Synopsis
En business podcast for kunstnere og kreative
Episodes
-
23 - 4 metoder til at lære dit publikum bedre at kende.
01/11/2018 Duration: 47minKender du dit publikum? Elsker du dine kunde? Det bør du, for det er en af de vigtigste elementer til at skabe et bæredygtigt virke. For hvis ikke du gør det, er der en stor chance for at dit publikum og dine kunder, hverken kender eller elsker dig – og hvis der er sandt, så bliver det rigtigt svært at skabe værdi både for dem og dig selv. I denne her episoder gennemgå 4 forskellige metoder, du kan bruge til at lære dit publikum, dine kunder og din målgruppe bedre at kende, og hvordan du skal bruge den viden til at skabe mere værdi for både dem og dig selv.
-
22 - Hvordan tiltrækker jeg et meningsfuldt netværk? Interview m. Simon Skipper
18/10/2018 Duration: 42minDet er blevet nævnt før her i podcasten – Det kræver netværk at skabe sig et bæredygtigt virke, i sær når man er selvstændig i den kunstneriske og kreative branche. Vi kan simpelthen ikke gøre alting selv, og det skal vi heller ikke. Jeg har fået besøg af Simon Skipper, der er selvstændig fotojournalist. Simon har været rigtig god til at opbygge og tiltrække et meningsfyldt netværk, der har været essentielt for både hans personlige udvikling og karriere. Det jeg særligt godt kan lide ved Simons tilgang til sit netværk, er at det i høj grad handler om din forbindelse til dig selv, dit selvværd og hvordan du kan forbinde andre på tværs af dit eget netværk, og dermed ikke kun skabe værdi for dig selv, men altså også for de mennesker der er en del af dit netværk. Jeg glæder mig til at dele alle Simons gode refleksioner, historier og gode råd med dig.
-
21 - Hvordan bliver jeg bedre til at tackle modgang?
04/10/2018 Duration: 37minI dag skal det handle om at fejle og om at tackle modgang. Da jeg startede denne her podcast, lovede jeg mig selv, at jeg ville dele både historier om succes og fiasko. For selvom vi alle sammen helst vil snakke om og fokusere på alt det, der lykkes, så er der ingen, der kan opnå sine drømme uden også at møde modstand, opleve fiasko og begå fejl. Din chance for succes handler derfor også i høj grad om, hvordan du tackler modgang, og hvordan du lærer fra dine fejl. Så i dag vil jeg fortælle om min egen seneste fiasko, og hvordan jeg er blevet bedre til at tackle modgang ved at lade mig selv gå igennem 3 simple stadier.
-
20 - Hvordan får jeg det bedre med min økonomi? m. Pernille Birkenfeldt.
20/09/2018 Duration: 53minFår du ondt i maven, hver gang du tænker på din bankkonto? Sådan skal det ikke være, og derfor skal du i dag møde Pernille Birkenfeldt, der vil hjælpe os med at få styr på vores penge mindset. Hvis du er ligesom de fleste kreative og kunstnere, så er penge ikke din primære motivation. Men selvom din kunst og kreativitet ikke vokser ud af et behov for at tjene penge, så er det et faktum, at der skal penge til, for at du kan fortsætte og udvikle din kreative praksis.
-
19 - Tro på dig selv, dine drømme og livet som kreativ selvstændig (LIVE)
06/09/2018 Duration: 38minEr jeg på rette vej? Hvad nu hvis jeg ikke lykkes? Er jeg god nok? Jeg rammes, ligesom alle andre, ofte af tvivl og usikkerhed i forhold til mit selvstændige virke! Heldigvis har jeg har fundet en praksis, der hjælper mig med at genfinde troen på mig selv, og ikke mindst nyde den rejse jeg er på.
-
18 - Når branchen vender ryggen til, og frustration bliver til drivkraft.
23/08/2018 Duration: 54minDet er ikke altid let at få hul igennem, og rent faktisk blive en del af det etablerede, en del af scenen eller en del af klubben. I denne episode skal du møde Onkel Hawaii og Ziggy Silver, der står bag Baggårdsbaroner – et af Københavns mest nyskabende og rebelske forlag, som i mødet og modstanden fra den etablerede forlagsbranche fandt energi og mod til at gøre det på deres egen måde.
-
17 - Hvilken af mine 1000 ideer skal jeg starte med?
09/08/2018 Duration: 34minHvis du er en af de mennesker, der vågner op med tre nye ideer hver morgen, eller altid har mindst 5 gode projekter, der bare venter på at blive søsat, så er denne episode for dig. For selvom det er en stor gave at være iderig, så kan det nogle gange blive lidt svært at holde fokus.
-
16 - Hvordan starter jeg et kreativt kollektiv? Interview m. Frederik Flach/Jazzkollektivet
26/07/2018 Duration: 01h01minI dag skal vi møde Frederik Flach, som er manden bag Jazzkollektivet. Frederik er selv musikker, og har fundet en måde, hvorpå han kan leve af sin musik, ved at samle sit netværk af dygtige musikkere under et navn, og dermed skabe flere jobs, til både ham selv og resten af hans netværk. I denne her episode kan du høre Frederik fortælle lidt om den rejse han og Jazzkollektivet har været på. Vi snakker om, hvordan forretningsmodellen i et kreativt kollektiv hænger sammen, hvordan kunstnere og kreative selvstændige skal håndtere flere forskellige roller og naturligvis også, hvad du kan gøre, hvis du er interesseret i at starte dit eget kollektiv.
-
15 - 10 måder du kan tjene penge på som kunstner og kreativ
10/07/2018 Duration: 37minI dag skal vi snakke om at have flere forskellige indtægtskilder. Sagt på en anden måde: 10 forskellige måder som kunstnere og kreative kan tjene penge på. Alle brancher går op og ned. Derfor er det vigtigt at du som kunstner, og kreativ har flere forskellige måder at tjene penge på, så du ikke går i minus når fx koncert-sæsonen er ovre, eller salget af originale kunstværker falder på grund af en global økonomisk krise. I dagens afsnit har jeg samlet 10 eksempler på, hvodan du kan tjene penge på som kunstner og kreativ.
-
14 - Hvor meget forretningsmand gemmer der sig i en kunstner? Interview m. Mormor
28/06/2018 Duration: 51minI denne episode skal du møde en billedkunstner med fart over feltet. Han går under navnet Mormor og har de sidste otte år, målrettet udviklet og opbygget sit kunstneriske virke og forretning, så han i dag kan leve som billedkunstner i Danmark. Mormors startede ud som gadekunstner i Århus tilbage i 2008. Siden da har han udviklet sit virke til at indeholde både malerier, udsmykningsarbejde og spændende samarbejder med organisationer og virksomheder. Vi kommer vidt omkring i det her interview. Vi snakker blandt andet om vigtigheden af at dyrke og opsøge et alsidigt netværk, om at have fokus på at skabe værdi for sine kunder, og om ikke at lade sig distrahere af, hvad alle andre gør men følge den vej, der er rigtig for dig. Jeg håber at denne episode kan give dig en ide om, hvor meget forretningsdelen fylder hos de kunstnere, der rent faktisk kan leve af det de laver.
-
13 - Spørg mig om hvad som helst + Status hos Signe Sylvester
12/06/2018 Duration: 52minVi er halvvejs i året, og derfor er det på tide, at gøre en status over, hvordan det går med vores mål for 2018. I denne episode får du derfor en update på, hvordan det går i min lille biks og, hvordan det første halve år med Signe Sylvester har været – med både opture og nedture. Jeg har valgt spørgsmål ud fra jer lyttere, og blandet dem med et par af mine egne refleksioner. Vi starter med at kigge tilbage i tiden. Bagefter vil jeg dele lidt om, hvad jeg har lært fra både mine succesoplevelser og fiaskoer. Vi kommer også ind på, hvor jeg finder hjælp og ny viden, og til allersidst skal vi selvfølgelig kigge ud i fremtiden. Selvom denne episode ikke er en miniworkshop (sådan som jeg plejer at lave mine solo-shows), så håber jeg, at den kan give dig indblik i, hvad det blandt andet kræver at starte som selvstændig.
-
12 - Er jeg en rigtig kunstner nu? m. Iris Bakker
31/05/2018 Duration: 58minI dag skal du møde et fuldstændig fantastisk ærligt og skønt menneske. Hun hedder Iris Bakker, arbejder med kunst, og har inden for det sidste år gået igennem en vild udvikling og virkelig fået sine værker og kunstneriske arbejde ud over rampen. Lige nu har Iris en udstilling i Århus på BART, som tager fat i et tema, der er enormt relevant for alle os, der skaber noget kreativt eller kunstnerisk – nemlig usikkerheden. For midt i al den opmærksomhed og medvind Iris har oplevet, har hun også oplevet ekstrem usikkerhed, og en modstand overfor at identificere sig som en rigtig kunstner. Derfor var det også helt oplagt, at det netop var det emne, som Iris og jeg tog fat i, da vi mødtes i sidste uge.
-
11 - Hvornår skal jeg starte og registrere min virksomhed?
17/05/2018 Duration: 33minI dag skal vi snakke om, hvornår du egentligt skal starte en virksomhed. Vi kommer omkring, hvorfor du skal registrere dit kreative virke som en virksomhed, hvornår du skal gøre det, og ikke mindst hvordan. Jeg vil også fortælle om, hvorfor jeg har ventet ind til nu med at registrere mit eget virke. Jeg er på ingen måde jura- eller skatte-ekspert, og i dette afsnit deler jeg blot deler mine egne erfaringer. Hvis du er i tvivl om noget, så ring direkte til SKAT.
-
10 - Hvordan sammensætter jeg mit arbejdsliv? Interview med to tidligere kursister.
03/05/2018 Duration: 54minI dag skal du høre fra to inspirerende kvinder. De arbejder begge med billedkunsten, men har to vidt forskellige tilgange til, hvordan de stykker deres arbejdsliv sammen. Den første du møder i dagens episode, er Leah Robb. Leah er en billedkunstner med noget på hjertet. Hun bruger sine værker til at synliggøre de marginaliserede mennesker og følelser, som vi ofte gemmer væk eller ikke forstår. Den næste kvinde, du kommer til at møde i podcasten, hedder Stine Lindenborg. Stine har valgt at bygge hendes selvstændige virke op omkring kurser og undervisning i tegning.
-
09 - Hvordan finder jeg modet til at starte og blive ved?
19/04/2018 Duration: 26minI dag skal vi snakke om mod, og jeg håber at dagens afsnit, kan være et kærligt skub til de af jer, der sidder der ude og tøver med at kaste jer ud i livet som selvstændig kreative, og samtidig virke som i virtuel krammer, til de af jer, der sidder der ude og kæmper. For det er ikke nogen hemmelighed at livet som selvstændig kræver en god portion mod.
-
08 - Om livet som street performer og om at se hele verden som sin arbejdsplads.
05/04/2018 Duration: 48minI denne episode skal du møde en meget inspirerende og modig performance kunstner: Signe Marie Erichsen. Signe Marie er international performancekunstner. Primært optræder hun som levende statue, og har optrådt i hele verden med sin karakter Copenhagen’s Golden Fairy. I dette afsnit kommer vi vidt omkring, og ud over at blive introduceret til Signe Marie og hendes historie, vil du også høre om hendes erfaringer med at opsøge og lande jobs i hele verdenen, og ikke mindst om at holde modet højt i de perioder, hvor der er få jobs.
-
07 - Er dit kreative virke en hobby eller et arbejde?
22/03/2018 Duration: 26minI dag skal vi snakke om grænsen mellem hobby og arbejde, som til tider kan være rigtigt svær at fastsætte, når man arbejder med sin passion, som vi gør. Hvis vi ikke er bevidste om forskellen, kan vi nemlig alt for hurtigt komme til at kalde vores hobbyer for arbejde og dermed sætte os selv i en rigtig dårlig økonomisk situation. I denne episode snakker jeg derfor om, hvordan du skal prioritere dine ideer og opgaver og være bevidst om, hvor dit fokus skal ligge i din forretning, så du kan skelne de ideer, der har professionelt potentiale fra dem, der har det bedst med at forblive på hobbyplan.
-
06 - Hvordan skaber jeg et virke som både kunstner og håndværker? m. Line Hvidbjerg
08/03/2018 Duration: 50minLine Hvidbjerg har bygget en virksomhed op omkring sit håndværk. I denne episode kan du høre Line fortælle om, hvordan hendes virksomhed Dyke&Datter spiller sammen med hendes udstillingspraksis, hvordan hun balancerer de to forskellige dele af sit virke og om livet som selvstændig.
-
05.2 - BONUS EPISODE: Gør kunsten til din levevej
23/02/2018 Duration: 12minEr du nysgerrig på hvad du egentligt kan lære på kurset Gør kunsten til din levevej? Så lyt med i denne bonus episode
-
05 - Hvad skal jeg tjene mine penge på?
14/02/2018 Duration: 17minDagens podcast har et lidt andet format end de tidligere episoder. Det er nemlig sådan, at jeg om præcis en uge igen åbner for tilmeldingerne til mit kursus Gør kunsten til din levevej, som starter i marts 2018. I den anledning har jeg lavet en gratis online workshop, der kan hjælpe de af jer, som måske ikke helt har defineret, hvad det er jeres kreative forretning skal bygges op omkring. Workshoppen hedder ”Hvad skal jeg tjene penge på – en gratis online workshop for kunstnere og kreative”. Jeg tænkte derfor, at jeg ville give jer, der lytter med her på podcasten, en lille forsmag på det hele. Så dagens episode her i podcasten er faktisk det første modul fra workshoppen. Du kan få adgang til resten af den gratis online workshop med video og downloads, på min hjemmeside. Se links i shownotes www.signesylvester.dk/podcast/05 Lad os kaste os ud i det – god fornøjelse.