Fodboldministeriet

Lortedagen, mentaltræning og Søren A på fodboldtur

Informações:

Synopsis

”I dag er en lortedag”. Længere er den ikke for Lars Jacobsen, da optagelsen til 7. afsnit af Fodboldministeriet starter. Wolny og Producer-Sture gør en indsats for at få humøret op i Pirlos Hule, men det er den måske hårdeste kamp de to endnu har været involveret i. Debatten om mentaltrænere i fodbold kan Landsholds-Lars dog godt mande sig op til. Sådan en har han selv brugt og fik noget godt ud af det. Men godt humør er der ikke tale om. Heller ikke snakken om, hvorfor personlighed og udstråling på kort sigt er vigtigere end faglige kompetencer hos en træner, når han starter i en ny klub, gør Lars lettere at være sammen med. Landsholds-Lars quiz’en har jo aldrig gjort hovedpersonen glad. Så sidste skud i bøssen, for at få Jacobsen i godt humør, er trumfen over alle trumfer i Søren Andersen News med tilhørende anekdoter. Måske, bare måske, ender Lars alligevel med at gå glad hjem.