Ugeskrift For Læger

Da Viagra i slutningen af 1990’erne kom på markedet, var det en revolution inden for behandlingen af problemer med rejsning. Men det har også medført nogle måske lidt for urealistiske forestillinger om, hvad en rejsning er. Samtidig er der mange muligheder for at hjælpe de næsten 50% af mænd over 40 år , der i større eller mindre grad har rejsningsproblemer. I denne episode besøger vi Urologisk Afdeling på Roskilde Sygehus, hvor vi snakker med læge og ph.d. Mikkel Foged. Tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen

SGLT2-hæmmere har i en flere år været anvendt til patienter med type 2-diabetes, især pga. de positive effekter på hjertekar og nyrer. Men præparaterne er først for nylig blevet godkendt i Europa til patienter med type 1-diabetes. SGLT2-hæmmerne øge risikoen for den dødelige tilstand ketoacidose, men med grundig uddannelse og monitorering af patienterne, så er det muligt også at behandle patienter med type 1-diabetes. Det fortæller gæsten i årets første udgave af Ugeskriftets Videnskabspodcast, der er hovedforfatter til en statusartikel om brugen af SGLT2-hæmmere. Vi har talt med Elisabeth Buur Stougaard, læge og ph.d.-studerende ved Steno Diabetes Center København. Tilrettelæggelse: Mie Brandstrup

Er det virkelig sandt, at alle kirurger er højtråbende, og psykiatere er lige så skøre som deres patienter? Denne udgave af Ugeskriftets videnskabelige podcast handler lægevitser. De fleste kender måske vitsen om, hvor man skal gemme 100 kr for en ortopædkirurg, men hvordan opstår disse stereotyper, og hvad kan vi lære af dem. Medvirkende Lars Henrik Frich, overlæge på ortopædkirurgisk afdeling på OUH og lektor ved klinik institut på SDU. Tilrettelagt af Karen Sigrid Jacobsen.

Næsten en halv million danske kvinder bruger p-piller eller andre former for prævention, der indeholder hormoner. Tidligere har det store fokus været på risikoen for blodpropper, men nyere studier viser også en sammenhæng mellem hormonel kontraception og depressioner. En viden, der især er vigtigt at få ud til de helt unge kvinder. Du kan høre mere om sammenhængen og hvilken forskel den viden kan gøre for fremtidige p-pillebrugere i denne udgave af Ugeskrift for Lægers Videnskabspodcast, hvor vi besøger Øjvind Lidegaard, professor og overlæge ved Gynækologisk Afdeling på Rigshospitalet. Tilrettelagt af Mie Brandstrup.

Christian Sørup fra Rigshospitalets Forbedringsafdeling gør i denne podcast os klogere på simuleringsmodeller,  der ligger til grund for de interventioner politikerne bruger til at holde pandemien i skak. Med mere overskuelige modeller er det lettere for den bredere befolkning at forstå på hvilket grundlag politikerne træffer deres valg. Medvirkende Christian Sørup, civilingeniør, Rigshospitalets Forbedringsafdeling. Produceret af Karen Sigrid Jacobsen.

Trykkammerbehandling bliver af mange forbundet med akut behandling af dykkersyge, men flere hundrede patienter er hvert år i ambulante forløb i den store metalbeholder i kælderen under Rigshospitalet. Princippet i trykkammerbehandling har været kendt i mange år, men sidste år modtog de tre læger Gregg Semenza, William Kaelin og sir Peter Ratcliffe Nobelprisen i medicin for at kortlægge, hvordan cellernes oxygenfølsomhed fungerer. I denne udgave af Ugeskrift for Lægers videnskabspodcast kan du høre om hyperbar oxygenbehandling af blandt andet stråleskader, når vi besøger Ole Hyldegaard, overlæge og chef for trykkammerenheden ved HovedOrtoCentret på Rigshospitalet.

De fleste af os vil nok stifte bekendtskab med artrose i et eller andet omfang i løbet af vores liv. Selv om der ligger spændende ny forskning med blandt andet stamceller i støbeskeen, ved vi faktisk meget lidt om sygdommen, og måske er artrose langt hen ad vejen noget, man må vænne sig til. I denne episode af Ugeskriftets videnskabelige podcast snakker vi med redaktør på Ugeskrift for Læger og praktiserende læge Lene Agersnap og redaktør på Ugeskrift for Læger og professor på Hvidovre Hospital Per Hölmich, som begge fortæller om deres behandling af patienter med artrose. Tilrettelagt af Karen Sigrid Jacobsen

Hepatitis C smitter primært udsatte grupper i befolkningen med ringe adgang til sundhedsvæsenet, men selve behandlingen er i nyere tid blevet langt mere effektiv og skånsom. Der er en række barrierer for at opspore og behandle endnu flere – og det vil faktisk være muligt helt at udrydde hepatitis C i Danmark. Det mener hovedpersonen i denne uges udgave af Ugeskriftets videnskabelige podcast, men det vil kræve en national strategi. Vi har besøgt Nina Weis, overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital og nyudnævnt klinisk professor. Tilrettelagt af Mie Brandstrup.

Ashanti DeSilva er måske ikke et navn, der klinger helt bekendt. Men i virkeligheden er hun verdensberømt. Hun er nemlig den første patient i verden, der tilbage i 1990 blev behandlet med genterapi – og hun lever i bedste velgående i dag. Genterapi har siden 1990’erne været godkendt til en række behandlinger af sjældne sygdomme, men det er inden for de senere år, at der for alvor er sket et gennembrud. Denne episode af Ugeskrift for Lægers videnskabelige podcast handler om genterapi. På femte sal i Mærsktårnet med udsigt over det meste af København sidder David Wolbye, han er lektor i neurovidenskab på Københavns Universet. Karen Sigrid Jacobsen, har besøgt ham.

I denne episode af Ugeskrift for Lægers videnskabelige podcast kan du blive  klogere på kønmodificerende kirurgi - altså kirugi,  der skal bekræfte patientens opfattede køn. Men grænserne for opfattelsen af køn bliver mere og mere flydende, så derfor er det et område, hvor lægerne hele tiden bliver udfordret på svære etiske valg. Medvirkende: overlæge i gynækologi og leder af Center for Kønsidentitet på Rigshospitalet Tilrettelagt og klippet af Karen Sigrid Jacobsen

Kunstig intelligens og big data er allerede en del af sundhedsvæsenet. Men vi kommer til at lægge endnu mere arbejde i hænderne på maskinerne i de kommende år. Det stiller krav til både det lægefaglige personale og dem, der fodrer computerne med algoritmer og sundhedsdata. Det er derfor helt nødvendigt, at de to faggrupper skal arbejde endnu tættere sammen. I denne episode kan du møde læge og ph.d. Carla Kruse samt it-ingeniør Brian Bell, når vi taler om fremtiden for kunstig intelligens i det danske sundhedsvæsen set fra to forskellige fagligheder. Tilrettelagt af Mie Brandstrup.

Hvor mange gange har du glemt dine nøgler eller andre personlige ejendele inden for den sidste uge eller 14 dage. Det kan man blive spurgt om, hvis man på et tidspunkt har haft en depression eller har en bipolar lidelse. Kognitive vanskeligheder ved en depression er almindelig kendt, men hvad mange ikke ved, så oplever 30-60% af patienter med depression eller bipolar lidelse kognitive vanskeligheder efter en depression, derfor er det vigtigt at screene. Karen Sigrid Jacobsen har talt med Kamilla Miskowiak, der er professor i kognitiv neuropsykiatri på Københavns Universitet og tilknyttet Psykiatrisk Center København. Medvirkende Kamilla Miskowiak, professor i kognitiv neuropsykiatri på Københavns Universitet og tilknyttet Psykiatrisk Center København Tilrettelagt og klippet af Karen Sigrid Jacobsen

Patienter med akut svimmelhed er en hyppig årsag til at folk henvender sig i landets akutmodtagelser. Men ofte ender denne gruppe som kastebold i systemet, for svimmelhed er ofte forbundet med mange diffuse symptomer. Det er derfor vigtigt hurtigt at kunne afklare det videre forløb hos disse patienter – og her kan en enkel metode tages i brug, der sparer personale og patienter for scanninger, der ofte ikke kan nås i vagten. Medvirkende: Bjarki Djurhus, overlæge på øre-næse-hals kirugisk afdeling i Køge. Tilrettelagt af Karen Sigrid Jacobsen.

Hele verden skriger på viden om coronavirus og COVID-19. Hvornår kommer der en vaccine eller en effektiv behandling, hvorfor bliver personer uden for risikogrupperne kritisk syge, og hvad er følgevirkningerne af infektionen? Der forskes på livet løs, og videnskabelige artikler skyder allerede op som paddehatte, men mange af dem lever ikke op til de normale standarder. Er det helt i orden, når der er tale om en ekstraordinær situation, eller bør kravene netop være ekstra høje? I denne særudgave af Ugeskriftets Videnskabspodcast taler vi om fast track- forskning under Coronakrisen sammen med Jens Peter Gøtze, professor og overlæge på Rigshospitalet samt videnskabelig medredaktør på Ugeskrift for læger og Jens Rehfeld, professor og overlæge på Rigshospitalet.

Kritisk syge COVID-19-patienter ser ud til at have en øget risiko for blodpropper, også selvom de modtager forebyggende behandling. Det viser en række internationale studier, som er samlet i en ny statusartikel fra Dansk Selskab for trombose og hæmostase. Men studierne er små og lever ikke op til de normale forskningsmæssige standarder. Så hvordan navigerer man i det, når der samtidig er et stort behov for viden om konsekvenserne af COVID-19? Det taler vi med Maja Hellfritzsch Poulsen, læge og bestyrelsesmedlem i Dansk Selskab for Trombose og Hæmostase, om i denne udgave af Ugeskriftets Videnskabspodcast.

Grønland har over de seneste 6 årtier gennemgået en voldsom udvikling, socialt, politisk og kulturelt. Men hvad har det betydet for folkesundheden. Det kigger vi nærmere på i denne udgave af Ugeskriftets Videnskabelige Podcast. Medvirkende: Anders Koch, professor i infektionsmedicin, Rigshospitalet og Statens Seruminstitut Henrik Hansen, landslæge i Grønland Tilrettelagt af Karen Sigrid Jacobsen

Perifer nervekirurgi er ikke et selvstændigt speciale, men involverer mange dele af kirurgien, og der er stor forskel på kompleksiteten i operationer på perifere nerver. Det kan give udfordringer i forhold til at sikre patienterne den bedste behandling. En ny statusartikel lægger op til debat om centralisering af visse dele af den perifere nervekirurgi og mulighederne for bedre koordinering og vidensdeling. I denne udgave af Ugeskriftets Videnskabspodcast taler vi med én af forfatterne, Kåre Fugleholm, som er lektor og overlæge på neurokirurgisk afdeling på Rigshospitalet.

Siden de første forsøg med stamcellebehandling til multipel sclerose begyndte i slutningen af 1990'erne er udvælgelsen af de rette patienter blevet langt mere finmasket. Klinisk praksis og studier viser, at tidlig indsats og et aktivt sygdomsforløb inden en kronisk fase giver den bedste effekt og færre bivirkninger. I denne udgave af Ugeskriftets Videnskabspodcast taler vi med Morten Blinkenberg, neurolog og overlæge ved Dansk Multipel Sclerose Center ved Rigshospitalet, om en ny statusartikel der samler kliniske erfaringer og en række studier i stamcellebehandling mod MS.

Flere studier tyder på, at der er en sammenhæng mellem laterale bækkenlymfeknuder og tilbagefald af endetarmskræft. Det er blandt andet størrelsen på lymfeknuderne, der kan give et fingerpeg, om de med tiden vil udvikle sygdom. Herhjemme har der traditionelt set ikke været fokus på at operere bækkenlymfeknuder, men med inspiration fra især Japan er det ved at ændre sig. Blandt andet på Sjællands Universitetshospital. I denne udgave af Ugeskriftets Videnskabspodcast kan du møde overlæge Jens Ravn Eriksen, der fortæller om suspekte bækkenlymfeknuder og lægger op til, om man i en dansk kontekst skal undersøge positive effekter af bækkenlymfeknudedissektion.

For de fleste børn kommer puberteten som en naturlig overgang mellem barndommen og ungdommen. Men hos især pigerne ser man en stigende tendens til for tidlig pubertet. I de fleste tilfælde er det blot kroppens naturlige proces, der er gået i gang før tid. Men der kan også være bagvedliggende patologiske årsager. I denne udgave af Ugeskriftets Videnskabspodcast taler vi med overlæge Dorte Lydum Senning om, hvad der kan sætte puberteten for tidligt i gang, hvornår udviklingen bør bremses og hvornår den skal fortsætte, også selvom det er lidt for tidligt. Klippet og tilrettelagt af Mie Brandstrup.