Synopsis
Camønoen er Danmarks hyggeligste vandrerute. Dette er podcasten hvor du kan møde dem der vandre og de ildsjæle, der gør turen til en særlig oplevelse.
Episodes
-
Camønoen Podcast - Præsten der går med
21/09/2017 Duration: 15minCamønoen Podcast – niende episode I det niende afsnit af Camønoen Podcast er Morten Aagaard nået til Magleby, hvor Camønoens pilgrimspræst holder til. I den store præstegård lige bag Magleby kirke – under de store træer – taler de om de muligheder en stillingen som pilgrimspræst åbner op for … Sognepræst Pia Abery Jacobsen fortæller om de oplevelser som ro og stilhed giver – når man tør åbner op. Om de oplevelser som man kan få ved at gå sammen i stilhed sammen med pilgrimspræsten. Interessen for pilgrimsvandringer og troen på at kirken ikke nødvendigvis er et rum man går ind i, men noget man kan finde mange steder, er grundstenen i Pias arbejde. Hun fortæller, at der er mange bibeltekster der handler om det at vandre – og det at være på vej. Med disse tekster og gamle keltiske sange holder hun gudstjenester og vandringer, hvor kirken, meditation og vandring samles. Medvirkende: Morten Aagaard og Pia Abery Jacobsen. Se mere på: www.camoenoen.dk www.radiodrama.dk www.maglebyborre.dk Stor tak til Møn
-
Camønoen Podcast - Jeg bruger naturen meget
11/09/2017 Duration: 20minCamønoen Podcast - Ottende episode I det ottende afsnit af Camønoen Podcast kigger Morten Aagaard nærmere på den storslåede natur, som man finder langs Camønoens veje og stier. Sammen med Susanne Rosenild går turen ind i skoven på Ulvshale – området her rummer nemlig mange forskellige naturoplevelser inden for kort afstand. Mens mørket falder på lytter Susanne og Morten til flagermus, natugler og rådyr i skoven. Mange dyr kommer frem, når menneskerne forsvinder ind i sommerhusene, teltene og shelterne. Derfor er det en god idé at tage en ekstra lille natte-vandring og opleve naturen i mørket. Susanne er uddannet biolog og naturvejleder - og hun er en af dem som kender naturen på Møn bedst. Når hun tager på naturvandringer er det altid i små grupper – for her kommer hun tættest på dyrene og får den bedste oplevelse i naturen.
-
Camønoen Podcast - En rejse tilbage i tiden
31/08/2017 Duration: 22minCamønoen Podcast – syvende episode I det syvende afsnit af Camønoen Podcast går Morten Aagard under jorden - i bogstaveligste forstand. I dybt under jorden - hjertet af en Kong Asgers Høj - bliver der fortalt historier fra stenalderen. Musikken og historierne fra den tidligste stenalder er omdrejningspunktet, når Hanne Methling inviterer til jættestuekoncert. Møn har 119 storstensgravhøje – de ligger spredt udover hele øen, langs Camønoens rute. Her har der helt fra stenalderen været liv – og ud fra faktiske fortællinger har Hanne digtet sange om de mennesker der gik, levede og arbejdede på netop dette sted. Syv lange meter kravler publikum ind i højen, og her åbner stenalderfolkets verden sig. Via musik og poesi fortælles historierne fra vores forfædre – og deres til tider hårde liv. Medvirkende: Morten Aagaard og Hanne Methling. Musik og tekst: Hanne Methling Se mere på: www.camoenoen.dk www.radiodrama.dk www.camoenoen.dk/jaettestuekoncerter-i-kong-asgers-hoj www.hannemethling.dk Stor tak til Møns
-
Camønoen Podcast - En gammeldags købmand
22/08/2017 Duration: 17minCamønoen Podcast – sjette episode I det sjette afsnit af Camønoen Podcast går turen over den lille bro ud til Nyord. Når man kommer til den lille by helt ude på spidsen af øen, så finder man en særlig ro. Der er ingen biler her – de skal nemlig parkeres udenfor byen, og derfra går turen til fods gennem de smalle og hyggelige gader. Midt i byen kan man stadig se skiltet fra købmanden ”Hos Lilly”. De gamle reklameskilte hænger også på huset murværk og fortæller om, at her er der blevet handlet og snakket i gamle dage. Det viser sig dog, at gamle dage slet ikke er så lang tid siden, for det var Per Hansens mor, Lilly Hansen, der indtil 2006 drev byens butik, hvor man handlede med lidt af hvert. I dag driver Per butikken Lille Bod få hundrede meter fra hans mors gamle købmandsbutik – og han fortæller om handelsliv - og om en tid hvor Nyord gik fra at være et ø-samfund til et landsby-samfund. Medvirkende: Morten Aagaard og Per Hansen. Se mere på: www.camoenoen.dk www.radiodrama.dk www.syoghandel.dk St
-
Camønoen Podcast - Der er kun stjernerne
11/08/2017 Duration: 19minCamønoen Podcast - Der er kun stjernerne by Camønoen Podcast
-
Camønoen Podcast - En kærlighedshave
02/08/2017 Duration: 19minCamønoen Podcast – fjerde episode I det fjerde afsnit af Camønoen Podcast går Morten Aagaard en tur den romantiske have ved Liselund slot. For fem år siden flyttede Lise Langvad ind i forpagterboligen på Liselund Avlsgård – og med Liselunds romantiske have som nabo, blev hun grebet af stemningen og de smukke omgivelser. Historien starter helt tilbage i 1783, hvor ægteparret Antoine og Lisa de la Calmette køber den yderste vilde spids af Høje Møn. Her skaber de en næsten drømmeagtig have efter tidens store trend: den romantiske have. Haven på Liselund er en kærlighedshave – og det er der beviser på mange steder. Lise Langvad er dykket ned i historiebøgerne og fortæller om stor kærlighed og mindst lige så stor havekunst. Liselund er modsætningernes have. Her mødes fred og ro med vildskab og Møns rå natur - og det er der en god grund til … Der er muligt at komme med på en omvisning i den romantiske have med Lise Langvad, hvor hun fortæller hele den utrolige historien om den vilde natur der blev tæmmet
-
Camønoen Podcast - Fra en svunden tid
24/07/2017 Duration: 18minCamønoen Podcast – tredje episode I det tredje afsnit af Camønoen Podcast holder Morten Aagaard pause ved Fanefjord Skovpavillon. Midt ude i skoven – næsten som i et eventyr - er der en lille lysning, og der ligger Danmarks ældste skovpavillon. De små hvide vinduer og det rødmalede træværk får tankerne hen på svundne tider – og skovpavillonen har da også været brugt som kulisse til tv-serien Badehotellet. Her hed stedet Hotel Udsigten, men det er en helt anden historie … Siden 1883 hvor der blev bygget et lille træhus med dansegulv midt i skoven, har der været fest, glade dage og god stemning netop her. I dag driver Gitte og Lars Kleist Fanefjord Skovpavillon efter alle kunstens regler – og historierne bliver bestemt ikke glemt. I dette afsnit af Camønoen Podcast er der spøgelseshistorier, verdenslitteratur og andre fortællinger fra området omkring Fanefjord skov. Medvirkende: Morten Aagaard og Lars Kleist. Se mere på: www.fanefjordskovpavillon.dk www.camoenoen.dk www.radiodrama.dk Stor tak til Mø
-
Camønoen Podcast - Kongen af Bogø
15/07/2017 Duration: 16minCamønoen Podcast – anden episode I det andet afsnit af Camønoen Podcast begiver Morten Aagaard op i Bogø Mølle. Møllen ejes i dag af et mølle-laug, som arbejder for at bevare den historiske mølle. Selvom der har været en mølle og korn er blevet malet til mel netop på dette sted siden 1696 – så er den mølle vi ser til dag kun fra 1852, men med 165 år på bagen, så er det bestemt et sted at besøge og lære at kende. I 1965 kunne det ikke længere betale sig med en mølle. Kort forinden var Bogø Mølle blevet fredet, og den kendte tegner og maler Mads Stage havde tegnet et frimærke af møllen i forbindelse med fredningen. Helle Bohnfeldt fra Bogø Møllelaug fortæller om møllen og de mennesker der har haft deres gang på netop dette sted. Hun kan også sagnet om, hvordan Bogø fik sit navn – og som i alle rigtig gode historier handler det om en konge, et snigmord og ikke mindst om en klog dronning. Medvirkende: Morten Aagaard og Helle Bohnfeldt. Se mere på: http://bogø.eu/Sevaerdighed.aspx?SID=1 http://bogø.eu/F
-
Camønoen Podcast - Starten på det hele
10/07/2017 Duration: 13minCamønoen Podcast - første episode I det allerførste afsnit af Camønoen Podcast starter Morten Aagaard sin tur på Møns Museum, hvor Jeanette Lopez-Zepeda fortæller om alle de oplevelser der venter langs ruten. Møns Museum er ankerplads for hele Camønoen, og det er også her man kan købe Camøno-vandrekortet og det særlige Camøno-pas, som man kan stemple på alle de ni Camønopauser. Jeanette deler ud af sin store viden til de vandrende, for mange starter og slutter deres tur netop på det lille museum i Stege. Hun fortæller om den skønne natur der venter forude, om de kulturhistoriske seværdigheder og ikke mindst om de myter og sagn, der er blevet fortalt gennem tiderne. Turen går gennem byporten i Stege, som er den ene af de to bevarede middelalderlige byporte i Danmark, og ud på den 175 km lange tur på Møn, Bogø og Nyord. Medvirkende: Morten Aagaard og Jeanette Lopez-Zepeda Se mere på: www.moensmuseum.dk www.camoenoen.dk www.radiodrama.dk Stor tak til Møns Museum og alle de ildsjæle der har gjort Camøno
-
Camønoen Podcast - Prolog
09/06/2017 Duration: 05minCamønoen er Danmarks hyggeligste vandrerute. Dette er podcasten hvor du kan møde dem der vandre og de ildsjæle, der gør turen til en særlig oplevelse. Prologen starter på Møns Museum, hvorfor turen går ud på den 175 km lange vandretur på Møn, Bogø og Nyord. Medvirkende: Morten Aagaard og Jeanette Lopez-Zepeda. Se mere om Camønoen på www.camoenoen.dk - og se mere om vores andre podcasts og lydformater på www.radiodrama.dk