Brainstorm

Prøv at lukke øjnene. Forestil dig, at du er på en strand. Du kan mærke en dejlig brise og det varme sand under dine bare tæer. Men pludselig kan du mærke noget prikke mod din hud, og der kravler en skorpion rundt på dine tæer! Når vi bruger vores fantasi, kan vi aktivere stort set hele hjernen, fortæller Andreas Lieberoth i denne udgave af Brainstorm. Men fantasi handler ikke bare om at forestille sig drager, enhjørninger eller strande med skorpioner, som ikke findes i virkeligheden. Vi bruger også vores fantasi, når vi tænker på at købe mælk i Brugsen på vej hjem fra arbejde.  Faktisk er fantasien så vigtig for os mennesker, at den har banet hele vejen for vores evolutionære udvikling. Hvordan det hænger sammen, fortæller Andreas Lieberoth, der netop har skrevet bogen ‘Fantasi’, i denne episode, hvor husforsker Albert Gjedde også leverer en nytårstale, som han har skrevet til sit 25'årige jeg. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Du finder Andreas Lieberoths bog om fantasi her. Medvirkende:

Ho, ho, ho! Brainstorm er i julegavehumør, og derfor får I, kære lyttere, besvaret jeres spørgsmål om hjernen i denne Spørgsmål-Special. Traditionen tro leverer de to kyndige hjerneforskere Signe Allerup Vangkilde og Mark Schram Christensen svarene - i år via en corona-sikker forbindelse. I episoden kan du blandt andet høre, hvordan man træner sig selv til at blive mere udadvendt, hvordan man forbereder hjernen på at bestå kvote-2-testen på universitetet, og hvad det vil sige, at hjernen ‘tager bad’, mens du sover. Mark og Signe deler også ekstra julegaver ud i form af to jule-hjerne-anbefalinger, og sidst men ikke mindst kommer husforsker og professor Albert Gjedde med en varm julehilsen, der involverer et digt og en bemærkning om 'den forudsigende hjerne'. Glædelig jul fra Braistorm! Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Links: Signe Allerup Vangkilde anbefaler blandt andet en bog, som du kan finde på dette link. Medvirkende:  Signe Allerup Vangkilde, lektor ved Institut for Psykologi på Kø

Synes du, du bliver deprimeret af corona-nedlukningen? Du er ikke alene, der er andre, der har det som dig. Men bare rolig. Et dansk studie har nemlig vist, at stemningen ret hurtigt vender tilbage, når samfundene åbner sig, og folk ikke længere behøver at isolere sig selv. Coronavirus påvirker hjernen og sindet på mange måder. Både indirekte og mere direkte, og det handler ugens podcast om. I episoden kan du høre om de senfølger - for eksempel koncentrationsbesvær og hukommelsesbesvær - der kan ramme nogle af dem, der ellers er blevet raske, og du kan høre, hvordan hjernen kan rammes af en sygdom, der ellers hovedsagligt rammer lungerne. Hør også hvorfor den ene gæst siger, at »det er noget forfærdeligt sludder,« hvis man tror, at COVID-19 er lige så mild som en influenza. Medvirkende: Poul Bror Hemming Videbech, Klinisk Professor på Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet, og så er han også overlæge ved Psykiatrisk Center Glostrup i Region Hovedstaden. Michael Eriksen Benros, professor

Kan du styre dig? I december måned bugner bordene med julegodter i form af kager, slik og alskens andre lækre, men måske også lidt usunde sager. Derfor kigger Brainstorm i denne uge nærmere på fænomenet 'selvkontrol'. For hvorfor er det så svært at holde nallerne fra de lækre sager? Og kan man træne sin selvkontrol? Det svarer Signe Allerup Vangkilde, der forsker i neuropsykologi, på i denne episode, hvor du også kan høre, hvordan vores selvkontrol som børn faktisk er med til at påvirke vores uddannelse og indkomst senere i livet. Derudover bliver der også plads til en god snak om, hvordan corona-situationen i øjeblikket sætter alles selvkontrol på prøve, samt Jais' hang til at spise vanillekransedejen - før den har været i ovnen. Og som altid får du endnu en lektion i Albert Gjeddes Hjerneskole. Du finder STROOP-testen, der omtales i episoden, her.  Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Medvirkende: Signe Allerup Vangkilde, lektor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet. Brainstorm

Brainstorm har magt på hjernen. I disse uger forberedes der i USA en magtoverdragelse mellem to magtfulde (og aldrende) mænd, og særligt den afgående præsident, Donald Trump, fremstår som en mand, der svælger i sin egen magt. Men hvorfor foretrækker nogle vælgere narcissistiske 'stærkmands-typer? Det spørgsmål besvarer Katrine Zeuthen og Lasse Laustsen, der begge forsker i psykologi, i denne episode, hvor du også kan høre, hvorfor angst og kriser påvirker, hvor vi sætter vores kryds på stemmesedlen.  Derudover bliver der også plads til en snak om Mel Gibson, Asbjørns opdragelse af sin søn og Jais' (potentielle) magtsyge. Til aller sidst får du som altid nyeste lektion i Albert Gjeddes Hjerneskole. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.  Medvirkende: Katrine Zeuthen, lektor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet Lasse Laustsen, lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet Brainstorm er på Instagram! Find Memes, highlight og andet godt  Redaktion: Jais Baggestrøm Koch, A

Brainstorm er blevet til ‘Babystorm’, og i anden og sidste episode i miniserien, om hvad der sker i nybagte forældres hjerne, er vi nået til far-hjernen. Forskerne Christine Parsons og Birgitte Rahbek Kornum fortæller, hvad dårlig søvn gør ved hjernen, i en episode, hvor du også kan høre om studier, der peger på, at mænd tager cirka syv kilo på, når de bliver fædre - hvilket Jais og Asbjørn kan nikke genkendende til.  Selvom nybagte mødre gennemgår store forandringer - som du kan høre alt om i sidste episode - sker der ligeledes ting og sager i fædres hjerner.  Men hvordan påvirker afbrudte nætter småbørnsforældre, og kan hjernen vænne sig til dårlig søvn? Det og meget andet får du svar på i denne episode af Brainstorm. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden Medvirkende:  Christine Parsons, lektor ved Interactive Minds Centre ved Aarhus Universitet Birgitte Rahbek Kornum, lektor ved Neuronal Signalling, Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet Brainstorm er på Instagram! Find Memes, hi

Asbjørn er blevet far, og denne episode er første afsnit i en miniserie, der undersøger, hvad der sker i hjernen på nybagte forældre. Vi starter med mor-hjernen. I podcasten møder du Christine Parsons og Angus Stevner, der begge forsker i, hvad søvnmangel og biologiske forandringer - blandt andet drevet af hormoner - gør ved hjernen under graviditeten og i løbet af de første år som mor.  Men hvorfor krymper dele af hjernen, når man føder et barn, og hvorfor går livet på barsel hårdt ud over hukommelsen?  Det og meget andet får du svar på i denne episode af Brainstorm, hvor du også møder nogle særligt indbudte gæster.  Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden Medvirkende: Christine Parsons, lektor ved Interactive Minds Centre ved Aarhus Universitet Angus Stevner, videnskabelig assistent og ph.d. ved Institut for Klinisk Medicin - Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab ved Aarhus Universitet Brainstorm er på Instagram! Find Memes, highlight og andet godt  Redaktion: Jais Baggestrøm Koch, Asbj

Mørket er over os, og Jais og Asbjørn dykker i denne uge ned i vinterdepressioner.  Det har længe været kendt, at efterår og vinter kan udløse depressioner, og Gitte Moos Knudsen og Klaus Martiny forsker i, hvad der gør, at mennesker, der ikke har depressionssymptomer om sommeren, får depressioner, når vi går ind i årets mørke måneder.  Svaret findes i vores hjerne, som kommer under pres, når lyset forsvinder, og dagene bliver kortere.  Men hvordan kan manglende lys udløse depressioner, og hvad er forskernes bedste råd til at undgå vinterdepressioner?  Det og meget andet får du svar på i denne episode af Brainstorm.  Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden Medvirkende: Klaus Martiny, klinisk professor ved Institut for klinisk medicin på Københavns Universitet Gitte Moos Knudsen, leder og professor på Neurobiology Research Unit på Rigshospitalet og Københavns Universitet Brainstorm er på Instagram! Find Memes, highlight og andet godt Redaktion: Jais Baggestrøm Koch, Asbjørn Mølgaard Sørensen, Jeppe

I denne episode dykker Jais og Asbjørn ned i psykedelisk forskning.  En hyppig del af den psykedeliske rus er en følelse af, at ens ‘selv’ opløses; man flyder sammen med stolen, man sidder på; man opsluges af musikken, man lytter på; og man bliver en del af mennesker, der eksisterer i ens hukommelse.  Men hvorfor har psykedeliske stoffer den effekt på hjernen, og hvad kan stofferne lære os om vores bevidsthed? De spørgsmål og mange andre besvarer Gitte Moos Knudsen og Dea Siggaard Stenbæk, der begge forsker i psykedeliske stoffer, i denne episode af Brainstorm.   Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden Medvirkende: Gitte Moos Knudsen, leder og professor på Neurobiology Research Unit på Rigshospitalet og Københavns Universitet Dea Siggaard Stenbæk, lektor på Psykologisk Institut på Københavns Universitet Brainstorm er på Instagram! Find Memes, highlight og andet godt. Find studiet om selvet og glutamat, der omtales i episoden, her  Redaktion: Jais Baggestrøm Koch, Asbjørn Mølgaard Sørensen, Jeppe

Få svaret i denne særudsendelse. 

Nogle mennesker skal altid tjekke en ekstra gang, om de har husket at låse hoveddøren. Andre skal lige rette på billedet på væggen, hvis det hænger lidt skævt.   De fleste mennesker har særlige vaner, de skal gennemføre.   Men hvor går grænsen mellem faste ritualer, som for eksempel fodboldspillere laver inden en kamp, hvor højre støvle skal være strammet en anelse hårdere end den venstre, til de tvangshandlinger som personer med OCD udfører?  Det kan du høre meget mere om i denne episode af Brainstorm, som også dykker ned i begrebet 'magisk tænkning'. Medvirkende: Per Hove Thomsen, klinisk lærestolsprofessor på Aarhus Universitet Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Brainstorm er på Instagram, hvor der er memes, highligts og andet godt!   Redaktion: Jais Baggestrøm Koch, Anette Lilleøre og Asbjørn Mølgaard Sørensen. 

Albert Gjedde ringer til Jais, og husforskeren er ikke tilfreds. 

Et billede med en persons ansigt bliver lagt foran dig. Kig godt på det. Tror du, du ville kunne genkende personen om fem år?  Svaret er højst sandsynligt nej, men sådan er det ikke for såkaldte ‘supergenkendere’! En lille del af befolkningen i Danmark har den vilde evne, at de kan huske tusindvis af ansigter uden problemer.  For Eline er det dog ikke altid en dans på roser at have en superkræft-agtig hukommelse. Hun fortæller om sine oplevelser i denne episode af Brainstorm, hvor Randi Starrfelt, der er professor på Københavns Universitet, forklarer, hvordan nogle mennesker kan huske vanvittigt mange ansigter.  Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.  Supergenkender-testen, der nævnes i episoden, finder du her. Medvirkende:  Randi Starrfelt, professor MSO på Institut for Psykologi på Københavns Universitet Eline Brainstorm er på Instagram, hvor der er memes, highligts og andet godt!   Redaktion: Jais Baggestrøm Koch, Anette Lilleøre og Asbjørn Mølgaard Sørensen. 

Du kender det... din kreative åre er tørret ud, og din hjerne er blottet for idéer. Din deadline nærmer sig - hvad gør du?! Svaret findes i denne episode af Brainstorm, hvor Signe Allerup Vangkilde, der er lektor i kognitionspsykologi, først fortæller, hvad der sker i hjernen, når man for gode idéer, og dernæst giver en forskningsbaseret guide til, hvordan du sparker gang i din kreativitet.  Simon Taarnskov Aabech, der er kandidatstuderende, kommer i studiet, og svarer på, hvad han tænker om Signes guide.  Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Medvirkende:  Signe Allerup Vangkilde, lektor i kognitionspsykologi på Institut for Psykologi på Københavns Universitet Simon Taarnskov Aabech, kandidatstuderende på Syddansk Universitet Brainstorm er på Instagram, hvor der er memes, highlights og andet godt! Redaktion: Jais Baggestrøm Koch, Anette Lilleøre og Asbjørn Mølgaard Sørensen.

Den eftertænksomme, den kreative og den virkelig energiske.  Mennesker kommer i alle former og størrelser, og din arbejdsplads eller dit studie er sikkert fyldt med forskellige personer, der har forskellig indbyrdes kemi. Men hvad kan forskningen lære os om, hvordan personligheder er sammensat? Anna Vedel forsker i trækteori, der bygger på idéen om, at man kan analysere personlighed ved at kigge på, hvor meget eller hvor lidt man har af de såkaldte 'big five-personlighedstræk'. Teorien står i modsætning til idéen om, at menneskers personlighed rummes i arketyper - for eksempel at man enten er ekstrovert eller introvert. Hør om alt om trækteori, og hvordan personlighedstrækkene påvirker, hvilken rolle du får i gruppen, når du skal arbejde sammen med andre.  Jais og Asbjørn tager en personlighedstest i episoden. Find den her:  http://www.measureyourpersonality.com/q/welcome_da.php Indtast denne kode: 31125971 Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden Medvirkende:  Anna Vedel, postdoc ved Psykologisk Ins

Tænk, hvis man kunne styre sine drømme, mens man sov. Så kunne du opleve, lige hvad du ville, i det sekund dit hoved ramte puden. Det kan man i lucide drømme, hvor man er bevidst om, at man drømmer. Men kan alle mennesker lære at kontrollere sit eget drømmeland? Det undersøger vi i ugens afsnit, hvor søvnforskeren Birgitte Rahbek Kornum forklarer, hvad der sker i hjernen, når man har lucide drømme.  Medvirkende:  Birgitte Rahbek Kornum, lektor ved Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden Brainstorm er på Instagram! Redaktion: Jais Baggestrøm Koch, Anette Lilleøre og Asbjørn Mølgaard Sørensen

Er du nogensinde blevet væk i et indkøbscenter i din barndom?  Prøv at tænke godt efter. Hvordan så der ud? Ledende spørgsmål kan sende vores hukommelse på afveje, og vi kan komme til at danne minder, der aldrig har fundet sted. I ugens afsnit dykker vi ned i vores tågede hukommelse og undersøger, hvorfor den ikke er så nøjagtig, som vi måske går og tror.  Men hvad er det, der sker i hjernen, når vi danner et minde? Hvorfor kan andres ord farve vores minder? Og hvordan er det muligt at huske ting, der aldrig er sket? Dorthe Berntsen og  Thomas Alrik Sørensen leverer svarene! Medvirkende: Dorthe Berntsen, professor på Psykologisk Institut og Center for Selvbiografisk Hukommelsesforskning (CON AMORE) på Aarhus Universitet. Thomas Alrik Sørensen, lektor på Centre for Cognitive Neuroscience på Aalborg Universitet. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden Brainstorm er på Instagram!  Redaktion: Jais Baggestrøm Koch, Anette Lilleøre og Asbjørn Mølgaard Sørensen

Røv! Fuck! Corona! Når Tourettes syndrom optræder i medier og i film, møder man ofte personer, der ufrivilligt råber alskens bandeord. Den fremstilling står dog i skærende kontrast til virkeligheden, hvor forskning viser, at det er et fåtal, der har ‘råbe-tics’.  Nicolai Rolin har fysiske tics, hvor han blandt andet kortvarigt spænder op i halsen. På HF mødte han studiekammerater, der troede, han løj, når han fortalte, han havde Tourettes, fordi de kun forbandt sygdommen med personer, der ukontrolleret råber skældsord.  Men hvad sker der i hjernen, når man får et tic? Hvordan udvikler man Tourettes? Og hvorfor har mange med Tourettes også andre sygdomme som for eksempel ADHD? Nanette Mol Debes fra Tourettesklinikken på Herlev Hospital giver svarene.  Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden Medvirkende:  Nanette Mol Debes, afdelingslæge på Tourettesklinikken på Herlev Hospital og klinisk lektor ved Københavns Universitet Nicolai Rolin Brainstorm er på Instagram!  Redaktion: Jais Baggestrøm Koch, Anett

En ny dansk bog, skrevet af danske forskere, undersøger, om hjerneforskningen kan besvare, hvorfor nogle mennesker bliver kriminelle.  Brainstorm har talt med to af bogens forfattere, som i podcasten blandt andet fortæller, om hjernesvulster og ADHD kan føre til kriminalitet.  Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden Medvirkende:  Thomas Alrik Sørensen, lektor ved Institut for Psykologi og Kommunikation på Aalborg Universitet Albert Gjedde, professor i translationel neurobiologi på Syddansk Universitet Find bogen ‘Den kriminelle hjerne’, udgivet af HjerneForum, her Brainstorm er på Instagram!  Redaktion: Jais Baggestrøm Koch, Anette Lilleøre og Asbjørn Mølgaard Sørensen

Uhygge sælger! True Crime-podcasten ‘Mørkeland’ er et megahit, og ultravoldelige serier som ‘The Handmaid’s Tale’ bliver streamet verden over - for ikke at nævne alle de krimier, der konstant bliver langet over boghandlernes disk. Men hvorfor elsker vi uhyggelige historier fra fiktionens og virkelighedens verden? Spørger man Mathias Clasen, findes svaret i evolutionspsykologien, der bygger på Darwins gamle teorier. Men hvordan hænger det nu sammen? Få svaret i denne episode af Brainstorm. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden Medvirkende:  Mathias Clasen, lektor på Institut for Kommunikation og Kultur ved Aarhus Universitet  Jens Kjeldgaard-Christiansen, ph.d.-studerende på Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet Redaktion: Jais Baggestrøm Koch, Anette Lilleøre og Asbjørn Mølgaard Sørensen Brainstorm er på Instagram!