Magtens Tredeling

  • Author: Vários
  • Narrator: Vários
  • Publisher: Podcast
  • Duration: 115:46:59
  • More information

Informações:

Synopsis

Perspektiv på den verden, vi lever i - set med advokatens briller. Det er opskriften, når redaktør hos advokatbranchens nyhedsmedie K-News Rasmus Hylleberg hver uge inviterer til debat i studiet og sammen med to af advokatbranchens og erhvervslivets fremmeste eksperter sættes udviklinger og perspektiver i samfundet ind i en juridisk kontekst.

Episodes

  • 7.7 Folkets repræsentanter i retslokalet

    17/12/2020 Duration: 41min

    Medvirkende: Formand for retspolitisk Forening og advokat Bjørn Elmquist og Sten Schaumburg-Müller, professor ved juridisk institut på Syddansk Universitet   Man ser ofte i amerikanske film og tv-serie om retssystemet, hvordan en dygtig retorisk advokat kan overbevise en jury om stort set hvad som helst – det kan ende ud i at skyldige bliver frifundet, eller uskyldige bliver dømt. Herhjemme i Danmark har vi et lægdommersystem, hvilket betyder at mere end 12.000 ganske almindelige borgere i Danmark er med til at dømme i straffesager. Man behøver ingen juridisk uddannelse; det eneste, der kræver er ”man med åbent sind og en kritisk holdning til det, du præsenteres for i retten, skal være med til at afgøre sagen”. Og så skal der helst være en repræsentativ spredning af forskellige mennesker med forskellige baggrunde. Men hvorfor har vi egentlig sådan et system? Har vi de rette lægdommere? Og fungerer det efter hensigten?

  • 7.6 SPECIAL - Portræt af en nytænker

    03/12/2020 Duration: 45min

    Monica Lylloff, der er jurist, mor til tre børn med forskellige, særlige behov og medstifter af bevægelsen #enmillionstemmer, vandt dette års Karnovs Nytænkerpris. Der blev blandt andet langt vægt på, hvordan hun har brugt sin egen historie og person i kampen om at give stemme til mange andre i samme situation, og fordi hun har brugt civilsamfundet til at vise, at retssikkerhed ikke kun skabes i ”elitære cirkler”. Men hvem er kvinden bag, hvad driver hende og hvornår er hun i mål? Vi mødte hende til en snak om projekt #enmillionstemmer

  • 7.5 Nye domstole kan være vejen ud af forvaltningsmørket

    09/11/2020 Duration: 38min

    Medvirkende: Frederik Waage, professor ved SDU og med fokus på primært forvaltningsret og Sten Bønsing, professor og forsker ved Aalborg Universitet også med primært fokus på forvaltningsret Da Grundlovsændringen kom tilbage i 1953, fik vi i Danmark tilføjet en paragraf, der betyder, at vi har mulighed for at oprette såkaldte forvaltningsdomstole. Det er dog ikke en mulighed, vi endnu har benyttet os af. Til gengæld er det et ord, man oftest hører, når det handler om særligt borgernes retssikkerhed i forbindelse med socialretlige sager i kommunerne. Som vi også tidligere har diskuteret i Magtens Tredeling, så er myndighederne næsten immune ved domstolene, som sjældent går ind og ændrer på kommunernes skønsudførelse. Det er derfor næsten umuligt for en borger at få ændret en afgørelse truffet hos en myndighed, også selvom der er fejl i afgørelsen. Derfor er forvaltningsdomstole af flere blevet nævnt som en mulighed for at øge borgernes retssikkerhed, hvis de vil føre en sag mod en myndighed. Men hvad er en f

  • 7.4 Sex under samtykke

    22/10/2020 Duration: 39min

    Medvirkende: Henriette Laursen, jurist og direktør i Kvinfo, og Zen Donen, jurist og bestyrelsesmedlem i foreningen Everyday Sexism Project Danmark For seks år siden underskrev Danmark Istanbulkonventionen, der har til formål at forebygge og bekæmpe vold mod kvinder. Da vi underskrev konventionen, forpligtede vi os samtidig på, at vi ville indføre en samtykkebaseret voldtægtsdefinition. I februar måned kom Straffelovsrådet med en mere end 300 siders lang betænkning, der lagde op til to nye forslag til voldtægtslovgivningen. Dengang lød det fra justitsminister Nick Hækkerup, at: ”Jeg er meget glad. Det er et retspolitisk stort og efter min mening et vigtigt skridt, vi har taget i dag.” og at ”Ambitionen er, at før Folketinget lukker for denne sæson, vil vi have en ny regulering for voldtægt i Danmark.” Folketinget lukkede sæsonen af og gik på sommerferie – uden en ny regulering for voldtægt. Justitsministeren meldte ud, at de ville bruge det som en tænkepause. Men nu pludselig, før Folketinget egentlig offi

  • 7.3 Domstolene vs. myndighederne

    08/10/2020 Duration: 46min

    Medvirkende: Advokat Mads Krøger Pramming og jurist Monica Lylloff Danmark bliver tit fremhævet som et af de lande i verden med den stærkeste retsstat. Så sent som i dette års Rule of Law. Men der er dog især et område, hvor borgernes retssikkerhed kommer på tynd is. Og det er, når det drejer sig om myndigheders afgørelser – og især i socialretlige sager. I en analyse fra foreningen Embedsværket viste det sig, at 42 procent af alle afgørelser truffet i kommunerne er truffet på et ulovligt grundlag. Og at antallet af hjemviste sager, altså sager, der sendes tilbage til kommunerne fra Ankestyrelsen er steget fra 16 procent til 32 procent mellem 2013 og 2019. Men selvom en borger er blevet offer for en forkert beslutning ude hos en myndighed, der måske endda er truffet på et ulovligt grundlag, så er det noget nær umuligt at vinde en sag mod myndigheden. For domstolene har nemlig en flere hundrede år gammel tradition om, at de ikke blander sig i myndighedernes afgørelser. Særligt hvis det drejer sig om skønsudøv

  • 7.2 Schrems II-sagens betydning for datasamarbejdet mellem EU og USA

    23/09/2020 Duration: 38min

    Medvirkende: Søren Sandfeld Jacobsen, advokat hos Gorrissen Federspiel og lektor på CBS, og Tim Krarup Nielsen, partner hos Dahl Advokater D. 16 juli kom EU-Domstolen med en afgørelse, ”Schrems II), som eksperter for datasikkerhed udråbte som ”en sejr” for de europæiske borgere (https://www.altinget.dk/artikel/eksperter-eu-dom-mod-facebook-er-en-sejr-for-de-europaeiske-borgere). Med afgørelsen sagde EU-domstolen, at de ikke mente, at EU-borgernes data var sikret godt nok mod, at eksempelvis amerikanske myndigheder kunne få adgang til dem, når data blev delt på tværs af Atlanten mellem EU og USA. Indtil da havde EU og USA ellers haft en aftale, kaldet Privacy Shield, der skulle sikre netop det – at borgernes data var beskyttet. Men aftalen fungerede ikke godt nok, lød dommen.   Nu står datadeling mellem EU og USA altså igen på bar bund.  Så hvad kommer det til at betyde, både for virksomheder, men også for borgernes persondatasikkerhed

  • 7.1 M&A og insolvens i en coronatid

    09/09/2020 Duration: 31min

    Medvirkende: Pernille Bigaard, insolvensadvokat og partner hos Sundgaard Advokater og Karsten Pedersen, M&A-advokat og partner hos DLA Piper Siden Mette Frederiksen lukkede Danmark ned og satte stort set alt på pause, har der været meget snak om, hvordan virksomhederne nu skulle klare sig, nu hvor deres forretninger blev sat på en noget brat og uventet pause. Der er blevet givet historiske hjælpepakker på flere milliarder for at forhindre, at bunden ville blive slået ud af de danske virksomheder og økonomien. Og indtil nu ser det ud til at have virket. I hvert fald har der ikke været den bunke af konkurser, som man kunne have frygtet. Tværtimod, er der flere der peger på, at virksomheder, der måske ville være gået konkurs ellers, faktisk har klaret sig gennem det seneste næsten halve år med corona. Snakker man om M&A, et andet stort forretningsområde og indtægtskilde ude hos advokatvirksomhederne, så har man – i hvert fald i udlandet – oplevet et stort dyk i køb og salg af virksomheder. I en kriseti

  • 6.3 Den smuldrende polske retsstat

    05/03/2020 Duration: 37min

    Medvirkende: Mikael Sjöberg, landsretsdommer og formand for Dommerforeningen og Marlene Wind, professor på iCourts på Københavns Universitet. Polens gennemgribende reformer af det nationale retssystem bliver fulgt tæt af resten af de europæiske lande, da reformerne ikke flugter med demokratiske retsprincipper. Og mens den polske regering reformerer under påskud af, at det er for at modernisere retssystemet, så er der fortsat utrolig lav tillid til domstolene blandt befolkningen. Men hvad kan de europæiske lande gøre for at få Polen til at indordne sig de europæiske demokratiske spilleregler? Og hvad er konsekvensen, når Østeuropas største land så tydeligt indskrænker domstolenes uafhængighed?

  • 6.2 En temperaturmåling fra GDPR-land

    19/02/2020 Duration: 20min

    Medvirkende: Marlene Winther Plas, partner hos DLA PIPER og advokat med speciale i bl.a. IT og datasikkerhed. Der for alvor kommet fart på udstedelsen af bøder i relation til GDPR – det viser en ny rapport fra DLA Piper, der har kigget nærmere på mængden af sager, størrelsen på sagerne og ikke mindst hvor sagerne finder sted rundt omkring i EU. I denne uges udgave af Magtens Tredeling dykker vi ned i rapporten og spørger en forfatterne bag, hvad tallene kan fortælle os om GDPR og om praksis på området. Virker GDPR efter hensigten og hvad er det typisk, som virksomhederne kommer i klemme for at overtræde?

  • 6.1 Legaltech er fremtiden, men må advokathusene overhovedet være med?

    13/02/2020 Duration: 32min

    Medvirkende: Martin Lavesen, managing partner hos DLA Piper og formand for Advokatrådets regel og tilsynsudvalg og Niels Christian Ellegaard, partner hos Plesner og forfatter til bogen Robets entering the legal profession. Advokatfirmaer må alene have til formål at drive advokatvirksomhed. Sådan står der i retsplejelovens paragraf 124. Og derfor må advokathusene altså ikke investere i og udvikle digitale produkter og services, som lægger uden for den reelle advokatgerning. Og det er et problem – flere og flere advokathuse søger nemlig i disse år at komme på forkant af den digitale udvikling ved at satse på digitale løsninger, og ofte med produkter og services, som potentielt ligger uden for den reelle advokatgerning. Men hvis advokaterne ikke må omdanne og udvikle deres forretningsstrategier og produktporteføljer til en digital virkelighed, hvad gør skal de så gøre? Den diskussion tager vi i denne uge.

  • Forsvarsadvokaterne del 4 - Allan Sørensen

    05/12/2019 Duration: 41min

    I fjerde episode møder vi Allan Sørensen, der som benificeret forsvarer med bopæl i Ribe, har placeret  sig i et område, der de sidste år har sat en ubehagelig agenda, når det kommer til sager om og anklager mod forældre for misbrug af børn. Så sent som i i dette efterår har han været forsvarer i den såkaldte Vejen-sag. Allan Sørensen fortæller bramfrit om dem han dybt respekterer for deres faglighed i svære situationer med børn der afhøres, men han peger også på et system, der er ude af balance, når et smølfespark fører til en retssag mod en far. En ubalance der går ud over barnet.

  • 5.9 Må man sponsorere retssager

    28/11/2019

    Er der forretning i at sponsorere retssager? Det kan der være – i hvertfald har begrebet litigation funding eller procesfinansiering set dagens lys, og her kan finansieringsselskaber skyde penge i retssager og dermed dække nogle af sagsomkostningerne, mod at modtage en del af provenuet, hvis sagen vindes. Det helt store spørgsmål er selvfølgelig, hvad det betyder for retspraksis i Danmark og hvorvidt denne manøvre udfordre de advokatetiske og det med de forvaltningsretlige principper i dansk retspleje. Det stiller vi skarpt på i dagens udsendelse.

  • 5.8 - I Danmark er du født. Men her kan du ikke have hjemme

    14/11/2019 Duration: 32min

    Medvirkende: Eva Ersbøll, ph.d. og seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder og Pernille Boye Koch, ph.d. og lektor i offentlig ret ved Roskilde Universitet Danmark skal gøre livet surt for de såkaldte fremmedkrigere. Således hastede regeringen et lovforslag igennem Folketinget, som nu betyder at fremmedkrigere kan få frataget deres pas og dermed statsborgerskab udenom domstolene. Og mens det for mange måske lyder som helt oplagt skridt og direkte i tråd med retsfølelsen, så er der flere eksperter der peger på, at denne lov går på kant med retssikkerheden her i landet.

  • 5.7 Når myndighedernes overvågning udfordrer retssikkerheden

    07/11/2019 Duration: 31min

    Medvirkende: Birgitte Arent Eiriksson, vicedirektør i tænketanken Justitia og Jeppe Bruus, retsordfører for Socialdemokratiet I et nyt udspil fra regeringen skal myndighederne have mulighed for øgede beføjelser i forhold til overvågning af danskerne. Den nye såkaldte sikkerhedspakke har til hensigt at dæmme op for de eksplosioner og ikke mindst den verserende bandekrig, der har hærget hovedstaden de sidste måneder. Men forslaget har mødt en del kritik, ikke bare politisk men også i juridiske kredse. Dele af udspillet er nemlig så vidtrækkende, at det ifølge flere juridiske eksperter kan være på kant med helt basale frihedsrettigheder og ikke mindst den frie demokratisk autonomi. I dag diskuterer vi, hvad det egentlig betyder, når politikerne øger deres overvågning af os danskere.  

  • Forsvarsadvokaterne del 3 - Jacob Lund Poulsen

    31/10/2019 Duration: 39min

    ”Det er selvfølgelig fy-ord at nævne dét” Jakob Lund Poulsen er utilfreds med kolleger, der har mere fokus på indtægt end opgaven i retten, og han kritiserer anklagemyndigheden for mangelfuld tilskæring, som fører absurd tidsforbrug – og dermed udgifter for samfundet. Podcastportrættet her er det tredje i rækken af Forsvarsadvokater som K-News laver i samarbejde med Advokatsamfundet. 

  • 5.6 Du har downloadet ulovligt indhold. Bevis din uskyld!

    24/10/2019 Duration: 38min

    Medvirkende: Advokat hos Nordic Law Group, Nicholas Symes og advokat Steen Petersen fra Ret & Råd. Hvordan skal man nu lige agere, når man får en stævning ind af døren fra et stort advokathus med beskeden om, at man skal betale en masse penge for ulovlig deling af pornografisk indhold uden samtykke fra rettighedshaver? Det har en del danskere efterhånden prøvet, og både Opus og Njord Law Firm har haft gang i en offensiv, der på baggrund af påstået ulovlig fildeling via IP-adresser har stævnet adskillige danskere. Men hvordan skal borgere forholde sig, når de skal bevise deres udskyld i sager, som de ikke var klar over de var en del af. Det sætter vi spot på i denne uge, hvor det skal handle om ulovlig fildeling.

  • 5.5 Fald i civile retssager

    17/10/2019 Duration: 27min

    Medvirkende: Henrik Rothe, projektleder i Justitia og Peter Andersen, chefjurist for brancheorganisationen SMV Danmark Umiddelbart lyder et fald i antal retssager ført ved de danske domstole vel okay. Det må jo betyde, at der er færre retslige konflikter mellem både borger og virksomheder. Men realiteten er dog en anden. For bag de seneste tal fra Rambøll, der viser et halvering af antallet af førte civile retssager gemmer der sig samtidig en historie om manglende incitamenter til overhovedet at føre en sag ved domstolene og en generel mistillid til processen. Sådan lyder i hvertfald nogle af pointer, der er kommet frem i medierne de sidste par måneder, og derfor sætter vi i denne uge fokus på, hvad det her fald i retssager egentlig betyder for borgere og virksomheder.

  • Forsvarsadvokaterne del 2 - Lars Henriksen

    07/10/2019 Duration: 35min

    ”Chefen mente nok, jeg var for dum til andet” Det var tilfældigheder a la chefens mening om ham, der gjorde, at han landede i det specialeområde, han har i dag - økonomiske straffesager. I den egenskab forsvarer han blandt andre i dag Sven fra Skat i udbyttesagerne – både den store og den lille - som han tidligere har gjort det for momskarruselryttere og selskabstømmere. En konklusion står skærende klart - grådighed flytter tungen på vægtskålen så det tipper til den forkerte side af loven. Magtens Tredeling bringer i samspil med Advokatsamfundet et portræt af en af landets fremmeste forsvarsadvokater. I denne udgave møder vi Lars Henriksen fra TVC  

  • 5.4 Virtuel lovgivning

    04/10/2019

    Medvirkende: Steffen Hebsgaard Muff, advokat med speciale i bl.a. robot og computerteknologi og Lars Konzack, lektor ved Københavns Universitet og forsker i bl.a. digital kultur, digital dannelse og gamification. De fleste af os ved, at man ikke må stjæle. Vi må heller ikke gå ind på andres grund. Vi skal også tale pænt til hinanden, for ellers kan man ende i retten for injurier. Det er virkeligheden i den fysiske verden, og det er retningslinjer, som for de fleste er indgroet i vores måde at agere på i samfundet. Men hvad sker der med de her rammer for adfærd, når vi bevæger os over i den virtuelle verden? Flere nærværende eksempler har vist med al tydelighed, at vores måde at tale sammen på på f.eks. sociale medier kan være noget mere konfronterende end i den virkelige verden. Men kunne det tænkes, at vi mennesker også er mere tilbøjelige til at begå kriminalitet i cyberspace? Og hvordan er vi egentlig beskyttet, når vi f.eks. agere i spil og onlinecommunities?

  • 5.3 Sådan laver man en ny lov

    19/09/2019 Duration: 32min

    Medvirkende: Marianne Munch, tidligere jurist hos Miljøstyrelsen og forhenværende sekretariatsleder hos Affalds- og Ressourceindustriens sekretariat under Dansk Industri Det er blevet kaldt en af de mest ambitiøse love nogensinde. Klimaloven, som regeringen netop har taget hul på, er på en gang kompleks og direkte nødvendig, hvis Danmark skal opfylde sin målsætning om at skære CO2-udledningen med 70% i 2030. Men i dag skal det ikke handle som meget om det specifikke indhold i klimaloven, men mere arbejdet med at lave en ny lov. For hvordan går man overhovedet til opgaven? Ofte skrives danske love på baggrund af gældende direktiver eller forordninger fra EU, eller også ligger der allerede en færdig lov, som man arbejder sig ud fra. Men ikke denne gang. Derfor stiller vi i dag skarpt på, hvordan man egentlig laver en lov fra bunden.

page 6 from 11