Brainstorm

Tror du på drømmetydning, spøgelser, eller på at der er et liv efter døden? Eller mistænker du, der er noget overnaturligt på spil, når du drømmer om noget, der så sker dagen efter? Så er du faktisk, som mennesker er flest. Vi mennesker er tilbøjelige til at finde overnaturlige forklaringer på små hverdagsfænomener, og svaret på hvorfor skal findes i vores kognition. Derfor dykker podcast-værterne Nana Elving Hansen og Anne Sophie Thingsted i dette afsnit ned i såkaldt ‘anomalistisk psykologi’ - en gren af psykologien, hvor forskere leder efter psykologiske forklaringer på vores tro på det overnaturlige. En af de forskere er britiske Chris French. I denne episode besøger han Brainstorm-studiet, da han er i København i forbindelse med arrangementet Science and Cocktails. Han guider værterne igennem tre psykologiske mekanismer, der snyder vores hjerner til at tro på alt fra astrologi og ånder til clairvoyance og liv efter døden. I afsnittet kan du også høre om dengang, Anne Sophie fik spået sin fremtid a

Vi mennesker har længe gjort en dyd ud af at adskille os fra dyrene, og vi gør ofte vores hjerne til den store stjerne i dén fortælling. Men hvor stor forskel er der egentlig på din menneskehjerne og dyrehjerner?  Det spørgsmål stiller podcast-værterne Anne Sophie Thingsted og Nana Elving Hansen i denne uges episode af Brainstorm.  Her plukker de hjernen på professor i zoofysiologi, Tobias Wang, som forklarer de grundlæggende forskelle (og ligheder) mellem menneskers og dyrs hjerner. Han fortæller også, i hvor høj grad dyr har følelser ligesom os mennesker. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Medvirkende: Tobias Wang, professor i zoofysiologi ved Institut for Biologi på Aarhus Universitet Videnskabelige studier: ‘The Human Brain in Numbers: A Linearly Scaled-up Primate Brain’, Frontiers in Human Neuroscience, 2009 ‘Spontaneous planning for future stone throwing by a male chimpanzee’, Current Biology, 2009   Artikler: ‘Glæder rotter sig til det bliver sommer?’, Videnskab.dk 2013 ‘Blæksprutter har

Et prik i panden, der giver færre rynker. Det kan lyde fristende, men flere hjemmesider og artikler på nettet postulerer, at botox også lammer din empati.  Er der virkelig noget om snakken? Kan det gøre os mindre empatiske, hvis vi får botox? Og i så fald hvorfor? Det undersøger podcast-værterne Nana Elving Hansen og Anne Sophie Thingsted i denne uges episode af Brainstorm. Her dykker de ned i evidensen i forskellige studier, der har undersøgt sammenhængen mellem botox og hjerneaktivitet. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Medvirkende: Ro Julia Robotham Tenure track adjunkt på Institut for Psykologi ved Københavns Universitet Videnskabelige studier: 'Modulation of amygdala activity for emotional faces due to botulinum toxin type A injections that prevent frowning', Scientific Reports 2023 'Botulinum toxin-induced facial muscle paralysis affects amygdala responses to the perception of emotional expressions: preliminary findings from an A-B-A design', Biology of Mood & Anxiety Disorders, 2014 '

Har du nogensinde fået et godt job og bortforklaret din succes med, at du bare har været heldig? Eller har du slået din flotte topkarakter i en eksamen hen med, at du har fået masser af hjælp af andre, der er dygtigere end dig? Så er det måske impostor-fænomenet, der spiller dig et pus. Impostor-fænomenet er et slags professionelt mindreværdskompleks, hvor du føler dig dårligere end dine kollegaer, venner eller medstuderende og konstant frygter, at omverden skal opdage, at du er en inkompetent bedrager, der ikke fortjener din succes. Hvor mange af os, der egentlig går rundt og føler os som bedragere, og hvad vi kan gøre for at slippe af med impostor-følelser, får du svar på i denne episode af Brainstorm trygt ledsaget af værterne Nana Elving Hansen og Anne Sophie Thingsted. I episoden får du tre gode råd til at tæmme din indre bedrager, men du lærer også en overraskende ting om impostor-fænomenet. I virkeligheden er impostor-følelser nemlig ikke nødvendigvis en dårlig ting... Brainstorm er støttet af Lun

Du kender næsespray som et trofast middel mod snue og snot, men forestil dig, at psykopater kunne sprøjte hormonet oxytocin op i næsen for at få mere empati.  Mange med dyssocial personlighedsstruktur - i daglig tale psykopati - begår forfærdelig kriminalitet og er ofte til stor skade for sig selv og deres omverden. Det har fået et hold forskere til at undersøge, om man kan ændre psykopaters hjernekemi for at gøre dem mere empatiske. Forskerne har givet en lille gruppe voldelige psykopater næsespray med oxytocin. Oxytocin menes nemlig at spille en stor rolle i forhold til blandt andet følelsesmæssig tilknytning, samarbejde og empati. Men kan et pust næsespray virkelig en dag sætte en stopper for voldelige psykopater? Det kan du høre mere om i dette afsnit af Brainstorm - Videnskab.dk’s podcast om hjernen.  Her dykker podcast-værterne Nana Elving Hansen og Anne Sophie Thingsted ned i det nye hjerneskanningsstudie. Du kan også høre om et skræmmende eksperiment fra 1960’erne, hvor forskere fik psykopater til

Gennem tiden har der eksisteret flere behandlinger mod psykiske lidelser, vi i dag ved, var helt hen i vejret.  I dag er det åbenlyst, at læger ikke kan fjerne psykiske lidelser ved at bore et hul i kraniet på folk. Vi ved også, at mange typer af medicin, man tidligere har brugt mod psykiske lidelser, er forbundet med alvorlige bivirkninger. Vi er kommet langt, men vi kan stadig ikke behandle psykiske lidelser med medicin, der virker optimalt.  Hvor står moderne psykofarmaka i dag? Hvad har læger og forskere lært af historien, og hvilke udfordringer forbliver uløste? Det kan du høre meget mere om i denne episode.  Episoden er fjerde og sidste del af en sommerserie, hvor Brainstorms husforsker Albert Gjedde rejser gennem historien og udforsker, hvordan behandling af psykiske lidelser har udviklet sig fra borehuller i kraniet til nutidens psykofarmaka. I fjerde episode er vi nået frem til nutiden. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Medvirkende: Albert Gjedde, professor i translationel neurobiolo

1900-tallet er det århundrede, hvor forskere tog verdenshistoriens største kvantespring i udviklingen af medicin mod psykiske lidelser.  I begyndelsen af 1900-tallet vendte psykologerne hjerneforskningen ryggen. Neurovidenskaben havde stået meget stille i årevis - i hvert fald når det gjaldt at finde tilfredsstillende svar på, hvorfor psykiske lidelser opstår, og hvordan man behandler dem, men det skulle snart ændre sig. Hjerneforskningen blev vækket til live igen efter Anden Verdenskrig på grund af nye spændende opdagelser om metallet lithium. Få år senere opdagede forskere lægemidlet benzodiazepiners virkning på angst og søvnproblemer, og nu var hjerneforskningen i fuld genopblomstring. Medicinen blev udråbt som et vidundermiddel, og salget boomede.  I dag ved man dog, at benzodiazepiner er afhængighedsskabende og forbundet med alvorlige bivirkninger. I denne sommerserie er du inviteret med, når Brainstorms husforsker Albert Gjedde rejser gennem historien og udforsker, hvordan behandling af psykiske lid

Psykiske lidelser har eksisteret lige så længe som mennesket, men vi begyndte først at behandle psykiske lidelser med medicin for 150 år siden.  Faktisk spillede to danske brødre, forskerne Carl og Fritz Lange, en væsentlig rolle i at udvikle medicinsk behandling. Lange-brødrene var nemlig blandt de første til at beskrive metallet lithium som lægemiddel, og de brugte det til at behandle såkaldte ‘periodiske depressioner’ - det, vi i dag kalder bipolar lidelse.  I dag ved man, at lithium skal doseres uhyre forsigtigt for at undgå forgiftning, men tilbage i 1800-tallet forstod man ikke, hvorfor eller hvordan lithium virkede på hjernen eller resten af kroppen, og forskerne eksperimenterede med metallet på livet løs.  I denne sommerserie er du inviteret med, når Brainstorms husforsker Albert Gjedde rejser tilbage i historien og udforsker, hvordan behandling af psykiske lidelser har udviklet sig fra borehuller i kraniet til nutidens psykofarmaka. Denne anden episode handler om opdagelsen af lithium, og om, hvo

Vikingefund afslører, at vikingerne borede huller i kraniet på folk - muligvis for at slippe onde ånder ud af kroppen på uheldige mennesker, der havde en psykisk lidelse.  Kranieboringer er bare en blandt en myriade af makabre behandlingsformer fra åreladning til bræk-midler, der gennem historien er blevet brugt til at håndtere psykiske lidelser inden opfindelsen af moderne medicin.  I denne sommerserie er du inviteret med, når Brainstorms husforsker Albert Gjedde rejser op gennem historien og udforsker, hvordan behandling af psykiske lidelser har udviklet sig fra borehuller i kraniet til nutidens psykofarmaka. I denne første episode skal det handle om tiden inden forskere opdagede, hvilken rolle hjernen spiller ved psykiske lidelser, og om de halsbrækkende behandlinger, den manglende viden resulterede i.  Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Medvirkende: Albert Gjedde, professor i translationel neurobiologi på Syddansk Universitet og professor emeritus på Københavns Universitet. Følg Brainstorm

Det spørgsmål rejser et igangværende forskningsprojekt, der går under navnet Challenge.  Deltagerne i projektet lider af skizofreni og hørehallucinationer, og ved hjælp af et par virtual reality briller og hørebøffer skal patienterne konfrontere stemmerne. Men hvordan genskaber man stemmerne fra hovedet i et virtuelt univers?  Det undersøger Brainstorm i denne episode, hvor værterne Nana og Josefine er taget på tur til Gentofte Hospital for at tale med projektets leder Louise Birkedal Glenthøj, der fortæller om de foreløbige lovende resultater.  Det er vigtigt at understrege, at der kun er tale om foreløbige resultater, da projektet stadig er i gang.  Brainstormværterne får også et smugkig på VR udstyret og en snak med en af forsøgets behandlere. Og så kan du faktisk høre Nana bevæge sig ind i det virtuelle univers, hvor hun får mulighed for at konfrontere sin indre kritiker. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.       Medvirkende:  Louise Birkedal Glenthøj, lektor ved Institut for Psykologi, Kø

Sprut, høj musik og urinstøv. Læg så søvnunderskud og en diæt bestående af burgere og andet fedtet takeaway oveni. Det lyder jo ikke ligefrem sundt. Men faktisk viser forskning, at det kan være sundt for det mentale helbred at gå på festival.  Det fortæller den norske sociologiprofessor Aksel Tjora, der forsker i festivaler, i denne episode af Brainstorm til værterne Josefine og Nana.  Han kommer også med tre konkrete råd til, hvordan han mener, du kan styrke den positive effekt, som festivaler potentielt kan have for din psyke.  De selvsamme råd tester værternes kollega, Anne-Sophie Tingsted, som er taget på Roskilde Festival for første gang.  Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Links:  Aksel Tjoras bog: ‘Festival! Mellom rølp, kultur og næring’ Studier om festivaler:  ‘Prosocial correlates of transformative experiences at secular multi-day mass gatherings’ Nature Communications, 2022 ‘The impact of music festival attendance on young people’s psychological and social well-being’ Psychology of M

Dårlige vaner er til for at blive brudt, er der nogle, der siger, og det satte podcastværterne Nana og Josefine sig for at give et skud. I denne særepisode af Brainstorm kan du høre, hvordan det gik, men også hvad der skal til for, at vi kan kalde noget for en decideret afhængighed, og om det virkelig er nok med en uges afholdenhed.  Som et kirsebær på toppen har Brainstorms fantastiske lyttere bidraget med egne afhængigheder, som også bliver drøftet af værterne med kommentarer fra forskningens verden. Du kan høre den amerikanske forsker i afhængighed Anna Lembke fortælle Jais Baggestrøm Koch, hvorfor en dopaminfaste er en god idé, psykolog og professor Mia Beck Lichtenstein fortæller om træningsafhængighed og sidst men ikke mindst svarer forsker Sonja Breinholst fra Center for Angst på en lytterkommentar.  Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Links: Episode 14, sæson 4: Hvordan kommer man af med sin afhængighed?   Episode 36, sæson 1: Porno, alkohol og træning: Hvad sker der i hjernen, når vi bl

Et nyt, stort studie indikerer, at rygning får hjernen til at krympe.  Helt konkret viser studiet af de over 28.000 personers hjerner, bliver mindre, når man ryger dagligt.  Men hvad betyder det egentlig, og hvor farligt er det?   Det undersøger vi i denne episode af Brainstorm sammen med lektor i Translational Pharmacology på Københavns Universitet, Jesper T. Andreasen, der forsker i rygnings påvirkning af hjernen.  Her dykker han sammen med værterne Josefine og Nana ned i det nye studie, han fortæller om fænomenet ‘skrumpehjerne' og hvad rygning ellers gør ved hjernen, blandt andet hvordan psykisk sygdom og nikotin kan kobles sammen.  Og så får du også forskerens forklaring på, hvad der foregår i Nanas hjerne, siden hun stadig (!) har lyst til at ryge.   Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.       Medvirkende:  Jesper T. Andreasen, lektor i Translational Pharmacology på Københavns Universitet  Links: Her kan du læse det nye preprintstudie ‘Investigating causal relationship between smoking behavio

Robotter, der overtager vores arbejde og måske ligefrem kan holde os med selskab på sociale medier som en slags AI-ven.  Der er meget snak om den form for kunstig intelligens for tiden, og det knytter sig især til chatbotten ChatGPT, der kan svare på alverdens spørgsmål med en stærk overbevisning. Men er denne form for kunstig intelligens at sammenligne med menneskehjernens intelligens, og kan man tale om bevidsthed hos en maskine? I denne episode af Brainstorm tester værterne Nana og Josefine ChatGPT’s viden om hjernen sammen med Albert Gjedde, når husforskeren gæster podcasten for at kommentere på chatbottens svar på diverse hjernespørgsmål. ChatGPT blev lanceret tilbage i november 2022. Siden er der kommet flere modeller til, og flere udbyder nu lignende ‘chat-kammerater’, der blandt andet bruges af unge til at skrive skoleopgaver.  Der er lige kommet en ny version på gaden, ChatGPT4, der skulle lave færre fejl, men den ligger stadig under betalingsmur, så i denne episode tester vi ChatGPT3.5. Brains

Det spørgsmål danner grobund for en lang række spændende studier, og forskerne har endnu blot kradset i overfladen.  I denne episode af Brainstorm kradser værterne Nana og Josefine med, når forsker Per Borghammer fortæller om den mulige kobling mellem sygdommen Parkinson og tarmen. Flere forsøg med mus og rotter viser en stærk indikator for sammenhængen mellem flere hjernesygdomme og sammensætningen af bakterier i vores tarme. Det gælder både neurodegenerative sygdomme og psykiske sygdomme. Men hvordan forsker man egentlig i den mulige kobling mellem hjernesygdomme og tarmen? Og hvorfor kalder Per Borghammer pludselig tarmen for vores første hjerne? Det er et par af de spørgsmål, du kan få besvaret i denne uges episode af Brainstorm. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Medvirkende:  Per Borghammer, professor og overlæge ved Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet. Forsker i den neurodegenerative sygdom Parkinson.  Oluf Borbye Pedersen, professor og forskningsleder ved Novo Nordisk Founda

Hvilken behandling får du tilbudt i det danske sundhedsvæsen, hvis du træder ind af døren med symptomer på angst? Det undersøger Brainstorm i denne episode, der netop dykker ned i, hvordan man behandler angst. Omkring 500.000 danskere har angst inde på livet, og der florerer mange forskellige bud på behandlingsformer på internettet. Som altid søger Brainstorm efter svaret i forskningen. Bliv klogere på, hvilke former for behandling, forskningen har fundet evidens for, og lær mere om de to former for psykoterapi, der er forsket mest i til behandling af angst. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Medvirkende:  Sonja Breinholst, lektor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet, forskningsleder i Center for Angst, forsker blandt andet i kognitiv adfærdsterapi, og arbejder også klinisk med metoden. Monika Anna Walczak, adjunkt ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet, forskningsleder i Center for Angst, forsker i metakognitiv terapi, og arbejder også klinisk med metoden. Link ti

Tjekker du også din arbejdsmail i weekenden? Så er du ikke alene. Men det er en af de ting, man med fordel kan holde op med for at mindske risikoen for stress, lyder rådet fra en af de forskere, der i denne episode af Brainstorm skal gøre os klogere på lidelsen. Flere og flere danskere bliver ramt af stress, og derfor får du i denne episode svar på følgende: Hvad er stress? Hvordan behandler man stress? Hvorfor får vi overhovedet stress? Hvad kan man selv gøre for at nedbringe stress i hverdagen? I denne episode har vi både snakket med nye forskere og brugt klip fra Brainstorms store stress-serie fra første sæson.  Du kan også høre en helt ny stemme i denne podcast. Journalist på Videnskab.dk Nanna Elving Hansen træder nemlig til som vikar for Jais i den kommende måned. Brainstorm er Videnskab.dk's ugentlige podcast om hjernen - støttet af Lundbeckfonden.  Brainstorm er på Instagram! Her får du hjerneviden, memes, highlights og andet godt  Links: Her finder du episode 1 i Brainstorms store serie om s

Det ved Anna Lembke en masse om. Anna Lembke er professor i psykiatri på Stanford University i USA, og hun forsker i afhængighed og behandler patienter, der lider af afhængighed. I denne særudgave gæster Anne Lembke Brainstorm-studiet og fortæller, hvad der sker i hjernen, når man bliver afhængig. Hvorfor det moderne samfund øger risikoen for at blive afhængig. Og ikke mindst hvad man kan gøre for at komme af med sin afhængighed.  Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.  Medvirkende:  Anna Lembke, professor i psykiatri og leder af Addiction Medicine på Stanford University Du finder Anna Lembkes bog ‘Dopamine Nation’ her.

Det undersøger Brainstorm i denne episode, hvor psykiater og forsker Poul Videbech fortæller alt det grundlæggende, du skal vide om angst.  Omkring 500.000 danskere har angst inde på livet, og Poul Videbech oplever, at der eksisterer mange misforståelser om lidelsen.  Bliv klogere på, hvad der sker i hjernen under et angst-anfald. Hvad forskellene er på de forskellige typer angst. Og hvorfor der er grundlæggende forskel på angst og stress. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Medvirkende:  Poul Videbech, overlæge og leder af Center for Neuropsykiatrisk Depressionsforskning ved Psykiatrisk Center Glostrup og klinisk professor på Københavns Universitet. Link til bogen, der omtales i episoden:  Hvad er angst og stress?  Brainstorm er på TikTok og på Instagram. 

Psykopater - de er farlige, de er manipulerende, mangler empati og føler ingen anger. Det er nogle at de træk, der knytter sig til diagnosen ‘dyssocial personlighedsforstyrrelse’. Det, vi i daglig tale kalder for psykopati. Men er billedet lige så sort-hvidt, når vi taler om de såkaldte hverdagspsykopater, som kan have en mindre grad af psykopati, end de psykopater, vi hører om i medierne, der har begået grov kriminalitet? Det undersøger retspsykolog Tine Wøbbe i sin nye bog ‘De siger, jeg er psykopat’. Bogen er netop udkommet, og den fortæller seks hverdagspsykopaters historie. I denne episode er Tine Wøbbe gæst i Brainstorm, og vi hører også fra Jeanette Henriksen, der har fået stillet diagnosen ‘dyssocial personlighedsforstyrrelse’, og som har gået i terapi for sin psykopati. Hun mener selv, at den har hjulpet hende til, at hun i dag har lagt de psykopatiske træk på hylden. Hør, om det er på tide, at vi nuancerer vores billede af psykopater, og om psykopater kan ændre sig til det bedre. Brainstorm er støtt