Brainstorm

I anden sæsons sidste episode vender Brainstorm tilbage til et fænomen, som hjerneforskere tit støder på, når de kigger i medier og på nettet, nemlig neurosludder.  Begrebet dækker over påstande om hjernen, som i bedste fald er unøjagtige, og som i værste fald er lodrette løgne. I hvert fald hvis du spørger videnskaben.  Hjernen er ekstremt kompleks, og der er stadig meget hjerneforskningen mangler at finde ud af om det komplekse organ, vi alle bærer rundt på.  Derfor skal man aktivere sin kritiske sans, når man for eksempel støder på et kosttilskud, der påstår, at det øger produktionen af ‘kærlighedshormonet’ oxytocin i din hjerne.  Eller når en hjerneformidler påstår, at pigers hjerner er mere robuste end drenge, og at piger klarer sig bedre i skolen, fordi de har en større hjernebjælke. Eller når et firma påstår, at hjernens grå og hvide substans styrer forskellige processer i hjernen.  Fire forskere fortæller i denne episode, hvorfor hjernemyter opstår, og hvordan du lærer at gennemskue dem. Og de re

Skam er en af de stærkeste følelser, vi har. Det føles som om, et stort projektørlys belyser vores fejl og mangler til skue for alle andre - og følelsen kan vare ved i lang tid. Det er ganske ubehageligt - men hvorfor føler vi egentlig skam? Og hvad gør skammen ved os? I ugens episode dykker vi ned i skam-forskningen og kigger på, om ikke også skammen kan være godt for noget. Asbjørn fortæller, at ens af hans allerførste minder var en skamfuld oplevelse, mens Jais må tilstå, at han nok er rimelig skamløs. Heldigvis er de to værter i kyndige hænder, og Dan Zahavi og Carsten Stage fortæller, hvordan skam adskiller sig fra vores andre følelser, og hvordan skammen tydeliggør, at vi mennesker er i stand til at se på os selv udefra. Og så kommer de med hvert deres bud på, hvordan skammen også kan være positiv. Til sidst udruller Albert Gjedde et vildt studie, der viser, at amøber, som er blevet skåret i stykker, kan samle sig igen - og finde den korteste rute gennem en labyrint! Alt det og meget mere f

‘John! Nej, Viking! Nej, Asbjørn!’ Sådan har det givetvis lydt i familien Mølgaard Sørensen, når Asbjørns mor indimellem fejlagtigt har anråbt ham med storebrorens og hundens navne.  Asbjørn er ikke alene. Forældre, der bytter rundt på navne, er et velkendt fænomen, som der også forskes i, og i anledning af mors dag kigger Jais og Asbjørn nærmere på den del af hukommelsen, der gør os i stand til at huske for eksempel, hvad familien hedder. Den semantiske hukommelse kaldes den, og det er den, vi gør brug af - både når vi husker det rigtige og det forkerte navn.  Thomas Alrik Sørensen forsker blandt andet i hukommelse, og i denne episode forklarer han, hvordan den semantiske hukommelse virker ved hjælp af associationer, og han giver også et bud på, hvad der sker i hjernen på forældre, som kludrer rundt i familiens navne. Der bliver også tid til at tale om, hvordan hukommelsen er fordomsfuld, og hvordan man optimerer sine præstationer i Bezzerwizzer.  Til sidst udruller Albert Gjedde et studie, der viser, at

Denne episode er en forkortet udgave af fjerde og sidste i rækken af forårets liveshows, hvor Jais og Asbjørn sender jeres spørgsmål videre til nogle af Danmarks bedste forskere. Showet blev sendt live på Facebook 27. April, og det handlede om psykedeliske stoffer. Med på en forbindelse fra London var danske David Erritzøe, der forsker i psykedeliske stoffer.   I podcasten tager David tager os med på en rundtur i hjernen, hvor han forklarer, hvad psykedeliske stoffer er, og hvordan de virker i hjernen. Showet byder desuden på et kuriøst indslag fra husforsker Albert Gjedde, som fortæller om et studie, der har undersøgt den forunderlige placeboeffekt. Placebo er også i centrum, når David Erritzøe fortæller om sit nye studie, der viser, at positive effekter af mikrodosering med psykedeliske stoffer formentlig skyldes forsøgsdeltagernes positive forventninger til stofferne - altså placeboeffekten.   Hvordan det hænger sammen, kan du blive meget klogere på i denne udgave af Brainstorm. Skulle du selv få lyst t

Denne episode er et sammendrag af tredje liveshow i Brainstorm's 'forårs-turné', hvor jeres spørgsmål sendes videre til nogle af Danmarks bedste forskere. Showet blev sendt på Facebook 21. april, og det handlede om musik og hjernen. Peter Vuust, der både er musiker og hjerneforsker, gjorde os klogere på, hvorfor vi mennesker er så vilde med musik, hvordan musik rører ved vores inderste følelser, og hvorfor vi kan huske en irriterende popsang bedre end vores egen pinkode! Peter Vuust afslørede også, hvorfor musik kan få os til at vrikke med hofter og storetæer, og hvorfor vores hjerner ‘belønner’ os, når der sker noget uventet i musikken. Sidst men ikke mindst, hørte vi flere af Peter Vuusts egne indspilninger, og Jais gav den på guitar til børnesangen ‘Puff, den magiske drage’. Hvordan det lød, kan du høre i denne udgave af Brainstorm. Hvis du vil høre, hvordan det lyder, når en hjerneforsker spiller jazzmusik live, kan du fange en koncert med Peter Vuust på blandt andet årets Jazzfestival i Aarhus. Fi

Denne episode er nummer to i en række af fire liveshows, hvor Jais og Asbjørn sender jeres spørgsmål videre til nogle af Danmarks bedste forskere. Showet blev sendt live på Facebook 13. april og handlede om søvnløshed. Birgitte Rahbek Kornum, der er lektor på Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet, og hun besvarede spørgsmål om, hvorfor det er vigtigt for vores hjerner at sove, hvordan hjernen kan komme i konflikt med sig selv ved sengetid, og hvad man kan gøre ved det. Birgitte fortæller blandt andet også, at det er meget individuelt, hvad der lige virker for os, når vi skal sove, så hvor ostemadder virker for nogen, så er det måske varme sokker eller en gabende kedelig bog, der virker for andre.  Men der er altså også helt generelle regler, som er gode at følge. Dem leverer Birgitte, Jais og Asbjørn sammen, og de henviser blandt andet til en guide fra Dansk Center for Søvnsygdomme. Den kan du finde her.  Sidst men ikke mindst, så punkterer Birgitte også en udbredt myte om søvn. Du ka

Denne episode er første ud af fire liveshows, hvor Jais og Asbjørn sender jeres spørgsmål videre til nogle af Danmarks bedste forskere. Første show, der blev sendt live på Facebook 7. april, handlede om psykopater. Gæsten var Tine Wøbbe, der er chefpsykolog på Psykiatrisk Center Sct. Hans, og hun besvarede spørgsmål om blandt andet psykopaters påståede høje IQ, om psykopater oftest er mænd, om psykopati kan behandles, og ikke mindst om hvordan man genkender en såkaldt hverdagspsykopat. Snakken kom også omkring forskellen på narcissister og psykopater, og der blev også tid til at tale om, hvorfor Asbjørns forhold til sangen ‘Puff - den magiske drage’ indikerer, at han ikke er psykopat. Lyt med og hør alt om psykopater i denne udgave af Brainstorm. Medvirkende: Tine Wøbbe, chefpsykolog på Psykiatrisk Center Sct. Hans Brainstorm er Videnskab.dk’s podcast om hjernen - støttet af Lundbeckfonden Brainstorm er på Instagram! Hvis du vil se showet, som det så ud på Facebook, finder du det her.

»Nu vil jeg gerne have en stor øl!« Det var noget af det første, Hannah Lene Petersen sagde, da hun fik at vide, at hun har Parkinson. I år er det 10 år siden, hun fik beskeden af sin læge - og dengang var hun kun 25 år gammel. Men hvad sker der egentlig i hjernen, når man får Parkinson - og hvorfor rammer sygdommen? Den fulde forklaring får du i ugens afsnit af Brainstorm, hvor du også hører Hannah fortælle sin historie. Udover Hannah har Jais og Asbjørn allieret sig med klinisk professor Per Borghammer, der forsker i Parkinson. I episoden forklarer han blandt andet, hvordan Parkinson spreder sig gennem nervesystemet, og hvorfor Parkinson særligt rammer områder af hjernen, der er afgørende for bevægeapparatet.  Hør Hannahs historie, og hvad forskningen ved om Parkinson, i denne udgave af Brainstorm! Medvirkende:  Per Borghammer, klinisk professor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og overlæge på Nuklearmedicin og PET på Aarhus Universitetshospital. Hannah Lene Petersen   Per

Det er ikke mange uger siden, Brainstorm kiggede ind i dyrehjernernes fascinerende univers. Og siden da er det væltet ind med det ene studie efter det andet om vores små venner. Især ét fangede Jais og Asbjørns opmærksomhed: en forsker har spillet MC Hammer for en zebrafisk for at se, hvad der sker inde i dens hjerne! I anledning af det nye studie kigger Brainstorm nærmere på, hvorfor man overhovedet laver den slags forsøg og vi spørger, hvad vi kan lære om os selv ved at kigge ind i dyrenes hjerner. For selvom vi ser forskellige ud og kan forskellige ting, så er der mange ligheder i vores hjerner. I selskab med David Woldbye, der i sin forskning laver dyreforsøg, kigger vi nærmere på både zebrafisken og musen, der er to af verdens mest brugte forsøgsdyr. Han er især begejstret for musen, der kan føle komplekse følelser som angst og depression. Sidst men ikke mindst, spørger vi, om det ikke er svært at lave dyreforsøg på en etisk forsvarlig måde, når nu mennesker og dyr faktisk minder ret meget om h

Der kan være mange notifikationer og news feeds, der distraherer, når man går online på sin computer eller sin smartphone. Der er altid en ny historie at forholde sig til. Enten er det nyhedsmedierne eller også er det mormor, der har lagt noget nyt op - og det er som om det hele går hurtigere og hurtigere. I denne episode kan Brainstorm fortælle om et studie, der peger på, at vores kollektive opmærksomhed er faldet, fordi der er flere og flere ting at forholde sig til på nettet. Det sker samtidigt med, at de sociale medier er designet som spillemaskiner, der lokker os til at bruge dem mere og mere. Derudover kan du også høre fire forskningsbaserede metoder til at generobre kontrollen, så du for eksempel kan undgå at scrolle længere tid, end du måske havde lyst til, når du for eksempel er på sociale medier. Medvirkende:  Sune Lehmann, professor på DTU Compute, Institut for Matematik og Computer Science Ulrik Lyngs, postdoc ved Carlsbergfondet og Department of Computer Science Oxford University Til vid

Asbjørn har flyskræk. Natten inden, han skal flyve, kan han ikke sove, og når flyet letter, krøller maven sig sammen og hjertet kravler op i halsen. Hvad kan Asbjørn gøre ved sit problem? Han kan besøge en hypnotisør! I denne episode undersøger Brainstorm, om hypnose kan bruges til at behandle tilstande som angst, depression og fobier som for eksempel flyskræk. Jais og Asbjørn har allieret sig med professor Bobby Zachariae, som i episoden fortæller, hvad hypnose går ud på, hvordan det virker på hjernen, og hvad evidensen viser, at hypnose kan behandle. Du kan også høre Asbjørn blive hypnotiseret af hypnotisør Shin Mads Aggerholm Lange. Til slut er Albert Gjedde klar med endnu en vinder af Ig-Nobel-prisen - prisen for kuriøs forskning - og denne gang handler det om vin og bananfluer. Eller rettere - Hvordan vinkendere er i stand til at opdage bananfluer helt ubevidst. Lyt med sidst i podcasten. Medvirkende:  Bobby Zachariae, professor ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet Shin Mads Aggerholm Lan

Foråret har meldt sin ankomst, og det er snart et helt år siden, corona lukkede Danmark ned. Men selvom både årstiden og corona-håbet er lysegrønt, må vi væbne os med tålmodighed og samfundssind lidt endnu - og det tester vores empati overfor hinanden. Men hvad er empati for en størrelse, og kan vi egentlig blive for empatiske? Jais og Asbjørn undersøger sagen sammen med psykologi-lektor Signe Allerup Vangkilde, og det viser sig, at empati faktisk kan være farligt og er en afgørende spiller i alt fra terror til lovgivning og lægebesøg. Du kan heldigvis også høre Signes råd til, hvordan du lærer at kontrollere din empati, så dine følelser ikke løber af med dig. Men vi er altså ikke helt færdige med de dyrehjerner, vi undersøgte i sidste afsnit, så til sidst i podcasten giver vi dig nogle 'breaking blæksprutte-news'! Og så runder vi selvfølgelig af med endnu et indspark fra Albert Gjedde og Ig Nobel-prisen, som i denne uge handler om et studie, som har set et sammenfald mellem mørke personlighedstræk og ly

På Brainstorm elsker vi at undersøge menneskets fascinerende hjerne. Men foråret er på vej, og i den anledning tager Jais og Asbjørn et sjældent kig ud i naturen - og ind i dyrenes hjerner. De store spørgsmål, der diskuteres i episoden, er: hvordan måler man dyrs intelligens, og giver det overhovedet mening at sammenligne intelligens på tværs af arterne? Professor Tobias Wang er Brainstorms dyre-guide i denne uge, og han fortæller blandt andet om sæler, skildpadder og blæksprutter.  Du kan også høre, hvad det er for et dyr, der plager Tobias Wang om mad hver morgen, og om krokodiller, der hører klassisk musik i en hjerneskanner. Sidst men ikke mindst snakker vi om dyrevelfærd - hvis dyr kan være bevidste og føle smerte, behandler vi dem så ordentligt? Til slut er Albert Gjedde klar med endnu en vinder af Ig-Nobel-prisen - prisen for kuriøs forskning - og denne gang handler det om alkohol. Eller rettere - det handler om, hvad der sker, når man tror, man drikker alkohol. Forvirret? Lyt med sidst i podcaste

Landet er i lockdown, mange arbejder hjemmefra, og vi er blevet bedt om udvise samfundssind ved at mødes med så få mennesker som muligt. Derfor dykker Brainstorm i denne uge ned i ensomheden.  Jais er på ferie, så Asbjørn er passende alene, men han får selskab på telefonen. To af vores gode lyttere fortæller nemlig selv om, hvordan ensomheden føles. Nanas højskoleophold er blevet afbrudt af coronavirus, og Maria føler sig ensom, når arbejdsdagen er slut. Ph.d.-studerende Julie Christiansen forklarer, hvad ensomhed er, hvad den gør ved os og hvorfor den opstår. Sidst men ikke mindst kommer hun også med gode råd til, hvad man kan gøre ved ensomheden. Til sidst i episoden fortæller Albert Gjedde om Ig Nobel-forskning, der har påvist, at chimpanser er bedre til at genkende hinanden på sine kønsdele, end ansigter. Medvirkende:  Julie Christiansen, ph.d.-studerende, DEFACTUM, Institut for Psykologi, SDU. Lytterne Nana og Maria (optræder blot med fornavn) Der bliver også nævnt en række studier i episode

Det er en evigt tilbagevendende snak; kvinder er fra Venus, og mænd er fra Mars. Hjerneforskningen plejer dog bare at pege på, at begge kommer fra planeten Jorden, og at der faktisk ikke er de store forskelle mellem de to køns hjerner. Et nyt studie har dog alligevel kigget på hjernescanninger fra 9.620 personer og fået en algoritme til at kortlægge de kønslige forskelle i et såkaldt køns-kontinuum. I denne episode af Brainstorm kan du høre, om det nye studie rokker ved de forestillinger, vi har om kønnenes hjerner, og du kan høre, hvilken indflydelse det kan have på mental sundhed at have en meget maskulin eller en meget feminin hjerne. For at hjælpe med at holde tungen lige i munden, introducerer værterne en smiley-skala, der bevæger sig fra glad smiley til ‘exploding head’-smiley. Det er nemlig lidt indviklet, når det handler om køn, algoritmer og hjerneskanninger.  Heldigvis har vi ringet til Mikkel Wallentin, der er professor i kognitionsvidenskab ved Aarhus Universitet, og han hjælper Jais og Asbjør

For de fleste børn og unge foregår undervisningen i øjeblikket digitalt, og mange peger på, at corona-nedlukningen forringer de studerendes læring.  Men hvad viser forskningen, om hvordan hjernen lærer bedst? Det undersøger Brainstorm i denne episode, hvor du blandt møder Jesper Lundbye-Jensen, der er aktuel med et nyt studie om netop indlæring. Han fortæller, at det er vigtigt, at vi bliver udfordret, når vi skal lære noget nyt, og Jesper Lundbye-Jensens nye studie peger også på, at vi lærer mere effektivt, når sværhedsgraden indstilles til vores personlige niveau. Derudover fortæller han, at hjernens struktur ændrer sig, når vi lærer noget nyt.  Lisser Rye-Ejersbo, der forsker i undervisning, fortæller også i episoden, at der er forskellige typer hukommelse, som er relevant for forskellige typer læring, og så kommer hun med et godt tip til, hvordan læreren kan sørge for at få alle sine studerende til at følge med. Derudover giver Jesper Lundbye-Jensen et par gode råd til, hvordan du selv kan sørge for

En ny rapport viser, at unges mentale sundhed over de sidste 30 år er blevet værre. Flere siger, de er stressede. Flere siger, de føler sig ensomme. Og flere sover dårligt.  Det er ildevarslende, fordi man ved, at stress, dårlig søvn og følelsen af ensomhed i ungdommen kan føre til alvorlig psykisk sygdom som for eksempel angst og depression senere i livet. Men hvordan kan det være, at unges mentale mistrivsel er stigende, og hvad kan man gøre ved det?  Det giver Pia Jeppesen, der er formand for arbejdsgruppen bag rapporten, sine bedste bud på i denne udgave af Brainstorm, hvor du også møder Stine Liv Johansen, der fortæller, om unges dårlige trivsel skyldes de sociale medier. Sidst i episoden fortæller husforsker Albert Gjedde om et studie, der involverer kyssende kærestepar og romantisk musik. Brainstorm er Videnskab.dk's ugentlige podcast om hjernen - støttet af Lundbeckfonden Brainstorm er på Instagram! Her får du hjerneviden, memes, highlights og andet godt  Links: Du finder rapporten, der omtale

Så er vi her igen. Julen er slut. Men kiloene hænger ved. Med andre ord: Højtiden for slankekure er begyndt. Men nytter det overhovedet noget? Forskning peger på, at langt de fleste mennesker ikke formår at holde vægttabet efter en slankekur. Og faktisk ender mange med at veje mere, end de gjorde før slankekuren. Det lyder mærkeligt, når en slankekur jo netop går ud på at spise færre kalorier, men en del af forklaringen skal findes i vores hjerner og vores genetiske arv. Det fortæller Christoffer Clemmensen, der netop forsker i, hvilke signaler kroppen sender til hjernen, når vi kommer i energiunderskud. I dagens episode undersøger Brainstorm, hvorfor vi er indrettet på en måde, som gør det rigtigt svært at opretholde et vægttab. Vi spørger også Christoffer Clemmensen, om det overhovedet er vigtigt, det her med vægten.  Sidst i afsnittet fortæller husforsker Albert Gjedde om en mystisk sammenhæng mellem depression og kattebid - et stykke forskning, der har vundet den særlige Ig Nobel-pris. Brainstorm e

I løbet af en sæson interviewer Brainstorm mange forskere, og det sker tit, at der ikke er plads til at få alle interessante pointer med i episoderne. Det retter Jais og Asbjørn op på nu! I denne episode får du fem spændende hjerne-fakta, som indtil nu har ligget i Brainstorm’s stopfyldte arkiv. Vi skal blandt omkring et muligt nybrud inden for forskning i depression, vi skal høre om venindegrupper, der kan spænde ben for arbejdet, vi skal høre om vores bedragerisk hukommelse, og vi skal omkring bevidsthedens gåde. Der bliver også plads til fraklip fra sæsonen, hvor Jais og Asbjørn bøvser, og til sidst i episoden fortæller husforsker Albert Gjedde om et studie, der fandt hjerneaktivitet i en død laks.  Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Medvirkende: Mark Schram Christensen, lektor på Institut for neurovidenskab på Københavns Universitet Signe Allerup Vangkilde, lektor på Institut for Psykologi, også på Københavns Universitet Casper Feilberg, lektor i pædagogisk psykologi ved Institut for Kommunika

Jais giver en status fra sit anneks.