Synopsis
Mediano Håndbold er Danmarks nye håndboldmedie. Vi laver masser af podcast med profiler, temaer og aktuelle debatter på podcast. Tryk abonnér og få besked lige så snart, der er en ny udsendelse klar. Tjek også håndbold.nu
Episodes
-
Kvinde update: ”Hallo” til semifinalerne – med Martin Albertsen og Kasper Andersen
24/05/2023 Duration: 56minIkast Håndbold stod med en form for matchbold tirsdag aften hjemme mod Odense. Men det lykkedes de forsvarende danske mestre at fremtvinge en tredje og afgørende kamp lørdag. Imens får Team Esbjerg en hel uge til at forberede sig på finalespillet - og på Final Four i Champions League i Budapest. Hvad afgjorde det? Og hvad kan vi se frem til i sæsonens sidste og afgørende kampe? Det er nogle af de spørgsmål, vi fik drøftet i denne udsendelse. Og vi nåede også at drøfte den aktuelle “suspendering” af Heine Eriksen i Aarhus United. Gæster: Martin Albertsen og Kasper Andersen Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland*
-
Claus Hansen: “Jeg vil hellere udvikle store mennesker, end jeg vil udvikle store håndboldspillere.”
16/05/2023 Duration: 01h20minClaus Dalgaard-Hansen har opnået markante resultater i talentudviklingen på herresiden. Samtidig har han været en markant stemme i debatten om børne- og ungdomshåndbold og talentudvikling. Nu er Claus Dalgaard-Hansen kommet “på rette hylde” i det nye job som talentchef i Norge. Vi mødte den norske talentchef til en samtale om det at udvikle unge mennesker, om opgaven i Norge og om forskellene mellem Danmark og Norge. Men det blev også til en samtale om Claus Dalgaard-Hansens rejse fra Sierslev til landsholdene, om udvikling af unge mennesker, Grundtvig og håndbold som middelklassens priviligerede idræt. Gæst: Claus Dalgaard-Hansen Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland*
-
Herre update: På vej til semifinalerne med Jesper Fredin og Sonni Larsen
15/05/2023 Duration: 01h33minSå kender vi semifinalerne på herresiden. GOG og Aalborg vandt hver deres slutsspilspulje. Med sig over i semifinalerne tager de Skjern og Fredericia. Hvad der ved sæsonstart lignede en sikker tvekamp mellem sidste års finalister, ligner nu mere åbne opgør. Vi vender det hele med Jesper Fredin og Sonni Larsen. Og vi taler alle fire semifinalehold igennem. Hvor står de fire hold? Og hvad kommer til at afgøre semifinalerne? Der var meget at tale om. Det blev langt. Og vi ville rundt om alle fire hold i semifinalerne. Her er et overblik: 00:00 Indledning 07:00 Lynrunden med bud på mester, oprykning og Emil Nielsen 20:50 Sidste spillerunde og afrundingen på slutspillet 41:45 Aalborg 53:08 Fredericia 1:11:03 GOG 1:20:02 Skjern Gæster: Jesper Fredin og Sonni Larsen Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland*
-
Kvinde update: Esbjerg og alle de andre – med Martin Albertsen og Kasper Andersen
11/05/2023 Duration: 01h01minEr syv mål virkelig den farligste føring i håndbold? Det er blot ét af de spørgsmål, vi tager fat på i denne udsendelse. Med os er vores eksperter Martin Albertsen og Kasper Andersen. I en udsendelse med status på slutspil, kvalspil, Champions og European League. Vi vender alle fire kvartfinaler i Champions League og taler om den dramatiske kvartfinale i Bukarest. Vi tager også pulsen på det danske slutspil, mens vi ser frem til en weekend, der byder på Final 4 i European League og kamp i kvalspillet. Alle opgør taler vi igennem, mens vi glæder os over denne helt særlige tid i håndboldsæsonen. Til sidst også en hilsen til danskerne i det svenske slutspil. Gæster: Martin Albertsen og Kasper Andersen Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland*
-
International håndbold med Rasmus Boysen #8 – CL kvartfinaler, EM 2024 og meget mere
05/05/2023 Duration: 01h21minSammen med Rasmus Boysen tager vi hver måned pulsen på de internationale ligaer og turneringer. På tidernes sidste Store Bededag satte vi os og gjorde en status, før det i midtugen går løs med kvartfinalerne i herrernes Champions League. Vi taler alle fire kvartfinaler igennem. Vi får vendt den afgørende kvalifikation til januar måneds EM i Tyskland. Og så kommer vi forbi Sverige, Norge, Frankrig, Tyskland og meget, meget mere. Vi giver dig det helt store overblik med Rasmus Boysen her. Som vanligt er der sket meget i den internationale håndbold, siden vi sidst mødtes med Rasmus Boysen. Så der var rigtig meget at tale om. Her er et overblik over udsendelsen: 00:00 Indledning og de største oplevelser i den forgangne måned 05:16 Den spændende afslutning på EM-kvalifikationen - og Færøerne. 18:16 Optakt til alle fire Champions League kvartfinaler. 50:56 Tyskland, Flensburg, rygter og internationale nyheder. 1:00:10 Kort nyt fra Frankrig, Portugal, Norge, Sverige med meget mere. 1:13:50 En særlig Top 5 som v
-
Spillerportræt: Morten Balling fra "mørtel" til ligaprofil i Skanderborg Aarhus
01/05/2023 Duration: 54minHan har spillet stort set alle pladser på banen i den danske liga. Han startede som venstre fløj og fik med sin store alsidighed en rolle som “mørtel” i Skjern. En der kunne passe ind alle steder. Siden 2017 har han været en markant profil i spidsen for holdet i Skanderborg. Vi mødte Morten Balling forud for de sidste kampe i slutspillet. Torsdag spiller Skanderborg Aarhus den fjerde kamp i slutspillet. Hjemme mod GOG. En kamp der skal vindes for at holde drømmen om en semifinale i live. En afslutning på en sæson hvor Skanderborg Aarhus har været svingende i sine præstationer, præsteret godt i European League, og hvor Morten Balling har vist sit store værd på banen. Gæst: Morten Balling Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland*
-
Special: Hans Lindberg om fremtiden i Berlin og HØJ
29/04/2023 Duration: 25minHans Lindbergs fremtid er på plads. Den danske højre fløj tager et år mere i tyske Füchse Berlin. Derefter vender han hjem til sin barndomsklub i HØJ. Vi mødte Hans Lindberg i hallen i Ølstykke i forbindelse med offentliggørelsen af hans nye aftale. Du kan høre den ekstra samtale her. Gæst: Hans Lindberg Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland*
-
Kvinde update: Champions League kvartfinaler og slutspil – med Martin Albertsen og Kasper Andersen
28/04/2023 Duration: 01h02minDer venter en uhyre spændende weekend - og nogle afgørende uger - forude på kvindesiden. I denne weekend spilles de første kvartfinaler i Champions League. Otte hold skal blive til de fire, der skal til Budapest og Final 4 i starten af juni. Og i ligaen venter der dramatiske opgør i kvalspillet i denne weekend. Vi vender det hele med Martin Albertsen og Kasper Andersen inden det går løs lørdag og søndag. “Man skal bare have Katrine Lunde på mål”, siger Martin Albertsen i denne udsendelse. Måske er det hele så enkelt, når vi ser frem mod kvartfinalerne i Champions League? Alligevel dykkede vi ned i alle fire kampe, som vi kan se frem til i weekenden. Vi vurderer de otte hold. Og vi giver vores bud på alt det, vi skal glæde os til i de fire kvartfinaleserier. Hvordan går det Odense og Esbjerg? Hvad er deres muligheder for at stå i Budapest? Og hvilke spillere og taktiske elementer skal vi holde øje med? Vi kommer også godt omkring slutspillet, der præcis er halvvejs med tre spillerunder tilbage, og hvor Vi
-
Trænerportræt: Rasmus Overby tilbage i Frederiksberghallen hos København Håndbold
21/04/2023 Duration: 54minVed indgangen til denne sæson vendte Rasmus Overby tilbage til København Håndbold. Et helt nyt trænerteam. Ni nye spillere og den første sæson for Rasmus Overby i den danske liga. Nu er slutspillet i gang, og København Håndbold har et meget vanskeligt udlæg mod Ikast og Esbjerg. Efter en sæson hvor hans hold har vist stor stabilitet. Men også har haft det vanskeligt mod de tre tophold. Rasmus Overby har fået sin håndboldmæssige opdragelse på Jens Jessens Vej på Frederiksberg hos FIF og FCK. I flere år var han cheftræner for kvinderne i svenske Sävehof. Men fra denne sæson er han tilbage i Frederiksberghallen i spidsen for København Håndbold. Søndag indledte København Håndbold slutspillet med et nederlag mod Ikast. Og fredag aften gælder det Team Esbjerg på udebane i Dokken. Kæmpe opgaver for et hold, der har spillet en god sæson, men som har haft svært ved at udfordre de tre store hold i ligaen. Vi satte Rasmus Overby stævne for at tale om ligaen og hans første sæson i København Håndbold. Det blev også
-
International håndbold med Rasmus Boysen #7 – Slutspil og historisk tætte ligaer i Europa
19/04/2023 Duration: 01h45minSammen med Rasmus Boysen tager vi hver måned pulsen på de internationale ligaer og turneringer. Vi optog en tirsdag aften, samtidig med at håndbolden bare drønede afsted med tætte kampe og store overraskelser. Vi er nemlig nået det punkt i sæsonen, hvor det hele spidser til. I Frankrig, Portugal og ikke mindst Tyskland kan vi se frem til historisk tætte opgør om mesterskabet. Vi giver dig det helt store overblik med Rasmus Boysen her. Der var rigtig meget at tale om. Her er et overblik over udsendelsen: 00:00 00:00 Indledning og de største oplevelser i den forgangne måned 06:17 De 10 største ligaer i verden 12:40 Den tyske Bundesliga - pokal Final4, topstrid og kampen i bunden 36:50 Den franske liga - tre tophold og masser af danskere 46:45 Liga Asobal i Spanien - Barca mestre og imponerende niveau af bl.a. Granollers 53:43 Portugal - de tre ‘fodboldklubber’ kæmper indædt om mesterskabet 59:30 Sverige - drama i en gammel hal og spændende semifinaler forude 1:09:05 Ungarn, Nordmakedonien, Slovenien, EHF,
-
Jagten på sandheder #8: Klog på slutspillet med Peter Bredsdorff og Henrik Møllgaard
17/04/2023 Duration: 01h17minSlutspillet er i gang. Og det kom i gang med en hæsblæsende afslutning i Esbjerg og tætte, spændende kampe. Men hvad kendetegner egentlig slutspillet? Og hvordan kan data fra grund- og slutspil gøre os klogere på alt det, der venter? Hver måned har vi Henrik Møllgaard og Peter Bredsdorff-Larsen med os i jagten på sandheder i håndboldens verden. I denne måneds udgave havde vi også inviteret Anders Guldbrandt fra Systemaric med os - godt bevæbnet med data fra grund- og slutspil. Vi indledte med en fortsat undren over fænomener i håndboldens verden. Denne gang i en særlig slutspilsversion. Og derefter dykkede vi ned i alt det, der kendetegner et slutspil. Gæster: Peter Bredsdorff-Larsen, Henrik Møllgaard og Anders Guldbrandt Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland*
-
Kvinde special: Status på det danske landshold i et VM-år - med Kasper Andersen
13/04/2023 Duration: 01h09min2023 er et VM-år for kvinderne. Og VM spilles på hjemmebane i Boxen i Herning. Forberedelserne er i gang. Tirsdag aften spillede de danske håndboldkvinder landskamp i Royal Arena i København. Dén kamp bruger vi som afsæt for en special om det danske kvindelandshold. En slags midtvejsevaluering med vores ekspert Kasper Andersen, før det i efteråret for alvor går løs for det danske kvindelandshold. Der var mange glade danskere i Royal Arena. Til en historisk begivenhed for det danske kvindelandshold, hvor der fra arrangørerne virkelig blev gjort en indsats for at vise de danske håndboldkvinder frem for nationen. Herefter er der et halvt år til holdet mødes igen op mod VM i december. Vi bruger begivenheden i Royal Arena til at tage temperaturen på landsholdet på vej mod VM. Vi spørger blandt andet: Hvor står de danske EM-sølvvindere netop nu? Hvad skal holdet udvikle på? Og hvem skal med i den danske VM-trup? Lyt med, når vi foretager en slags midtvejsevaluering med Kasper Andersen. Gæst: Kasper Anders
-
Herre update: Status inden slutspillet med Jesper Fredin og Sonni Larsen
11/04/2023 Duration: 01h29minHerrernes sæson bevæger sig nu hen mod en spændende kulmination. Grundspillet blev færdigspillet onsdag før påske. Nu venter slutspil og kvalifikation til ligaen. Det er nu, det hele kulminerer. Og det er nu, vi samler op på det hele med Jesper Fredin og Sonni Larsen. Hvad har vi set i grundspillet? Hvem og hvad har gjort indtryk på os? Og hvad skal vi glæde os til i slutspillet? Der var utroligt meget at tale om. Så her er et overblik over udsendelsen: 00:00 Intro 08:19 Afslutningen på grundspillet 15:42 Generelt om holdene i grundspillet 33:40 Tendenser i spillet 45:29 De spillere, der har gjort indtryk 1:02:45 Slutspillet og de to puljer 1:10:30 Duellen mellem Aalborg og GOG Gæster: Sonni Larsen og Jesper Fredin Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland*
-
Biblioteket: Et talentmiljø i verdensklasse med Kristoffer Henriksen
04/04/2023 Duration: 01h16minHvad er egentlig de optimale rammer for udvikling af håndboldtalenter? Hvordan ser det optimale miljø ud? Og hvad kan vi lære om børne- og ungdomshåndbold fra den nyeste forskning indenfor talentmiljøer? Alt det giver professor Kristoffer Henriksen sit bud på her. Hans bog ”Talentudviklingsmiljøer i verdensklasse” er blevet en bestseller, og få har som han været med til at præge diskussionen om talentudvikling. Blandt andet spiller hans tanker en rolle i DHF’s nye talentstrategi. Hør ham her i en samtale om, hvad håndbolden kan lære fra forskningen om de optimale rammer for talentudvikling. Gæst: Kristoffer Henriksen Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland*
-
Bossword: Trine Nielsen og den første sæson som sportsdirektør i Odense Håndbold
30/03/2023 Duration: 55minTrine Nielsen har været en del af håndbolden hele sit liv. Nu er hun i gang med sin første sæson som sportsdirektør i Odense Håndbold. En hektisk sæson hvor hun har skullet ansætte ny cheftræner, og hvor Odense helt som forventligt er med fremme i alle tre turneringer, nu hvor vi nærmer os afgørelsen og kulminationen på sæsonen. Vi mødte Trine Nielsen i hallerne i Gudme. Omkring os vrimlede det med glade håndboldbørn. Som et billede på den glæde ved håndbolden, der stadig driver Trine Nielsen. Hør om hendes første sæson som sportsdirektør. Om situationen i Odense Håndbold - og om den spændende afslutning på sæsonen, som starter i weekenden med pokal Final Four. Gæst: Trine Nielsen Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland*
-
Kvinde update: Afslutning på ligaen og europæiske drømme – med Martin Albertsen og Kasper Andersen
24/03/2023 Duration: 01h18minKvindernes sæson er nu ved at nå sin kulmination. Grundspillet blev færdigspillet onsdag. Nu venter slutspil og europæiske slutkampe. Det er nu, det hele kulminerer. Hvad har vi set i grundspillet? Hvad skal vi glæde os til i slutspillet? Og hvordan ser det europæiske overblik ud? Vi talte det hele igennem med Martin Albertsen og Kasper Andersen. De var meget positive oven på grundspillets afslutning. Og oven på en sæson hvor det danske landshold og de danske klubhold står meget stærkt. Som vanligt meget på hjerte. Her er en oversigt over programmet: 00:00 Intro og velkomst 12:33 Afslutningen på grundspillet 16:56 Generelt om grundspillet og de spillere, vi har lagt mærke til 41:27 Ligaens fremtid – struktur og jævnbyrdighed 50:51 Et blik på slutspillet og de to puljer 55:30 1. division 1:03:20 European League (Ikast og Nykøbing) 1:06:38 Champions League (Esbjerg og Odense) Gæster: Martin Albertsen og Kasper Andersen Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland* Fotos: Kr
-
Kristian Kristensen: "Hvad er egentlig meningen med håndbold?"
17/03/2023 Duration: 01h11min“Det kommer til at stikke af”, sagde Kristian Kristensen inden vi begyndte at optage. Og lige præcis dét er grunden til, at vi gerne besøger cheftræneren i KIF Kolding. Det her blev en samtale om den dramatiske redning af Kolding sidste år og frem til den nuværende sæson, hvor Kristian Kristensen og hans hold ligger godt til i ligaen. Men også om situationen lige nu, hvor KIF Kolding skal ud i de fire sidste kampe i grundspillet for at kæmpe om at komme ind i slutspillet med point. I anden halvdel af samtalen handlede det om den aktuelle diskussion om talentudviklingen i dansk idræt og de aktuelle sager om offentlige vejninger og det psykiske arbejdsmiljø på de danske ungdomslandshold. Kristian Kristensen var ungdomslandstræner på kvindesiden i årene 2005-2008. Han var undervejs ansvarlig for årgangen 1990 og 1991 med spillere som Trine Østergaard, Stine Jørgensen, Lotte Grigel, Maria Fisker, Sarah Iversen, Simone Böhme, Anna Sophie Okkels og Mia Rej. Vi startede med at tale om Jyllands-Postens afdækn
-
Bossword: Kenneth Sahlholdt gør klar til version 3.0 i Nykøbing
13/03/2023 Duration: 58minI januar tiltrådte Kenneth Sahlholdt posten som direktør i Nykøbing Falster Håndbold. En klub han har været en del af i 13 år. Som træner, assistent og nu direktør. Klubben er fortsat med i alle tre turneringer og bliver ved med at sætte sit præg på dansk håndbold. Men hvor skal Nykøbing hen? Hvad er visionen? Og hvad er det med Nykøbing Falster, der fortsat motiverer Kenneth Sahlholdt og så mange omkring klubben? I Nykøbing Falster bliver de ved med at udfordre rammerne for kvindehåndbolden i Danmark. En klub der aldrig har været bange for at tænke nyt. Og en klub der har formået at bringe stolthed til hele Lolland-Falster. Nu er Nykøbing og Sahlholdt klar til at tage de næste skridt. I august står en helt ny arena klar og drømmene i Nykøbing er fortsat store. Mød Kenneth Sahlholdt her og hør om de næste skridt for Nykøbing. Gæst: Kenneth Sahlholdt Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland*
-
International håndbold med Rasmus Boysen #6 – European nights med de bedste fans i Europa
10/03/2023 Duration: 01h21minSammen med Rasmus Boysen tager vi hver måned pulsen på de internationale ligaer og turneringer. Denne gang var humøret højt ved udsigten til store “european nights” og muligheden for at se Italien, Grækenland og Færøerne ved et kommende EM. Vi ser frem til en vanvittig europæisk uge i både European og Champions League. Vi er omkring den tyske Bundesliga og bundstriden i Sverige. Og meget, meget mere. Rasmus Boysen var i sædvanlig stærk form i denne månedlige update fra den internationale håndbold. Og der var som vanligt meget på hjerte. Her er et overblik over udsendelsen: 00:00 Indledning og “European nights” 09:52 European League, Skjern Håndbold og Skanderborg Aarhus 23:21 Champions League, GOG, Aalborg, Kiel og meget mere. 39:20 Den tyske Bundesliga 45:21 Sverige, Norge og Island ….. og Kielce-nyt 1:04:30 Top 5 over fans i klubhåndboldens verden Gæst: Rasmus Boysen Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland*
-
DHF’s nye talentstrategi – med talentchef Søren Skaastrup Frydendal
08/03/2023 Duration: 01h06minI denne uge offentliggjorde Dansk Håndbold Forbund en ny talentstrategi. Strategien dumper lige ned i en tid, hvor der er stort røre og diskussion om talentudvikling og eliteidræt. Og på et tidspunkt hvor både kvinde- og herrelandsholdet står historisk stærkt. Hvad er strategien? Hvad skal den løse? Hvilke forandringer er der på vej? Og hvorfor er der overhovedet brug for en ny talentstrategi, når det går så godt på A-landsholdene lige nu? Det spurgte vi DHF’s talentchef Søren Skaastrup Frydendal om. I en samtale, hvor vi også kommer ind på den øjeblikkelige sag om vejninger og de unge spilleres trivsel. Gæst: Søren Skaastrup Frydendal Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland*