Ugeskrift For Læger

  • Author: Vários
  • Narrator: Vários
  • Publisher: Podcast
  • Duration: 74:34:08
  • More information

Informações:

Synopsis

Ugeskrift for lægers videnskabelige podcast, med fokus på videnskab og forskning indenfor lægevidenskaben. Med vært Sedrah Butt.

Episodes

  • #160 - kritisk læsning af randomiserede kliniske forsøg og systematiske oversigtsartikler

    10/06/2024 Duration: 27min

    Mængden af videnskabelige artikler er over de seneste 20 år steget markant. Men det er ikke ensbetydende med, at alle videnskabelige artikler er lige gode. Det kræver faktisk en del færdigheder for rent faktisk at gennemskue kvaliteten af et studie eller en oversigtsartikel. Hvad det er for færdigheder, og hvordan man i store træk kan vurdere kvaliteten af videnskabelige artikler, kan du høre mere om i denne episode af Ugeskrift for Lægers podcast, der handler om kritisk læsning af randomiserede kliniske forsøg og systematiske oversigtsartikler. Medvirkende: Andreas Lundh, forsker ved Cochrane Danmark & Center for Evidensbaseret Medicin, Odense, Syddansk Universitet, og afdelingslæge på Afdeling for Lunge- og Infektionssygdomme, Bispebjerg Hospital Asbjørn Hrobjartsson, leder af Cochrane Danmark & Center for Evidensbaseret Medicin, Syddansk Universitet. Klip og tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen.

  • #159 - AI og stroke

    03/06/2024 Duration: 28min

    Problemer med at løfte armen, en hængende mundvig og usammenhængende tale er de mest kendte tegn på hjerneblødning eller blodprop i hjernen. Men symptomerne kan også være mere diffuse. Som en del af et nyt forskningsprojekt skal medarbejdere på akuttelefonen i Region Sjælland have en hjælpende hånd af AI, der har tygget sig igennem tusindvis af opkald til 1813 – og for hver mundfuld er blevet en lille smule bedre til at genkende tegnene på stroke. Målet er at kunne iværksætte den rette hjælp tidligere og i sidste ende at redde liv. Ugeskrift for Læger sætter fokus på lægen og kunstigintelligens. Dette er første episode af fem.  Gæst: Jonathan Wenstrup, læge og ph.d.-studerende på Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme, Herlev og Gentofte Hospital Interview og tilrettelæggelse: Mie Brandstrup

  • #158 - nonfarmakologisk smertebehandling til børn

    27/05/2024 Duration: 25min

    Det er ikke ligefrem det sjoveste at skulle rense eller sy et sår eller få lagt gips på en brækket arm. Særligt ikke når man er barn og måske synes, at en tur på skadestuen eller besøg hos lægen er overvældende. Vi taler med Alexander Møller-San Pedro om at behandle de yngste patienter. Gæst: Alexander Møller-San Pedro, læge, KBU hos Lægerne i Gellerup Interview og tilrettelæggelse: Mie Brandstrup

  • #157 - Immunterapiens rolle i behandlingen af kolorektalcancer

    17/05/2024 Duration: 18min

    Hvert år rammes omkring 4.500 danskere af kolorektalcancer, og tallet er stigende. Kirurgi og kemoterapi er stadig hjørnestenen i den kurative behandling. Men for en lille gruppe af patienter viser immunterapien virkelig lovende resultater. Vi taler med Adile Orhan, ph.d.-studerende på Sjællands Universitetshospital. Interview og klip: Karen Sigrid Jacobsen

  • #156 - tatoveringsassocieret sarkoidose

    29/04/2024 Duration: 20min

    Omkring 600.000 danskere har mindst én tatovering. For de fleste forløber det fuldstændig uden problemer, mens andre rammes af allergiske reaktioner eller den inflammatoriske tilstand sarkoidose, der kan opstå i sort tatoveringsblæk. Gæst: Jørgen Serup, professor og overlæge, Dermatologisk Afdeling og Tatoveringsklinikken, Bispebjerg Hospital. Interview og tilrettelægning: Mie Brandstrup

  • #155 - prægraduat forskning

    22/04/2024 Duration: 23min

    Hvordan står det til med de medicinstuderendes trivsel, arbejdsvilkår og muligheder for at publicere artikler i forbindelse med deres forskningssemester? Det har tre nuværende og tidligere medlemmer af Panums UngdomsForsker Forening (PUFF) sat sig for at undersøge. Det er især, når det kommer til rammer og forventninger til forskningsforløbet, at de studerende oplever udfordringer. Gæster: Ditte Zhang, læge, ph.d.-studerende på Dermatologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital og tidligere bestyrelsesmedlem i PUFF & Jawad Ahmad Zahid, KBU-læge, ph.d.-studerende ved Centre for Surgical Science, Sjællands Universitetshospital og tidligere formand for PUFF. Interview og tilrettelæggelse: Mie Brandstrup

  • #154 - dysfuntionel vejrtrækning

    08/04/2024 Duration: 23min

    Vi taler rigtig meget om at huske at trække vejret, vi skal trække vejret dybt og helt ned i maven – eller var det gennem næsen? Rigtig mange af os trækker vejret forkert – og i de allersværeste tilfælde kan man gå rundt og tro, at man har åndenød eller astma, men i virkeligheden handler det om at trække vejret rigtigt. Denne podcast handler om dysfunktionel vejrtrækning i selskab med Sebastian Lund Karlsson, der er afdelingslæge på Lungemedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital. Medvirkende: Sebastian Lund Karlsson, der er afdelingslæge på Lungemedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital. Tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen

  • #153 - brystkræft

    18/03/2024 Duration: 27min

    Brystkræft er den mest almindelige form for kræft hos kvinder i Danmark – og selvom antallet af kvinder, der rammes af sygdommen, er let stigende, så er overlevelseschancen også steget støt de seneste årtier. Det samme er antallet af kvinder, der bliver tilbudt mere skånsom kirurgi og behandling. Gæst: Tove Filtenborg Tvedskov, overlæge og professor i brystkirurgi på Brystkirurgisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital. Interview og redigering: Mie Brandstrup.

  • #152 - fjernelse af diskusprolaps

    15/03/2024 Duration: 24min

    Hvert år bliver 3.000 danskere opereret for en diskusprolaps. I de fleste tilfælde opererer man ved et åbent kirurgisk indgreb, men det er altså nu også muligt at fjerne visse diskusprolapser ved en kikkertoperation. Men indgrebet er ikke uden bivirkninger. Det kan du høre meget mere om i denne episode af Ugeskriftets podcast. Medvirkende: Carsten Reidies Bjarkam, overlæge og professor ved Neurokirurgisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital. Klip og tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen.

  • #151 - næseskader efter kokain

    11/03/2024 Duration: 25min

    Skorper og store sår i næsen, destruktion af næseskillevæggen og sågar hul i ganeknoglen. Det er nogle af de skader efter langvarig brug af kokain, som man ser på Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi på Rigshospitalet. På Rigshospitalets Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi har overlæge Kasper Aanæs og hans team lagt mærke til en stigende tendens: skader på næse og mellemansigt hos patienter efter brug af kokain. Deres observation har nu ført til en statusartikel, der sætter fokus på omfang og konsekvenser af hyppig brug af kokain. Selvom kokain i de senere år er blevet mere mainstream, er forbruget stadig tabuiseret, og det betyder også, at mange bliver dybt overraskede over de fysiske skader, som kokainforbruget kan føre med sig. Gæst: Kasper Aanæs, overlæge og ph.d. på Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi på Rigshospitalet Interview og produktion: Mie Brandstrup

  • #149 - Wegovy til børn

    26/02/2024 Duration: 39min

    Skal børn og unge tilbydes hormonbaseret slankemedicin i forbindelse med vægttab? For nogle er det en større principiel diskussion, men faktum er, at præparatet Wegovy nu er godkendt til aldersgruppen mellem 12 og 17 år. Dansk Pædiatrisk Selskab mener, at det udelukkende bør være børnelæger med speciale i vægtrelaterede sygdomme, der skal stå for behandlingen af Wegovy til børn – det samme gør Sundhedsstyrelsen, men da myndighedernes anbefalinger ikke er juridisk bindende, vil behandlingen være op til den enkelte læge. Gæst: Julie Tonsgaard Kloppenborg, afdelingslæge på Afdeling for Børn og Unge på Herlev Hospital og Steno Diabetes Center Copenhagen. Forperson for adipositasudvalget, Dansk Pædiatrisk Selskab. Interview og tilrettelæggelse: Mie Brandstrup

  • #150 - præcisionsmedicin

    26/02/2024 Duration: 38min

    Som ingen anden har professor Torben Hansen rykket ved vigtigheden af præcisionsmedicin. Med sine mange genetiske studier af den grønlandske befolkning har han fundet frem til en lang række specifikke mutationer i den grønlandske arvemasse, der har stor betydning for den måde, man skal behandle f.eks. diabetes på. Medvirkende: Torben Hansen, professor ved Metabolismecentret ved Københavns Universitet. Tilrettelæggelse og klip: Karen Sigrid Jacobsen

  • #148 - afgørende øjeblikke i forskningen med Maja Thiele

    23/02/2024 Duration: 25min

    Man kan skære halvdelen af den væk, og alligevel vil den vokse frem igen. Den kan komme sig over blodpropper og er robust som intet andet organ i kroppen. Leversygdomme er ofte forbundet med stigmatisering og misforståelser – og det er synd, mener professor i leversygdomme Maja Thiele. I episode af Ugeskriftets podcast kan du høre mere om leveren, der kan tåle de mest utrolige ting og hvordan Maja Thiele med øje for de brede forskningssamarbejder med både basalforskere og litterater, kan være med til at opnå en bedre behandling af leverpatienter. Medvirkende: Maja Thiele, professor i leversygdomme ved Syddansk Universitet Tilrettelæggelse og klip: Karen Sigrid Jacobsen

  • #147 - atrieflimren

    19/02/2024 Duration: 22min

    Atrieflimren, også kaldet forkammerflimren, er den hyppigste form for rytmeforstyrrelser i hjertet. Atrieflimren er forbundet med mange komorbiditeter, hvor særligt forhøjet blodtryk og søvnapnø er indikatorer på, at en patient bør undersøges for atrieflimren. Atrieflimren er både forbundet med højere dødelighed og forringet livskvalitet. Gæst: Lisa Gottlieb, læge og post.doc. på Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet Interview og tilrettelæggelse: Mie Brandstrup

  • #146 - amputationer hos patienter med diabetes

    05/02/2024 Duration: 19min

    På verdensplan lever 537 mio. mennesker med diabetes, hvilket ventes at stige med 50% de næste 20 år. Når man spørger diabetespatienter, hvad de frygter allermest, så er det at få amputeret benene. Fodsår hos diabetespatienter er en kendt komplikation. Sårene har svært ved at hele, og det betyder i yderste konsekvens, at benet må amputeres. Men hvordan har udviklingen været i Danmark, og hvad kan man gøre for at forebygge? Det handler Ugeskrift for Lægers podcast om denne gang. Medvirkende: Professor og overlæge i endokrinologi på Bispebjerg Hospital Ole Lander Svendsen Produktion og tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen

  • #145 - kræft og ældre

    29/01/2024 Duration: 24min

    Antallet af nye kræfttilfælde stiger støt år for år, og mere end halvdelen rammer aldersgruppen, der er over 70 år. I takt med, at der bliver flere ældre, og at vi som befolkning lever længere og længere, skal sundhedsvæsnet ruste sig til at behandle flere patienter – og dermed også flere tilfælde af kræft. Der er især to hovedudfordringer i patienttilgangen til sundhedsvæsenet i de kommende årtier: antallet af patienter og de allerældste. For selvom der for mange ældre vil blive flere gode, sunde og aktive leveår, så vil der også blive flere år med sygdom. Gæst: Kaare Christensen, professor og leder af Dansk Center for Aldringsforskning ved Syddansk Universitet. Interview og tilrettelæggelse: Mie Brandstrup

  • #144 - behandling af psykiatriske lidelser med psykedelika

    23/01/2024 Duration: 23min

    Skal vi i fremtiden behandle kroniske depressioner, angst og PTSD med psykedelika? Det kan meget vel være scenariet. Lige nu forskes der intensivt i, hvordan psykedelika kan hjælpe grupper af patienter, der i dag er svære at hjælpe. Trods sin mørke fortid kan psykedelika meget vel være revolutionerende i behandlingen af mange psykiske lidelser i fremtiden. Medvirkende: Poul Videbech, overlæge og professor i psykiatri på Psykiatrisk Center Glostrup. Produktion og tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen

  • #143 - fertilitet og fertilitetsbehandling

    12/01/2024 Duration: 21min

    Gratis fertilitetsbehandling til barn nummer to, sådan sagde statsministeren i sin nytårstale. Men betyder det, at endnu flere skal vente endnu længere for at komme i behandling for infertilitet – og er det offentlige overhovedet parat til at løfte opgaven? Vi snakker med Anja Pinborg, ledende overlæge og professor på Fertilitetsklinikken på Rigshospitalet. Medvirkende: Anja Pinborg, ledende overlæge og professor på Fertilitetsklinikken på Rigshospitalet. Produktion Karen Sigrid Jacobsen.

  • Podcast: Afgørende øjeblikke i forskningen med Grethe Andersen

    18/12/2023 Duration: 21min

    Grethe Andersen demonstrerede som den første i verden, at det er muligt at behandle grådlabilitet og depression hos patienter med stroke. Siden da har hun indtaget en central rolle i den tidlige behandling af stroke. Vi taler med Grethe Andersen om hendes liv som forsker. Medvirkende: Grethe Andersen Tilrettelæggelse og klip: Karen Sigrid Jacobsen

  • #141 - vægtscreening af skolebørn

    04/12/2023 Duration: 25min

    Generationer af skolebørn er troligt troppet op hos sundhedsplejersken flere gange i løbet af deres skoletid for at blive målt og vejet, få testet synet og tale om sundhed og trivsel. Men særligt turen på vægten kan være forbundet med ubehag og give et øget negativt fokus på kropstyper og vægt eleverne imellem. Det viser et systematic review i Danish Medical Journal, der handler om psykosociale konsekvenser af vægtscreeninger af skolebørn. Gæst: Julie Dam Jessen, læge i KBU, almen praksis. Tilrettelæggelse: Mie Brandstrup.

page 2 from 10