Nationalt Videncenter For Læsnings Podcast

I denne podcastserie samtaler Rikke Vang Christensen og Katrine Klim Jacobsen om centrale temaer inden for det logopædiske arbejde med særlig fokus på sprogforstyrrelsen DLD. Den logopædfaglige viden er vigtig i afdækningen af de sproglige vanskeligheder hos børn og unge, hvor der er mistanke om en sprogforstyrrelse. Ligesom der vil der ofte være behov for at inddrage en logopæd i arbejdet med at tilrettelægge indsatser til børn og unge med DLD. Ønsket med samtalerne er at lægge op til refleksion og drøftelser i logopædfaglige grupper på landets PPR-kontorer om deres praksis, deres muligheder og mulige dilemmaer. Bl.a. ud fra en række refleksionsspørgsmål, som afslutter hvert afsnit. Spørgsmålene finder du her. Podcasten er tilrettelagt af Rikke Vang Christensen, lektor i audiologopædi på Københavns Universitet i samarbejde med Katrine Klim Jacobsen, afdelingsleder i PPR Roskilde og produceret af Anne-Laura Hedegaard.

I denne lytteartikel møder vi Maria, Niels og Mads, som går i henholdsvis 6. og 5. klasse. De tre elever er ordblinde, og derfor er de helt afhængige af at bruge læse- og skriveteknologi. Men teknologien gør det ikke alene. Der er behov for, at elever som Maria, Niels og Mads med lærernes hjælp udvikler teknologibaserede læse- og skrivestrategier, så det er elevernes læse- og skriveprocesser, der bliver styrende for deres læring, og ikke teknologien. Dette er tredje lytteartikel i serien af oplæste artikler fra tidsskriftet Viden om Literacy, der udgives to gange årligt af Nationalt Videncenter for Læsning. Artiklen er skrevet af Nina Berg Gøttsche & Mette Molbæk, og du finder artiklen her. Læs hele temanummeret: Viden om Literacy nr. 33: Ordblindhed i skolen her. Podcasten er produceret af Anne-Laura Hedegaard for Nationalt Videncenter for Læsning. 

I denne podcast kan du høre to samtaler – i den første taler forsker Tina Høegh og lærer Maria Gøricke om klassesamtalen og om, hvad det vil sige at have en dialogisk indstilling som lærer. I den anden samtale taler docent Maria Christina Secher Schmidt og lektor Kenneth Reinecke Hansen om strukturerede elevsamtaler og om, hvad elever selv siger, de får ud af at deltage i dem. Podcasten er tilrettelagt af Charlotte Reusch og produceret af Anne-Laura Hedegaard. 

I denne podcastserie samtaler Rikke Vang Christensen og Katrine Klim Jacobsen om centrale temaer inden for det logopædiske arbejde med særlig fokus på sprogforstyrrelsen DLD. Den logopædfaglige viden er vigtig i afdækningen af de sproglige vanskeligheder hos børn og unge, hvor der er mistanke om en sprogforstyrrelse. Ligesom der vil der ofte være behov for at inddrage en logopæd i arbejdet med at tilrettelægge indsatser til børn og unge med DLD. Ønsket med samtalerne er at lægge op til refleksion og drøftelser i logopædfaglige grupper på landets PPR-kontorer om deres praksis, deres muligheder og mulige dilemmaer. Bl.a. ud fra en række refleksionsspørgsmål, som afslutter hvert afsnit. Spørgsmålene finder du her. Podcasten er tilrettelagt af Rikke Vang Christensen, lektor i audiologopædi på Københavns Universitet i samarbejde med Katrine Klim Jacobsen, afdelingsleder i PPR Roskilde og produceret af Anne-Laura Hedegaard.

I denne podcastserie samtaler Rikke Vang Christensen og Katrine Klim Jacobsen om centrale temaer inden for det logopædiske arbejde med særlig fokus på sprogforstyrrelsen DLD. Den logopædfaglige viden er vigtig i afdækningen af de sproglige vanskeligheder hos børn og unge, hvor der er mistanke om en sprogforstyrrelse. Ligesom der vil der ofte være behov for at inddrage en logopæd i arbejdet med at tilrettelægge indsatser til børn og unge med DLD. Ønsket med samtalerne er at lægge op til refleksion og drøftelser i logopædfaglige grupper på landets PPR-kontorer om deres praksis, deres muligheder og mulige dilemmaer. Bl.a. ud fra en række refleksionsspørgsmål, som afslutter hvert afsnit. Du finder spørgsmålene her. Podcasten er tilrettelagt af Rikke Vang Christensen, lektor i audiologopædi på Københavns Universitet i samarbejde med Katrine Klim Jacobsen, afdelingsleder i PPR Roskilde og produceret af Anne-Laura Hedegaard.

Hvad er et sted? Hvad har steder og litteratur med hinanden at gøre? Og hvordan kan man arbejde med det i sin litteraturundervisning? I denne lytteartikel serverer vi en levende oplæsning af Dorte Vang Eggersens artikel ”Stedsopmærksom litteraturlæsning i skolen”. Allerførst spørger vi en udskolingslærer, hvad stedsopmærksom læsning betyder for hendes elevers møde med dansk litteratur. God lyttelyst! 

I denne lytteartikel kan du høre om afprøvning af Peter Liljedahls principper for aktivt tænkende klasserum i matematikundervisning. Vi inviteres indenfor i en 4. klasse, som indgår i projektet Alle i uddannelse. Dette er første lytteartikel i serien af oplæste artikler fra tidsskriftet Viden om Literacy, der udgives to gange årligt af Nationalt Videncenter for Læsning. Artiklen er skrevet af Lóa Björk Joelsdóttir, Lise Dausen, Mette Vedsgaard Christensen & Tina Mohr Nickelsen, og du finder artiklen inkl. henvisninger her. Læs hele temanummeret: Viden om Literacy nr. 30: Sproglig udvikling i matematik og naturfag her. Podcasten er produceret af Anne-Laura Hedegaard for Nationalt Videncenter for Læsning. 

En udviklingsmæssig sprogforstyrrelse (eng: developmental language disorder, DLD) kan give store vanskeligheder hos en større gruppe børn, unge og voksne. De sproglige vanskeligheder breder sig som ringe i vandet, der har en lang række negative konsekvenser.    I denne podcast møder du Rikke Vang Christensen, som er lektor i audiologopædi på Københavns Universitet og forsker i DLD. I samtale med Minna Nørgaard Bruun kommer hun ind på, hvad DLD er, og hvordan det er en udfordring både hos den enkelte elev, men også for dem, der gerne vil gøre en indsats. Hun skitserer mulige greb i værktøjskassen for de voksne, der er omkring børn og unge i skolen.   Podcasten er tilrettelagt af Minna Nørgaard Bruun, konsulent i Nationalt Videncenter for Læsning og adjunkt ved Københavns Professionshøjskole og produceret af Anna-Laura Hedegaard.  Podcasten er en del af forskningsprojektet Indsatser for elever med sprogforståelsesvanskeligheder, der er finansieret af Børne- og Undervisningsministeriet.   

Læseforskningen peger på, at elever med læsevanskeligheder har brug for både langvarige og intensive indsatser. Men hvordan kan skolerne sikre, at eleverne får den nødvendige indsats, uden at de bliver ekskluderet fra læringsfællesskabet i klassen? I denne podcast besøger vi to folkeskoler med forskellige bud på, hvordan man kan løse udfordringen.   På Skovvangsskolen i Aarhus fortæller viceskoleleder Frank Hansen samt lærer og læsevejleder Anita Hjort Jørgensen blandt andet om, hvordan man på skolen organiserer skemaet på en måde, der tager højde for, at det ikke bare er enkelte elever, men hele klasser eller årgange, der har brug for en læsefaglig indsats. På Mølleholmskolen i Taastrup fortæller afdelingsleder Rikke Groth Krumbach om, hvordan man her arbejder med parallellagte dansktimer for alle årgange og muligheder for at niveaudele klasserne. Den organisering kræver meget samarbejde, og derfor har skolen skemalagt fælles faglig forberedelse, der giver lærerne mulighed for at planlægge forløb sammen. Til

Nationalt Videncenter for Læsning har sat to læsevejledere fra Rosborg Gymnasium og HF i Vejle stævne for at høre om deres læsestilladseringsprojekt Faglig læsning for alle. I projektet har man siden 2019 arbejdet med elevernes faglige læsning på HF-uddannelsen. I podcasten her kan du høre de to læsevejledere fortælle om deres erfaringer med projektet, som har resulteret i nye måder at læse på i fagene. For eksempel giver stort set alle lærere nu eleverne et læseformål, inden de sætter eleverne i gang med at læse.  Producent: Anne-Laura Hedegaard. Podcasten er produceret med støtte fra Børne- og Undervisningsministeriets udlodningsmidler.

Sprogfitness er et fænomen, hvor børns emergerende literacykompetencer bliver grebet og udviklet gennem æstetiske læringsformer, og hvor legen er central. I podcasten her skal du høre fra to pædagogstuderende, to undervisere på lærer- og pædagoguddannelsen i Aalborg og en bibliotekar. På hver sin måde bidrager de til, at børn får nye indgangsvinkler til sproget gennem forskellige lege. Fødebyen er Aalborg, men i dag har Sprogfitness bredt sig til hele Danmark, hvor mere end 10.000 børn leger med. Producent: Anne-Laura Hedegaard.

Hvordan kan erfaringer uden for skolen bringes i spil i elevernes skriveudvikling i udskolingens danskfag? Det har projektet Spiljournalist et bud på, og i denne podcast skal vi møde en gruppe udskolingselever og deres lærer, som fortæller om erfaringer med at skrive kritisk journalistik om computerspil. De fleste børn og unge har nemlig erfaringer med at spille, og stort set alle har en holdning til det. Derfor blev spiljournalistikken en vej til stort engagement og nuanceret journalistisk arbejde i klassen. Vi møder også professor Thorkild Hanghøj, som sætter rammen for projektet. Idé og tilrettelæggelse: Peter Heller Lützen & Thorkild Hanghøj Producent: Siri Bonde Podcasten er produceret med støtte fra Undervisningsministeriet som del af formidlingsprojektet "Ind i øret ud i skolen".

Ordblinde elever får adgang til læse- og skriveteknologi, og de bliver instrueret i det. Men der er brug for at udvikle faglæreres differentiering med læse- og skriveteknologi i skolens forskellige fag. Instruktion i læse- og skriveteknologi og undervisning i elevens læse- og skriveudvikling i bred forstand skal tænkes sammen. I denne podcast deler eksperter og elever viden om strategier til at stave og skrive med læse- og skriveteknologi i klassen.  I podcasten omtales fire plakater fra Læsetek i Holbæk og en artikel fra Læsepædagogen. Plakaterne kan downloades her: De fem fejltyper Skriveprocessen Skriv med talegenkendelse Morfemer Artiklen finder du her: Tinggaard, Maria Kjellin & Fredsø-Rauer, Julie (under udgivelse 2021). Fra beg*ing til begejstring – giv elever med ordblindhed et stabilt fundament af stavestrategier, Læsepædagogen 69. årgang nr. 3. Idé, tilrettelæggelse og interview: Minna Nørgaard Bruun, Københavns Professionshøjskole & Helle Bundgaard Svendsen, UC VIA Producent: Siri

Julie Juul Ottosen og Katrine Bruun Dahl fra Københavns Biblioteker fortæller om et læsebåndsprojekt, de har gennemført med elever i 7. klasse i forbindelse med projektet Lyst til læsebånd i hele landet. Læs mere om projektet her: https://videnomlaesning.dk/projekter/lyst-til-laesebaand-i-hele-landet/  Denne podcast er den tredje episode i en serie på tre podcast om lystlæsning og læsebånd. Producent: Siri Bonde. 

Hvad sker der, når en skole og et bibliotek fokuserer på at skabe mere læselyst i læsebåndet?  Det er temaet i denne podcast fra en skole i Karrebæk, der deltog i projektet Lyst til læsebånd i hele landet. Læs mere om projektet her: https://videnomlaesning.dk/projekter/lyst-til-laesebaand-i-hele-landet/  Denne podcast er den anden episode i en serie på tre podcast om lystlæsning og læsebånd. Producent: Siri Bonde. 

Hvad er læsebånd og læselyst? I denne podcast folder ph.d.-studerende Henriette Romme Lund begreberne ud. Hun har i 2019-2020 fulgt projektet Lyst til læsebånd i hele landet. Læs mere om projektet her: https://videnomlaesning.dk/projekter/lyst-til-laesebaand-i-hele-landet/  Denne podcast er den første episode i en serie på tre podcast om lystlæsning og læsebånd. Producent: Siri Bonde

Differentierende undervisning i det diverse klasserum I hver klasse sidder der elever, som er særligt højt begavede. Fagene er lette for dem, men nogle mangler udfordringer og kan derfor være i risiko for at kede sig i undervisningen. I denne podcast kan du høre en forsker beskrive, hvad der kendetegner dygtige elever, og hvordan læreren, ved at planlægge og gennemføre undervisning ud fra en ABC-model, kan skabe skoletrivsel og mening i skolelivet for dem - uden at flytte ressourcer og opmærksomhed bort fra klassen som helhed. Ide og tilrettelæggelse: Henriette Romme Lund og Peter Heller Lützen, Nationalt Videncenter for Læsning. Produktion: Siri Bonde. Podcasten er produceret med støtte fra Undervisningsministeriet som del af formidlingsprojektet "Ind i øret ud i skolen".

Hvad foregår der, når lærere og elever er sammen om grammatik? Og hvordan kan vi udvikle grammatikundervisningen i skolens sprogfag? Det ved vi faktisk ikke særligt meget om, men nu har en stor gruppe forskere på tværs af landet undersøgt, hvordan grammatikundervisning praktiseres på en række skoler. I forlængelse af dette eksperimenteres der med udvikling af grammatikundervisning i dansk, engelsk og tysk. Projektet hedder Gramma3, og du kan høre om projektet i en ny podcast. Produktion: Siri Bonde. Podcasten er produceret med støtte fra Undervisningsministeriet som del af formidlingsprojektet "Ind i øret ud i skolen".

Nogle børn kan læse inden de starter i skolen. Men hvordan lærer de at læse så tidligt? Hvad betyder det for et barn at være en tidlig læser? Og hvad er skolens opgave? Det har Nationalt Videncenter for Læsning undersøgt i projektet Tidlige læsere. Her har forsker Peter Heller Lützen gransket forskningslitteraturen og interviewet børn, der alle kunne læse inden skolestart. I denne podcast zoomer vi ind på nogle af undersøgelsens pointer. Idé og tilrettelæggelse: Henriette Romme Lund og Peter Heller Lützen Produktion: Siri Bonde Podcasten er produceret med støtte fra Undervisningsministeriet som del af formidlingsprojektet "Ind i øret ud i skolen"

I denne podcast kommenterer Johannes Fibiger, der er lektor på Læreruddannelsen i Silkeborg, på artiklen ”Literacy, litteratundervisning og en skole for alle”.  Artiklen, der er skrevet af den norske litteratur- og literacy-forsker Sylvi Penne, udgør kernen i den seneste udgivelse på Nationalt Videncenter for Læsnings site literacy.dk. Her kan man både læse selve artiklen, læse kommentarer til den - og høre dem.  Sylvi Penne giver i artiklen en række bud på, hvorfor forskellige grupper af elever klarer sig godt og skidt i skolens litteraturundervisning, hvad literacy har med litteraturundervisning at gøre, og hvordan litteraturundervisningen kan fremme lighed i samfund som Norge og Danmark. I sin kommentar til artiklen er lektor Johannes Fibiger skeptisk over for litteraturundervisningens muligheder for at skabe lighed i samfundet. Han er enig i mange af Sylvi Pennes pointer, men mener, at den teknologiske udvikling har ændret på nogle de præmisser, som Sylvi Penne diskuterer litteraturundervisningens udfo