Synopsis
Politisk magasin med to af landets skarpeste politiske kommentatorer - Henrik Qvortrup og Lars Trier Mogensen. De forklarer og analyserer det vigtigste i dansk politik - underholdende, knivskarpt og uden omsvøb. Borgen Late Night sendes tirsdag og torsdag.
Episodes
-
Borgen Late Night: Store Bededag lagt i graven – nu begynder balladen om...
28/02/2023 Duration: 26minTirsdag faldt øksen over Store Bededag, da regeringspartierne sammen med de radikale vedtog det forslag, der fra 2024 fjerner en af forårets skæve helligdage. Til det allersidste forsøgte en stadigt mere splittet opposition forgæves at få sendt forslaget til folkeafstemning, men vil vælgerne på valgdagen huske at straffe regeringen for afskaffelsen af helligdagen, og hvad får det af betydning for de endnu ikke godkendte overenskomstaftaler? Det og meget andet analyserer Jarl Cordua og denne uges gæstevært Kristian Madsen, der er chefredaktør på A4 Medier og ferievikar for Lars Trier Mogensen. Mange forventer ny ballade og protester mod regeringen, når den torsdag præsenterer et uddannelsesforslag, der beskærer udvalgte universitetsuddannelser med et år. Justitsministeren besluttede sidste tirsdag, at der efter indstilling fra Rigsadvokaten bliver rejst sigtelse mod Claus Hjort Frederiksen for overtrædelse af Straffelovens §109 på baggrund af en mistanke om, at den tidligere forsvars
-
Borgen Late Night: OK-aftale er en forårsgave til regeringen
21/02/2023 Duration: 24minDer er forår i luften. Det mærker man også i regeringen, efter at forhandlerne for lønmodtagere og arbejdsgivere har landet en overenskomstaftale Industriens område. Aflyser det en mulig storkonflikt i foråret? Det taler vi om med gæstevært Kristian Madsen, der er chefredaktør på A4 Medier, der følger arbejdsmarkedsstoffet tæt. Madsen er i denne uge vikar for Lars Trier Mogensen, der er på ferie. Statsministeren har været til sikkerhedspolitisk konference i München, hvor hun slog fast, at Putin må standses her og nu. Udenrigsministeren er her, der og alle vegne, og er den, der allerede nu slår fast, at efter kampvogne, så bliver jagerfly, det næste der skal sendes til Ukraine. En ny bog ”Insider” af Liberal Alliances tidligere minister Simon Emil Ammitzbøll-Bille tegner et ikke altid flatterende portræt af Løkke som statsminister under VLAK-tiden. Kun i 13 dage var Henriette Ergemann Nye Borgerliges næstformand, så måtte hun trække sig. Er udskilningsløbet på højrefløjen
-
Borgen Late Night: Ellemann på sygeorlov
07/02/2023 Duration: 25minEfter et ildebefindende i Statsministeriet har Venstres formand, forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen været nødt til at sygemelde sig. Fra alle sider i Folketinget strømmer ønskerne om hurtig bedring. Men omsorgen ændrer ikke på, at Venstre står svækket tilbage. Men hvor svækket er Venstre? Heldigvis står Troels Lund Poulsen klar som vikar. Han vil i første omgang kunne overtage alle de politiske opgaver. Ellemanns sygemelding efterlader imidlertid et tomrum. De to værter er dog ikke helt enige om konsekvenserne. Se ugens udgave af Borgen Late Night med de to politiske kommentatorer Lars Trier Mogensen og Jarl Cordua
-
Borgen Late Night: Treenighed i krigszone
31/01/2023 Duration: 27minSignalet var ikke til at tage fejl, da statsminister Mette Frederiksen (S) mødtes med præsident Volodymyr Zelenskyj i den ukrainske havneby Mykolajiv – sammen med forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M). De tre regeringspartiledere vil markere, at Danmark er fuldt forpligtet på at støtte Ukraines selvforsvar. Også med mere militært isenkram, formentlig Leopard-kampvogne. Treenighedens fælles tur viser samtidig, at de tre topministre har svært ved at give plads til hinanden. Hvem skal have æren for de populære sager? For her på hjemmefronten troner problemerne sig op. Socialdemokratiet og Venstre kæmper med elendige meningsmålinger. Og balladen om Store Bededag er kun lige begyndt. Se ugens udgave af Borgen Late Night med de to politiske kommentatorer Lars Trier Mogensen og Jarl Cordua
-
Borgen Late Night: Bal i den borgerlige
24/01/2023 Duration: 26minSVM-regeringen har givet sig lidt i det ellers højspændte drama om afskaffelse af Store Bededag og et fremrykket forsvarsforlig. Pludselig er det ikke længere et krav, at andre partier skal stemme for at sløjfe en helligdag for at kunne være med til at give flere penge til forsvaret. Dermed ser det ud til, at en folkeafstemning også er afblæst nu. Opløsningen fortsætter til gengæld i den borgerlige blok. Med nye beskyldninger mellem Inger Støjberg og Jakob Ellemann-Jensen. Og ikke mindst efter endnu et folketingsmedlem, Mikkel Bjørn, netop har forladt Nye Borgerlige, og er rykket direkte over til Dansk Folkeparti. Rivaliseringen på højrefløjen tegner til at falde ud til Morten Messerschmidts fordel. Se ugens udgave af Borgen Late Night med de to politiske kommentatorer Lars Trier Mogensen og Jarl Cordua
-
Borgen Late Night: Hårdt mod hårdt
17/01/2023 Duration: 27minStatsminister Mette Frederiksen (S) har netop holdt sin traditionsrige tale om rigets tilstand, og selv om hun her præsenterede nok af kontroversielle reformidéer, er det i stedet slagsmålet om Store Bededag, som tiltrækker sig al opmærksomhed på Christiansborg. Spørgsmålet er om SVM-regeringen har spillet for hårdt ud ved at kræve, at partier, som vil være med i forsvarsforliget også skal stemme for at afskaffe helligdagen. Modtrækket fra en samlet opposition er også hidsigt: De ni partier er gået sammen i en protest, og flere kræver nu, at der skal holdes en folkeafstemning om Store Bededag. Fagbevægelsen er også gået i gang med at mobilisere. Spørgsmålet er om oppositionspartierne også farer for hårdt frem. Hvem blinker først? Se ugens udgave af Borgen Late Night med de to politiske kommentatorer Lars Trier Mogensen og Jarl Cordua
-
Borgen Late Night: Hellig krig om fridag
10/01/2023 Duration: 27minDen nye midterregering er kommet i hård politisk modvind med forslaget om at ville afskaffe Store Bededag. Alle andre er imod – og kritikken raser fra både højre og venstre, oppe og nede. Senest har overvismand Carl-Johan Dalgaard betvivlet den økonomiske effekt. Men der er ingen vej tilbage nu for SVM-regeringen. Ved at gøre støtte til at afskaffe fridagen til adgangsbillet til forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig har regeringstoppen skærpet fronterne yderligere. De Konservatives formand Søren Pape kalder det for "bøllemetoder". Men måske vil manøvren lykkes? Se ugens udgave af Borgen Late Night med de to politiske kommentatorer Lars Trier Mogensen og Jarl Cordua
-
Borgen Late Night: Dyster begyndelse
03/01/2023 Duration: 26minStatsminister Mette Frederiksen (S) har skudt det nye år ind med endnu en dundertale, der taler krisestemningen op. 2023 bliver et hårdt år, ifølge den nye SVM-regering, og netop derfor er der brug for et stabilt reformsamarbejde henover midten. Fløjpartierne er allerede gået i panik. Både venstre- og højrefløjen har svært ved at positionere sig over for midterregeringen. Mens Enhedslisten pludselig peger på SF, er flere af de blå partiet gået i åben borgerkrig. Se ugens udgave af Borgen Late Night med de to politiske kommentatorer Lars Trier Mogensen og Jarl Cordua
-
Borgen Late Night: Ny SVM-regering så dagens lys
20/12/2022 Duration: 26minEn ny regering er tiltrådt. Lars Trier Mogensen og Jarl Cordua vurderer regeringsgrundlag og ministerposternes fordeling - hvem fik mest ud af det? Har partierne fået de rigtige ministerposter? Bliver det endelig jul på den gamle borg?
-
Borgen Late Night: Lilla trekløver-regering?
13/12/2022 Duration: 26minMette Frederiksen og Jakob Ellemann-Jensen har ingen vej tilbage: Efter Venstres formand har droppet kravet om en advokatundersøgelse i minkskandalen og i stedet har præsenteret en række politiske indrømmelser til sit bagland – og her har fået nogle tæsk for at bryde med sine valgløfter – er han nu ved at træde ind i en ny regering. Det kan meget vel blive Danmarks første "lilla trekløver-regering". Efter det De Radikales Martin Lidegaard har forladt forhandlingerne, er det store spørgsmål efterhånden kun, om også Moderaternes Lars Løkke Rasmussen vil blive en del af en historisk flertalsregering hen over midten. Indholdet i regeringsgrundlaget er reelt på plads, og nu handler det kun om formen, herunder fordeling af ministerposter. Se ugens udgave af Borgen Late Night med de to politiske kommentatorer Lars Trier Mogensen og Jarl Cordua
-
Borgen Late Night: Det store julebageri
06/12/2022 Duration: 23minFungerende statsminister Mette Frederiksen erkender, at hun har slået et meget "stort brød" op ved at satse alt på at danne en midterregering. Men samtidig fortæller hun om de lukkede forhandlinger, at hun er "optimistisk og håbefuld". Det begynder at lugte af en ny regering inden jul. Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen sender også signaler, der tyder på, at et historisk regeringssamarbejde snart kan være på vej. Han erkender samtidig, at der selvfølgelig vil være tale om "løftebrud", hvis han træder med ind i en SV-regering. Men det er prisen værd, må man forstå. Hør også om de Konservatives exit fra regeringsforhandlingerne, som reelt er endnu et nederlag for Søren Pape Poulsen. Om Lars Løkke, der stadig rumsterer på sidelinjen, og sidst, men ikke mindst Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt, der er fanget i retsdrama om svindel og dokumentfalsk. Se ugens udgave af Borgen Late Night med de to politiske kommentatorer Lars Trier Mogensen og Jarl Cordua
-
Borgen Late Night: Sundhed på bordet
29/11/2022 Duration: 27minForhandlingerne mellem Socialdemokratiets fungerende statsminister Mette Frederiksen og Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen er langt om længe gået ind i en mere alvorlig fase. Et af de syv emner på forhandlingsbordet er en ny sundhedsreform, som rummer to fordele som første hurdle: De to partier er enige om, at problemet er akut, og de er også nogenlunde enige om løsningerne Først i næste runde vil andre partier kunne byde sig til den akse, som SV-samarbejdet tegner til at komme til at udgøre i en ny regering. De andre partier kan ende med at måtte faldbyde sig til det kompromis, som Frederiksen og Ellemann bliver enige om. Se ugens udgave af Borgen Late Night med de to politiske kommentatorer Lars Trier Mogensen og Jarl Cordua
-
Borgen Late Night: Ellemanns afgørende valg
22/11/2022 Duration: 26minVenstres formand Jakob Ellemann-Jensen har i weekenden fået opbakning fra baglandet til nu at indgå realitetsforhandlinger med fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) om dannelsen af en SV-regering. Men hvor realistisk er det? Og hvad skal Venstre have af politiske indrømmelser for at bryde et klart valgløfte? Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt har tirsdag gået ophævet sin parlamentariske immunitet, og dermed kan retssagen om Meld/Feld-skandalen begynde forfra. Og nu er kronvidnerne ikke længere partifæller, men er derimod rykket over til Danmarksdemokraterne. Dramaet på højrefløjen fortsætter. Se ugens udgave af Borgen Late Night med de to politiske kommentatorer Lars Trier Mogensen og Jarl Cordua
-
Borgen Late Night: Første skoledag på Borgen
15/11/2022 Duration: 27minEnigheden mellem Venstre og Socialdemokratiet om at gøre Søren Gade til ny formand for Folketinget er en første og vigtig tillidsøvelse. Det store spørgsmål i dansk politik lige nu er nemlig: Kan Mette Frederiksen og Jakob Ellemann-Jensen stole så meget på hinanden, at de også kan ende med at indgå en ny SV-regering? Endnu er realitetsforhandlingerne ikke gået i gang endnu. Alle de mange og spændte nyvalgte folketingsmedlemmer mødtes dog for første gang tirsdag. Men alligevel kun på prøve, for det er først onsdag, når de har underskrevet grundloven, at de får formel stemmeret. De skal nok blive festligt. Se ugens udgave af BorgenLateNight med de to politiske kommentatorer Lars Trier Mogensen og Jarl Cordua
-
Borgen Late Night: Del og hersk på Marienborg
08/11/2022 Duration: 26minKongelig undersøger og fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) har indledt forhandlingerne om en ny regering fra en styrkeposition: Foreløbig ser det ud til at ville lykkes at spille de andre partier ud mod hinanden og få dem til at underbyde hinanden. Ugens dramaer – med Martin Lidegaard som ny leder hos De Radikale og den dobbelte kovending fra Alternativets Franciska Rosenkilde – har Mette Frederiksen kun fået bedre betingelser for at gå efter en midterregering. Men Moderaternes formand Lars Løkke Rasmussen skal aldrig undervurderes: Hvad har han gang i? Og kan han stadig kuppe sig til afgørende indflydelse? Se ugens udgave af Borgen Late Night med de to politiske kommentatorer Lars Trier Mogensen og Jarl Cordua
-
Borgen Late Night: Frederiksens triumf
02/11/2022 Duration: 24minKun én ting står klart efter tirsdagens gyservalg: Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen vil fortsætte som statsminister. Med det mindst mulige flertal i ryggen kan hun nu gå i gang med at forhandle en ny regering på plads. Moderaternes formand Lars Løkke Rasmussen fik lige akkurat ikke den nøglerolle som kongemager, som han ellers var spået. I stedet kan én af valgets store tabere, De Radikales leder Sofie Carsten Nielsen ende med at få de afgørende ord. Dramaet er kun lige begyndt i dansk politik. Se ugens udgave af BorgenLateNight med de to politiske kommentatorer Lars Trier Mogensen og Jarl Cordua
-
Borgen Late Night - Valg Special: Løkkes pensionsbombe skaber kaos i slutspurten
28/10/2022 Duration: 42minSe Borgen Late Night med de to politiske kommentatorer Lars Trier Mogensen og Jarl Cordua. Her inden folketingsvalget på tirsdag sendes den sidste "Valg Special" fra det legendariske værtshus Toga Vin- og Ølstue i København. Denne fredag om Lars Løkkes problemer med at forklare og forsvare sit forslag til ændringer i folkepensionen. Har Mette Frederiksen fået chancen for et comeback? Spørgsmål fra gæster, og aktuel status på det danske folketingsvalg.
-
Borgen Late Night: Alt tegner til regeringsforhandlinger med Lars Løkke som...
25/10/2022 Duration: 24minDet rene blå regeringsprojekt dømmes helt ude af meningsmålingerne. Til gengæld viser de næsten entydigt, at Lars Løkkes Moderaterne med de afgørende mandater står til at blive kongemager. Hvad er det mest sandsynlige scenarie? Det taler Lars Trier Mogensen og Jarl Cordua om i denne udgave af BORGEN LATE NIGHT, hvor vi også ser på, hvordan Liberal Alliance i målingerne pludselig er blevet større end de Konservative. Kan Søren Pape fortsætte for partiformand, hvis valgresultatet ender så dårligt, som målingerne spår? Det er også ved at være tid for partierne at præsentere de sidste politiske forslag, inden vi når partilederrunderne i TV. De radikale har præsenteret et vidtgående forslag, der på kun tre år, skal skaffe 400.000 husstande fjernvarme og så har både S og V spillet ud med forslag, der kontant vil præmiere ansatte i sundhedssektoren for at afhjælpe den akutte mangel på hænder.
-
Borgen Late Night - Valg Special: Plejehjemsskandale skaber nyt ramaskrig i...
21/10/2022 Duration: 44minSe Borgen Late Night med de to politiske kommentatorer Lars Trier Mogensen og Jarl Cordua. Hver fredag op mod Folketingsvalget sendes en række "Valg Specials" fra det legendariske værtshus Toga Vin- og Ølstue i København. Denne fredag om den nye tv-dokumentar om vanrøgt på plejehjem. Kan det blive en ligeså stor bombe i valgkampen som sidste uges spionbog? Og hvordan er det lykkedes for Løkke? Spørgsmål fra gæster, og aktuel status på det danske folketingsvalg.
-
Borgen Late Night: Er tiden kommet, hvor S vil angribe Lars Løkke?
18/10/2022 Duration: 23minAlle taler om Lars Løkke? Går han i virkeligheden efter at blive statsminister? Men hvem skal pege på ham? Stjæler Løkke valget fra Socialdemokraterne, hvis han ender med at pege på enten Pape eller Ellemann? Er tiden derfor kommet, hvor S vil begynde at angribe Moderaterne og vinde stemmer tilbage til rød blok? FE-bogen spøger stadig i dansk politik. Mandag måtte justitsminister Mattias Tesfaye igen foretage en kovending, sådan at S nu støtter en undersøgelse umiddelbart efter valget, der kan afdække nogle af de påstande, som den tidligere FE-chef Lars Findsen fremsætter i bogen mod regeringen i forbindelse med hjemsendelsen af ham selv og andre ledende medarbejdere. Hvorfor endnu en kovending? Søren Pape forsøger nu at genstarte sin kampagne med et udspil om højere straffe for vold og voldtægt. Vil det virke? Se ugens udgave af Borgen Late Night med de to politiske kommentatorer Lars Trier Mogensen og Jarl Cordua.