Kendisraketten's Podcast

  • Author: Vários
  • Narrator: Vários
  • Publisher: Podcast
  • Duration: 7:34:19
  • More information

Informações:

Synopsis

Kender du den dér fornemmelse af, at du formentlig ville være en stor stjerne, en berømthed, en god gammeldags kendis, hvis bare verden forstod hvor genial/talentfuld/fantastisk/dygtig/dedikeret, du egentlig er? Men at det samtidig kan være lidt svært rent faktisk at få komponeret den sang, skrevet den roman, skabt det kunstværk, trænet til de 100 meter bryst, som helt sikkert vil bringe dig det sidste stykke? Jo du gør så, indrøm det bare.

Episodes

  • VIGTIG INFO - KENDISRAKETNEWS!

    04/08/2018 Duration: 04min

    Heads up! Vi kommet i familie med Aarhus Studenterradio og har derfor fået ny kanal. Og vi vil have jer allesammen med ! Der ligger allerede en lækker Summeredition og venter på dig, så hop over på den anden kanal og lyt med (sæson 2 skyder vi desuden i gang liiiige om lidt): https://itunes.apple.com/dk/podcast/kendisraketten/id1421023904?l=da&mt=2 Så fraaaaaa nu af sender vi fra kanalen "Kendisraketten" ved Aarhus Studenterradio og ikke "Kendisraketten's podcast" - Vi er så glade for at du lytter med. Tutuuut fra Sanne og Sisse  

  • #10 Sæsonafslutning

    22/06/2018 Duration: 46min

    Så var det nu, sæsonafslutning, finalen, braget... eller - en tankestreg, en afrunding og en ny begyndelse. Vi runder af og takker for alt det gode vi har fået fra første sæson og ser frem, som et nytårsønske, mod det næste. Vi overrasker os selv med nye mål og måske vi overrasker jer med gammel gæld, en lille surprise, kald det en teaser, en cliffhanger om man vil.

  • #9 Ambitioner

    19/05/2018 Duration: 39min

    Kendisraketten er rykket på terrassen og sidder med solen lige i skærmen. Ambitionen er at tale om ambitioner, og om forskellige strategier til at nå dem. Nogle kaster sig op på en fyrig galophest uden at se sig tilbage, andre finder sig en solid shetlandspony og overvejer hvert skridt nøje. Velkommen til endnu et afsnit med skøn ananas i egen læskende juice. Insta: https://www.instagram.com/kendisraketten/ 

  • #8 At være bange for, hvad andre tænker

    07/05/2018 Duration: 55min

    Kender du det at stå i køen, og tænke om andre mon opdager, at du ikke har købt økomælk og primært har baconsnacks og osterejer på kassebåndet? Hvis ja, så velkommen i klubben. I det her afsnit taler vi om, hvad vi tænker andre, tænker. Hvad vi selv tænker om andre og hvad det i øvrigt betyder for vores frihed til at udfolde os. Kan man overhovedet lave kunst og tage hensyn til andres forventninger.

  • #7 - Med Sono på tur - Del 2

    24/04/2018 Duration: 34min

    Point of no return. Det er nu. TV, scene, spotlight, og afgørelsens time. I denne anden del af reportagen spidser det hele til - Sanne skal indfinde sig på scenen og Sisse blandt publikum. Lyt med og find ud af hvad der egentlig skete, da Sono var med i semi-finalen til Danmark har talent. Undervejs møder vi en tidligere lokal kendis (tak til Sannes far), en læge som samtidig er storebror til en guld-kendt, der elsker modeller og hoteller - og får lov at hænge ud med et kor der måske, måske ikke, har kigget dybt i flasken. Så er du advaret.

  • #6 - Med Sono på tur - Del 1

    15/04/2018 Duration: 44min

    I denne første del af reportagen "Med Sono på tur" har Sisse nolet sig til en plads i korbussen på vej mod København og den store semi-finale i Danmark har talent. Hun følger forberedelserne tæt og forsøger at komme ind under huden på Sanne og de andre syngende mennesker - leder efter de berømte nerver uden på tøjet og lytter med når koret bryder ud i sang i bussen. Inden afrejse når hun også at interviewe en kendis, og desuden får hun endelig spurgt kæresten Claus om han egentlig tror på, at hun en dag bliver kendt. 

  • #5 Øvelse gør mester

    31/03/2018 Duration: 55min

    Kendisraketten eksperimenterer og øver sig! Vi springer lige ud i det - in medias res som man siger. I episode fem åbner både Sanne og Sisse for godtposen og lader hinanden stikke pølsefingrene i suppedasen. For hvordan er det at spille en dugfrisk nykomponeret sang for første gang, eller at trykke play på et lydklip fra en gammel stand-up optræden, for helt nye ører? Sanne og Sisse er i proces, og undersøger om det egentlig er rigtigt at øvelse gør mester? Hvad hvis man ganske enkelt bare har knaldhamrendes meget talent? 

  • #4 Jeg vil ha' en sponsor nu

    22/03/2018 Duration: 48min

    Sanne og Sisse får viklet sig godt og grundigt ind i en snak om det hæslige ved angsten for at fejle, om hvorvidt det bliver et ja eller nej til Vild med Dans, for til sidst at cykle rundt i en abstrakt fabulering omkring, hvad det næste skridt i deres respektive udtryksformer skal være (med andre ord: hva’ fan ska de gøre?). Desuden gøres et mindre ophold ved spørgsmålet om, hvordan man bøjer ’respons’ i flertal.

  • #3 Dobbeltmoral er dobbelt så godt

    15/03/2018 Duration: 42min

    Sanne og Sisse har først og fremmest diva-problemer med badeværelseslyden. Derudover har den ene været så heldig at få lov at fylde mange sider i en avis og er nærmest blevet genkendt på gaden. Den anden har kreativ krise og en skriveblokade, uden overhovedet at være igang med at skrive nogetsomhelst. Gæt selv om der er god eller dårlig stemning i 'studiet'. 

  • #2 Hvad siger Gyldendal?

    05/03/2018 Duration: 37min

    Sanne har på blot en uge ramt flere landsdækkende medier, så Kendisrakettens take-off må siges at have været en succes. Sisse har lavet lektier og været til forfatterværksted. Spørgsmålet er hvor langt der er endnu, før Gyldendal får øjnene op for hendes spirende forfatterskab? Lyt desuden med for at finde ud af, om det er muligt at ’breake’ efter de 30.

  • #TEASER

    01/03/2018 Duration: 02min

    Nogle bruger den til Counterstrike. Vi bruger den til Karsten. Pod-Karsten. Velkommen til Blue Yeti Microphone. 

  • #1 Der er noget, der vil ud

    24/02/2018 Duration: 41min

    Vi har en drøm. Ikke på Martin Luther King måden, mere på jeg-vil-gerne-være-kendt-måden. Kendisraketten handler om den lille stemme indeni, som vil ud i verden. I første episode bøvler Sanne og Sisse med hvad dét vil sige, og undervejs opfinder Sanne podcastens titel. Creative much? (PS: Under udarbejdelsen af denne første episode, gjorde vi os en ganske væsentlig opdagelse: Det er fordelagtigt at tale ind i fronten af mikrofonen, og ikke - som Sanne - ind i bagsiden af optagemekanikken. Vi undskylder for den lydmæssige ubalance. Rom blev ikke bygget på én dag osv.).