Magtens Tredeling

  • Author: Vários
  • Narrator: Vários
  • Publisher: Podcast
  • Duration: 115:46:59
  • More information

Informações:

Synopsis

Perspektiv på den verden, vi lever i - set med advokatens briller. Det er opskriften, når redaktør hos advokatbranchens nyhedsmedie K-News Rasmus Hylleberg hver uge inviterer til debat i studiet og sammen med to af advokatbranchens og erhvervslivets fremmeste eksperter sættes udviklinger og perspektiver i samfundet ind i en juridisk kontekst.

Episodes

  • 8.9 - Pressenævnets fremtid

    27/02/2023 Duration: 42min

    Tiden er inde til at nedlægge pressenævnet. Sådan lød det i en kommentar fra journalist Niels Frid tilbage i januar, hvor han kritiserer Pressenævnet for både at være fodslæbende, ineffektive og for ikke at have mandat til reelt at sanktionere de medier, der overtræder loven. Og heri ligger kernen i dagens debat – for kan det være rigtigt, at danske medier blot kan se frem til en næse eller en påtale fra Pressenævnet, hvis de f.eks. krænker privatlivets fred, udsender ukorrekte oplysninger og blæser højt på interviewpersoners samtykke? Medvirkende: Advokat og tidl. Forskningschef på Danmarks medie og Journalisthøjskole Vibeke Borberg. Og Mads Brandstrup, adm. Direktør i Danske Medier

  • 8.8 Samfund, råd, nævn og udvalg - en kasketforklaring af Advokatsamfundets struktur

    10/02/2023 Duration: 23min

    Hvem bestemmer hvad, hvordan er de organiseret, findes der en formand hos Advokatsamfundet, og hvad er snitfladerne mellem råd og samfund? Forvirringen omkring hvad Advokatsamfundet egentlig er for en størrelse kan virke stor, når tilsynsmyndigheden citeres i landets store medier, hvor de både citeres som brancheorganisation og ofte med forkerte kasketter på. I denne episode sorterer vi ud i forvirringen og beder Advokatsamfundet og Advokatrådet om selv at forklare, hvor snitfladerne egentlig ligger mellem de forskellige enheder under advokaternes tilsynsmyndighed. Medvirkende: Nikolaj Linneballe, Martin Lavesen og Andrew Hjuler Crichton

  • 8.7 - EU's digitale forordninger

    31/01/2023 Duration: 35min

    GDPR var blot den første i en lang række af kommende forordninger, der i større eller mindre grad vil få stor betydning for, hvordan europæerne forholder sig til teknologi. Det gælder både når det kommer til presset fra Kina og USA, men særligt også i forhold til, hvordan kontinentet skaber regulatoriske rammer, der både beskytter individet og fremmer konkurrenceevnen.

  • 8.6 - Tabuet om den rigtige advokat

    24/01/2023 Duration: 33min

    Vi er slet ikke færdige med at tale om arbejdsmiljø og trivsel i advokatbranchen, lyder det fra Djøf Advokat, der sparker 2023 i gang med at sætte fokus på alle de ting, som advokaterne ikke tør tale om - trivsel, stress, mental sygdom og ønskerne til et andet arbejdsliv. Medvirkende: Rasmus Thingholm, formand for Djøf Advokat

  • 8.5 - 5 års arbejde om forbrugernes ret til erstatning

    06/01/2023 Duration: 33min

    Forbrugernes ret til erstatning har fyldt en del i de fem år, Anders Schäfer arbejdede med sin nye bog, der også – næsten - har gjort ham til dr.jur. Ifølge ham har vi i Danmark en del forbedringsmuligheder, når det handler om retsudviklingen. Og desværre ser han ikke nogen stor effekt af det lovforslag, der blev fremlagt på området kort inden valget blev udskrevet. I vores seneste podcast fortæller han, hvad han ser som en af de store mangler og konkrete forslag til forbedringer. Blandt andet skal der i højere grad føres sager på vegne af alle forbrugere på et område, uden at hver enkelt forbruger har meldt sig som sagsøger – via såkaldt frameldingsmodel.Medvirkende: Anders Schäfer, dr. jur. og advokat ved Schäfer Advokatfirma

  • 8.4 - Det nye dekret om dataoverførsel mellem EU og USA

    04/11/2022 Duration: 39min

    Nyeste udvikling i den konfliktfyldte føljeton om dataoverførsel, er oktoberdekretet fra Joe Biden, der er resultat af to års arbejde, siden EU-domsstolen i 2020 erklærede den ellers indgåede Privacy Shield-aftale ulovlig. Dekretet skal få dataoverførslen og milliardforretninger tilbage på skinner igen. Så hvad er nyt? Kan EU-borgere nu få deres ret prøvet ved en amerikansk domstol? Imødekommer dekretet EU-dommens kritiske punkter, eller er det blot gammel vin på ny flaske? Det undersøger vi i seneste episode af Magtens Tredeling, hvor vi taler med de samme to juridiske eksperter, der for to år siden udlagde konsekvenserne af Schrems II-dommen. Medvirkende: Advokaterne Tim Krarup Nielsen, partner hos DAHL advokater og CBS-professor Søren Sandfeldt Jacobsen, Gorrissen Federspiel. Vært: Dan Poulsen.

  • 8.3 - Højesterets dom om fratagelse af statsborgerskab

    17/10/2022 Duration: 16min

    Højesterets afgørelse i sagen om administrativ fratagelse af statsborgerskab er en sag med mange følelser og mange juridiske gråzoner. Sammen med ph.d. i menneskeret Louise Halleskov dykker vi ned i sagens vinkler.

  • Femårsplanen, del 5 - Katrine Gottlieb

    13/09/2022 Duration: 31min

    Det handler om retssikkerhedsgarantier. Noget som forsvarsadvokat Katrine Gottlieb mener er helt essentielt i den juridiske debat. For nok gør man meget på EU-niveau, men Danmark halter efter på mange parametre, da vi er for sløve til at implementere de direktiver, som stemmes igennem via EU qua vores retsforbehold.Det fortæller hun i denne sidste udgave af vores jubilæumspodcast 'Femårsplanen', hvor vi ser tilbage på årene der er gået, siden K-NEWS gik i luften i 2017, men hvor vi også kigger frem og ser nærmere på, hvilke dagsordner der kommer til at fylde i fremtiden.Medvirkende: Katrine Gottlieb

  • Femårsplanen, del 4 - Nikolaj Linneballe

    08/09/2022 Duration: 30min

    Hvordan den danske domstols sammenhængskraft sikres, er den helt store historie, vi skal følge de kommende år, siger advokat Nikolaj Linneballe, medlem af Advokatrådet. Han taler også som gæst i dette afsnit af Femårsplanen i Magtens Tredeling om digitaliseringstanker med afsæt i det NemID-nedbrud, der for nylig satte en stopklods i mange advokaters arbejdsdag. Og så synes K-NEWS serien om Piratbrevenes Årti til tider var lidt irriterende. Det er fem år siden at K-NEWS.dk så dagens lys. I den anledning har vi inviteret fem juridiske profiler i studiet for at se tilbage på udviklingen i den juridiske branche i de år, samt - ikke mindst - for at kigge fremad mod, hvad de ser der skal afdækkes de kommende fem år. GÆST: Nikolaj Linneballe

  • Femårsplanen, del 3 - Amelie Brofeldt

    06/09/2022 Duration: 20min

    Stop med at tro det er cool at arbejde solen sort, hvis du vil tjene penge i fremtiden og det kunne da være oplagt at inddrage mere video i retssystemet. Men det er ikke sikkert, det danske retssystem er klar til den udvikling. Nogenlunde sådan – måske lidt firkantet opsummeret – siger Amelie Brofeldt i denne episode af vores jubilæumspodcast.

  • Femårsplanen, del 2 - Nina Palesa Bonde

    02/09/2022 Duration: 40min

    Det er fem år siden, at K-NEWS.dk blev en realitet. Derfor har vi inviteret fem juridiske profiler i studiet for at se tilbage på de år, der er gået og få deres syn på, hvilken udvikling den juridiske verden har været igennem siden 2017, set fra deres perspektiv. Men vi skal også videre – og derfor beder vi vores gæster om at komme med bud på, hvad de ønsker at vi på K-NEWS skal afdække de næste fem år. Feltet er bredt, perspektiverne er mange. Men fælles er en oplevelse af en branche, hvor kompleksitet og udfordringer står i kø. Denne episodes gæst er formand for Dommerfuldmægtigforeningen, Nina Palesa Bonde.

  • Femårsplanen, del 1 - Frederik Bruhn

    31/08/2022 Duration: 32min

    Det er fem år siden, at K-NEWS.dk blev en realitet. Derfor har vi inviteret fem juridiske profiler i studiet for at se tilbage på de år, der er gået og få deres syn på, hvilken udvikling den juridiske verden har været igennem siden 2017, set fra deres perspektiv. Men vi skal også videre – og derfor beder vi vores gæster om at komme med bud på, hvad de ønsker at vi på K-NEWS skal afdække de næste fem år. Feltet er bredt, perspektiverne er mange. Men fælles er en oplevelse af en branche, hvor kompleksitet og udfordringer står i kø. Første gæst er Frederik Bruhn, partner og advokat med speciale i sportsret hos DAHL Advokatfirma.

  • 8.2 - De kvindelige talenter

    20/06/2022 Duration: 44min

    Advokatbranchen skriger på dygtige medarbejdere. Men den skriger også på mere kønsdiversitet i ledelseslagene. Diskussionen om mere diversitet i advokatbranchen har været present lige siden vi på K-NEWS gik i luften i september 2017. Og den titter stadig frem i tide og utide. For der er stadig meget at gøre, lyder det tit, når snakken falder på netop diversitet. Men måske er det ved at vende – kigger man på den samlede talentmasse og mængden af uddannede jurister, så har kvinderne overtaget i antal. Og ser man på den seneste opgørelse over de største erhvervstalenter ifølge Berlingskes Talent 100, så er 80% af de optagede advokater kvinder . Er det en tendens? Ser vi frem mod en tid, hvor kvinderne for alvor sætter sig på de tungeste taburetter i advokatbranchen? Eller er der stadig meget at gøre, før diversiteten for alvor batter. Det er dagens emne – jeg hedder Rasmus Lehmann Hylleberg og velkommen til dette afsnit af ’Magtens Tredeling’, podcasten om juraens verden. Medvirkende: Josephine Movin,

  • 8.1 Uligevægte parter eller retssikkerhed - Skats Højesterets-anke i sagen mod Bech-Bruun

    14/06/2022 Duration: 35min

    Hvem havde ansvaret for udbytteskatteskandalen? Østre Landsret var klare i mælet, da de frikendte Bech-Bruun og dermed fratog dem for strafansvar i sagen. Så burde sagen være lukket – i hvertfald hvis det stod til både Bech Bruun og flere juridiske eksperter, der mente, at sagen var så klar, at det ville være højst usædvanligt hvis sagen blev anket. Det blev den – og nu skal den altså for Højesteret. Men er det problematisk, når de danske skattemyndigheder med så store ressoucer i ryggen anker en sag, der af flere betegnes som klokkeklar? Med i studiet er advokat Andreas Oxholm og ph.d. ved KU Sune Klinge.

  • 'Da retsstaten fik corona' ep. 4 - Gik vi for vidt?

    23/05/2022 Duration: 44min

    I denne episode undersøger vi konsekvenserne ved lovgivernes krisehåndtering, gennem pandemien. Med et panel med tre juridiske eksperter, diskuterer vi retsstaten led et knæk under pandemien og om Danmark gik for vidt.

  • 'Da retsstaten fik corona' ep. 3 - Straffen skærpes

    23/05/2022 Duration: 39s

    Dobbeltstraf - paragraf 81d under straffeloven. En debatteret regel, som blev indført i foråret 2020. En lov der skulle sende et signal om alvoren ved at begå kriminalitet under en pandemi, men som fik førende forsvarsadvokater til at sætte spørgsmål ved, om den nye regel var på kant med retssikkerheden.

  • 'Da retsstaten fik corona' ep. 2 - Dine data deles

    23/05/2022 Duration: 32min

    Coronapas, smittesporings-app og massetests. Spørgsmålet om digitalisering og deling af borgernes sundhedsdata, prægede i høj grad debatten under corona-pandemien. Danmarks allerede stærkt digitaliserede samfund, skulle pludselig gennemgå helt nye tiltag, som gik ind og tog fat på noget af det mest private: Vores sundhedsdata.

  • 'Da retsstaten fik corona' ep. 1 - Når krisen rammer

    23/05/2022 Duration: 40min

    En af vores helt basale menneskerettigheder, forsamlingsfriheden, blev under coronapandemien sat på en alvorlig prøve. 11. marts 2020 afholder statsministeriet det nu berømte pressemøde, der lukkede landet ned og begrænsede vores liv på en måde der ikke var set mage siden verdenskrigene. Hvad skete der egentlig i tiden omkring 11. marts 2020? Og prioriterede lovgiverne akut krisehåndtering over menneskerettigheder?

  • Det er sagen... Anders Behring Breivik

    28/01/2022 Duration: 28min

    Knap et år efter det ubegribelige angreb på øen Utøya, skal gerningsmanden Anders Behring Breivik i retten. En retssag, hvor alles øjne var fæstnet på det norske retssystem, der for alvor skulle stå sin prøve – hvordan ville man retligt behandle den mand, der ene og alene havde kastet landet ud i en af de største tragedier i nyere tid? Journalist Anna Gaardslev fulgte sagen og alle retsmøderne fra Oslo. Sammen med hende fortæller vi historien om, hvordan man som lægmand formidler en sag, der er omgærdet med så sorg og så mange føleleser, på en nøgtern og neutral måde. Og vi genbesøger et norsk retssystem, der henover foråret 2012 blev tryktestet på sin retssikkerhedsmæssige robusthed.

  • Det er sagen... Loyal to Familia

    24/01/2022 Duration: 28s

    En historisk afgørelse – sådan lød det fra flere sider, da Højesteret 1. september 2021 slog fast, at bandegrupperingen Loyal to Familia var at betragte som en ulovlig forening. Og altså dermed blev tvangsopløst for brud på grundloven. Forud for afgørelsen lægger fire års forberedelse – fra den første udmelding fra daværende justitsminister Søren Pape i 2017, til Anklagemyndigheden to år senere tog hul på sagen i Københavns Byret. Sammen med anklager Emil Folker ser K-NEWS i denne podcast nærmere på, hvad der ligger til grund for afgørelsen. Hvordan prøver man overhovedet et så principielt spørgsmål ved de danske domstole? Hvornår er bestemmelsen i grundloven sidst blevet udfordret? Og hvordan fører man en sag gennem retsstatens instanser, mens folkedomstolen maser sig på på den anden side af murene?

page 5 from 11