Synopsis
Politisk magasin med to af landets skarpeste politiske kommentatorer - Henrik Qvortrup og Lars Trier Mogensen. De forklarer og analyserer det vigtigste i dansk politik - underholdende, knivskarpt og uden omsvøb. Borgen Late Night sendes tirsdag og torsdag.
Episodes
-
Borgen Late Night
15/06/2024 Duration: 35minOplev det politiske talkshow Borgen Late Night live, når de to politiske kommentatorer Lars Trier Mogensen og Jarl Cordua analyserer det politiske landskab.
-
Borgen Late Night
15/06/2024 Duration: 35minDenne gang med Uddannelse- og forskningsminister Christina Egelund som gæst.
-
Borgen Late Night special fra Folkemødet
14/06/2024 Duration: 46minDet politiske talkshow Borgen Late Night sendte live fra folkemødet, de to politiske kommentatorer Lars Trier Mogensen og Jarl Cordua analyserer har besøg af Ole Birk Olesen og Kaare Dybvad.
-
Borgen Late Night: Advarsel til regeringen
11/06/2024 Duration: 29minStatsminister Mette Frederiksen (S) har forstået budskabet fra vælgerne: Nederlaget til Socialdemokratiet ved søndagens valg til Europa-Parlamentet var et klart signal om, at SVM-regeringen er upopulær og ude af trit med befolkningen. Sådan lyder erkendelsen fra statsministeren selv. Og hun fortæller samtidig, at noget skal ske. Men hvad? Ja, Moderaternes formand Lars Løkke Rasmussen har et frisk reformbud – men det vil næppe hjælpe Socialdemokratiet. Tværtimod.Eksperterne i Sundhedsstrukturreformen har netop præsenteret deres bud på en større reform af sundhedsvæsenet. Forslagene spænder fra økonomisk gulerod til flere læger i udkantskommuner til en større omkalfatring af regionerne. Tre modeller er i spil: centralisering, status quo eller en stribe nye omsorgsregioner. Hvad vælger regeringen? Og kan de overhovedet blive enige?Se ugens udgave af BorgenLateNight med de to politiske kommentatorer Lars Trier Mogensen og Jarl Cordua
-
Borgen Late Night: Tronskifte
04/06/2024 Duration: 25minValget til Europa-Parlamentet kan komme til at markere to omvæltninger i dansk politik: For det første kan SF og LA ende med at få flere stemmer end Socialdemokratiet og Venstre, og dermed ændre de interne styrkeforhold i både rød og blå blok. Slutspurten i valgkampen bliver afgørende for det præcise udfald. Allerede på forhånd tegner sig også et andet skifte: EU-modstanden er kraftig på retræte. Meningsmålinger tyder på, at både Dansk Folkeparti og Enhedslisten kan være på vippen til overhovedet at få et mandat hver. Samtidig favoriserer valgsystemet de store partier i valgforbund. Bliver de næste dage den sidste dans for den danske EU-modstand? Se Borgen Late Night med de to politiske kommentatorer Lars Trier Mogensen og Jarl Cordua
-
Borgen Late Night: Sidste omgang
28/05/2024 Duration: 24minEt turbulent folketingsår er ved at være slut: Onsdag vil de tre regeringspartier traditionen tro kommer under massiv beskydning fra både højre og venstre til Folketingets afslutningsdebat. I år kan det dog blive en særligt voldsom omgang, for oppositionen lugter blod: Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne står alle ramponeret, og har til sammen mistet hundredtusindvis af vælgere hen over sæsonen. Europa-Parlamentsvalget kan dog vise sig at blive en lille trøst for regeringspartierne. Både Socialdemokratiet og Venstre står i flere meningsmålinger til at kunne få bedre resultater, end hvis vælgerne skulle have stemt til Folketinget. Men hvad er forklaringen på det umiddelbare paradoks: Har Socialdemokratiet og Venstre begge ført fantastiske kampagner? Eller kan det måske skyldes, at alle de frustrerede og desillusionerede vælgere bliver hjemme på sofaen? Se ugens udgave af Borgen Late Night med de to politiske kommentatorer Jarl Cordua og Lars Trier Mogensen
-
Borgen Late Night: Blå splittelse
21/05/2024 Duration: 23minDe borgerlige partiet splittes i stigende grad på den grønne front: Som det hidtil mest markante opbrud i valgkampen op til Europa-Parlamentsvalget er Dansk Folkeparti og Moderaterne rykket hver sin vej: På den ene side vil Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt blokere for en CO2-afgift på landbruget, og på den anden side vil Moderaternes formand Lars Løkke Rasmussen skærpe kravene til landbruget. Socialdemokratiet står til et påfaldende godt valg til Europa-Parlamentet, og det rejser et ømfindtligt spørgsmål: Trækker statsminister Mette Frederiksen (S) efterhånden tilslutningen til Socialdemokratiet ned? Hør også om ny satsning på danske krigsskibe. Se ugens udgave af Borgen Late Night med de to politiske kommentatorer Jarl Cordua og Lars Trier Mogensen
-
Borgen Late Night: Startskud på valgkamp
14/05/2024 Duration: 24minValget til Europa-Parlamentet om mindre end fire uger bliver et midtvejsvalg, ikke mindst for de tre regeringspartier. Formelt er det politiske landskab dog stadig splitter op i blåt og rødt - og tilmed med partierne i umage alliancer på kryds og tværs.På den ene side går Venstre til valg sammen med De Radikale og Moderaterne, mens Socialdemokratiet på den anden side er gået i forbund med SF og Alternativet. Få et overblik over de forunderlige forbindelser i EU-valgkampen, hvor De Konservative også har lukket Liberal Alliance med ind i den store dominerende borgerlige blok. På sidelinjen står Dansk Folkepartis Anders Vistisen og forsøger at lave maksimal larm som den allersidste nej-sigerSe ugens udgave af Borgen Late Night med de to politiske kommentatorer Lars Trier Mogensen og Jarl Cordua
-
Borgen Late Night: Ny Løkke-bog
07/05/2024 Duration: 22minHan har gjort det igen: Moderaternes formand Lars Løkke Rasmussen er klar med endnu en overraskende bog, denne gang med titlen 'Befrielsens pris'. Modsat den dystre stemning, som statsminister Mette Frederiksen (S) ofte fremmaner, er udenrigsministeren optimist. Han tror på ungdommen. Han tror på en gylden fremtid for Danmark, og han tror sågar på fred og fremgang i verden. Men optimismen er betinget af reformer, og heraf prisen: Det er ikke altid populært i øjeblikket at træffe modige beslutninger. Bogen er oplagt en del af Moderaternes kampagne frem mod Europaparlamentsvalget, hvor Venstres top også har sat en offensiv i gang: Formand Troels Lund Poulsen og næstformand Stephanie Lose vil rykke Venstre tilbage til en mere klassisk model – med fokus på økonomiske reformer og en fortsat værdipolitisk strammerkurs. Hør også om miljøminister Magnus Heunicke søforklaringer om giftige udledninger og borgmesteroprøret mod finansminister Nicolai Wammen (S). Se ugens udgave af Borgen Late Night m
-
Borgen Late Night: Blinkedyst
30/04/2024 Duration: 25minForsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har blinket først i det langstrakte drama om den nye forsvarsaftale. Men samtidig undgår han helt at tabe ansigt over for Liberal Alliances formand Alex Vanopslagh og Danmarksdemokraternes formand Inger Støjberg. Løsningen er mindelig: Forliget splittes formelt op, så Vanopslagh og Støjberg på den ene side kan stå uden for delaftalen om kvindelig værnepligt, men på anden side alligevel være med til at uddele milliarder til nye våben. Men kvindelig værnepligt kommer altså nu alligevel.Spørgsmålet er om Alex Vanopslagh har lavet stort ståhej for ingenting, og udstillet sig selv som en uerfaren forhandler. Fordi han ikke rigtig opnår noget reelt. Eller han stik modsat har fået manifesteret Liberal Alliance som en ny magtfaktor på Christiansborg? Hør også om den nye klimastatus, som er sød musik for SVM-regeringen, og den nye kemi-skandale, som er noget nær en politisk katastrofe for miljøminister Magnus Heunicke (S), som ellers hidtil har ført sig frem som "havets ministe
-
Borgen Late Night: Blød landing
23/04/2024 Duration: 26minDramaet om kvindelig værnepligt spidser til: Både Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne er imod, og da de sammen har vetoret i forhold til nye forsvarsaftaler, kan de blokere. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) står over for et skarpt valg: Skal han gennemtrumfe kvindelig værnepligt - og dermed sprænge forligskredsen? Og udstille LA-formand Alex Vanopslagh som ikke-regeringsduelig? Eller vil Venstres formand selv bøje af? Forhandlingerne tyder på det sidste: Aftalen om øget værnepligt - som ventes at blive landet snart - tegner til at udskyde de sværeste beslutninger.Hør også om Mona Juuls start som konservativ formand og regeringens to store forlig, der er gledet lidt uden om offentlighedens søgelys. Se ugens udgave af Borgen Late Night med de to politiske kommentatorer Jarl Cordua og Lars Trier Mogensen
-
Borgen Late Night: Velkommen i den politiske Superliga, Alex Vanopslagh!
16/04/2024 Duration: 25minVanopslaghs ambition om at blive regeringsbærende parti viser sig at få konsekvenser på flere måder, mener Jarl Cordua, for han ser, at medierne allerede nu i højere grad går Liberal Alliances partis politik og udmeldinger efter i sømmene. Sådan er vilkårene, når man rækker ud efter magten. Lars Trier er ikke imponeret af LAs offensiv mod bureaukratiet på weekendens landsmøde, hvor Vanopslagh blæste til kamp mod den kraftige stigning i antallet af offentligt ansatte akademikere. Det taler vi om i den særudgave af Borgen Late Night, hvor vi er rykket ud af Christiansborg til Jyske Bank i Lyngby som følge af branden i Børsen-bygningen, der denne tirsdag løber med al opmærksomheden på Slotsholmen.Vi kommer også omkring den kommende formandsvalgkamp i det endnu ikke helt døde Nye Borgerlige, hvor tidligere MF Martin Henriksens udfordrer mener, at han har 50 pct. chance for at vinde kampvalget.Endelig ser vi på Den Grønne Fond, hvor en kreds af forligspartier i Folketinget deler ud af fem milliarder kr. til d
-
Borgen Late Night: Hjortens fælde
09/04/2024 Duration: 22minVenstres formand Troels Lund Poulsen er under konstant beskydning: Senest har tidligere finans- og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen anbefalet Liberal Alliances formand Alex Vanopslagh som det borgerlige Danmarks statsministerkandidat. Selv om udmeldingen fra den gamle Venstre-nestor er tænkt som en fælde for den populære LA-formand, og skal ses som et forsøg på at få Alex Vanopslagh til at tage et større ansvar på sig, rammer ordene først og fremmest Troels Lund Poulsen lige i ryggen. Presset på Venstre bliver kun forstærket af Inger Støjberg, som i weekenden afholdte to C02-rallyer, hvor hun iscenesatte sig selv som landbrugets beskytter. Men spørgsmålet er om hun overhovedet gør en forskel? Forpasser hun en chance for at øve realpolitiske indflydelse på den konkrete klimaafgift, og dermed skader det konventionelle landbrugs økonomiske interesser? Eller er hun faktisk ved at hæve prisen for kompensation til landmændene? Er det galt eller genialt, hvad Inger Støjberg har gang i? Se ugens udgave af B
-
Borgen Late Night: Bombe i forsvaret
02/04/2024 Duration: 26minAfsløringen af systemsvigt og defekt ammunition på fregatten ‘Iver Huitfeldt’ skaber politiske chokbølger: Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har ellers forsikret Folketinget om, at alt var i den skønneste orden, da fregatten blev sendt til Det Røde Hav. I første omgang risikerer forsvarschef Flemming Lentfer at blive fyret. Men skandalen stopper ikke nødvendigvis der, for Troels Lund har det overordnede ansvar. Da Huitfeldt-skandalen langt fra er den eneste sag om slidt, defekt og manglende udstyr i forsvaret, kan det politiske efterspil meget vel blive langt og grimt. Se ugens udgave af BorgenLateNight med de to politiske kommentatorer Jarl Cordua og Lars Trier Mogensen
-
Borgen Late Night: Ond spiral
26/03/2024 Duration: 23minUlykkerne står i kø for SVM-regeringen: Først mistede de tre partier deres indenrigspolitiske flertal, og nu viser den seneste gallupmåling, at vælgerne også har vendt ryggen til midter-projektet. Selv om Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen har leveret flere symbolske vælgergaver, selv om Venstres Troels Lund Poulsen har leveret nogenlunde ro, og selv om Moderaternes formand Lars Løkke har fået det, som han drømte om, så flygter vælgerne. Blå blok står nu samlet set til at kunne blive større end regeringsblokken. Men alligevel er der ingen af de borgerlige partiledere, der byder sig til som statsministerkandidat. Sporene fra Søren Papes mislykkede valgkamp skræmmer, og da der endnu er meget lang tid til næste valg, holder de blå partiledere krudtet tørt. For lige nu holder alle på Borgen vejret: Vil det lykkes for statsminister Mette Frederiksen at få et topjob i Bruxelles? Se ugens udgave af Borgen Late Night med de to politiske kommentatorer Lars Trier Mogensen og gæstevært Benny Damsgaard
-
Borgen Late Night: Messerschmidt Special
19/03/2024 Duration: 32minDet politiske landskab er opbrud, igen: Danmarksdemokraterne har netop fået tilgang af to nye overløbere, Mads Fuglede fra Venstre og Kim Edberg fra Nye Borgerlige. Dermed har SVM-regeringen mistet sit indenrigspolitiske flertal. Og endnu engang er bevægelsen rykket uden om Dansk Folkeparti. Partiformand Morten Messerschmidt er ugens gæst, og han er klar med konkrete politiske udspil: Familier med mere end to børn bør få et klækkeligt skattefradrag. For Danmark har brug for flere børn. Familiepolitik er Dansk Folkepartis nye store satsning. Hør også om forsvarspolitik, Europa og værnepligt, Se ugens udgave af Borgen Late Night med de to politiske kommentatorer Lars Trier Mogensen og Jarl Cordua
-
Borgen Late Night: Ekstra oprustning
12/03/2024 Duration: 24minRegeringen er på vej med et drøn: De tre partiledere er parat til at præsentere et større forsvarsudspil, der lægger op til betydelige ekstra investeringer i nye våbensystemer og en ny model for værnepligt. Pengene tegner til at kunne findes i de opjusterede budgetter, men kun for denne sidste gang: Næste gang vil det kræve nye penge at styrke forsvaret.Ud fra venstrefløjen har SF skærpet profilen. Op til og under weekendens landsmøde i Kolding rettede SF-formand Pia Olsen Dyhr en bredside mod Socialdemokratiet, og ikke mindst miljøminister Magnus Heunicke (S). Som det er lykkedes hidtil er SF'erne på standhugst efter utilfredse socialdemokrater. Hør også det forestående formandsskifte hos De Konservative, hvor Mona Juul står som Søren Pape Poulsens oplagte arvtager.Se ugens udgave af Borgen Late Night med de to politiske kommentatorer Lars Trier Mogensen og Jarl Cordua
-
Borgen Late Night: Christiansborg i choktilstand
05/03/2024 Duration: 27minChristiansborg har været præget af en choktilstand siden den triste nyhed blev meddelt lørdag om at den konservative formand Søren Papes pludselig var død. Dansk politik stoppede op i et par døgn, hvor man mindede en politiker, som overalt var ganske vellidt. Alligevel er spekulationerne om partiets fremtid gået i gang. Det tegner til, at kun én kandidat i folketingsgruppen reelt kan og vil overtage ledelsen af partiet. De politiske kommentatorer Lars Trier Mogensen og Jarl Cordua analyserer fremtiden for de konservative, men også den debat, der fulgte i mindeordene over Pape, om livet i politik er blevet for hårdt. I weekenden holder SF landsmøde i god stemning med fantastiske meningsmålinger. Imidlertid har dele af baglandet forinden overfor DR afvist partiformand Pia Olsen Dyhrs tanker om, at partiet efter et valg eventuelt kunne gå i regering også med Moderaterne. Andre SF'ere har dog svært ved at frigøre sig fra fortsat at se Lars Løkke Rasmussen, som en politiker SF altid har bekæmpet. Forsvarsf
-
Borgen Late Night: Hvor høj bliver CO2-afgiften på landbruget?
27/02/2024 Duration: 26minEn CO2-afgift er på vej til landbruget, men hvor stor bliver den, og i hvilken grad bliver erhvervet kompenseret? Det ved vi først til sommer, også selvom, at Svarer-udvalget i sidste uge præsenterede tre modeller for en CO2-afgift. Venstrefløjen omfavnede det ”hårde” forslag om en afgift på 750 kr. pr. ton udledt C02, mens DF og især Danmarksdemokraterne raser og afviser på forhånd at medvirke. Flere af de borgerlige partier såsom LA og Konservative er omvendt underligt stille. Hvorfor? Er der mulighed for et bredt forlig med alle de syv deltagere i den grønne trepart? De og andre spørgsmål prøver de politiske kommentatorer Lars Trier Mogensen og Jarl Cordua at svare på. De kommer også omkring Forsvarsminister Troels Lund Poulsens (V) nylige varsel om en genåbning af forsvarsforliget. Måske vil flere partier måske betakke sig for at være med i et nyt forlig, da der sandsynligvis nu skal findes nye skatter eller besparelser, der finansierer øgede bevillinger til Forsvaret. Det finder regeringen nødvendigt på
-
Borgen Late Night: Grønt slagsmål
20/02/2024 Duration: 20minFronterne er trukket op forud for lanceringen af Svarer-udvalgets forslag til CO2-afgifter på landbruget. To positioner står over for hinanden, både ude i erhvervslivet og internt i SVM-regeringen: Landbovennerne, der vil skåne landbruget mest muligt, og de grønne, som vil have indført en ensartet afgift, som svarer til vilkårene i andre brancher. SF’s formand Pia Olsen Dyhr, der netop har kunnet fejre 10-års jubilæum som partileder, har samtidig åbnet for et fremtidigt regeringssamarbejde med Moderaternes Lars Løkke Rasmussen. Hvorfor er SF på frierfødder over for en gammel modstander? Se ugens udgave af Borgen Late Night med de to politiske kommentatorer Lars Trier Mogensen og Jarl Cordua