Mediano Håndbold

  • Author: Vários
  • Narrator: Vários
  • Publisher: Podcast
  • Duration: 548:16:09
  • More information

Informações:

Synopsis

Mediano Håndbold er Danmarks nye håndboldmedie. Vi laver masser af podcast med profiler, temaer og aktuelle debatter på podcast. Tryk abonnér og få besked lige så snart, der er en ny udsendelse klar. Tjek også håndbold.nu

Episodes

  • VM Special #5: Biblioteket - Fra glade amatører til Jernhårde Ladies

    02/12/2021 Duration: 01h18min

    I anledning af VM i Spanien 2021 har vi været lidt i Mediano Biblioteket for at finde en lille ting frem til jer. Det er en udpræget opfattelse at tidsregningen for dansk kvindehåndbold begynder med VM-slutrunden i '93 og den første medalje i Ulrik Wilbek-epoken. Opturen begyndte imidlertid flere år forinden, da daværende landstræner Ole Eliasen udpegede Wilbek som sin assistent og u-træner. Her stiftede han bekendtskab med det mest talentfulde kuld af unge kvinder, som Danmark indtil da havde set. Sammen smøgede de ærmerne op og tog på en fantastisk rejse sammen. Dette er historien om en lille gruppe mennesker, der trodsede alle odds og blev hele nationens darlings. I studiet: Thomas Ladegaard og Johan Strange Udsendelsen er præsenteret af Sparekassen Kronjylland

  • VM special #4: "De skal tro på det nu" - optakt til VM i Spanien

    01/12/2021 Duration: 01h31min

    Det er 1. december, og i dag starter VM i håndbold i Spanien. Det er 25. gang, at kvinderne skal spille om verdensmesterskabet, og Jesper Jensens danske hold står med gode kort på hånden med en efterhånden erfaren trup og en fremragende lodtrækning i turneringen. Vores to faste eksperter på kvindesiden, Kasper Andersen og Martin Albertsen, guider os til slutrunden i denne store optakt til VM i Spanien. Vi havde primær fokus på det danske hold, og på hvad der skal lykkes for Danmark i slutrunden. Vi talte truppen igennem, 5:1 og 7 mod 6 varianter og Jesper Jensens ledelsesstil. Men det blev også undervejs til en samtale om den danske selvforståelse, og om den mentale opgave der venter hele teamet omkring det danske landshold. VM-slutrunden får deltagelse af hele 32 nationer. Så det er nok ikke forkert at forvente en uhyre ujævn start med kampe med store forskelle. Vi var ikke skarpe på Puerto Ricos startopstilling. Til gengæld fik vi talt om Rusland, Frankrig, Norge, Sverige og Holland. Samt sat nogle o

  • Motivation Special – Nikolaj Jacobsen med glæden og fællesskabet som afgørende motivationsfaktorer

    28/11/2021 Duration: 01h31min

    Med to VM-titler har landstræner Nikolaj Jakobsen allerede indskrevet sig som en af håndboldens helt store trænere. Titlerne har givet ham en ro, og han er stadig drevet af glæden ved spillet og det sammenhold, man får i et fællesskab med andre mennesker. Vi mødte Nikolaj Jacobsen hjemme på et solbeskinnet Thurø – og sammen med familiens hund Alvin. Det blev til en samtale om de overvejelser, han gør sig som leder for det måske bedste danske landshold nogensinde. Det handler bl.a. om, hvordan man kan finde den ekstra motivation på et landshold, der ofte mødes midt i en presset hverdag. Hør om hvordan han og teamet forsøger at skabe de rammer, der giver overskud og glæde - og medaljer til dansk håndbold. Mød landstræner Nikolaj Jacobsen i en samtale om motivation - og alt det der driver ham. Udsendelsen er sponsoreret af pensionsselskabet Velliv - og er en del af en serie om motivation og arbejdsglæde.

  • VM Special #3: Jesper Jensen i stort interview inden VM

    21/11/2021 Duration: 01h04min

    På en blæsende aften ved havnen i Esbjerg satte vi landstræner Jesper Jensen stævne til en samtale forud for VM i Spanien. Det skete i Sparekassen Kronjyllands afdeling i Esbjerg foran et inviteret publikum. Det blev en samtale, hvor vi kom tæt på Jesper Jensens overvejelser om sit team, sine spillere, VM-slutrunden og den opgave, der venter i december. Denne gang foregår det langt væk fra Corona-boblen i Herning, og Jesper Jensen tager afsted til Spanien med et skadesfrit hold og til en turnering, hvor det danske hold har fået en uhyre gunstig lodtrækning. Men hvad arbejder han med på holdet? Hvor står de inden VM? Og hvad kan vi forvente af holdet i december? Mød Jesper Jensen her. Gæst: Jesper Jensen Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland*

  • Strange og Ladegaard #20: Synger Magdeburgs pris forbi en skraldespand i Aalborghallen

    15/11/2021 Duration: 59min

    Endnu en gang kaster Strange & Ladegaard sig naivt og hovedkuls ud i den seneste måneds begivenheder i håndboldens verden med kommentarer og personlige idiosynkrasier. Det her er udsendelsen hvor der bliver skudt fra mange retninger. Vi skal tale Anja Andersen og DIF's 125 års jubilæum. Vi fortæller noget af historien om SC Magdeburg. Vi kommer forbi en håndboldpersonlighed, der "har lige så lidt at skulle have sagt i dansk håndbold som den skraldespand, der står oppe i Aalborghallen.” Endelig uddeler de to værter månedens SoMe anbefaling til en svensk legende og humørbombe. Medvirkede: Thomas Ladegaard og Johan Strange *Udsendelsen er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland*

  • VM Special #2: Louise Burgaard - en eftertænksom "ja-hat" er klar til VM

    11/11/2021 Duration: 47min

    Da hun var en helt ung, talentfuld spiller ville hun være Karabatic, Balic og Katrine Fruelund - alt sammen på én gang. Viljen og idealerne har altid været der hos Louise Burgaard. Hendes drøm har altid været at blive professionel håndboldspiller. I ti år har hun været en del af det danske landshold. Og har været med under op- og nedture. I 2016 var batterierne tomme. Nu lever og spiller hun i franske Metz og har i den grad fundet både glæden og spillet. Louise Burgaard er både erfaren og eftertænksom. Hun har med sin egen podcast “Atleter uden filter” sat nye standarder for samtalen om eliteidræt. I denne samtale med Mediano Håndbold får vi et indblik i hendes tanker og overvejelser inden VM i Spanien. Gæst: Louise Burgaard Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland*

  • VM Special #1: Lars Jørgensen og protokollen frem mod VM i Spanien

    05/11/2021 Duration: 58min

    Den 2. december tager de danske håndboldkvinder fat igen med en VM-slutrunde i Spanien. I denne uge blev 16 navne til VM-truppen udtaget. Vi mødte assistentlandstræner Lars Jørgensen i Sparekassen Kronjyllands afdeling i Køge. Til en snak om truppen, slutrunden, spillet og arbejdet som assistent på det danske landshold. Han er kendt som herrernes helt store forsvarsgeneral. Siden 2017 har Lars Jørgensen været assistent på det danske kvindelandshold og danner nu sammen med Jesper Jensen det trænerteam, der skal forsøge at bringe de danske kvinder tilbage til den absolutte verdenstop. Op til EM på hjemmebane 2020 arbejdede han og holdet med at optimere en række processer omkring holdet. Både omkring spillet og måden holder er sammen på. Men også omkring en meget præcis protokol omkring kampene, der skal sikre optimale betingelser for holdets præstationer. Hos Sparekassen Kronjylland siger man: ”Vi mener, at det er tiden, vi investerer, der gør forskellen.” I denne samtale taler vi om, hvad det er, Lars

  • Ulrik Wilbek: Om sport, politik, håndbold, ledelse - og alt midt imellem

    02/11/2021 Duration: 52min

    Tirsdag den 16. november går danskerne til valgurnerne. Borgmestre og kommunalbestyrelser skal møde vælgerne efter fire år. Rundt omkring i landets kommuner er idrætspolitik og kulturtilbud en del af den politiske samtale. Sport er på den politiske dagsorden som aldrig før, og håndbold er samtidig blevet en del af den kulturpolitiske debat. Derfor tog vi til Viborg og mødte byens borgmester Ulrik Wilbek. Til en samtale om håndbold og politik ..... og meget, meget mere.. Han har vundet det meste som både herre- og kvindelandstræner. I 1988 flyttede han til Viborg og gik ind i den proces, der bragte Viborg HK mod foreløbigt fjorten danske mesterskaber og tre Champions League titler. I de sidste fire år har han været borgmester i domkirkebyen, og om fjorten dage venter endnu en 'finale', når stemmerne skal tælles op på valgnatten, og konstitueringer skal på plads. Hør Ulrik Wilbek fortælle om sport og politk. Om håndbold og ledelse. Og alt det ind imellem.. Gæst: Ulrik Wilbek Vært: Thomas Ladegaard *U

  • Spillerportræt: Lasse Andersson om at finde motivationen, når det ser sortest ud

    25/10/2021 Duration: 45min

    Vi har været i Berlin for at tale med Lasse Andersson om at være mest motiveret, når det ser allermest sort ud, og om at finde håndboldlykken i Europas storbyer. Det er en samtale om at finde den daglige motivation, og om hvordan han kom tilbage efter flere alvorlige skader, der truede med at sætte hans karriere i stå. Lasse Andersson stod i januar 2021 i en hal i Cairo på toppen af verden. Tilbage på det danske landshold med guldmedalje om halsen og som verdensmester i håndbold. Men vejen dertil har været usædvanlig lang og krævende for den Lasse Andersson. Igennem en lang periode gennemgik han i sin klub FC Barcelona et sandt skadeshelvede, der truede med at stoppe hans karriere, næsten før den for alvor var kommet i gang. I fjorten dage efter hans seneste operation sad han på sin altan i Barcelona og bare kiggede ud i den catalanske himmel. En periode hvor der virkelig skulle graves dybt, og hvor han undervejs måtte tage det ”time for time”. Nu er han på toppen i den tyske Bundesliga i håndboldklub

  • Ekstra optagelse: Morten Stig Christensen i samtale med Thomas Ladegaard om håndboldens fremtid

    14/10/2021 Duration: 25min

    Før EM-kvalifikationskampen mellem Danmark og Østrig den 7. oktober talte vores redaktør Thomas Ladegaard med DHF-formand Morten Stig Christensen om håndboldens fremtid. Det skete foran et medlevende publikum inviteret af Sparekassen Kronjylland. Vi har fået en lydoptagelse fra samtalen, som vi bringer her. Det er en optagelse fra rummet, så der er publikum og tallerkener. Men der er også gode pointer og overvejelser fra DHF-formand Morten Stig Christensen om den fremtid, han ser for dansk håndbold. Medvirkede: Morten Stig Christensen, Thomas Ladegaard og et medlevende publikum Udsendelsen er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland

  • Trænerportræt: Jesper Houmark om talentudvikling, satsning i Fredericia og den danske liga

    04/10/2021 Duration: 55min

    Han har været med til at føre Fredericia HK fra 1. division til nu at være en seriøs kandidat til slutspillet i HTH ligaen. Efter denne sæson takker han af som cheftræner i Fredericia. Vi mødte Jesper Houmark hjemme på Vejle Idrætsefterskole til en samtale om hans filosofi som træner, om hans hold, sæsonen og fremtiden. Før sæsonen fik han tilgang af en række markante profiler. Men også et hold, som vores ekspert Jesper Fredin inden sæsonen omtalte (med et glimt i øjet) som “8 stykker med leverpostej”. Det er en bred trup, og den tilgang tror Jesper Houmark vil bære langt i en lang sæson. Hør ham fortælle om at holde gang i en stor trup med konkurrence om pladserne, om livet på VIES og hans fremtid som træner. Men også om en sæson, hvor Fredericia HK skal tage nye skridt tilbage mod toppen i dansk håndbold. Gæst: Jesper Houmark Vært: Thomas Ladegaard * Udsendelsen er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland *

  • Erik Veje Rasmussen: "Det næste kapitel"

    01/10/2021 Duration: 56min

    Konkurs i Aarhus, identitet, skønheden i det jugoslaviske 3:2:1 forsvar, maleri, kausalitet, kunst og lederens fremmeste opgave som at beskytte medarbejderne mod lederen selv. Det er blot nogle af de emner, vi kom ind på i denne samtale. Tilbage i februar 2020 besøgte vi Erik Veje Rasmussen. Den samtale er fortsat en af de mest populære på Mediano Håndbold. Erik Veje Rasmussen er en ganske særlig stemme i dansk håndbold og idræt. Vi kopierede et koncept fra det desværre hedengangne Radio 24-7 og tog til Aarhus igen og optog “Det næste kapitel”. Efter konkursen i Aarhus Håndbold er Erik Veje Rasmussen for første gang i mange år ikke længere cheftræner i den danske liga. Maleriet fylder nu mere i hans hverdag, og Erik Veje er fortsat på vej mod nye udfordringer. Hans blik på håndbolden, ledelse og tilværelsen er imidlertid ikke blevet mindre skarpt eller mindre originalt. Her skriver vi “Det næste kapitel” med Erik Veje Rasmussen. Gæst: Erik Veje Rasmussen Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er sponsor

  • Biblioteket #7 med Erik Veje Rasmussen

    27/09/2021 Duration: 01h14min

    Fra vores efterhånden store bibliotek kommer her en særlig udsendelse med Erik Veje Rasmussen. Podcasten med Erik Veje Rasmussen er fortsat en af de mest aflyttede i Mediano Håndbolds historie. Og vi bringer den her som en optakt til noget, der er på vej. Vi optager nemlig i denne uge "Det næste kapitel" med Erik Veje Rasmussen. #mereerik Vært: Thomas Ladegaard Gæst: Erik Veje Rasmussen Udsendelsen er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland

  • Strange og Ladegaard #19: ”Ikke alt det her fine Københavnerpis”

    23/09/2021 Duration: 01h23s

    Strange & Ladegaard er tilbage. I formatet med kommentarer og personlige observationer oven på endnu en måned i håndboldens verden. Det her er udsendelsen hvor både store og små ting bliver vendt. Fra Champions League, udkørte spillere, over spilledragterne i ligaerne og til et opslag om en U13 pige kamp. Og så får vi også lige vendt en timeout med ”Københavnerpis” i Aarhus. Denne gang havde Johan Strange og Thomas Ladegaard så meget (forskelligt) på hjerte, at du med tidskoderne her kan navigere i en times udsendelse. 00.22 Indledning og opstart efter Corona - også for dommerne. 10:40 Indtryk efter starten på ligaerne. Overraskelsker, store sejre og Jan Leslie og Guðmundur Guðmundsson tilbage i Danmark. 22:40 Månedens røffel går til klubber, der fyrer deres trænere efter tre kampe. 26:00 Mediano Fashion: Spilledragter i ligaerne. Vi taler om de flotteste - og knapt så flotte - dragter i de danske ligaer. 33:20 Hvordan vi taler OM og ikke MED hinanden i håndboldens verden. Med afsæt i et Facebook-o

  • Camilla Andersen: "De aner ikke hvad de er oppe imod"

    20/09/2021 Duration: 01h52s

    Flid, fight og viljen til at vinde kendetegner stadig Camilla Andersens hverdag. Som ejerleder i rejsebranchen var dét kvaliteter fra hendes liv som håndboldspiller, hun helt naturligt kunne trække på under Corona. Hun har vundet de fire store: OL, EM, VM og Champions League. Nogle af dem flere gange. Hun er i Sportens Hall of Fame. Hun har stadig rekorden for flest mål på det danske landshold, og rekorden for flest mål i en dansk ligakamp. I mange år efter hendes afsked med landsholdet ved OL i 2000 forsøgte hun forsvinde lidt fra håndbolden og offentlighedens søgelys. Men i de senere år er hun vendt tilbage til håndbolden som ekspert på DR. Vi mødte Camilla Andersen til en samtale om både fortid og nutid. Om legen med bolden og det selvværd, hun fandt i en håndbolhal. Om opvæksten i Virumhallen og det tidlige skifte til udlandet. Om at være midt i offentlighedens søgelys som homoseksuel. Om landsholdet, OL-finalerne og et liv med håndbold. Vi har mødt en af dansk håndbolds allerstørste spillere og p

  • Børne- og ungdomshåndbold #11: Ungdomsforsker Søren Østergaard deler ud

    10/09/2021 Duration: 43min

    Søren Østergaard er en af de vigtigste stemmer i den offentlige samtale om rammerne for børn og unges idrætsliv. I denne samtale deler han ud. Af sin viden og af den nyeste forskning. Men også af sine erfaringer som mangeårig træner og aktiv i foreningslivet. Søren Østergaard er centerchef på Center for Ungdomsstudier. Han har en ph.d. i teologi fra Københavns Universitet om forandring i spændingsfeltet mellem tradition og kontekst. I denne samtale fortæller Søren Østergaard om de rammer, der gælder for børn og unges tilværelse. Om konsekvenserne for børne- og ungdomshåndbolden. Og om den store rolle forenings- og idrætslivet kan spille for børn og unge. Gæst: Søren Østergaard Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland*

  • Herreliga optakt: HTH herreligaen 2021/22 med Jesper Fredin og Sonni Larsen

    01/09/2021 Duration: 01h39min

    Det er blevet efterår og HTH herreligaen brager nu i gang. Efter en historisk stærk sæson for dansk herrehåndbold ser det ud som om, at der kan være endnu mere i vente i den kommende sæson. Vi samlede vores faste eksperter Jesper Fredin og Sonni Larsen og talte hele sæsonen igennem. Hvordan kommer den nye sæson i den danske herreliga til at se ud? Hvilke hold er blevet styrket? Hvem kan udfordre Aalborg Håndbold? Og hvilke profiler skal vi glæde os til at se i den kommende sæson? Vores eksperter Jesper Fredin og Sonni Larsen kastede sig ud i at tale om den historisk store danske liga på 15 hold. Undervejs nåede vi at komme forbi alle hold. Fra top til bund. Og fra øst til vest. Nogle mere end andre. Men alle med en stor forventningens glæde. Læn dig tilbage til vores store ligaoptakt og nyd en god og lang håndboldsnak. Gæster: Sonni Larsen og Jesper Fredin Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland*

  • Børne- og ungdomshåndbold #10: Status efter sommerens ungdomsslutrunder

    31/08/2021 Duration: 01h03s

    Når det er sommer, ligger turneringerne stille. Men sommer er også tid for de store ungdomsslutrunder. Derfor er det nu tid for at gøre status på sommerens slutrunder. I Dansk Håndbold Forbunds kontorer i Brøndby mødte vi Bo Tolstrup, som er talentansvarlig på drengesiden og Flemming Dam Larsen, der er talentansvarlig på pigesiden og landstræner for U17-landsholdet. To optimistiske talentansvarlige der kunne se tilbage på en sommer med meget godt spil, tætte slutrunder og dårlige maver. Men som også ser positivt på den plads de unge, danske talenter får i de to ligaer, der starter i disse dage. Gæster: Bol Tolstrup og Flemming Dam Larsen Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland*

  • Kvindeliga optakt: Bambusa kvindeligaen 2021/22 med Kasper Andersen og Martin Albertsen

    22/08/2021 Duration: 01h10min

    Bambusa kvindeligaen starter med et brag mellem Esbjerg og Viborg den 31. august. Mange store profiler er kommet til den danske liga, og langt de fleste hold ser stærkere ud i forhold til forrige sæson. Det ligner kort og godt en sæson med hård kamp om placeringerne i alle dele af ligaen. Vi satte os ned over en frokost på Teater Bodega i Aarhus med Kasper Andersen og Martin Albertsen og talte holdene, trænerne, profilerne og hele sæsonen igennem. En liga hvor der på forhånd tegner sig tre ‘lag’ - og en skarp konkurrence indenfor lagene om medaljer, slutspil og nedrykning. Det her er Mediano Håndbolds store ligaoptakt. Gæster: Kasper Andersen og Martin Albertsen Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland*

  • Strange og Ladegaard #18: Danser med geder

    18/08/2021 Duration: 56min

    OL i Tokyo var en stor oplevelse. De danske herrer viste, at de godt kunne sætte to store slutrunder sammen i træk. Og skønt man kan ærgre sig over finalen, var der også stolthed over sølvmedaljerne i en turnering, der også bragte Egypten op blandt de nationer, vi kommer til at regne med i fremtiden. Strange og Ladegaard har selvsagt optur over Krumbholz og Karabatic. Mens de er knapt så begejstrede over de norske kvinder, der undervejs fik brokket sig over bolde og dommere på deres vej væk fra den olympiske finale. Strange og Ladegaard er formatet, hvor vores værter giver deres subjektive ‘take’ på de seneste begivenheder i håndboldens verden. Værter: Thomas Ladegaard og Johan Strange *Udsendelsen er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland*

page 15 from 25