Nationalt Videncenter For Læsnings Podcast

I denne podcast kommenterer Nikolaj Frydensbjerg Elf, der er professor i uddannelsesvidenskab ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet, på artiklen ”Literacy, litteratundervisning og en skole for alle”.  Artiklen, der er skrevet af den norske litteratur- og literacy-forsker Sylvi Penne, udgør kernen i den seneste udgivelse på Nationalt Videncenter for Læsnings site literacy.dk. Her kan man både læse selve artiklen, læse kommentarer til den - og høre dem.  Sylvi Penne giver i artiklen en række bud på, hvorfor forskellige grupper af elever klarer sig godt og skidt i skolens litteraturundervisning, hvad literacy har med litteraturundervisning at gøre, og hvordan litteraturundervisningen kan fremme lighed i samfund som Norge og Danmark. Nikolaj Frydensbjerg Elf fremhæver Sylvi Pennes tilgang til den typiske måde at bedrive litteraturundervisning på. Den skal nemlig ifølge Sylvi Penne ikke nødvendigvis ændres, snarere skal elever fra bogfattige hjem introduceres mere tydeligt til undervisnings

I denne podcast kommenterer Ida Geertz-Jensen, der er lærer på Vestegnens Privatskole, på artiklen ”Literacy, litteratundervisning og en skole for alle”.  Artiklen, der er skrevet af den norske litteratur- og literacy-forsker Sylvi Penne, udgør kernen i den seneste udgivelse på Nationalt Videncenter for Læsnings site literacy.dk. Her kan man både læse selve artiklen, læse kommentarer til den - og høre dem.  Sylvi Penne giver i artiklen en række bud på, hvorfor forskellige grupper af elever klarer sig godt og skidt i skolens litteraturundervisning, hvad literacy har med litteraturundervisning at gøre, og hvordan litteraturundervisningen kan fremme lighed i samfund som Norge og Danmark. I sin kommentar til artiklen er lærer Ida Geertz Jensen enig i en lang række af Sylvi Pennes pointer omkring hjemmets betydning for, hvordan børn klarer sig i skolen. Hun er dog uenig i andre, for eksempel om forholdet mellem dannelse og literacy. Og så tilføjer hun bekymringer over litteraturens status i skolens danskundervi

De læser om sæler, om monstre og om kærlighed. På Rundhøjskolen i Aarhus har læsebånd længe været en fast del af skemaet, og her læser alle elever 20 minutter hver dag, 4 måneder om året. I denne podcast fortæller skolens læsevejleder Johanne Sand Nielsen om, hvorfor skolen har læsebånd, og hvordan læsebånd konkret praktiseres. Hun suppleres af elever fra 2. , 4. og 9. klasse, der fortæller om deres oplevelse af læsebånd. Ide og tilrettelæggelse: Nationalt Videncenter for Læsning, Simone Lysholt Geer Produktion og redigering: Siri Bonde Podcasten er produceret med støtte fra Undervisningsministeriet som del af formidlingsprojektet "Ind i øret ud i skolen"

Samlingen er i gang i Børneinstitutionen Vedbyholm i Hvidovre. Med 9 børnehavebørn placeret i en halvcirkel foran Kristin Nørgaard Sørensen. Nationalt Videncenter for Læsning var også med og spurgte hende bagefter om, hvordan hun indtænker og arbejder med sprog, når hun holder samling. Det blev til en samtale om at være nysgerrig på, hvad der optager børnene og bruge det som afsæt for sprogudvikling samt at lære børnene nogle grundlæggende regler for samtale, såsom at lytte og vente på sin tur. Det blev også en samtale om at bruge samlingen til at give børnene et overblik over deres liv, over hvad der skal ske i dag og i morgen, og hvad der er sket. Endelig fortalte hun, at hun oplever, at børnene via samlingen får inspiration til nye snakke og lege. Det hele kan høres i denne podcast, hvor Kristin Nørgaard Sørensen akkompagneret af eksempler fra samlingen, fortæller om sit pædagogiske arbejde. Produceret af: Siri Bonde og Henriette Romme Lund

I klasserum landet over flankeres papirbøger ofte af mobiltelefoner, tablets eller computere. Læreren har derudover ofte en digital tavle til rådighed. Mikkel Sandbak, der er lærer på Gladsaxe Skole, forklarer i denne podcast, hvorfor han synes, det er vigtigt, at eleverne læser på forskellige typer enheder. Han fortæller også om, hvad han på baggrund af sine erfaringer mener, at tekster og papir og digitale tekster hver især kan i forhold til læseoplevelsen og arbejdet med tekster i undervisningen. Produceret af: Siri Bonde Andersen og Nationalt Videncenter for Læsning

Børn møder tekster på skærme næsten hver dag, fortæller Peter Juncker-Mikkelsen, der er lærer på Dyssegårdsskolen. I denne podcast forklarer han, hvordan han derfor underviser sine elever i digtiale læsestrategier. Han understreger, at der er stor forskel på at læse især fagtekster på internettet og i papirbøger, og at det er vigtigt, at eleverne forholder sig kritisk til digitale tekster.  Produceret af: Siri Bonde Andersen og Nationalt Videncenter for Læsning

Hvad er det bogen og skærmen kan – og ikke kan – som medier for læsning? Det har Nationalt Videncenter for Læsning spurgt læseforskeren Gitte Balling om. Gitte Balling er lektor på Institut for Informationsstudier på Københavns Universitet og optaget af, hvad forskellige medier, læsemaskiner som hun kalder dem, tilbyder. Produceret af: Siri Bonde Andersen og Nationalt Videncenter for Læsning

I de seneste år er det sket en voldsom stigning i brugen af digitale medier i de danske skoler. Den digitale udvikling betyder, at undervisningen antager en ny form, og at eleverne møder tekster, der adskiller sig en del fra trykte tekster. En af de forskere, der har beskæftiget sig med denne udvikling, er Jens Jørgen Hansen, lektor og ph.d. ved Syddansk Universitet i Kolding. Nationalt Videncenter for Læsning spurgte ham, hvad der særligt karakteriserer nutidens klasserum og digital læsning i skolen. Produceret af: Siri Bonde Andersen og Nationalt Videncenter for Læsning

Med folkeskolereformen kom pædagogerne for alvor ind i skolen. I nogle kommuner havde de dog allerede været der i flere år. Eksempelvis på Baltorpskolen i Ballerup. Henriette Romme Lund fra Nationalt Videncenter for Læsning satte en forsker og en skolepædagog i stævne for at høre deres perspektiver på understøttende undervisning og skolepædagogens rolle i indskolingen. Mødet skete på BFO, Ballerup Fritidsordning, på Baltorpskolen og deltagere var Signe Borgstrøm, skolepædagog, og Anders Skriver Jensen, lektor på pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole samt forsker i tidlig literacy. Produceret af: Siri Bonde Andersen og Nationalt Videncenter for Læsning

På Valby Skole har man igangsat en særlig indsats for at styrke elevernes læsetræning allerede i 0. klasse. De elever, der scorede lavt i de lydlige kompetencer i skolens første sprogvurdering, blev tilbudt ekstra læsetræning. Det særlige ved læsetræningen var, at den indbefattede et læringsspil – i form af en læseapp – og at forældrene skulle træne med deres børn derhjemme. Her kan du høre læsevejleder Camilla Højmark Find fortælle mere om projektet. Produceret af: Kristiane Hauer

Hvordan udvikler gymnasieelever deres skriftlighed og identitet som skrivere i løbet af gymnasietiden? Det handler det mangeårige forskningsprojekt ’Skriftlighed og faglighed’ om. Projektet har fulgt elevers skrivning i alle fag fra folkeskolens 9. klasse til afslutningen af deres gymnasiale uddannelse. Lektor Nikolaj Elf fra SDU fortæller her om forskningsprojektet og den seneste bog, der er kommet ud af det. Produceret af: Kristiane Hauer

Hvordan udvikler gymnasieelever deres skriftlighed og identitet som skrivere i løbet af gymnasietiden? Det handler det mangeårige forskningsprojekt ’Skriftlighed og faglighed’ om. Projektet har fulgt elevers skrivning i alle fag fra folkeskolens 9. klasse til afslutningen af deres gymnasiale uddannelse. Ellen Krogh, projektleder og professor på SDU, fortæller her om forskningsprojektet og den seneste bog, der er kommet ud af det. Produceret af: Kristiane Hauer

Hvis man har svært ved at læse har det betydning for, hvordan man læser og forstår skønlitteratur. Men hvilken? I sit ph.d. projekt har Nina Berg Gøttsche, Aarhus Universitet, talt og læst med læsesvage elever i 8. og 9. klasse for at undersøge, hvad det er de gør og kan, når de læser skønlitteratur. Hvad er deres ressourcer og strategivalg?  Produceret af: Nationalt Videncenter for Læsning, Henriette Romme Lund

Lektor Thorkild Hanghøj forsker i computerspil og literacy på Aalborg Universitet i København. I denne podcast kan du høre ham fortælle om, hvordan man kan arbejde med computerspil i faget dansk. Produceret af: Nationalt Videncenter for Læsning, Kristiane Hauer

I danskfaget i udskolingen læser eleverne masser af skønlitteratur og der findes et stort begrebsapparat til at analysere og fortolke den med. Men der findes også et særligt sprog om litteratur, som værdsættes særligt i litteraturundervisningen. Det har Kristine Kabel, lektor på UCC, identificeret og kategoriseret i sit ph.d. projekt.  Produceret af: Nationalt Videncenter for Læsning, Henriette Romme Lund

Kristine Kabel, lektor på UCC, fulgte i sit ph.d. projekt litteraturundervisningen i tre forskellige 8. klasser og så at eleverne forholdt sig til de litterære figurer på en måde, hun har valgt at kalde, en diskret involverethed. Produceret af: Nationalt Videncenter for Læsning, Henriette Romme Lund

Hvordan kan man vurdere litteratur? I denne podcast fortæller litteraturforsker og forfatter Maja Lucas om sin ph.d.-afhandling ’Intensitet – som litterært vurderingskriterium og litterær kvalitet’. Produceret af: Nationalt Videncenter for Læsning, Kristiane Hauer

I dette interview fortæller Jacob Rossing, som underviser 8. klasse i biologi, hvordan han har gennemført undervisning med videns- og spørgsmålskort samt mini-fremlæggelser ved eleverne. Produceret af: Nationalt Videncenter for Læsning, Henriette Romme Lund

Nationalt Videncenter for Læsning er taget på besøg hos nonprofitorganisationen Læs for Livet, hvor organisationens stifter, Rachel Röst, fortæller om, hvordan man laver skræddersyede biblioteker til udsatte børn. Produceret af: Kristiane Hauer

Lektor, cand.pæd. i matematik Ole Freil fortæller om matematisk kompetence, numeracy og dialogens betydning for arbejdet med matematisk opmærksomhed i skolen. Podcasten er optaget i forbindelse med Ole Freils artikelbidrag ’At lytte med det matematiske øre’ til tidsskriftet ’Viden om literacy’, nr. 22, der udkom i september 2017. Produceret af: Kristiane Hauer