Rushys Roulette

Valget er endelig udskrevet, men det er ikke noget, der optager synderlig mange i minoritetsmiljøerne. Og selvom valgdeltagelsen her ikke plejer at være særlig høj, har imam Waseem Hussain ikke tænkt sig at opfordre folk til at stemme. For nytter det noget? spørger han. Skuespiller Ali Kazim har derimod taget alle sine platforme i brug for at få særligt de unge ud at stemme. Kunne dagens panel: Amer Ramzan, CEO Promentum og Amalie Lyhne, lederskribent Berlingske lade være at stemme?På vegne af Udlændinge- og Integrationsministeriet undersøger Danmarks Statistik folks opholdsgrundlag i DK i disse dage. Også Rushy og Amer Ramzan har modtaget spørgeskemaet. Sammen med Niels Ploug, direktør for personstatistik afd., Danmarks Statistik og Anders Kjærulf, vært på “Aflyttet” samt historiker Bent Blüdnikow diskuterer vi, om der er grund til at betvivle eller føle sig utrygge over at deltage i sådan en undersøgelse?Vi ser på valget gennem forfatter Carsten Jensen øjne. Han er bogaktuel med “Hovedspringere”, hvor han b

Tre nye partier kommer på stemmesedlen ved det kommende valg. Hvad er den mest danske og demokratiske måde at forholde sig til Stram Kurs, Nye Borgerlige og partiet Klaus Riskær Pedersen på? Stram Kurs er indtil videre det mest kontroversielle af de tre partier. Skal der særlige tiltag til overfor Rasmus Paludan? Dagens panel er Geeti Amiri, lærerstuderende og debattør og Bertel Haarder MF (V), Uffe Elbæk, leder (Alt.) og Sofie Carsten Nielsen MF (R). Det er 1. maj og til den dato hører 1. maj taler. Dem leverer Bertel Haarder, Geeti Amiri og Mattias Tesfaye MF (S) Hvad skal den indeholde, hvad skal den kunne og hvad er det for røde værdier, den skal tale op?

Marie Høgh, præst og ft-kandidat (K) og Torsten Gejl, MF (Alt.) er dagens panel og vender følgende: Paludans følgere mener, at hans demonstrationer er en fortsættelse af den kamp for ytringsfrihed, som Muhammed-tegningerne repræsenterer. Mens modstanderne mener, at der er tale om ren provokation, som bør standses. De får opbakning fra flere jura-eksperter, bl.a. Sten Schaumburg-Müeller, professor juridisk institut, der mener, at politiet bør bruge straffelovens racismeparagraf til at standse Paludan. Har han ret? Mens Rasmus Paludans demonstrationer fik de utilpassede rødder på Nørrebro til at gå amok, havde et par kommunale medarbejdere travlt med at skærme en anden gruppe unge for, at de ikke skulle tage del i urolighederne. Marc Johansson er projektleder på "De aktive drenge" og for ham var det en sejr, at 7 minoritetsfamilier lærte om det danske demokrati efter optøjerne på Nørrebro, da Rasmus Paludan lagde vejen forbi. I anden time diskuterer vi om Poul Madsen, chefredaktør på Ekstra Bladet h

Mød "Mohammed" som er en af de sårbare mænd, der lige nu bor på mandecenteret i København. Han er en af dem, som mærker den revolution som er i gang i indvandrerhjemmene i disse tider, hvor kvinderne er begyndt at sige fra over for de traditionelle kønsroller og finder sig ikke i noget mere. Det driver mændene med minoritetsbaggrund til at søge hjælp på mandecentrene over hele landet. Christina Kirkegaard, forstander på Mandecentret København, møder disse mænd og fortæller, hvordan hun hjælper dem på fode igen. Også teamchefen i foreningen Baba, Asim Umer Latif mærker den stigende interesse fra mænd, der gerne vil slippe af med rollen som patriarken, der bestemmer og undertrykker og som er fraværende i deres børns liv. Derfor laver han kurser i faderskab. Mehmet Bozboga og Tan Nguyen har begge gennemført Babas kurser og fortæller om, hvordan det har hjulpet dem til at blive bedre som fædre.

Hvor længe kan vi som samfund lade stå til, at børn af de afviste asylansøgere på udrejsecenter Sjælsmark nedbrydes psykisk? Regeringen og S mener, at det er forældrene der skal finde en løsning. Røde Kors mener, at vi som samfund bærer et ansvar. Hvad siger dagens panel, bestående af: Ali Aminali, socialrådgiver og FT-kandidat (C), Saman Motlagh, filosof og Finn Sørensen, MF (Ø). Liselotte Farcinsen Leth Rasmussen er mor til Phillip, som blev dræbt i trippel-drabet på Frederiksberg i 2013. Forfatter Peter Grønlund har talt med 14 indsatte i de danske fængsler. Sammen giver de et bud på, hvordan fængselsstraffe påvirker de indsatte og om det er en hjælp til at bryde den negative sociale arv eller det modsatte? Anonymiseret ansøgningsprocedure er blot et af forslagene fra Enhedslistens Finn Sørensen, der kan være med til at sikre bedre integration af udlændinge på arbejdsmarkedet. Hvad siger panelet til det?

Hør de gode argumenter for og imod at fratage børn deres ret til dansk statsborgerskab, hvis deres forældrer med dansk statsborgerskab tager ud som fremmedkrigere til f. eks Syrien.Regeringen har argumenterne for og seniorforsker Eva Ersbøl fra Institut for Menneskerettigheder har de andre. Panelet består af Khaterah Parwani, debattør og talskvinde for Exitcirklen, Henrik Dahl, MF (LA) og Pernille Sørensen, manuskriptforfatter, hvor står de?Amina Hassan er tidl. tosprogslærer, men selv om hun gerne vil arbejde, kan hun ikke få et job. Der findes mange kvinder som Amina, de er resultatet af et system, der holder kvinderne ude af arbejdsmarkedet viser et forskningsprojekt som forskningschef Charlotte Liebak Hansen, står bag.Er det lovligt at fyre en lærer, der ikke vil danse om juletræet? Det har Ligebehandlingsnævnet set på, i forhold til en kvindelig lærer, der er medlem af Jehovas Vidner. Er hendes religionsfrihed krænket?Filminstruktør Omar Shargawi er gæst. Han er aktuel med dokumentaren "Western Arab

Hvordan forholder dagens panel, bestående af Amer Ramzan, dir. Promentum, Halime Oguz, ft-kandidat (SF) og Hans Andersen MF (V) sig til følgende: Dir. for Justitia Jacob Mchangama mener, at vi er ved at snige censuren ind ad bagdøren, når det er muligt med et tryk at fjerne f.eks. 1,5 mio. filer fra FB og andre sociale medier? Integrationsbarometeret for København viser, at der er en stigning blandt de 18-29-årige, som mener at religiøse og kulturelle love skal sættes højere end dansk lovgivning. Er det noget, vi skal være bekymret for? Hjarn Zernichow Borberg, ekst. lektor og Michael Moos-Bjerre, dir. for Moos-Bjerre, er med os og trevler undersøgelsen op for os. Sidst i udsendelsen vil Hans Andersen fremlægge Venstres beskæftigelsespolitik, om hvordan man vil sikre flere indvandrere og flygtninge på arbejdsmarkedet.

Rosa Lund (EL) og Niels Jespersen, forfatter og debattør, udgør dagens panel. Vi lægger ud med panelets bud på, hvad man bør gøre med reaktioner på de sociale medier, hvor folk glæder sig over terrorangrebet i New Zealand. Vi diskuterer også regeringens store plan om at gøre Danmark fri for ghettoer i 2030. Kan det overhovedet lade sig gøre?

Hør instruktør Emil Langballe fortælle om, hvorfor han i sin nye dokumentar tager os med som fluen på spejlet i Qs barbershop i Vollsmose. Vi diskuterer med Q (frisør Qasam Ahmed Nuur), og Emil om hvorfor de mener, at der er brug for et modbillede til mediernes fremstilling af den fynske ghetto. Og om deres dokumentar ender med at romantisere Vollsmose? Rokhsar Sedigis familie er flygtninge fra Afghanistan og i ni år har de kæmpet for at få lov til at blive i Danmark med henvisning til loven om barnets tarv. Nu er sagen afgjort til deres fordel og vi hører, hvilken pris familien har betalt for at nå hertil? Beskæftigelsesordfører Karsten Hønge (SF) mener, at uddannelsespålæg og en integrationspakke til folkeskolen er vejen frem for at få flere udlændinge i arbejde. Er panelet enig i at det er vejen frem?

Hør den hollandsk prof. Dr. Ruud Koopmans, som ikke mener at det er racisme og diskrimination, men muslimernes kultur og religion, som er skyld i den dårlige og langsomme integration af dem i Europa. Vi hører hans argumenter og vender professorens analyse. Mød også lden bogaktulle ektor ved DPU, Laura Gilliam. Hun mener at unge drenge med minoritetsbaggrund diskrimineres af lærerne. Og det går ud over drengenes selvværd og lysten til at bidrage i skolen. Panelet diskuterer, hvordan vi kan klæde lærerne bedre på til at arbejde med denne gruppe elever. Beskæftigelsesordfører Rasmus Helveg Petersen er inviteret til at fortælle om De Radikales ideer på området. Han mener, at et større fokus på den rette uddannelse og tryghed i ansættelsen kan få flere udlændinge i arbejde. Har han ret i det? Dagens panel er: Marie Høgh præst og debattør og Shahbaz Sarwar, skuespiller.

Time 1: Ligestillingen halter blandt minoritetsmænd Ligestillingsministeren har bestilt en undersøgelse af maskulinitetsopfattelser og ligestilling hos minoritetsetniske mænd. Og den viser, at det stadig står noget sløjt til med holdningerne til ligestillingen. Vi har bedt statistiker Hjarn Zernichow Borberg afkode tallene for os og sammenligne med andre undersøgelser, så den ikke står alene. Ahmad Mahmoud, debattør og forfatter og Christina Egelund, pol. ordfører (LA) er dagens panel. Bjarke Følner, chefkonsulent og partner fra Als Research, og én af undersøgelsens forfattere, er desuden med til at debattere: Hvordan ændrer vi minoritetsmændenes holdninger? Time 2:Kan man lukke munden på en politiker med dødstrusler? Og åndsfriheden er forsvundet i dansk politik Du og dit barn fortjener at dø! Helst dit klamme afkom først, så du kan lide, og først flere år senere, efter du har levet i mørk depression, da skal du dø en langsom og smertefuld død, sådan lød en besked til MF'er Zenia Stampe (R) i søndags. Ze

Hvor skal de danske jihadister, som kæmpede på IS side i Syrien, retsforfølges? I Danmark mener USA, kurderne og mange af jihadisterne selv.Ifølge Michael Aarestrup Jensen (V) og Trine Bramsen (S) så vil de ikke bringe jihadisterne til retsforfølgelse i Danmark. Men det er en fejl, mener forsvarsadvokat for to af jihadisterne, Mette Grith Stage. Vi lytter til argumenterne for og imod sammen med Sofie Carsten Nielsen MF (RV) og Mikkel Andersson, liberal debattør. Hvad sætter vi i spil, når vi nægter at modtage egne statsborgere til retsforfølgelse i Danmark? Og kan vi overhobedet tillade os at nægte at modtage egne borgere, der har lavet kriminalitet/terror uden for Danmarks grænser? Den indisk-britiske forfatter Salman Rushdie har nu i 30 år haft en Fatwa hængende over sig udstedt af den iranske Ayatollah Khomeini. Bogen De Sataniske Vers var årsag til Fatwaen og de blev dermed det første store anslag mod ytringsfriheden. Vi gør status og diskuterer: Hvor har verden bevæget sig hen derfra? Hvad har vi lært a

Hvad foregår der i Syrien? Hvem er helt og hvem er skurk? Hvem er skyld i hvilke uhyrligheder og heltegerninger? Og hvor skal løsningen komme fra? Rushy har på en rejse til Beirut mødt og interviewet den syriske hud- og kosmetiske læge Amer Ghantous. Han er kristen og kan frit rejse mellem Syrien og Norge, hvor han har været gift. Begge steder udfører han skønhedsoperationer. Han er pro-Assad og mener ikke at Nato og de vestlige lande har haft interesse i at bekæmpe ISIS. Det arbejde gjorde russerne færdigt sammen Assad. Derfor er Assad den bedste til at bevare Syrien som et sekulært land. Hans billede af Syrien og det, der foregår, er markant anderledes end det, vi normalt hører. Men har han så ret? Det mener den jævnaldrende dansk-syriske anæstesilæge Haifaa Awad og professor i islam og den arabiske verden Jakob Skovgaard-Petersen mestendels ikke. De har også et godt bud på, hvorfor man kan se så forskelligt på tingene.

Hvad foregår der i Syrien? Hvem er helt og hvem er skurk? Hvem er skyld i hvilke uhyrligheder og heltegerninger? Og hvor skal løsningen komme fra? Rushy har på en rejse til Beirut mødt og interviewet den syriske hud- og kosmetiske læge Amer Ghantous. Han er kristen og kan frit rejse mellem Syrien og Norge, hvor han har været gift. Begge steder udfører han skønhedsoperationer. Han er pro-Assad og mener ikke at Nato og de vestlige lande har haft interesse i at bekæmpe ISIS. Det arbejde gjorde russerne færdigt sammen Assad. Derfor er Assad den bedste til at bevare Syrien som et sekulært land. Hans billede af Syrien og det, der foregår, er markant anderledes end det, vi normalt hører. Men har han så ret? Det mener den jævnaldrende dansk-syriske anæstesilæge Haifaa Awad og professor i islam og den arabiske verden Jakob Skovgaard-Petersen mestendels ikke. De har også et godt bud på, hvorfor man kan se så forskelligt på tingene.

Hvad gør man som underviser på en læreruddannelse, hvis en af de lærerstuderende stiller sig op og holder en brandtale til forsvar for Recep Erdogans politik i Tyrkiet? Eller hvordan undgår man at støde en studerende, der bærer tørklæde, hvis man læser skønlitteratur, der stiller spørgsmålstegn ved netop tørklædet? Og kan man lukke øjnene for de etniske grupperinger i gruppearbejdet? Det er blot nogle af de spørgsmål, der tages højde for i et idekatalog med titlen "Den mangfoldige læreruddannelse", som studerende på læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole undervises efter. Tekla Canger - Lektor og ph. d. fra Campus Carlsberg er med os og fortæller om fordelen ved idekataloget. Majbritt Maria Nielsen, radiovært og forfatter og Edris Qasimi, cand. scient. pol. er dagens panel og diskuterer: Hvorfor er der opstået et behov for at sætte den multikulturelle virkelighed på skoleskemaet på læreruddannelsen i København? Er det en fordel eller ulempe at værdidebatten også er rykket ind på lærerstudiet? Og

Hvorfor er der ikke flere ikke-vestlige 3. generations- indvandrere, som hedder Ida, Emma, Oliver og Victor? Man må kalde sine børn, hvad man vil. Men jeg synes, det er tankevækkende, at ikke flere har traditionelle danske navne, når man på tredje generation bor i Danmark. Sådan lød et spørgsmål fra Joachim B. Olsen, integrationsordfører for (LA) i den forgangne uge. Det fik de sociale medier til at gløde og en regulær shitstorm ramte JBO. Han er gæst og sammen med navneforsker, lektor Birgit Eggert dykker vi ned i navnenes betydning for identiteten. Majbritt Maria Nielsen, radiovært og forfatter og Edris Qasimi, cand. scient. pol. er dagens panel og sammen med Joachim B. Olsen diskuterer vi: Kan navne kan bruges som en markør for vellykket integration? Eller er der snarere tale om et underliggende krav om assimilation i JBOs spørgsmål? I bogen "Huset vinder altid", fortæller 4 fængselsbetjente om livet i Nyborg Statsfængsel, som er et af de fængsler i Danmark, hvor man har oplevet det største antal sager om

En britisk undersøgelse bragt i avisen Independent viser, at Danmark ligger nr 64 ud af en liste på 65 lande, hvor det er sværest at bosætte sig og skabe venskaber. Det kan skade vores konkurrenceevne på længere sigt, fordi det vil blive svært for os at tiltrække og fastholde de specialiserede medarbejdere. Torben Møller-Hansen, dir. i Foreningen Nydansker genkender billedet og har netop selv kigget på 22 af de største danske virksomheder. Også blandt disse virksomheder bakser man med at finde en holdbar løsning så de udenlandske specialister ikke forsvinder efter kort tid. Vi hører Anahita Malakians, FT-kandidat (NB) Amalie Lyhne, Hana Hasabegovic, cand. mag. i kultur og historie og Amalie Lyhnes, lederskribent, Berlingskes bud på, hvad der skal til for, at vi bliver bedre til at knytte nye venskaber? Og hvad forventer vi, at de nytilkomne skal bidrage med selv for at falde godt til i Danmark?

Anahita Malakians, ft-kandidat (NB), Amalie Lyhne, lederskribent Berlingske og Hana Hasanbegović, cand. mag. er dagens panel og diskuterer: Regeringen har travlt i disse dage... inden valgknappen bliver trykket skal det berømte paradigmeskift på udlændingeområdet vedtages. Og det går så stærkt at man ikke engang har tid til at vente på at fristen for høringssvarene slutter. - Hvad er det for et værdiskred, der sker, når den demokratiske proces tilsidesættes? Et andet værdiskred sker på flygtningeområdet, hvor man i december indgik en aftale med DF om at gøre flygtninges ophold i Danmark midlertidigt. Nu skal midlertidigheden også gælde kvoteflygtninge. Kan vi bare lovgive os ud af det internationale samfund? Selvom integrationsministeriet og undervisningsministeriets rapport om ; "... at tredjegenerationsindvandrere ikke klarer sig bedre end andengenerationen…” var fyldt med fejlkonklusioner og tvivlsomme tal, så forhindrer det ikke DF og S til at gå skridtet videre. Nu vil de gerne have Danmarks Statist

Godwins lov siger: "Når nogen smider nazi-kortet, er diskussionens brugbarhed udtømt!” - det samme kan man næsten sige om ordet “fascisme” eller hvis man trækker paralleller til 30’ernes Europa i en diskussion. Ikke desto mindre lød det sådan i den forgangne uge fra Alternativets politiske leder, Uffe Elbæk som bl. a. sagde: “...Udviklingen i dansk politik har bekymrende fællestræk med fascismen og 1930’ernes Europa. Derfor er vi er nødt til at tænke over, hvad vi er ved at blive til som samfund.” Det fik flere politikere fra blå blok til at fare i flint og beskylde Uffe Elbæk for at dæmonisere dem, der fører en stram udlændingepolitik. Mens Mattias Tesfaye, integrationsordfører (S) mente, at Uffes udtalelser afsporer en relevant diskussion. Uffe Elbæk er med os og uddyber og udfordres af Mattias Tesfaye. Sammen med dagens panel bestående af: Anne-Marie Meldgaard (S), fmd for Europanævnet og Hassan Bajwa, konsulent, diskuterer vi: Har Uffe ret i, at man kan spejle nutidens tendenser i 30’erne Europa? Kan man

Hvis nye danske statsborgere nægter at give hånd ved statsborskabsceremonien, så er det farvel til det danske statsborgerskab ifølge “håndtryksloven”, der trådte i kraft pr. 1. januar 2019. Men hvis en mandlig præst nægter at give en kvindelig præst hånden ved ordinationen, har det ingen konsekvens, hverken for ham eller hans ansættelse. Selv om knap 6 ud af 10 præster er kvinder i dag, så møder de stadig modstand fra deres mandlige kolleger. Hverken Marianne Gaarden, biskop i Lolland-Falster Stift eller Kirkeminister Mette Bock, går ind for at tvinge de kristne præster til håndtryk ved lov. De er begge med og uddyber dette synspunkt. Vi diskuterer: Hvorfor gøres der forskel på krav om håndtryk? Hvorfor tillader vi det middeladerlige kvindesyn, hvor nogle mænd slipper af sted med ikke at anerkende kvindelige præster, bare fordi det foregår inden for de kirkelige mure? Og hvorfor er der ingen konsekvenser for den lille gruppe af mandlige præster, der ikke overholder loven om ligestilling?"Det er en af de