Brainstorm

Hvis du skal på musikfestival i løbet af sommeren, kommer du helt sikkert til at opleve at stå til en koncert og høre noget musik, du bare ikke kan lade være at toe-tappe eller head-boppe til.  Vi mennesker er nemlig utroligt gode til at fange og bevæge os til  rytmen i musik. Vi lærer det allerede som helt små børn, og i modsætning til os, har dyr ikke en særlig veludviklet rytmesans. Men hvorfor giver musik os sådan en ustoppelig lyst til at danse? I denne episode af Brainstorm går værterne Nana og Anne Sophie på jagt i hjernen efter svaret.  Det viser sig nemlig, at musik får hjernen til at syde og boble af aktivitet, som driver os ud på dansegulvet. Og der er ét bestemt karakteristika ved musik, som hjernen er ekstravild med.  Hvad sker der i hjernen, når vi hører musik? Hvorfor vækker noget bestemt musik vores danselyst? Hvorfor er mennesker rent evolutionsmæssigt blevet udstyret med en så veludviklet danseglæde? Hvordan lyder det, når en hjerneforsker beatboxer? Lyt med i ugens episode af Brains

Hjernen er spækket med C-vitamin! Og det ser ud til, at C-vitamin er virkelig vigtigt for hjernen. Men hvad det helt præcis gør derinde, er forskerne mindre sikre på. Det kan marsvin dog måske hjælpe os med at blive klogere på. Hvorfor det lige præcis er marsvin, der kan være nøglen, kan du få svar på i denne episode af Brainstorm, hvor Anne Sophie og Nana tager på jagt efter hjernens knap så kendte brandmajor: C-vitamin. Én ting, vi nemlig ved om C-vitamin er, at det er en vigtig antioxidant. Og den sørger for at få bugt med såkaldte frie radikaler, der skader hjernens celler. Men hvad sker der egentlig, hvis hjernen mangler C-vitamin? Og hvordan hænger C-vitamin sammen med psykotiske lidelser? Det kan du blive klogere på i denne episode, hvor vi også runder mojitos, hjernens zombiesøhest (aka hippocampus) - og flagermus.   Medvirkende: Pernille Tveden-Nyborg, som er lektor i Eksperimentel farmakologi på Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet Bjørn Ebdrup, som er klinisk

I denne anden og sidste episode i miniserien om intelligens går Nana og Anne Sophie på jagt efter svaret på et af videnskabens helt store spørgsmål:  Skyldes vores intelligensniveau vores gener eller det miljø, vi vokser op i? Jagten på svaret fører værterne helt tilbage til barndommen, hvor de ser på, hvilke faktorer der påvirker et barns intelligensniveau, når det bliver voksent.  Nana og AS optrevler også en årelang videnskabelig strid om, hvorvidt det er vores arv eller vores miljø, der bestemmer vores intelligensniveau. Det er ikke en helt nem opgave at løse, men værterne finder frem til forskernes bedste bud ud fra den nyeste intelligensforskning. Det kan du høre meget mere om i episoden.  Lyt til den første episode i miniserien om intelligens her.  Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende: Lars Larsen, professor MSO ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet Trine Flensborg-Madsen, professor ved Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Univers

Brainstorm er ramt af sygdom, så derfor genudsender vi i denne uge en tidligere episode, der handler om kvindehad, og hvordan vi kan bekæmpe det. Episoden blev udgivet af Brainstorms tidligere værter Jais og Asbjørn i 2022, men den er desværre aktuel igen i kølvandet på DR's dokumentar om sexisme i musikbranchen. Derfor får I en genlytning. I episoden giver tre forskere deres råd til, hvordan vi skal komme kvindehadet til livs, og mange af rådene taler direkte ind i de oplevelser, man kan have, hvis man er offer for sexisme på arbejdspladsen. For eksempel i musikbranchen, som der er fokus på i disse dage. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende: Christian Mogensen, specialkonsulent ved Center for Digital Pædagogik og næstforperson i Dansk Mandesamfund Jakob Rosendal, postdoc ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet og på Museet Køn Signe Uldbjerg Mortensen, ph.d. og videnskabelige assistent ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aa

Synstab, lammelser, problemer med balancen og overvældende træthed. Det er bare nogle af de symptomer, mennesker med sklerose oplever - en sygdom, hvor immunforsvaret angriber hjernen. I Danmark lever lidt over 18.600 mennesker med sklerose. Og inden for de seneste 20 år er antallet af folk med diagnosen steget. Samtidig er det ofte i de unge år, at sygdommen rammer - altså allerede i 20’erne og 30’erne. Men hvorfor bliver nogle ramt af sklerose? Og hvad sker der i hjernen, når man får de fysiske og kognitive problemer som synstab og ekstrem træthed, som sygdommen medfører? Det undersøger vi i denne uges episode af Brainstorm sammen med Helle Hvilsted Nielsen, som er professor i neurologi med fokus på sklerose på Syddansk Universitet. Du kan også blive klogere på:  Hvad Eske Willerslev og yamnajafolkets ældgamle DNA har at gøre med sklerose Hvorfor du kan gå med sklerose i flere år uden at opdage det Hvordan immunceller kan opføre sig som små gløder, der ligger og ulmer i hjernen Hvordan forskerne ar

Brainstorm udgår i denne uge. Men! Vi er tilbage i næste uge med en ny episode, og her skal det handle om sklerose - en sygdom, hvor immunforsvaret angriber hjernen. Den rammer oftest yngre mennesker, og så er det en sygdom, hvor forskerne faktisk ikke rigtig ved, hvorfor man får den.   Mens du venter på dét, så kan du jo altid dykke ned i Brainstorms arkiv. Det kan f.eks. være, at du står og skal til eksamen? Så kan du få fem forskningsbaserede råd til at optimere læseferien i denne episode: ‘Eksamen på hjernen: Sådan husker du bedst dit pensum’ Eller: Hvis du står og skal på festival om lidt - ja, så kan det være, du bliver glad for at høre, at det faktisk kan være godt for dit sind! Hvordan dét hænger sammen kan du høre her i episoden: ‘Festivaler er gode for din mentale sundhed – sådan maksimerer du effekten’  Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.  Følg Brainstorm på Instagram.

Forskning peger på, at mennesker med en høj intelligens kan se frem til et markant bedre liv end mennesker med en lav intelligens. Intelligens er nemlig den menneskelige egenskab, der hænger tættest sammen med vores uddannelsesmæssige, arbejdsmæssige, økonomiske og sociale forhold.  Men hvad vil det egentlig sige at være klogere end gennemsnittet, og kan du træne din intelligens, så den bliver højere - og du dermed kan øge chancerne for et lidt federe liv? Det undersøger podcastværterne Nana Elving Hansen og Anne Sophie Thingsted i denne uges episode af Brainstorm.  Lyt med og bliv klogere på: Hvornår i livet du har bedst mulighed for at træne din intelligens Om uddannelse giver dig en højere intelligens Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende: Lars Larsen, professor MSO ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet Trine Flensborg-Madsen, professor ved Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving

Du kan nok huske historien om Karius og Baktus, der kommer på besøg og laver huller i dine tænder, hvis du ikke børster dem. Men huller i tænderne er faktisk ikke den eneste grund til at være grundig med tandbørstningen. Bakterier bliver nemlig ikke bare i munden. Der er solid forskning, som viser, at bakterier fra munden kan rejse rundt i kroppen og blandt andet spiller en rolle i forhold til leddegigt, diabetes og åreforkalkning. Og: Bakterier fra munden kan også havne i hjernen!  Her kan de give hjernebylder, og det tyder også på, at der kan være en sammenhæng mellem dårlig mundhygiejne og hjernesygdommen Alzheimers. Men hvordan kan tandsundhed overhovedet påvirke din hjerne, og skal du være bange for at få demens, hvis du ikke altid er så grundig med tandbørstningen? Det kan du blive klogere på i denne episode af Brainstorm, hvor podcast-værterne Nana Elving Hansen og Anne Sophie Thingsted undersøger sammenhængen mellem tændernes og hjernens sundhed. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Br

I køleskabe på Oxford Universitet ligger over 4.000 ældgamle hjerner opbevaret. Hjernerne kommer fra alle mulige og umulige steder på Jorden, men de har allesammen det til fælles, at de har formået at overleve tidens tand. Hjernerne er nemlig ufatteligt gamle. Ja, faktisk er den ældste over 12.000 år gammel.  I denne episode af Brainstorm går Anne Sophie og Nana på jagt i det store hjernearkiv sammen med forsker Martin Wirenfeldt Nielsen. De undersøger, hvem hjernerne har tilhørt, hvorfor de er blevet bevaret i så mange årtusinder, og hvad hjernerne kan lære os om moderne hjernesygdomme. Vi skal på en rejse fra menneskeofringer på toppen af et højt bjerg i Inkariget til massegrave fra Den Spanske Borgerkrig i jagten på hjernernes oprindelse. Vi skal også høre om en svensk mand, der led en forfærdelig skæbne i Stenalderens nordøstlige Sverige.  Du kan godt glæde dig! *I episoden siger vi, at hjernerne fra Inkariget er fra 1450 før vores tid. Det er selvfølgelig en fejl. Hjernerne er fra år 1450.  Brains

Lort på pille.  Ja, det lyder jo knapt så delikat, men det er ikke desto mindre dét, et forskerhold fra Københavns Universitet har givet en gruppe kvinder med anoreksi.  Forskerne er i gang med at undersøge, om det kan lade sig gøre at behandle anorektikere med tarmbakterier fra andre mennesker. Det lader nemlig til, at anorektikere mangler nogle bestemte tarmbakterier, og at det kan være en del af årsagen til deres lidelse.  I dagens afsnit af Brainstorm dykker værterne Nana og Anne Sophie ned i forskningsprojektet sammen med Kenneth Barfod, som er en af forskerne bag. Og de går på opdagelse i tarmens ‘økosystem’ for at få svar på, hvad der i det hele taget lader til at gå galt i tarmen på anorektikere. I episoden kan du også få svar på:  Hvordan den mulige nye behandling til anorektikere virker  Om det i det hele taget kunne lade sig gøre, at få kvinderne i forsøget til at sluge en pille med andre menneskers afføring i Hvordan mus reagerer, når man giver dem tarmbakterier fra anorektikere Hvordan fæces

Kan du meditere dig til et sundere sind? Det er hovedspørgsmålet i dagens episode. Nana og Anne Sophie har nemlig besøg af den amerikanske forsker Richard Davidson i studiet, der gæster København i forbindelse med sin deltagelse i arrangementet Science and Cocktails. Richard Davidson har studeret meditation og meditationens kobling til mental trivsel i over 40 år ved hjælp af hjernescanninger og psykologiske metoder, og i dette afsnit skal du høre om resultaterne.  Vi dykker blandt andet ned i, hvordan meditation kan gøre dig bedre til at håndtere livskriser som stress, skilsmisse eller ensomhed. Vi ser også på, om meditation kan lindre psykiske lidelser og hjernesygdomme såsom angst, depression og Alzheimers.  Ja, meditation lover meget, men kan meditationen holde, hvad den lover?  Meditation er omgivet af en ekstrem hype, og der bliver tjent masser af penge på bøger, workshops og apps om meditationstræning. Derfor benytter vi også anledningen til at rydde op i myter og misforståelser om meditation og f

Kan du huske den stribede kjole, der skiftede farve, alt efter hvem der kiggede på den?  Vi diskuterede allesammen på livet løs, om kjolens striber mon var guldfarvede, eller om de egentlig var sorte. Men kjolen var faktisk ingen af delene. I virkeligheden er den nærmere orange! Vi blev allesammen snydt af en optisk illusion.  Så hvad er det, der kortslutter i hjernen, siden vi ser noget, der er helt forkert? Hvordan kan optiske illusioner snyde os til at tro, at en kjole har en anden farve, end den har - eller at noget for eksempel  bevæger sig, selvom det står bomstille? Det undersøger værterne Nana Elving Hansen og Anne Sophie Thingsted i denne episode af Brainstorm, hvor vi er taget på illusionsmuseum!  Til at os værterne rundt i illusionernes verden får vi selskab af professor på Institut for Psykologi ved Københavns Universitet - og illusionsentusiast - Randi Starrfelt, som forsker i, hvordan vi mennesker opfatter verden ud fra de visuelle input, vi får.  Lyt med og bliv klogere på: hvordan optisk

Der er fuldt knald på stamcelleforskningen i disse år!  Lige nu er tre forskergrupper i Japan, USA og vores broderland Sverige i fuld gang med at udvikle stamcellebehandlinger, der skal hjælpe Parkinsons-patienter.  I dagens episode af Brainstorm dykker Nana og Anne Sophie derfor ned i, hvordan stamceller kan hjælpe på Parkinsons-patienters ryste-symptomer, og hvorfor behandlingen tager så pokkers lang tid at udvikle...  Forskere har nemlig været i gang med at lave forskellige typer af celleterapi i flere år, men vi har stadig til gode at kunne blive behandlet med stamceller på hospitalet.  Så, hvornår kommer behandlingen? Hvordan fungerer den? Og hvad er de største udfordringer på vejen mod stamceller? Det spørgsmål stiller værterne til Josefine Rågård Christiansen. Hun er nemlig en af de forskere, der har haft fingrene godt nede i de svenske forsøg.  Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende: Josefine Rågård Christiansen, ph.d.-studerende, Novo Nordisk Found

Glædelig 1. april! Dagen, hvor vi kan drive gæk med hinanden.  I dag må du fortælle røverhistorier om, at du skal flytte til udlandet, eller at du har vundet en million kroner, uden at nogen kommer efter dig. I flere århundreder har vi nemlig drillet hinanden med kække løgnehistorier, når kalenderen har vist 1. april.  Men hvorfor driller vi egentlig hinanden, når foråret kommer? Kan den menneskelige psykologi forklare, at vi holder fast i en tradition, hvor vi systematisk snyder hinanden på samme tid hvert år? Det kan du blive klogere på i denne episode af Brainstorm, hvor Anne Sophie og Nana går på jagt efter psykologien bag pranks og drillerier. I episoden kan du også finde ud af:  Hvordan aber driller hinanden Om aprilsnarren er ved at uddø Hvorfor aprilsnarren kan forberede os på de kriser, der er på vej Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende: Marc Hye-Knudsen, humorforsker og Lab manager på Cognition and Behavior Lab ved Aarhus BSS Caroline Nyvang, s

De sociale medier TikTok, Facebook og Instagram flyder over med videoer, hvori det påstås, at simple fingerøvelser kan gøre din hjerne skarpere.  Måske er du selv stødt ind i øvelsen, hvor du skiftevis skal lave en pistol og et peace-tegn med højre og venstre hånd? Det er Brainstorm-værten Nana i hvert fald, og hun har sat sig for at komme til bunds i, om videoernes postulater har noget på sig. Kan ‘fingergymnastik’ virkelig styrke kognitionen? Både Nana og Anne Sophie er lidt skeptiske over for ideen, men ifølge to hjerneforskere - Kamilla Miskowiak og Albert Gjedde - er effekten af fingergymnastik på vores hjerner noget mere nuanceret end som så… Svaret på, om fingergymnastik kan gøre hjernen skarpere, tager os forbi kinesisk naturmedicin, forbi musikeres hjerner og forbi memoreringsteknikker, der involverer bøf bearnaise og bilnummerplader. Medvirkende Kamilla Miskowiak, professor, Institut for Psykologi, Københavns Universitet, leder af Neurocognition and Emotion in Affective Disorders (NEAD) Centr

Brainstorm holder tidlig påskeferie, men Anne Sophie og Nana vender stærkt tilbage i næste uge. Vi ses! 

Træning er sundt. Sådan er det. Det ved vi alle sammen godt. Men hvad er egentlig de gavnlige effekter af træning, når det kommer til hjernen? Det undersøger værterne Anne Sophie og Nana efter at have læst den nye bog ‘Gik Einstein til Fitness?’ det netop handler om forskning i hjernen og træning. Hør om alt fra Muhammed Ali til elcykler i denne episode, hvor Nana og Anne Sophie - for at bruge en sportsanalogi - har sat et stærkt forskerhold bestående af bogens forfatter Troels Wesenberg Kjær samt Carl-Johan Boraxbekk.   Lyt med, hvis du er nysgerrig efter, om der findes sportsgrene, der er særligt skadelige eller særligt gode for hjernen og for vores kognitive evner. Eller hvis du vil høre om boksere, hvis personligheder har ændret sig drastisk efter slag i hovedet… Medvirkende Carl-Johan Boraxbekk, klinisk professor i neurologi, Afdeling for Klinisk Medicin, Københavns Universitet Troels Wesenberg Kjær, tidl. hjerneforsker og professor på Københavns Universitet, foredragsholder og forfatter indenfor h

Hvis du er som de fleste andre danskere, anerkender du de menneskeskabte klimaforandringer og har lyst til at nedbringe dit CO2-udslip.  Men hvis du er som mange andre danskere, spiser du også stadig meget kød, kører i bil, tager ofte på flyrejser og shopper på nettet. Find selv på flere eksempler.  Pointen er, at vores handlinger ikke stemmer overens med vores klimaholdninger.  Det kan podcast-værterne Anne Sophie og Nana i høj grad genkende. Derfor tager de i dette afsnit et kig på den menneskelige psyke og på de psykologiske barrierer, der blokerer vejen til en bæredygtig livsstil.  Lyt til episoden og hør de to klimapsykologer forklare, hvorfor vi ikke ændrer vores levevis, når vi nu gerne vil. Du får også tips til, hvordan vi allesammen kan rydde de psykologiske barrierer for et bæredygtigt liv ad vejen.  Medvirkende Simon Elsborg Nygaard, selvstændig konsulent, ph.d. i bæredygtighedspsykologi og bæredygtig trivsel, ekstern lektor, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet  Alfred Sköld, adjunkt, In

Du kender måske udtrykket, at du ikke kommer sovende til noget? Men faktisk er der noget, der tyder på, at du godt kan sove dig til bedre ideer.   Thomas Edison, manden bag den moderne lyspære, og den spanske maler, Salvador Dalí påstod nemlig begge at bruge en særlig søvnteknik til at kickstarte deres kreativitet. De to Brainstorm-værter, Anne Sophie Thingsted og Nana Elving Hansen, dykker ned i et studie, der tester, om teknikken virkelig virker - og de undersøger, hvordan det så kan være, at den kan skabe et kreativt ‘sweetspot’.  Lyt med, hvis du vil vide: Hvilket søvnstadie der booster din kreativitet Hvad en søvnforskers bedste råd er til dig, der gerne vil sove dig til øget kreativitet. Hvordan det gik for Anne Sophie, da hun forsøgte sig med den berømte søvnteknik der hjemme. Medvirkende: Louise Piilgaard Petersen, postdoc, Novo Nordisk Foundation Center for stamcellemedicin, Københavns Universitet Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline Overskov Ki

Hvad har kolde tæer med hjernesundhed at gøre? Er nogle motionsformer bedre for psyken end andre? Og er det faktisk sundt for dit mentale helbred at tage på festival? Det kan du få svar på i denne uges episode af Brainstorm - Videnskab.dk’s hjernepodcast - hvor vært Nana Elving Hansen er gået en tur i arkiverne og har fundet fire tips til en sundere hjerne. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Medvirkende: Albert Gjedde, professor emeritus ved Københavns Universitet, gæsteforelæser på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitetshospital og Brainstorm-redaktionens helt egen husforsker. Birgitte Rahbek Kournum, lektor ved Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet Aksel Tjora, professor på Institutt for Sosiologi og Statsvitenskap, Norges Teknisk-naturvitenskapelige Universitet (NTNU)  Links: Artikel om hvilke typer motion, der er bedst for vores mentale sundhed  Brainstorm-episoder  ‘Festivaler er gode for din mentale sundhed – sådan maksimerer du effekten‘ ‘Hvor meget ved ChatGPT