Brainstorm

Testosteron og østrogen: alle mennesker producerer dem, men hvordan påvirker de vores hjerne? Gør kønshormoner kvinder mere følsomme? Gør kønshormoner mænd mere aggressive? Og skyldes angst hos kvinder et for lavt niveau af østrogen?  Spørgsmålene er mange, og diskussionen om kønshormoner er atter blusset op i kølvandet på nye studier om p-piller. Men fortvivl ej! Brainstorm kommer dig til undsætning, og rydder op i, hvad der er fup, og hvad der er fakta. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden Medvirkende:  Michael Winterdahl, lektor i neuroimaging på Aarhus Universitetshospital Claus Højbjerg Gravholt, overlæge på Aarhus Universitetshospital, og klinisk professor i endokrinologi på Aarhus Universitet Redaktion: Jais Baggestrøm Koch, Asbjørn Mølgaard Sørensen og Anette Lilleøre Følg Brainstorm på Instagram!

Brainstorm er tilbage, og første episode i den nye sæson handler om hjernevask!  Jais og Asbjørn går på jagt efter den psykologiske mekanisme, der muliggør sygelig forførelse - en mekanisme, som blandt andre sektlederen Jim Jones udnyttede, da han i 1978 overtalte 900 mennesker til at begå kollektivt selvmord. Katrine Zeuthen fra Københavns Universitet leverer svarene, og hvis du mod forventning en dag render ind i en manipulerende, karismatisk person, der vil indlemme dig i sin sekt, giver Katrine Zeuthen sidst i podcasten en guide til, hvordan du modstår hjernevask. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden Medvirkende:  Katrine Zeuthen, lektor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet Redaktion: Jais Baggestrøm Koch, Asbjørn Mølgaard Sørensen og Anette Lilleøre Følg Brainstorm på Instagram! 

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden Albert Gjedde ringer til Jais og kræver en ny Brainstorm-sæson. Der er bare ét problem: Asbjørn er forsvundet. 

‘Brainstorm’ er sponsoreret af Lundbeckfonden* (Dette er det foreløbige sidste afsnit i Brainstorm-serien. I skrivende stund er det uafklaret, men Videnskab.dk håber, at Brainstorm vender tilbage i 2020). I denne episode forbereder Jais og Asbjørn sig på at komme bedre igennem 2020 end 2019, når de undersøger, hvordan vi tager beslutninger.  Nytårsforsæt handler om, at gøre noget bedre i det kommende år, men hvis man vil gøre sig forhåbninger om at overholde dem, kan det være en hjælp at blive klogere på mekanismerne bag beslutningstagen.   For hvad sker der i hjernen, når vi træffer valg? Kan gruppepres og sult ændre vores beslutninger? Og hvorfor er dopaminsystemet grundlaget for alle handlinger?  Det og meget andet får du svar på i denne episode af Brainstorm, der også byder på en bunke forskningsbaserede råd til, hvordan du træffer bedre beslutninger, og sidst i podcasten får du en nytårstale fra husforsker, professor Albert Gjedde; den handler om alkohol :-) Tak for i år og tak for nu! Medvirkend

‘Brainstorm’ er sponsoreret af Lundbeckfonden* Ho, ho, ho! I denne episode deler julemændene Jais og Asbjørn gaver ud i form af Signe Allerup Vangkilde og Mark Schram Christensen, som svarer på en stor bunke spørgsmål fra lytterne. Med forskernes ekspertise når de vidt omkring den mystiske hjerne. Hvad er forklaringen på ‘amme-hjerne’? Hvordan opstår en tanke? Og hvorfor synes nogle at være mere kreative end andre? De og mange andre spørgsmål får du svar på i denne udgave af Brainstorm. Medvirkende:  Signe Allerup Vangkilde, lektor på Institut for Psykologi på Københavns Universitet Mark Schram Christensen, lektor på Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet Brainstorm er på Instagram! Find profilen her.    Har du et hjerne-spørgsmål? Send dem til jbk@videnskab.dk   Værter: Jais Baggestrøm Koch, podcastredaktør på Videnskab.dk   Asbjørn Mølgaard Sørensen, journalist på Videnskab.dk Produktion: Jais Baggestrøm Koch, Rikke Simone Jørgensen   Musik: Jais Baggestrøm Koch   Redaktion: Rikke

’Brainstorm’ er sponsoreret af Lundbeckfonden* I denne episode går Jais og Asbjørn i kødet på neuro-myter og hjerne-vrøvl. Der findes masser af bøger, foredrag og hjerne-stimulering-udstyr, som påstår, at produkterne tager udgangspunkt i solid hjerneforskning, men når du møder den slags påstande, er der god grund til at holde fast i din kritiske sans. Forskning viser, at vi bliver ukritiske, når vi møder argumenter, der er overdrysset med uvidenskabeligt ‘hjernekrymmel’, og de udokumenterede påstande kan over tid udvikle sig til neuro-myter - som for eksempel at vi kun bruger 10 % af vores hjerne. Men hvorfor er vi så påvirkelige af information om hjernen? Hvorfor spredte sangeren Ariana Grande hjerne-sludder? Og kan du møde Gud ved hjælp af en fake hjerne-hjelm? Alt det og meget andet får du svar på i denne episode af Brainstorm, hvor Jais og Asbjørn også vender det kritiske blik mod dem selv: har Brainstorm formidlet neuro-sludder?! Medvirkende:  Mikkel Wallentin, lektor i kognitionsvidenskab ved Aarh

’Brainstorm’ er sponsoreret af Lundbeckfonden* I denne episode tager Brainstorm en jamsession med de små grå, og dykker ned vi hvad der sker i hjernen, når vi lytter på musik.  Asbjørn og Jais besøger musiker og hjerneforsker Peter Vuust på Aarhus Universitet, hvor de taler om Peters forskning, der har kigget på, om hjernen behandler sprog og musik på samme måde. Hvorfor hjernen prøver at forudse, hvad der sker i musikken. Og hvordan musik kan udløse stærke følelser som nostalgi.  En podcast, der handler om musik, er selvfølgelig spækket med musikalske indslag: Jais bryder ud i sang, Peter Vuust spiller på sit ‘kontor-klaver’, og du hører hvordan, det lyder, når man spiller jazz inde i en stor hjernescanner. Medvirkende:  Peter Vuust, professor og leder af Center for Music in the Brain ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og professor på Det Jyske Musikkonservatorium Vil du læse mere om musik og hjernen? Find Peter Vuusts bog 'Musik på hjernen' her. Og Brainstorm er på Instagram! Fin

‘Brainstorm’ er sponsoreret af Lundbeckfonden* Juleshopping, januarudsalg, 'Cyber Monday', 'Black Friday', og man kunne blive ved. Man fristes til at sige, at vi befinder os i en tid, der lever efter sætningen, ‘jeg køber, derfor er jeg’.  I denne podcast går Brainstorm shop-amok, og undersøger hvilke psykologiske mekanismer, der ligger bag vores kærlighed til et godt tilbud. Du får også forklaringer på, hvordan musik, dufte og lys påvirker din shopping. Og sidst får du et forskningsbaseret råd til, hvordan du undgår fejlkøb. Medvirkende:  Torben Hansen, professor i forbrugeradfærd ved Institut for Afsætningsøkonomi på Copenhagen Business School Nicolai Graakjær, professor ved Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet Og Brainstorm er på Instagram! Find profilen her.  Har du et hjerne-spørgsmål? Send dem til jbk@videnskab.dk Værter: Jais Baggestrøm Koch, podcastredaktør på Videnskab.dk   Asbjørn Mølgaard Sørensen, journalist på Videnskab.dk Produktion: Jais Baggestrøm Koch, R

‘Brainstorm’ er sponsoreret af Lundbeckfonden* Sofie vandt Brainstorm's iTunes-konkurrence, hvor præmien var, at man kunne bestemme, hvad en hel episode skulle handle om. Det emne, Sofie gerne ville vide mere om, var narcissisme - hun havde tre konkrete spørgsmål, hun gerne ville have svar på:  Kan man være narcissist uden at være psykopat? Hvad er forskellen på at være glad for sig selv og være narcissist? Er der bestemte type mennesker, der hyppigere har narcissistiske træk end andre? De spørgsmål og mange andre, får du svar på i denne episode, hvor Jais og Asbjørn også dykker ned i forskning, der samler alle menneskets mørke personlighedstræk i en såkaldt 'd-faktor' - 'Dark Factor'.  Forskningen bygger på en test, der afslører, hvor ond du er. Podcastens værter tager selvfølgelig testen, og afslører til sidst i episoden hvem der er ondest.  Medvirkende:  Ingo Zettler, professor MSO ved institut for Psykologi på Københavns Universitet Katrine Egede Zeuthen, lektor ved Institut for Psykologi på K

‘Brainstorm’ er sponsoreret af Lundbeckfonden* Heidi hørte stemmer i sit hoved, fra hun var syv år gammel. Hun talte med dem, når hun var alene, og stemmerne gav hende gode råd til, hvad hun kunne tale om, når Heidi var sammen med sine skolekammerater. Stemmerne fortalte hende, at hun var sød, og når hun prøvede tøj, roste de hendes udseende. Men da Heidi var midt i 20’erne, skiftede stemmerne karakter, og i stedet for at tale til hende, begyndte de at tale om hende. Stemmerne kritiserede Heidi, og de opfordrede hende til at begå selvmord.  Heidi modtog senere medicin, der fjernede stemmerne, men efter noget tid savnede hun dem så meget, at Heidi droppede medicinen, så hun fik stemmerne tilbage i sit liv.  Men hvad ved forskningen om stemmehøring? Er det kun skizofrene, der hører stemmer? Hvad er forskellen på at have en sang på hjernen og på at høre stemmer? Og kan forskere måle skizofrenes stemmer i en hjernescanner? Skizofreni-forsker Bjørn Ebdrup leverer svarene i denne udgave af Brainstorm, hvor du

‘Brainstorm’ er sponsoreret af Lundbeckfonden* De færreste tænker over det, men de fleste mennesker gør det. Dyr gør det på deres egen måde. Brainstorm’s værter gør det i høj grad. Og du, kære lytter, gør det. Og hvad er ‘det’, spørger du. 'Det' er kommunikation ved hjælp af sprog.  Vi snakker sammen, vi skriver til hinanden, og lige nu sørger din hjerne for, at du forstår, hvad der står i denne tekst. Men hvad sker der i hjernen, når vi forstår sprog? Sidder sprog-funktionen i venstre side af hjernen? Og hvorfor er forskere så glade for kedelige ord om ‘her’ og ‘der’? Det og meget andet får du svar på i denne episode, hvor der også kåres en vinder af Brainstorm’s iTunes-konkurrence. Medvirkende:  Roberta Rocca, har lavet ph.d. om sprog og hjernen ved Institut for kommunikation og Kultur ved Aarhus Universitet Mikkel Wallentin, lektor i kognitionsvidenskab ved Aarhus Universitet Og Brainstorm er på Instagram! Find profilen her.  Har du et hjerne-spørgsmål? Send dem til jbk@videnskab.dk Links: Det f

‘Brainstorm’ er sponsoreret af Lundbeckfonden* - »Hej doktor Mølgaard!« - »Jamen, er det ikke min yndlings-patient. Goddag hr. Koch - godt at se dig!« - »Doktor Mølgaard, jeg er simpelthen så forkølet, og jeg har galoperende hovedpine, fordi jeg hele tiden pudser næse - kan du hjælpe mig?!« - »Ej, din stakkel, det lyder virkelig træls! Forkølelsen går snart over, men vi skal have gjort noget ved den hovedpine. Nu skal du høre, hr. Koch: jeg har lige fået en helt ny hovedpinepille hjem, og den er virkelig god. Det er den bedste pille nogensinde!« Læger som doktor Mølgaard kan øge virkningen af en behandling ved hjælp af en helt særlig effekt: placeboeffekten! Og hvorfor kan han det? Det kan han, fordi enkle midler som en god læge-patient-relation og positiv omtale af medicinen, han udskriver, aktiverer placeboeffekten. Effekten er så potent, at patienten formentlig får det bedre, selv hvis doktor Mølgaard udskriver fup-behandling, der bestod af kalk-piller. Men hvordan behandler hjernen sig selv med 'snyd'?

‘Brainstorm’ er sponsoreret af Lundbeckfonden* Det er blevet fredag, du er færdig på jobbet, og på vej hjem smutter du forbi Magasin og shopper lidt. Du skal til fest i aften, men først skal du lige nå en tur i fitness. Til festen drikker du øl, og måske ryger du også en cigaret. I ender på casino, hvor du både taber og vinder ved den enarmet tyveknægt. Klokken bliver mange, og du går hjem i seng.  Hvilket system i hjernen er fællesnævneren i denne fredags-fortælling? Svaret er belønningssystemet - og det er et system, der kan ‘highjackes’ af for eksempel fitness, alkohol og porno, så du udvikler afhængighed. Men hvad sker der i hjernen, når vi bliver afhængige? Er signalstoffet dopamin den store afhængigheds-skurk? Og hvordan bliver man afhængig af træning og porno?  Det og meget andet får du svar på i denne episode, hvor Jais og Asbjørn får besøg af Morten Nørgaard, der er personlig træner og youtuber - Morten tager en test, der afslører, om han er afhængig af træning.  Medvirkende:  Ulrik Gether, lede

‘Brainstorm’ er sponsoreret af Lundbeckfonden* I denne episode sejler Brainstorm på efterårs-cruise og besøger hjernens eksotiske ø insula. Du kender det: en hyggelig middag hos en ven er slut, og du hopper på cyklen og vender næsen hjemad. Du kan vælge mellem to veje. Den ene er hurtigst men går igennem en menneskeforladt park. Den anden vej er længere, men til gengæld går den igennem en hyggelig gade i byen, hvor gadelamperne er tændt. Ingen af vejene er farlige, men en følelse i kroppen får dig til at vælge den sidste vej. Den ‘mavefornemmelse’ skabes i hjerneområdet insula. Insula betyder ø på latin, og den har i mange år været en uudforsket og gådefuld hjerneregion, som forskere har haft svært ved at undersøge i dybden. Langsomt men sikkert bliver vi dog klogere og klogere på insula-lappen, og forskning viser, at den står for at skabe bevidsthed om, hvad der foregår i kroppens indre: føles mavesækken tom? Er blæren fyldt? Slår hjertet hurtigere normalt? Følelsen, af hvad der sker i kroppen, bruger vi

‘Brainstorm’ er sponsoreret af Lundbeckfonden* Jais og Asbjørn bytter analoge hjerner ud med digitale, i en episode hvor Brainstorm ‘brain’er’ kunstig intelligens. »Hej Siri.« Hej Jais.« »Siri, er du intelligent?« Uanset hvad assistenten i smartphonen selv mener, bliver kunstig intelligenser klogere og klogere, og forskere verden over forsøger at få digitale hjerner til at løse opgaver, som mennesker løser i dag; for eksempel at tale med dig når du ringer til IKEA’s call-center. At køre din bil, når du ikke selv vil. Eller at slå dig i brætspil, når du gerne vil have stryg i en omgang skak. Men hvad har det med hjernen at gøre? Jo, kunstig intelligens bygger på systemer, der er inspireret af den menneskelige hjerne. Sagt med andre ord: forskere 'kopierer' din hjerne, når de laver kunstig intelligens.  Men hvordan laver man menneskehjernen om til matematik? Hvem vinder Brainstorm’s ‘intelligens-battle’, ‘Man vs. machine’? Og bliver hjerneforskere i fremtiden erstattet af robotter? Det og meget andet får du

‘Brainstorm’er sponsoreret af Lundbeckfonden* I denne episode dykker vi ned i hjerner, der ser farver og former, når de ser tal og bogstaver. Vi undersøger såkaldt sam-sansning - også kaldet synæstesi. Tallet 8 er himmelblåt, og synet af en søstjerne smager af belægningen på en 50-øre. Det lyder måske som det rene volapyk, men det er faktisk eksempler på sanseoplevelser, som mennesker med synæstesi kan have. Anneline Rauch har synæstesi, og hun ser farver, når for hun eksempel ser tallene 3, 6 og 9. Noget musik får også en farve; Anneline ser orange, når hun hører jazzmusik. Thomas Alrik Sørensen forsker i synæstesi, og han fortæller i denne Brainstorm, at cirka 1 ud af 23 i befolkningen 'sam-sanser'. Men hvad sker der egentlig i hjernen, når sanserne blandes sammen? Og har alle en eller anden form for synæstesi? Det og meget mere får du svaret på i denne episode af Brainstorm. Medvirkende:  Thomas Alrik Sørensen, lektor på Aalborg Universitet  Anneline Rauch, der har synæstesi.  Links: Læs

‘Brainstorm’ er sponsoreret af Lundbeckfonden* Tænk, hvis man kunne tage en pille om morgenen og resten af dagen føle sig mere åben og nærværende, end normalt. Idéerne vælter frem på arbejdet, slutningen af bogen skriver sig selv, og penselstrøgene danser over lærredet helt uden selvkritiske kvaler. Nettet flyder over med den slags erfaringer med mikrodosering af psykedeliske stoffer, og det har forskere opdaget. Forsking i psykedeliske stoffer er det ‘hotte’ inden for hjerneforskning, og forskning i mikrodosering er det ‘hotte af det hotte’. Men hvad går mikrodosering egentlig ud på? Hvordan kan det være, at forskere er helt oppe at køre over fænomenet? Og hvorfor er mikrodosering måske bare én kæmpestor omgang placebo?  Det og meget mere får du svar på i denne episode af Brainstorm, hvor du både møder Adrian, der har prøvet at mikrodosere psykedeliske svampe, og to af verdens førende forskere indenfor feltet, David Erritzøe og Gitte Moos Knudsen.  Medvirkende:  David Erritzøe, academic clinical lectur

‘Brainstorm’ er sponsoreret af Lundbeckfonden* Du har svært ved at holde tankerne samlet. Du har glemt, hvad du skulle i morgen, og du kan faktisk heller ikke huske din kollegas navn. I har ellers siddet ved siden af hinanden i flere år. Åh nej, der kommer også gæster i aften. Du vil meget hellere være alene. Andre mennesker er så udmattende. Hvorfor kræver folk så meget af dig? Hvis du har det sådan, udviser du symptomer på udmattelse, og du lider muligvis af langvarig stress. Men hvad gør man, hvis man vil ud af sin langvarige stress? Hvad er den mest effektive behandling mod stress? Hvis man spørger videnskaben, er et af svarene ‘Mindfulness-baseret stressreduktion’ - også kaldet MBSR.  MBSR har yoga- og meditations-øvelser i centrum, og der findes god evidens for, at teknikken kan reducere stresssymptomer. Men hvordan kan meditation og yoga skrue ned for hjernens stressfunktion? Få svaret i denne episode af Brainstorm, hvor du også hører eksempler på øvelser, der ifølge forskningen kan behandle og fo

‘Brainstorm’ er sponsoreret af Lundbeckfonden* »Hej! Jeg vil gerne bestille tid til min årlige arbejdsrelaterede-stress-vaccination.« Sådan lyder det i røret hos den praktiserende læge i en ikke så fjern fremtid, hvor den, der har patentet til verdens første stress-forebyggende behandling, er verdens rigeste person. Men tilbage til en nutid uden mirakelkure - der er én ting, der altid slår medicinsk behandling: forebyggelse!  Men hvordan forebygger man arbejdsrelateret stress? Hvordan kan korte møder og en italiensk 'tomat-metode' mindske stress? Og hvad kan chefen gøre?  Det og meget andet får du svar på i tredje episode af Brainstorm’s miniserie om stress, hvor du også får at vide, hvorfor mennesker, der er meget pligtopfyldende, skal være særligt opmærksomme på stress. Medvirkende: Anders Raastrup Kristensen, ekstern lektor på Copenhagen Business School Tanja Kirkegaard, adjunkt ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet Janne Skakon, ekstern lektor ved Institut for Psykologi på Københavns Univers

‘Brainstorm’ er sponsoreret af Lundbeckfonden*   Stress, Stress, Stress. Det lille ord på seks bogstaver er allestedsnærværende: det bliver brugt på arbejdspladser, når nyheden om endnu en kollega, der er ‘gået ned med stress’, skal meldes ud. Det optræder på Christiansborg, når politikere nedsætter et panel, der skal løse tidens store samfundsproblem: stress. Og ordet dukker op på uddannelser, når studerende bliver sygemeldt fra studiet på grund af stress. Men hvorfor kan arbejdet, studiet eller privatlivet udløse stress? Hvordan kan stress føre til depression og angst? Og er der strukturer i samfundet, som gør folk stressede? Det og meget andet får du svar på i denne episode af Brainstorm, hvor du møder Mathilde Elisa Vendelholt, der har været sygemeldt fra sit studie på grund af stress og stressrelateret angst, og du møder professor Bobby Zachariae, der er én af dansk stressforsknings ‘grand old men’. Medvirkende: Bobby Zachariae, professor ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet og på Aarhus Un