Fodboldministeriet

  • Author: Vários
  • Narrator: Vários
  • Publisher: Podcast
  • Duration: 222:43:19
  • More information

Informações:

Synopsis

Podcast, hvor Landsholds-Lars Jacobsen og Christian Wolny hver uge snakker fodbold ud fra egne erfaringer efter at have levet af, med og for fodbold i over 20 år hver. Her finder du svinere, grin og personlige analyser krydret med anekdoter og den legendariske Landsholds-Lars quiz. Producer-Sture styrer lyd og knapper og går med kasket. Fodboldministeriet er lavet i samarbejde med Faxe Kondi og LeoVegas. Musik: Raske Penge & Klumben + Mads Julius Dyrst.Fodboldministeriet kan kontaktes på fodboldministeriet@mediano.nu eller hashtagget #LytTilLars på Twitter.

Episodes

  • Langtidsskader og Per P som spillende træner

    05/12/2016 Duration: 01h01min

    Landsholds-Lars vurderer selv sit humør som ”rødglødende” på sin egen raseri-skala, da denne uges podcast går i gang. Trioen får snakket grundigt om langtidsskader hos fodboldspillere. Hvordan de påvirker unge og mere erfarne spillere, og hvordan alvorlige skader håndteres af trup og klub. Lars fortæller bl.a. om dengang, hvor han blev fjernet flere måneder fra resten af truppen, da hans engelske arbejdsgiver sendte ham til behandling og genoptræning i et helt andet land. I landsholds-Lars quiz’en ender hovedpersonen med at komme i dårligt humør igen, da hukommelsen svigter ham noget så grusomt. Og så kan du finde svaret på, hvor overlegen man egentlig kan være som spillende træner i denne uges Per P News.

  • Når direktøren pipper og Per P laver store ting

    28/11/2016 Duration: 56min

    Landsholds-Lars er løbet hele vejen ind til optagelsen af 14. udgave af Fodboldministeriet og er derfor sprængfyldt med energi og selvtillid. Han spiller højt spil og kræver dobbelt op på indsatsen i Lars Jacobsen quiz’en. En farlig leg, der enten kan sætte ham helt af i den samlede stilling, eller bringe ham tilbage i kampen om sejren. Hvad betyder det for en trup, når en direktør eller bestyrelsesformand går ud med offentlig kritik af deres arbejde, som Jacob Nielsen gjorde i AGF i den forgangne uge? Lars og Wolny er enige om, at spillerne ikke tager det så alvorligt, som så mange andre måske ville gøre på en arbejdsplads, når den øverste chef rasler med sablen. Men hvorfor er spillertrup og trænerteam egentlig ofte isoleret fra den øverste ledelse og resten af administrationen? Og hvorfor kan en offentlig kritik faktisk ofte ende med at have den modsatte effekt af, hvad der var ønsket bag den? Vinderne af eksemplarer af den nye bog om Superligaens 25-årige historie fra Turbine Forlaget findes, og så dukker

  • Talenter med raketkarrierer og da Per P mødte Schillaci

    21/11/2016 Duration: 01h01min

    Landsholds-Lars er som altid godt gnaven i Fodboldministeriet. Indtil quiz’en er overstået i hvert fald. Humøret får også et løft i løbet af 13. udgaves fodboldsnak, der både vender situationen, som Kasper Dolberg står i lige nu, hvor flere års udvikling og læring som professionel fodboldsspiller overstås på under et år, ligesom det er er sket for f.eks. Andreas Cornelius og Christian Eriksen før. Ministeriet diskuterer også, hvor meget der egentlig er om snakken i den gamle traver i dansk talentudvikling, ”talent og hårdt arbejde”, hvor alle tre savner fokus på en bestemt type spillere. Landsholds-Lars quiz’en falder, helt usædvanligt, i god jord hos hovedpersonen selv denne gang. Og så byder Per P News på en smuk anekdote, der involverer datidens store angrebskrukke Salvatore ”Totó” Schillaci, en landskamp inden EM 1992 og et trøjebytte, hvor den ene part bliver hængt til tørre. Producer-Sture får søsat en konkurrence, hvor der er eksemplarer af den nye flotte bog om Superligaens første 25 år på spil. Al

  • Mandskabspleje, statistikker og da producer-Sture stoppede med fodbold

    14/11/2016 Duration: 01h57s

    I 12. udgave kysses favorit og æresmedlem, Søren Andersen, farvel. Men heldigvis redder Landsholds-Lars dagen, da han hiver en anden legende op af lommen med anekdoter, inden tristessen tager helt over. Ministeriet diskuterer, hvorfor mange af fodboldens statistikker og tal i virkeligheden er fuldstændig ligegyldige. Kun tal og målinger fra træning har reel værdi for spillerne selv, fortæller Lars Jacobsen. Også begrebet ”god mandskabspleje” tages under behandling. Hør eksemplerne på de trænere, der håndterer den svære disciplin godt. Og hvor der ligger risici og lurer i en trup, når balancen ikke findes. Hverken Lars eller Wolny kan holde tårerne fra at løbe ned af kinderne, da Producer-Sture fortæller, hvorfor han spillede sin sidste kamp for 10 år siden og ikke har deltaget i en fodboldkamp efter den dag. Landsholds-Lars quiz’en bliver efterhånden en værre og værre. Denne gang omhandler den ellers en vunden finale, men også her får hovedpersonen det svært. Og så er der stor tvivl om lydmand Terkels sygdo

  • Spørgsmål Special

    07/11/2016 Duration: 01h27min

    Hvem er Lars Jacobsens flotteste holdkammerat nogensinde? Hvilken restaurant i Empoli anbefaler ministeriet til en frokost? Hvem er den mest undervurderede holdkammerat Lars nogensinde har haft? Hvorfor får OB ikke længere de bedste talenter på Fyn per automatik? Kan Wolny overhovedet selv spille fodbold, og hvor meget fodbold ser han i fjerneren? Hvordan får man sit eget rygnummer på landsholdet? Skal fodboldspillere være rollemodeller? Få svar på alle disse spørgsmål, og mange flere, i Fodboldministeriets Spørgsmål Special, hvor alle de lytterspørgsmål, programmet har modtaget gennem tiden, besvares i vilkårlig række indtil Landsholds-Lars, Producer-Sture og Wolny smides ud af studiet.

  • Klubflytteri og Søren Andersen på golfbanen pt. II

    31/10/2016 Duration: 01h05min

    Så fejrer Fodboldministeriet sit første jubilæum. Podcast nummer 10 er nemlig på banen, og her diskuteres det blandt andet, hvorvidt det er muligt at flytte en fodboldklub. Altså rent fysisk flytte den fra et sted til et andet for eksempel ved at skifte hjemmebane, som West Ham har gjort i denne sæsons Premier League med store problemer til følge. Landsholds-Lars var flyvende i sidste uges Lars Jacobsen-quiz og krævede nærmest en højere sværhedsgrad i sin kådhed over triumfen. Hvordan mon det så går, når alle spørgsmålene i denne uges quiz kommer fra en kamp, som hovedpersonen tilsyneladende selv helt har glemt? Ministeriet diskuterer også, hvor stor en del familien egentlig er for en fodboldspillers karrierevalg, og evne til at levere på banen, i udlandet. Og konklusionen bliver klart, at det nok er mere, end de fleste går og tror. Søren Andersen News byder på en anekdote fra legendens tid i Aalborg, hvor der både blev scoret mål, lavet stopfinter og spillet golf. Især det sidste er noget, de husker i Nordj

  • Homoseksuelle i fodbold, omklædningsrummets hemmeligheder og da broen var oppe for Søren A

    24/10/2016 Duration: 01h07min

    Lars Jacobsen og Christian Wolny tager fat på nogle af de hemmeligheder og tabuer, der stadig omgiver elitefodbolden i dag. Du kan f.eks. høre om, hvad der egentlig foregår i fodboldspillernes åbne kontorlandskab i omklædningsrummene. Landsholds-Lars giver flere eksempler på, hvordan spillerne laver numre med hinanden – både de sjove af slagsen og dem, der måske gik lidt over stregen. Vigtigheden af rummeligheden i spillernes eget kontor understreges også, når der snakkes om f.eks. religiøse holdkammerater eller spillere, der i perioder kan have store personlige problemer. Der debatteres også om det måske allerstørste tabu i fodboldens verden: homoseksuelle i fodbold. Lars Jacobsen mener at ethvert omklædningsrum og hold i dag sagtens vil kunne rumme en eller flere homoseksuelle holdkammerater, men samtidigt forstår han sagtens, at ingen endnu selv har haft lyst til at springe ud som de første. Lars fortæller også om dengang han rent faktisk havde en homoseksuel holdkammerat. Landsholds-Lars quiz’en tager e

  • Slap af, Fischer og Søren A's spanske triumf

    17/10/2016 Duration: 01h02min

    Hvorfor var det Viktor Fischer gik galt i byen, da han kritiserede de fleste af sine holdkammerater efter landskampen mod Montenegro? Det forklarer Lars Jacobsen, når han og Christian Wolny debatterer om, hvor grænsen går, når man udtaler sig efter fodboldkampe. Fodboldministeriet diskuterer også, om det overhovedet er et problem med antallet af hviledage inden hold fra Superligaen skal ud og prøve kræfter med Europa i enten Champions League eller Europa League. Lars Jacobsen-quiz’en er efterhånden blevet en ydmygende affære for hovedpersonen selv. Oddsene på, at lykken vender efter syv nederlag på stribe, er skyhøje, men da en lytter leverer en specialkomponeret jingle er der ikke et øje tørt i Pirlos Hule. Producer-Sture har også brug for et løft, da han forsøger at komme sig over en udefinerbar bumletur hele natten hjemme hos en ven og endnu en weekend uden AGF-sejr. Og så er der som altid i Fodboldministeriet nyt om podcastens store helt Søren Andersen. Denne gang med historien om, da ”el mandarino”

  • Lortedagen, mentaltræning og Søren A på fodboldtur

    10/10/2016 Duration: 01h10min

    ”I dag er en lortedag”. Længere er den ikke for Lars Jacobsen, da optagelsen til 7. afsnit af Fodboldministeriet starter. Wolny og Producer-Sture gør en indsats for at få humøret op i Pirlos Hule, men det er den måske hårdeste kamp de to endnu har været involveret i. Debatten om mentaltrænere i fodbold kan Landsholds-Lars dog godt mande sig op til. Sådan en har han selv brugt og fik noget godt ud af det. Men godt humør er der ikke tale om. Heller ikke snakken om, hvorfor personlighed og udstråling på kort sigt er vigtigere end faglige kompetencer hos en træner, når han starter i en ny klub, gør Lars lettere at være sammen med. Landsholds-Lars quiz’en har jo aldrig gjort hovedpersonen glad. Så sidste skud i bøssen, for at få Jacobsen i godt humør, er trumfen over alle trumfer i Søren Andersen News med tilhørende anekdoter. Måske, bare måske, ender Lars alligevel med at gå glad hjem.

  • Udlænding eller dansk? Med Allardyce på druk og Søren A på golfbanen

    03/10/2016 Duration: 54min

    Wolny og Lars Jacobsen møder en historisk trist Producer-Sture efter AGF’s nederlag i bundbraget mod OB. Derfor er emnerne valgt ud fra at trøste ham og give ham troen tilbage. For eksempel diskuterer panelet, hvorfor det ikke nødvendigvis er dårligere at have mange udlændinge i truppen frem for danske eller lokale spillere. Ministeriet tager også fat i Stures frustration over, at spillerne smutter på miniferier umiddelbart efter et nederlag frem for at knokle lidt ekstra på træningsbanen. Her er Landsholds-Lars ikke i tvivl om, at det er en god ting at gøre. Og han hiver en flot anekdote om en programsat druktur med Sam Allardyce for at understrege pointen, mens Wolny namedropper David Beckham i et andet eksempel. Lars Jacobsen-quiz’en ændrer lidt form igen for at imødekomme kritikken fra hovedpersonen selv, men alligevel ender den med den måske dårligste stemning i Fodboldministeriets historie. Og så vil du ikke gå glip af dagens anekdoter om Fodboldministeriets yndlingsspiller Søren Andersen. Ligesom d

  • Flade hierarkier, tabte omklædningsrum og breaking Søren Andersen-news

    26/09/2016 Duration: 54min

    Så er den gal igen i Fodboldministeriet. 5. udgave er på banen, og Lars Jacobsen er rasende fra start, når snakken falder på det flade hierarki, der hersker i de fleste danske klubber. Han gider f.eks. ikke se på unge spillere sætte sig over holdet og gå hovedrystende fra banen, når de bliver udskiftet. Konklusionen bliver, at det var meget bedre, da den gamle landsholdskæmpe selv var ung i OB. Og Landsholds-Lars har naturligvis som altid argumenterne i orden. Og så går Ministeriet for første gang i historien i breaking news, da det er væltet ind i ugens løb med nye oplysninger om favoritten Søren Andersen fra lytterne heriblandt tidligere holdkammerater. Det afsløres blandt andet, hvor han spiller old-boys i dag, og ikke mindst om hans gamle skudfinte stadig er det foretrukne våben. Lars Jacobsen har naturligvis også anekdoter med om den gamle måltyv. Hele to af slagsen forkæles vi med i denne omgang. Ministeriet vender også årsagen bag langt de fleste trænerfyringer, nemlig det at tabe et omklædningsrum.

  • Drop agenten, kongemord og anekdoter featuring Søren Andersen

    19/09/2016 Duration: 01h02min

    Wolny og Lars Jacobsen har før raset over Masango og spillere, der ikke stikker piben ind og respekterer en kontrakt. Og selv om de to parter nu lader til at have røget lidt fredspibe, så skælder Fodboldministeriet ud på de spillere, der prøver at gemme sig bag en agent. Landsholds-Lars fortæller om, hvordan og hvorfor de prøver at gøre det. Wolny er bare sur over, at de gør det. Kong Zlatan er væk, men PSG sprudler offensivt nu alligevel. Hvordan kan det være, at et hold bliver forløst af at miste sin bedste spiller? Og hvad er det der sker indefra? Der sammenlignes med alt fra Batistuta i Fiorentina til Agger i Brøndby. Der kommer ananas i egen juice i glassene, når Lars Jacobsen forklarer sin fejde med ven og tidligere holdkammerat Jesper Grønkjær, der har fået smidt Landsholds-Lars af FCK’s all-star Champions League hold. Lars Jacobsen-quiz’en ændrer lidt form, men kan det være med til at redde derouten for hovedpersonen, eller falder han endnu længere bagud på evighedstabellen? Og så vil du ikke gå gli

  • Pusic-typer, kliché-killer og tæsk fra Søren Andersen

    12/09/2016 Duration: 53min

    Martin Pusic er ikke populær blandt sine holdkammerater i FC Midtjylland og er næppe blevet mere vellidt efter at have stjålet et straffespark fra anfører Jakob Poulsen. Der diskuteres om det er sådanne typer, der kan rykke et dansk hold fra leverpostej til succes internationalt, eller om han bare skal rette ind. Vi debatterer, om en angriber kan redde en hel klub, og legendariske Søren Andersen kommer pludselig på bordet. Der gøres også op med to af de værste klichéer for en fodboldfan. Og hvorfor udløser Landsholds-Lars quiz’en dårlig steming i Pirlos hule i denne uge?

  • Livet som klubløs, livet i landsholdslejren og Janne Saarinens shorts

    05/09/2016 Duration: 01h05min

    Transfervinduet er lukket, men loppemarkedet med de klubløse spillere er nu for alvor åbnet. Hvordan er livet på ventelisten for en fodboldspiller? Landsholdsugen er slut, men hvordan fordriver man egentlig tiden i en landsholdslejr? Thomas Helveg og Martin Jørgensen spillede f.eks. kort nonstop i 10 år. Landsholds-Lars afslører, hvor stort et beløb, der skiftede hænder, da afregningen endelig blev ordnet mellem de to venner. Og så snakkes der om spillernes prioritering af landsholdsfodbold for fremtiden. Kommer flere til at melde afbud til mindre vigtige landskampe af hensyn til klubberne, hvor løn og krav stiger konstant? Find også ud af, om det lykkes for Wolny og Producer-Sture at få skovlen under Lars Jacobsen i Landsholds-Lars quiz’en.

  • Okore, racermave & Zlatan

    30/08/2016 Duration: 01h04min

    Jores Okore er et scoop for FCK, men er FCK også et scoop for Jores Okore? Hvad er der mon egentlig sket med Martin Pusic i FCM? Hvad gør man, når man som fodboldspiller har racermave på en kampdag? Og hvilken tidligere landsholdsspiller har spist orme uden at vide det? Få svar på alle disse spørgsmål i denne podcast, hvor du også kan høre om både Landsholds-Lars Jacobsens og Christian Wolnys møder med Zlatan. Du finder også ud af, hvem der vinder den første udgave af Lars Jacobsen-quizzen. Og hører hvorfor spillere, der piver over deres kontrakter, er irriterende og forkælede møgunger i Fodboldministeriets øjne.

page 9 from 9