Samtaler Fra Herrens Mark

  • Author: Vários
  • Narrator: Vários
  • Publisher: Podcast
  • Duration: 8:04:23
  • More information

Informações:

Synopsis

SAMTALER FRA HERRENS MARK Hvad er meningen? Jeg er bange. Jeg skammer mig. Jeg længes efter at blive bygget op, stå stærkt og hvile i kærligheden. Har kristendommen noget at tilbyde mig? Og kan bibelen give svar på alt fra kærlighedssorger, krig og karriereplaner?Jeg er Kamilla Jakobsen, jeg interviewer mennesker, der måske kan hjælpe mig med at finde svar, fordi de kender Jesus.Du lytter til "Samtaler fra Herrens Mark", en podcast til dig, der længes efter at finde mening og svar.

Episodes

  • Krista Bojesen: En samtale om skam og nåde

    19/06/2019 Duration: 01h29min

    Kender du også til skam? En har sagt, at skam føles som 'indre tæsk' og det synes jeg er en rammende beskrivelse. I denne episode taler jeg med psykolog og forfatter Krista Korsholm Bojesen om skam. For hvad er skam, og hvordan kommer den til udtryk? Og hvad er skammens modsvar? Krista mener, at skammens modsvar er 'nåde'. "Nåden er den kraft som handler om at være elsket både fordi og på trods", siger hun. I denne episode taler vi om: Hvad skam er og hvordan den føles og påvirker os Hvad gør vi, når vi mærker skammen? Hvordan begrebet nåde kan være et modsvar til skammen Hvad vi kan lære af bibelhistorier i dag, og hvordan de kan give os et nyt perspektiv på os selv Om præstationssamfundet og idealer at leve op til Sociale medier - hvordan vi bruger dem til glæde for os selv Om at tro på, at hver enkelt menneske er skabt og har en plads i verden Hvordan vi bedst hjælper hinanden til at slippe skam Citater fra samtalen “Der er kommet meget fokus på at være den bedste version af sig selv – jeg arbejder meget

  • #7 Hvem er du, Gud? Samtale om Gudsbilleder med Thomas Frovin

    23/04/2018 Duration: 59min

    Når du hører ordet "Gud", hvad tænker du så? Er Gud en alvorlig ældre herre med langt skæg, der kigger ned på os? En flygtig energi eller en personlig ven? Er Gud kærlig, streng, dømmende eller vred? Vores billede af Gud har betydning for, den måde vi tror og tør nærme os Gud. Men hvad sker der, når vores billede af Gud krakelerer? Og vi måske stiller os selv spørgsmålet: "Kan jeg overhovedet tro på Gud?" I denne episode taler jeg med Thomas Frovin om Gudsbilleder. Thomasn er ansat i I Mesterens Lys, hvor han arbejder med kristen trospraksis. Vi taler om:  Hvem er Gud? Og hvis han findes, hvordan kan jeg så komme til at lære ham at kende? Hvordan skelner vi mellem vores Gudsbilleder - hvilke der er gode og hvilke der er falske? Skal man tale til Gud på en bestemt måde? Og kan han acceptere vores tvivl? Citater fra samtalen:  "Man kan godt bede en bøn, hvor man siger: Jeg synes det er er mærkeligt at bede til dig, og jeg ved ikke engang, om jeg tror på dig, men nu er jeg her." "Det er hårdt, men kan være en 

  • #6 Hvorfor faste? Samtale med Torsten Borbye Nielsen

    19/02/2018 Duration: 37min

    Jeg taler med præst Torsten Borbye Nielsen om at faste.  Faste handler ikke om at fornægte livet, tværtimod. Torsten opfordrer til, at vi bruger fastetiden til at spørge os selv: “Hvad er det dybest set jeg oplever bringer liv til mig? Hvilke ting former mig? Er der nogle ting i mit liv som har fået en for stor plads? Ikke fordi de i sig selv er dårlige, mad, indtryk, arbejde, men som jeg i virkeligheden har brug for at nedtone til fordel for noget, som bringer mere liv. “ I samtalen herunder kan du blive klogere på: Hvad er kristen faste? Hvorfor faster man? Hvordan faster man? Og eksempler på, hvordan man kan faste. Hvad er fordelene ved at faste  

  • #5: Line Bønding: "Der forstod jeg hvem Jesus var"

    13/10/2017 Duration: 58min

    Line Bønding fortæller ærligt om sin åndelige rejse, fra hendes ungdom som  Sai Baba tilhænger, fra sine ophold på ashram i Indien og beslutningen om at begynde at læse teologi, med det forbehold, at hun i hvert fald ikke skulle ende med at blive kristen. Det er en nærværende og ærlig samtale om at søge svar og længes efter at blive set og elsket.  I samtalen taler vi blandt andet om: At søge efter mening og svar Om åndelig praksis og den åndelige rejse Om menneskesyn i hinduismen og kristendommen Om vigtigheden af dialog mellem mennesker fra forskellige religiøse traditioner Om Lines erfaring og første oplevelse af at forstå hvem Jesus er, og hvad kristendommen handler om Om at have ydmyghed og tvivl, og vigtigheden af dialog med hinanden   Citater fra samtalen: "Der er jo tydeligt et før og efter, men også et både og. Fordi det vil altid leve i mig, det jeg har fået ind de første 10 år af mit religiøse liv" "Det gjorde dét, at jeg forstod hvem Jesus var, og hvad det, han havde gjort, egentlig betyder, at

  • #Episode 4 Ole Skjerbæk Madsen om lidelse og helbredelse

    30/08/2017 Duration: 01h22min

    I denne episode taler jeg med præst Ole Skjerbæk Madsen om nogle af de spørgsmål, vi kan komme til at stille os selv, når vi møder lidelsen.  Hvorfor lider vi? Er lidelse en straf? Har lidelsen en dybere mening, et indbygget budskab vi skal lære af? Hvordan forholder vi os, når vi møder lidelsen? Og når mennesker sårer os? Er der håb i lidelsen? For os selv, menneskeheden og vores jord? Vi taler også om indre helbredelse, om at blive det menneske vi er skabt til, og om hvad Jesu død på korset betyder i den sammenhæng Er Gud ikke almægtig? Kan Han ikke bare stoppe lidelsen nu, hvis Han vil? Det er nogle store spørgsmål, og de går dybt. Til sidst afslutter Ole med en guidet meditation, "Heling af hjertet". Så her kan vi dvæle lidt og åbne os for den helbredende kærlighed. Det lyder måske abstrakt, men det behøver det ikke være.  Citater fra samtalen  "Jeg mener ikke, at lidelsen har en mening i sig selv. Man kan lære af lidelsen, men det er ikke lidelsens formål, at jeg skal lære." "En side af lidelsen er, a

  • #3 Bente Lundbak Pihl om at lytte til sig selv, hinanden og Gud

    09/06/2017 Duration: 49min

    Bente Lundbak Pihl er leder af "Den Lyttende Kirke" i Danmark, og hun brænder for, at vi bliver bedre til at lytte. I denne episode taler vi om: Hvorfor lytning er helbredende Hvorfor det kan være svært at være stille Hvordan vi kan bruge Jesus som forbillede for at lytte til sig selv, hinanden og Gud Om at have stilletid i sin hverdag og tage på stilleretræter Hvordan vi bliver bedre til at lytte og hvad refleksiv lytning er Vi demonstrerer også et eksempel på refleksiv-lytning, når Bente lytter til mig, imens jeg fortæller om min vej til at blive selvstændig.   www.denlyttendekirke.dk Denne episode er sponsoreret af Areopagos.

  • #2 Anne Storgaard om at bruge bibelen i sin hverdag

    07/05/2017 Duration: 53min

    I denne episode taler jeg med Anne Storgaard om at læse i bibelen. Anne har læst hele bibelen sidste år. Og jeg er interesseret i at høre Annes tanker om, hvad hun har fået ud af at læse bibelen, og hvordan hun bruger den i sin hverdag.  Vi taler om: Kan bibelen give svar på menneskelige udfordringer? Kan man høre Guds stemme gennem bibelen? Hvilket budskab har bibelen? Hvordan kan man praktisk gribe det an at læse i bibelen Citater fra samtalen:  "Jeg kan huske, at jeg i toget på vej til Frankrig åbnede den her bibel, jeg havde købt lige inden, og slog op på side ét, og så kan jeg huske, at jeg lukkede den igen... jeg anede ikke lige, hvad jeg skulle gøre."  "Jeg oplever det ret tit som at komme hjem, når jeg læser i bibelen" "Jeg tænker på bibellæsning som en kilde af vand,  der på en eller anden måde giver mig liv, visdom..  og giver mig et værdisæt, som også hjælper mig til at finde vej i min tilværelse, og de ting jeg står i. " Nævnt i podcasten: The bible project  Mannakorn  Det gamle og nye testame

  • #1 Christian Callesen om kald, karriere og kærlighed

    24/04/2017 Duration: 53min

    Jeg stiller ofte tårnhøje krav til mig selv og kæmper for at være perfekt. Men hvem bestemmer, hvad vi skal kunne præstere og kræve af os selv? Er det vores politikere, arbejdsplads, os selv, andre eller måske Gud? Hvad er mit kald? Og hvordan finder jeg min vej i livet? Hvordan træffer jeg de gode beslutninger?  Jeg taler med Christian Callesen om disse spørgsmål. Christian er teolog og præst i Byens Valgmenighed i København.  I denne episode taler vi om:  ... At finde sin vej i livet  ... Er mit valg af uddannelse og job afgørende for at finde mit kald?  ... Hvad gør jeg, når jeg finder ud af, at jeg ikke har det, der skal til? ... Hvad stiller jeg op med andres krav til mig og mine krav til mig selv? ... Har bibelen en visdom til mig i dag omkring kald, livsformål og karriere? ... Hvad betyder det, at Gud er interesseret i hele mig, og den vej jeg vælger i livet? ... Hvordan kan jeg lytte til Guds vejledning på en konkret måde i hverdagen?  Velkommen til Samtaler fra Herrens Mark