Brainstorm

Har du nogensinde set filmen ‘Eternal Sunshine in a Spotless Mind’, hvor hovedpersonen får fjernet minderne om sin ekskæreste? Det lyder måske som ren fantasi, men faktisk håber forskere med speciale i hjernens proteiner på en dag at kunne gøre noget lignende: Fjerne traumatiske minder fra hjernen for på den måde at kunne behandle hjernesygdomme som PTSD. Men den løsning ligger ikke lige rundt om hjørnet -  det kræver nemlig detaljeret viden om hjernens proteiner. Proteiner er nemlig hjernens hardware, og de spiller en afgørende rolle for vores hukommelse og særligt for vores evne til at lagre minder i langtidshukommelsen.  I dagens afsnit af Brainstorms kommer du med på en tur til proteinernes forunderlige verden og lærer, hvordan de lagrer minder i hjernens ‘hovedbibliotek’. Du skal lytte til afsnittet, hvis du vil vide: hvorfor hjernens proteiner er uundværlige for vores hukommelse hvordan forskere en dag drømmer om at kunne ‘klippe’ dårlige minder ud af hjernen  hvad proteinerne i hjernen ellers la

Skarpe lys, biplyde og gule udsalgsskilte. En tur i Bilka er ikke bare en stille og rolig indkøbstur for 20-årige Sophie. Turen kan tværtimod føles som en kæmpe eksplosion af sanseindtryk.   Sådan fortæller Sophie i denne uges episode af Brainstorm. Hun er diagnosticeret med autisme og har svært ved at sortere i de sanseindtryk, hun møder i sin dagligdag. I afsnittet kan du høre Sophie sætte ord på, hvordan det føles, når hendes sanseapparat bliver bombarderet med lyde, dufte, smage, berøringer og synsindtryk.  Men hvorfor sanser mennesker med autisme verden anderledes?  Det giver to forskere et bud på i dagens afsnit.  Her fortæller de også om det nye syn på den autistiske hjerne, der er opstået inden for de seneste få år. Nu om dage tror mange forskere, at sanseforstyrrelser faktisk er en del af årsagen til nogle af de udfordringer, folk med autisme ofte har. Medvirkende Martin Vestergaard Gøtsczhe, psykolog og seniorforsker, psykiatrien i Region Sjælland Sabata Gervasio, lektor, Institut for Medici

Brainstorms helt egen husforsker, Albert Gjedde, er tilbage! Hurra! Heldigvis til en hyggelig, positiv og behagelig episode om humor...  …eller hvad?  For det viser sig, at humor i sin reneste form er en skrækreaktion, en forsvarsreaktion. Så hvordan afgør hjernen, om du skal skraldgrine eller løbe for livet, når Brainstorm-vært Nana fortæller en fantastisk joke?  Det undersøger selvsamme Nana Elving Hansen med Anne Sophie Thingsted i denne episode af Brainstorm med uvurderlig hjælp fra hjerneforsker Albert Gjedde. Albert Gjedde bringer også et budskab til Brainstorms lyttere, som du kan høre til sidst i episoden. Medvirkende: Albert Gjedde, professor i translationel neurobiologi på Syddansk Universitet og professor emeritus på Københavns Universitet Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Anna Cæcilie Majholm, Astrid Marie Wermus  Studier: Canadisk studie om dorsale og ventrale basalganglier Dansk studie om det præfrontale cortex’ rolle i at processere følelsesmæssige input  Studie om h

Det skulle have handlet om humor i dag - men det må du desværre have til gode, for Anne Sophie er blevet syg. Det er der ikke meget sjovt ved. Så god bedring til Anne Sophie, og så høres vi ved, når vi er tilbage i næste uge. Der kan du nemlig blive klogere på, hvad humor er, og hvad der sker i hjernen, når din onkel fortæller dig en (måske) sjov joke. I mellemtiden kan du få dit ugentlige hjerne-fix på videnskab.dk, hvor der er masser af artikler om hjernen. Eller gå på jagt i vores podcast-arkiv på din foretrukne platform - eller lige her. Og så kan du også glæde dig til podcasts om bl.a. klima og autisme, som er på vej til dine ører de kommende uger. Kh Nana og de andre Brainstormere  

Bag enhver stærk kvinde, står en stærk mand, siger man - og omvendt. Og bag storhjernens exceptionelle evner står:  Lillehjernen! Den har i mange år været kendt som kraftcenteret for motorik og bevægelse og hjælper os med alt fra at stå og gå til at køre bil og kaste med dartpile. Men i dag er forskerne enige om, at lillehjernen ikke kun finjusterer motorik: den er også med til at finjustere vores tanker og følelser. Og den kan måske endda hjælpe os med at løse gåden om for eksempel ADHD, autisme, skizofreni og bipolar lidelse.   Hvordan det hænger sammen, kan du bliver klogere på i denne episode af Brainstorm, hvor vi sætter spotlyset på storhjernens dygtige (og lidt hemmelige) hjælper.   Medvirkende: Carsten Reidies Bjarkam, Professor og ledende overlæge ved   Neurokirurgisk afdeling på Aalborg Universitetshospital Pia Boxy, ph.d-studerende, Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Anna Cæcilie Majholm, Astrid Marie Wermus  Studier: Build

Vi sender emojis på livet løs, når vi skriver til hinanden. En glad smiley for at understrege noget positivt og én, der græder for at understrege noget negativt. Og så videre.  Men hvorfor bruger vi egentligt de små gule humørikoner i stedet for bare at udtrykke klart, hvad vi vil sige på skrift? Det kan vi måske finde forklaringen på i vores hjerne.  For eksempel viser forskning, at det er nemmere for os at afkode en emoji, der smiler, end et ansigt, der smiler.  Men kan emojis ikke også give anledning til misforståelser? Eller burde vi bare helt droppe at tale med hinanden, og bare kommunikere digitalt, når nu vi bedre forstår emojis end ansigtsudtryk? Det er nogle af de spørgsmål, Brainstorm-værterne Anne Sophie Thingsted og Nana Elving Hansen leder efter svar på i denne uges episode, hvor du også kan quizze med og se, om du kan gætte, hvad en omvendt smiley egentlig signalerer…

Av for satan!  Du bevæger tommelfingeren, og en skarp smerte skyder op gennem hånden og fingeren. Du har vist scrollet lige lovligt meget på mobilen, og dine led er ikke begejstrede. En fodboldtræner fra 80’erne ville måske sende dig ud og ‘løbe det væk’. Men frygt ej! Forskere fra Aalborg Universitet arbejder på at finde en løsning, hvor patienter med de såkaldte muskuloskeletale smerter skal prøve at kontrollere deres egne hjernesignaler og på den måde dulme smerterne.  Men kan man virkelig træne sine døds-scroll-skavanker væk med hjernegymnastik? Det undersøger værterne Anne Sophie Thingsted og Nana Elving Hansen i denne uges episode af Brainstorm.  Episoden er optaget live på Experimentariums Store Scene foran en masse gymnasieelever i forbindelse med Hjernedag 2023 - et arrangement lavet af Experimentarium i samarbejde med Etisk Råd og støttet af Lundbeckfonden. Med på scenen er forskerne Sabata Gervasio og Patrik Kjærsdam Telléus. De er begge lektorer på Aalborg Universitet i henholdsvis sundhedstek

Vi sanser allesammen verden forskelligt. Nogle kan ikke lide at have uldtrøjer på, andre får kriller af høje lyde. Men for nogle børn, bliver deres sanser en modspiller i hverdagen.  I denne særepisode af Brainstorm kan du høre om, hvordan hjerneteknologi på sigt kan hjælpe børn med sansevanskeligheder. Ved hjælp af forskellige hjernespil kan forskerne nemlig åbne et vindue ind til børnenes hjerner og blive klogere på, hvorfor de sanser verden anderledes end de fleste andre.  Men hvor skal vi egentlig trække grænsen i forhold til at bruge hjerneteknologi? Hvis nu vi kunne fjerne hjertesorger, hjernesygdomme og måske endda de særpræg, som en person med ADHD har - skulle vi så gøre det? Eller risikerer vi at ende med et samfund, hvor alle forskelle mellem os er udvisket, og diversitet er noget, der hører fortiden tid?   Det undersøger værterne Anne Sophie Thingsted og Nana Elving Hansen i denne uges episode af Brainstorm, hvor du også kan høre, hvordan det går, når Anne Sophie prøver hjernespillet på scenen

I december måned er vi omringet af julehjerter, nisser og klejner, og Whams juleklassiker ‘Last Christmas’ flyder ud af højtalerne overalt. Det gør rigtig mange af os glade i låget. Men hvad er julestemning? Hvorfor bliver vi glade, når vi hører julemusik eller tænker på at sætte tænderne i den saftige flæskesteg på julebordet? Og hvorfor kan nogle af os slet ikke vente med at finde den store kasse med julepynt op? Det er de store spørgsmål,  de to værter, Anne Sophie og Nana med gløgg i glasset søger svar på, når de går på jagt efter julen i hjernen i denne Brainstorm-julespecial. Det gør de sammen med de to hjerneforskere, Faisal Amin og David Meder.    Hvordan kan julepynt måske holde vinterdepression for døren? Hvornår kan en papkasse udløse samme reaktion som julebilleder i hjernen? Hvorfor hader nogle hjerner julen lige så meget, som andre elsker den? Og føles sangen 'Last Christmas'  ligesom at få stød? Det kan du alt sammen få svar på i dette afsnit af Brainstorm - en podcast støttet af Lundbeckfo

I Iron Man-superheltefilmene har hovedrollen Tony Stark et exoskelet, der både gør ham i stand til at flyve, modstå skader og skyde mod sine fjender. Virkelighedens exoskeletter er dog en helt anden sag.  I dagens afsnit af Brainstorm skal det netop handle om exoskeletter. Ikke dem, Marvel-helte bruger til at dræbe fjender, men de virkelige exoskeletter, der tjener et mindst lige så heltemodigt formål.  Exoskeletter bliver særligt brugt til at genoptræne patienter, der har fået lammelser - for eksempel efter et slagtilfælde - og skeletterne hjælper mange med at vinde bevægeligheden tilbage.  Hvordan det går til, fortæller Mads Rovsing Jochumsen, der er hjerneforsker og lektor i sundhedsteknologi, i dagens afsnit af Brainstorm.  Dagens afsnit handler også om, hvor grænsen går mellem helbredelse og optimering.  I dag bruges hjerneteknologi såsom exoskeletter nemlig primært til at helbrede syge, men der bliver i stigende grad udviklet teknologi, der har til formål at optimere mennesket, og nogle forskere tr

Ny teknologi giver ofte anledning til både håb og frygt. Og hjerneteknologi er ingen undtagelse. På den ene side kan vi for eksempel bruge hjernestyret teknologi til at lære mennesker med hjernesygdommen ALS at styre en robotarm med hjernen. På den anden side er nogle forskere bekymrede for, at vi en dag vil kunne bruge hjerneteknologien til at ændre i kriminelles hjerner, uden at de kan sige fra. Men så er det store spørgsmål: Skal vi forfølge alle de muligheder, neuroteknologi giver os? Skal vi for eksempel ændre i kriminelles hjerner, så de ikke begår forbrydelser? Og er det realistisk, at vi kan gøre det inden for en årrække? Det kan du blive klogere på i denne særepisode af Brainstorm – Videnskab.dk’s podcast om hjernen – der er optaget live på Experimentariums Store Scene. Her plukker Brainstorms værter disse to forskeres hjerner: Lektor i sundhedsteknologi og hjerneforsker, Mads Rovsing Jochumsen, samt professor i etik og retsfilosofi, Jesper Ryberg. Særepisoden er optaget foran en sal fuld af gy

Hjernedoping, også kaldet neurodoping, er en teknologi, der hacker vores hjerner til at præstere bedre. Men er det snyd? Og er det farligt? Og hvad kan vi egentlig optimere ved at sætte strøm til hjernecellerne?  Få svaret i denne særepisode af Brainstorm - Videnskab.dk’s podcast om hjernen, der er optaget live på Experimentarium. Vi er nemlig taget ud af studiet og bringer de næste uger en række livepodcasts om hjerneteknologi.  Dette er nummer to i rækken, og her skal det altså handle om en teknologi til at stimulere hjernen med magnetiske eller elektriske signaler, der går under navnet neurodoping.     Brainstorm-værterne dykker ned i neurodoping sammen med to forskere: Hjerneforsker Andrew Stevenson og etik-professor Thomas Søbirk Petersen.  I denne episode kan du også blive klogere på, hvad en coladåse har med hjerneforskning at gøre, hvilke etiske dilemmaer den nye teknologi bringer med sig - og hvad forskerne ville dope deres hjerne til, hvis de kunne.  Særepisoden er optaget på Experimentarium i

Brainstorm er rykket ud af podcaststudiet! De næste uger bringer vi i alt seks live-episoder, der er optaget på Experimentarium Temaet er neuroteknologi. og i denne første særepisode kan du blive skarp på, hvordan vi kan styre teknologi med hjernen. Forestil dig, at du kunne kommunikere med andre blot ved tankens kraft. Helt uden at tale eller bruge fagter. Eller at du kunne spille FIFA, Counterstrike - eller Hogwarts Legacy, uden en controller. Du skal bare tænke på dit næste træk i spillet, og så kan du styre det med din hjerne. Det lyder måske som noget fra en sci-fi-film, men det kan være en virkelighed, der er tættere på, end du måske tror. Ved hjælp af hjernestyret teknologi - neuroteknologi - kan vi nemlig i princippet styre alt med hjernen.  Men hvad kan vi vente os af teknologien i fremtiden, og hvilke etiske dilemmaer følger med den? Hvor går grænsen mellem mennesker og maskiner, og kan teknologien på sigt være farlig for os mennesker? Det kan du få svar på i denne episode af Brainstorm - Videns

Brainstorm forbereder live-podcasts om neuroteknologi. Vi ses om to uger! Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg os på Instagram. Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Anna Cæcilie Majholm, Astrid Marie Wermus 

Vi kender alle sammen, at man står og er på vej ud af døren og glemmer, hvor man har lagt sine nøgler.   Det er helt normalt at være glemsom fra tid til anden, men hvis du har haft en psykisk lidelse såsom svær stress eller depression, kan hverdagens glemsomhed forvandle sig til omfattende hukommelsesbesvær. Forskning peger med al tydelighed på, at visse psykiske lidelser svækker vores hukommelse. Men hvorfor? Hvad er det for nogle biologiske mekanismer, der er på spil, når depression og stress påvirker hjernen og hukommelsen?  Det undersøger værterne Nana Elving Hansen og Anne Sophie Thingsted i denne uges episode af Brainstorm - Videnskab.dk’s hjernepodcast. I episoden får du også svar på, om hukommelsen bliver normal igen efter at have taget skade under en depression. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Medvirkende: Poul Videbech, professor i psykiatri og overlæge ved Psykiatrisk Center Glostrup Links til studier: Studier om påvirkning af hippocampus ved depression: 1, 2 og 3 Studie om neuroge

Den superrige tech-iværksætter Elon Musk har siden 2016 arbejdet på at udvikle en hjernechip, der kan gøre os mennesker i stand til at styre ting med hjernen. Nu har hans firma, Neuralink, fået godkendelse til at påbegynde menneskeforsøg.  Men hvad er det helt konkret, de skal teste? Og hvor langt er videnskaben egentlig med teknologien, når det kommer til at styre for eksempel en robotarm - eller endda et computerspil - med hjernen?  Det kan du blive klogere på i denne episode af Brainstorm, Videnskab.dk’s hjernepodcast, hvor værten Nana Elving Hansen har inviteret læge og ph.d.-studerende Benjamin Svejgaard ind i podcasten til en snak om neuroteknologi, hjerne-symaskiner og hvorfor cyborgs ikke er science fiction, men science faction.  Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende: Benjamin Svejgaard, læge og ph.d-studerende på Center for Neuroteknologi og rehabilitering på Aalborg Universitet Referencer: Neuralinks egen artikel om Prime-studiet kan du læse her De

Klokken er mange. Det er mørkt udenfor. Du ligger i din seng, mens du vender og drejer dig febrilsk. For uret tikker, og der bliver kortere og kortere tid til, at din alarm ringer. Du kan ikke sove.  Kan du nikke genkendende til scenariet? Så er der måske hjælp at hente. I denne uges hjernespecial undersøger Brainstorm-vært Nana nemlig, om musik kan hjælpe hende med at falde søvn. Spoiler: Det kan det! Men er Taylor Swift eller BTS det bedste soundtrack til en god nattesøvn?  Vi får hjælp af Kira Vibe Jespersen fra Aarhus Universitet, der forsker i lige netop musik og søvn.  Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende:  Kira Vibe Jespersen, lektor på Institut for Klinisk Medicin - Center for Music in the Brain, Aarhus Universitet Referencer:  Studie: Listening to music for insomnia in adults Artikel: Tre råd: Sådan kan musik hjælpe dig med at falde i søvn Redaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Josefine Alberg, Anna Cæcilie Majholm, Astrid Marie W

Når mennesker med skizofreni hører stemmer, opfatter hjernen det på samme måde, som hvis der rent faktisk stod en person og talte til dem i virkeligheden. Men hvor kommer stemmerne fra - altså, hvad er det i hjernen, der skaber hørehallucinationer?  Dét spørgsmål mener den norske forsker Kenneth Hugdal at være kommet tæt på at kunne besvare, og i denne special-episode dykker Brainstorm-vært Nana ned i hans mulige svar med kyndig hjælp fra skizofreniforsker Kirsten Borup Bojesen. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende:  Kirsten Borup Bojesen, læge og forsker ved Center for Neuropsykiatrisk Skizofreniforskning på Psykiatrisk Center Glostrup. Referencer:  Studie om glutamat- og GABA-systemets sammenhæng med auditive hallucinationer  Dansk studie med nydiagnosticerede skizofrenipatienter og glutamat- og GABA-niveauer Norsk forsker: Derfor hører patienter med skizofreni stemmer Redaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Josefine Alberg, Anna C

Her er en lille hilsen fra Jais til alle jer, Brainstorms, skønne, dejlige lyttere. 

Andreas Mogensen bor lige nu på den Internationale Rumstation (ISS), hvor han skal tilbringe de næste seks måneder, men værterne Nana og Anne Sophie er bekymrede for hans psyke.  Rummet er nemlig et koldt, ensomt og menneske-fjendtligt sted, og flere studier peger på, at den ekstreme isolation, man blandt andet kan opleve i rummet, mikser ret dårligt med den menneskelige psykologi. Derfor allierer Nana og Anne Sophie sig i denne episode med en psykolog på et VR-projekt for mentalt velvære, som Andreas Mogensen skal teste oppe på ISS. Du kan også høre om et vildt videnskabeligt isolations-eksperiment, der endte i kaos for de forsøgsdeltagere, der deltog. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende:   Bo Søndergaard Jensen,  Psykolog hos Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri på Aarhus Universitetshospital og primær psykolog på projektet VAMB (Virtual Assistance Mental Balance) Referencer: NASA’s rapport om pris for bemandet Mars-rejse Studie, der undersøger