Hassan oplever at den negative dækning af virkeligheden modarbejder hans arbejde med antiradikalisering. Vi diskuterer: Hvem bærer ansvaret for spredning af frygten? Hvordan kan vi selv blive bedre til at sige fra overfor mediernes frygt? Kan vi diskutere virkeligheden uden at nævne de negative sider? Dagens panel: Ahmad Mahmoud, debattør, forfatter - Sognepræst Kathrine Lilleør og skuespiller Ramesh Kingsly PremarajahDagens gæster: forfatter og journalist Steffen Ander

  • Omstridt Kerteminde revy og Den franske ambassadør (2)

    06/06/2018 Duration: 55min

    Kerteminde Revyen høster stor ros i disse dage i flere anmeldelser for at være årets mest modige, uforskammet og frække revy. Men ikke alle er begejstrede over, hvordan de forskellige sketches er pakket ind. Allerede da plakaten blev præsenteret udløste det stor kritik i visse kredse. Plakaten viser de fire skuespillere som hhv en sort, en kineser, en indianer og en hvid. Roger Mathiesen er en af de stærke kritikere, og sammen med Mads Nørby, manden bag revyen, diskuterer vi: Skal det forbydes at lave black-face/yellow-face eller andre stereotyper, uanset hvilke intentioner man har, eller hvad et givent stykke handler om? Hvis vi går ned ad den vej, hvad blev der så af den kunstneriske frihed? Hvor meget og hvor længe skal man tage hensyn til historien? Og så låner vi ambassadør Francoise Zimerays franske øjnes blik på det danske samfund. En af hans observationer er, at vi danskere ikke er tilstrækkeligt stolte over vores civilisation. Samtidig med, at han synes, “at verden mest af alt har brug for at blive m

  • Politikvinde med slør? og Velkomst Alliancen (1)

    06/06/2018 Duration: 55min

    Studerende Maja El-bitars største drøm er at blive politikvinde. Men hvis ikke hun vil smide tørklædet, kan hun godt glemme alt om det job - også selv om hun skulle opfylde alle de andre krav. Hør om Majas oplevelser og overvejelser. Rigspolitiets kommunikationsdirektør Anders Frandsen er også med os og fortæller, hvordan det hænger sammen, når man på den ene side gerne vil have en mangfoldig politistyrke, men på den anden side udelukker folk med tørklæder, turban og kalot. Panelet diskuterer: Hvor vigtigt er det, at danske betjente ikke skilter med deres religion? Det er svært at slå sig ned i Danmark og føle sig velkommen. Så svært at InterNation placerer os som nr 65 ud af 65 i en liste over, hvordan det er for expats at bo og arbejde i et andet land. En gruppe virksomheder og NGO’er er derfor gået sammen og har dannet “Velkomstalliancen” som lanceres i denne uge. Vi får besøg af Jonas Winther Bengtson, Mærsk og Claus Bindslev, Nextstep by Bindslev, og de fortæller om alliancens formål og forventninger til

  • Uledsagede flygtningebørn og flygtende Rohingya’er (2)

    30/05/2018 Duration: 55min

    Vi læser tit om de uledsagede flygtningebørn i medierne som kriminelle og uempatiske. Men i virkeligheden er der tale om nogle følsomme og hårdt pressede drenge, som græder og kalder på mor om aftenen, inden de skal i seng, fortæller socialpædagog Rikke Grosell. Hun mener, at vores system er så firkantet og de folk, der arbejder med disse unge, ikke er klædt ordentligt på til opgaven. . Vi hører om hendes oplevelser og diskuterer hvordan vi kan gøre livet bedre for disse unge. sidst i timen kigger vi mod øst til Bangladesh, hvor 900.000 Rohingya muslimer lige nu bor i en af verdens største flygtningelejre. Sammen med Anders Ladekarl, gen. sekr. fra Dansk Røde Kors diskuterer vi: Er det overhovedet noget vi i Danmark og Europa skal forholde os til? Magter vi at hjælpe disse flygtninge, når vi har nok at se til i Europa?Dagens panel: Abir Kalemji, læge og Mikkel Andersson, debattør og radiovært. Dagens gæster: socialpædagog Rikke Grosell og Anders Ladekarl, gen. sekr. fra Dansk Røde Kors

  • Vuggestuetvang til 1-årige, pressede frihedsrettigheder (1)

    30/05/2018 Duration: 54min

    Børn helt ned til 1-års alderen, som bor i udsatte områder, skal i fremtiden kunne tvinges i vuggestue, hvor de blandt andet skal lære det danske sprog og om danske højtider. Og at der ikke er forskel på drenge og piger. Det fremgår af den nye aftale fra regeringen, hvor det også skal stilles som krav, at børnene skal være i vuggestue i mindst 25 timer om ugen. Ellers mister forældrene retten til børnecheck. Vi kigger på aftalen sammen med sundhedsplejerske Anette Straadt. Den mest liberale regering i mands minde fører en nødvendighedens politik, hvor der indføres love og regler, som gør et indhug i borgernes privatsfære. Og det er en glidebane, hvor vores allesammens frihedsrettigheder indskrænkes", siger Martin Ågerup, dir. i tænketanken CEPOS. Panelet diskuterer: Har Ågerup ret i sin analyse? Eller er de mange love til for at beskytte netop de frihedsrettigheder?Dagens panel: Abir Kalemji, læge og Mikkel Andersson, debattør og radiovært. Dagens gæster: Anette Straadt Sundhedsplejerske og Martin Ågeru

  • Små børns sprogtest, fastende farlige muslimer (2)

    23/05/2018 Duration: 55min

    I anden time fortæller Duhaa Sara, hvordan det føles som forældre, at ens barn udtages til sprogtest, selvom man kun har talt dansk til sit barn. Det sker ifm en ny delaftale som regeringen har indgået sammen med DF og Socialdemokratiet. Ifølge aftalen skal børn helt ned til 0. klasse sprogtestet, hvis de bor i et ghetto-område og vil gøre sig forhåbninger om at følge med deres klassekammerater op i 1. klasse. Ramadanen er over os og det har fået integrationsminister Inger Støjberg til tasterne. Hun mener, at fastende muslimer er til fare for samfundet, og bør derfor holde ferie i fastemåneden. Torben Møller-Hansen, Dir. i Foreningen Nydansker er med os og fortæller hvordan det ser ud med arbejdende muslimer og integrationen i Danmark set fra hans stol. Og vi diskuterer: Hvilken højere mening, der ligger til grund for integrationsministerens forslag.

page 5 from 5