Radio Information

  • Author: Vários
  • Narrator: Vários
  • Publisher: Podcast
  • Duration: 226:44:39
  • More information

Informações:

Synopsis

Information Podcast. Den mindst ringe i dine ører. Ugemagasinet Radio Information giver dig det bedste og vigtigste fra ugen.

Episodes

  • En bette historietime om Dagbladet Informations forhold til NATO

    25/03/2022 Duration: 47min

    I denne uges Radio Information taler Rune Lykkeberg om den klemme, som Vesten paradoksalt er endt i, efter at det viste sig, at Rusland ikke bare sådan kunne indtage Ukraine. Og for at blive klogere har han spurgt den britiske historiker Adam Tooze. Ulrik Dahlin er også dykket ned i historien. I dette tilfælde er det vores egen her på avisen. For hvordan har Dagbladet Information egentlig forholdt sig til Danmarks medlemskab af NATO. Dahlin gik i arkiverne, og det bragte faktisk et par overraskelser med sig. Blandt andet er dette det tætteste, avisen på lederplads nogensinde har været på at anbefale en udmelding af NATO: »Det er trist, at man end ikke overvejer en diskussion om fortsat NATO-medlemskab. For Portugal. Eller for Danmark.« 1970’erne skuffer lidt her, er vi enige om.  Sidst, men ikke mindst, så er det natten mellem søndag og mandag dansk tid at årets oscarstatuetter uddeles. Filmredaktør Christian Monggaard er på besøg til en snak om en pris i krise – og så vover han igen pelsen og forudser et par

  • Rune Lykkeberg om at forhandle med en atommagt

    18/03/2022 Duration: 43min

    Bombardementerne af Kyiv blev intensiveret i denne uge, og situationen i havnebyen Mariupol beskrives som en humanitær katastrofe. Imens meldte avisen Financial Times fremskridt i fredsforhandlingerne, og flere eksperter mener, at der er grund til optimisme. Rune Lykkeberg er i studiet til en snak om alle de dilemmaer, der opstår, når man skal søge et kompromis med en modstander som Vladimir Putin. Og så har filmredaktør Christian Monggaard set en film om en mand, der kender Putins skrupelløshed alt for godt: den russiske systemkritiker og oppositionspolitiker Alexej Navalnyj. Dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX begynder i næste uge, og en af de film, de viser, er den nye dokumentarfilm af Daniel Rohers ’Navalny’. Manden, der troede, at man kunne blive så kendt, at man var i en slags sikkerhed. Det viste sig at være helt forkert, erkender han med et skævt smil. I kan også høre journalist Louise Drivsholm kommentere på regeringens længe ventede sundhedsreform. Den når vældig vidt omkring, men forsømmer en af de

  • Det er smukt, at Danmark tager imod ukrainske flygtninge – så hvorfor efterlader det en dårlig smag i munden?

    11/03/2022 Duration: 44min

    I denne uges Radio Information vender vi blikket lidt hjem og ser på et par af de afledte effekter som krigen i Europa har haft i den danske debat. Noget forbløffende er sket i dansk politik: Et bredt flertal i Folketinget annoncerer nu, at Danmark hjertens gerne tager imod flygtninge – når der tale om ukrainere på flugt fra den russiske invasion. Og det er godt. Kun godt. Men hvorfor efterlader det så alligevel en lille bismag af smykkelov og børneliv på Sjælsmark i munden på mange af os? Indlandsredaktør Anton Geist er i studiet. Og vi bliver ved de store hjemlige skred, der er sket i halen på den russiske invasion. For pludselig må virksomhederne navigere i en offentlig opinion, der ikke længere accepterer, at man må adskille forretning og politik. Og de lytter efter. For eksempel må vi have os en optur over, at Jysk har lukket sine butikker, men fortsætter med at give deres russiske ansatte løn. Sidst, men virkelig ikke mindst, har jeg besøg af min kloge kollega Anita Brask Rasmussen, der i ugen har an

  • Radio Information: Kan oligarkerne stækkes, og hvor står det globale syd?

    04/03/2022 Duration: 37min

    Forleden hørte jeg i fjernsynet sætningen »Nu skal vi jo også passe på, at det ikke bliver for nuanceret.« Sagt af en voksen mand i ramme alvor til en anden ditto, der hverken lo eller opponerede. Velkommen til Radio Information på en uge, hvor der er mere brug for nuancer end nogen som helst anden uge, jeg kan komme i tanke om.  Blandt andet argumenterer Rune Lykkeberg for, at krigen kan åbenbare en ny alliance mellem Vesten og det globale syd. Og måske er det netop de afrikanske lande, der kan få Kina med på vognen. Mathias Sindberg har set på oligarkernes magt og mulighed for at ramme Putin gennem målrettede sanktioner mod dem. Det er er der delte holdninger til, men én ting synes der at være konsensus om: De russiske rigmænds uhindrede adgang til London er ovre. Og måske kan det brede sig. Sidst men ikke mindst taler jeg med vores korrespondent i Berlin, Mathias Sonne. Han skrev en leder i onsdagens avis, hvor han stillede nogle af de svære spørgsmål. Blandt andet det her: Hvad er klogt, rigtigt og

  • Rune Lykkeberg om Vestens dilemmaer i Ukraine

    25/02/2022 Duration: 41min

    I denne uges Radio Information taler chefredaktør Rune Lykkeberg om Vestens dilemmaer i forhold til krigen i Ukraine og om, hvilke huller man skal undgå at falde i som avis, når man skal dække en konflikt med så meget på spil og så mange følelser knyttet til.

  • Konsekvenserne af nedlukningen, ny sæson af ’Borgen’ og nye våben mod Polen og Ungarn

    18/02/2022 Duration: 43min

    I ugens Radio Information har vores videnskabsjournalist Louise Drivsholm sat sig for at svare på spørgmålet: Blev kuren mod corona værre end sygdommen?Det mener flere eksperter og organisationer nemlig. For coronanedlukningerne har været et forstørrelsesglas på problemerne i vores sundhedsvæsen: Uligheden i sundhed er stigende, og børn og unges mistrivsel er forværret. Vi har også hul igennem til Tore Keller i Paris. Onsdag afgjorde EU-Domstolen, at EU kan sætte hårdt mod hårdt over for Polens og Ungarns overtrædelser af de såkaldte retsstatsprincipper, ved at fratage dem tilskud for milliarder. Det er dog ikke uden risici – blandt andet kan et angreb på Ungarn give Viktor Orbán gode kort på hånden kort før det ungarske valg – så spørgsmålet er nu, hvor hurtigt EU-Kommissionen vil samle bolden op, og hvor hårdt, de tør kyle den videre. Og så skal vi selvfølgelig tale om den nye sæson af tv-serien Borgen.Anita Brask Rasmussen er glad. For med temaet Grønland, Danmark og naturressourcerne er der smidt i gr

  • Europa og Putin, ’Du som er i himlen’ og optur over, at Danmark er cool igen

    11/02/2022 Duration: 36min

    Et meget langt bord med en fjollet lille blomsteropsats er blevet billedet på et skifte i Europas attitude overfor Rusland. Det blev nemlig ugen, hvor de store magter i Europa, Tyskland og Frankrig, med hvert sit temperament, meldte sig aktivt ind i kampen for at nedtrappe konflikten med Rusland. Mathias Irminger Sonne er igennem fra Berlin. Og gør sig også et par tanker om, hvordan man dækker en konflikt der til dels også er et politisk bluff-spil.  Lone Nikolajsen har været i biffen og set den nye danske film ’Du som er i himlen’ og hun er begejstret. Tea Lindeburg debuterer som spillefilmsinstruktør med ’Du som er i himlen’, som er en gennemført filmatisering af romanen ’En dødsnat’ fra 1912. Ikke mindst er 16-årige Flora Ofelia Hofmann Lindahl fremragende i hovedrollen som gårdmandsdatteren, hvis mors niende fødsel viser sig at være livsfarlig.  Begejstret er Rune Lykkeberg også. Denne gang over, at Danmarks omdømme i verden igen er af den frække frihedssøgende slags efter at regringen ophævede coronare

  • Hvorfor har klimaet ikke et 9/11?

    04/02/2022 Duration: 50min

    Filosof og idéhistoriker Hans-Jørgen Schanz døde fredag den 28. Januar. Han var »den klogste mand i Århus«, dengang Rune Lykkeberg voksede op i samme by, og blev senere helt definerede for den måde, chefredaktøren tænker om moderniteten. Rune kommer i studiet og har en optur over, at vi har delt tid med Hans-Jørgen Schanz. Læs også Mikkel Thorups fremragende nekrolog her.  De fleste kan huske, hvor de var, da World Trade Center blev angrebet, eller da Berlinmuren faldt. Men hvem kan huske, dengang iskappen Larsen B knækkede, eller da koncentrationen af CO2 oversteg 400 andele per million? Vi mangler en fælles erindring om de store begivenheder i klimaforandringernes historie – og det har gjort det svært at handle i fællesskab, siger forskere. I denne uge er det 20 år siden, at Larsen B kollapsede. Otto Lerche kommer i studiet og fortæller.  Lone Nikolajsen har set Spencer – den nye film af instruktør Pablo Larraín om prinsesse Diana og tre juledage fra helvede i 1991. Og nu må du ikke affeje den på grund

  • DF’s generationsopgør, pandemiens ophør og The Lost Leonardo

    28/01/2022 Duration: 49min

    Skønt 41-årige Morten Messerschmidt kun er 293 dage yngre end den slagne hovedkonkurrent Martin Henriksen – og selv om Messerschmidt fik fuldtonet støtte fra partiets grand old woman, 74-årige Pia Kjærsgaard – havde han stort set samtlige af de yngste partisoldater bag sig, da han med lidt over 60 % af de delegeredes stemmer vandt formandsposten i Herning i søndags. Og det var svært at finde en under 50, der ikke havde stemt på ham. For der er et genertionsopgør i gang i DF, faktisk partiets første. Lars Trier Mogensen er i studiet. Christian Monggaard er også i studiet og har et bud på, hvad vi skal gå i biografen og se – lige om lidt helt uden bind og pas – nemlig The Lost Leonardo: En forrygende dokumentarfilm, der fortæller om, hvordan verdens dyreste maleri Salvator Mundi blev verdens dyreste maleri. Og om en kunstverden, der er drevet af alt muligt andet end kærlighed til kunsten. Og mens vi sidder der i mørket, omgivet af fremmede mennesker, kan vi glædes over, at det var os selv, der bestemte, at nu

  • Alt for mange hybridbiler, russisk optrapning og Bidens første år

    21/01/2022 Duration: 37min

    Før du eventuelt bliver vred: Det kan godt være, at du har en hybridbil, som kun kører på el, kildevand og kærlighed. Og det er jo skønt. Det er bare desværre ikke sådan, de fleste gør, og derfor har EU valgt, at bilerne ikke skal karakteriseres som ”grønne” efter 2026. Alligevel giver Danmark stadig store skatterabatter på køb af pluginhybrider, og det betyder, at der ved årsskiftet var indregistreret knap 80.000 - flere end partierne bag aftalen havde som målsætning for 2030. Derfor skal ordningen laves om, skrev Information i en leder i denne uge. Det taler vi med vores klimamedarbejder Martin Bahn om. Og så er det i denne uge et år siden, at Joe Biden blev indsat som præsident. Hvad er hans sejre, hvor store er hans nederlag, og er det faktisk USA, der er i stykker og ikke Biden, der har fejlet? Rune Lykkeberg gør status. Det blev også en intens forhandlingsuge for alle parterne i og omkring konflikten ved Ukraines grænser. Samtidig rykkede russiske styrker også ind i Belarus. Hvad skal vi lægge i det?

  • Det racistiske Udkantsfrankrig, vores fælles coronafremtid og prins Andrews mislykkede forsøg på at sno sig udenom sexanklager

    14/01/2022 Duration: 49min

    Édouard Louis kæmper indædt mod den racisme, han i Frankrig opfatter som institutionel, han taler dunder mod politikere, der fra elfenbenstårne forringer vilkårene for arbejderklassen, og han støtter bevægelsen De Gule Veste. Han taler med ømhed og omsorg om den klasse, der var ved at tage livet af ham selv. Bodil Skovgåed Nielsen har mødt den unge franske forfatter i Paris i anledning af at hans nyeste roman er udkommet på dansk med titlen ’en kvindes forvandling’. Efter at have skrevet om sin barndom, sin voldtægt og sin far, er turen nu kommet til Louis’ mor.  Bodil Skovgåed Nielsen introducerer hans forfatterskab.  Kristian Villesen er også et smut forbi for at tale om, hvordan forskerne spår, at cononavirus vil udvikle sig post-omikron. Det kan gå meget forkellige veje. Tror du mon på den historiebaserede, den evolutionære eller den, der mener at vi med de sidste to års amokmutationer i baghovedet, skal forberede os på hvad som helst?  Rune Lykkeberg er igennem på Skype til en optur over, at det ikke

  • Nyliberalismen er død! – og denne gang er det rigtigt

    07/01/2022 Duration: 50min

    I Danmark kan vi være tæt på tæt på flokimmunitet. Og i det lys virker det paradoksalt, at vi herhjemme tester som aldrig før. Vores videnskabsredaktør, Louise Drivsholm, kommer i studiet og fortæller.   Og så skal vi tale om nyliberalismen. Kan I huske den? For vi har sagt det før, men vi gør det igen: NU er nyliberalismen stendød. Ingen vinder længere valg på at tale om de åbne markeder, ingen påstår længere, at ulighed er prisen for vækst, eller at skattelettelser til de rigeste med tiden vil trille nedad. Men hvad kommer i stedet for? Det ser Information på i en ny serie. Udlandsredaktionens Mathias Sindberg kommer i studiet med en lille nekrolog. Lone Nikolajsen er her også. Hun har set den hypede dommedagskomedie Don’t Look Up, som hun synes er en svag samtidssatire baseret på en dårlig analyse. Lyt med – og så kan du jo bagefter beslutte, om vi bare skal sige, at Lone har set den for os. Til gengæld lyder det, som om man skal læse Michel Houellebecqs nye roman, Anéantir, der udkommer på dansk til ef

  • ’Langsomme samtaler’ flytter kanal

    06/01/2022 Duration: 01min

    Rune Lykkeberg har en servicemeddelelse til dig: Som faste lyttere nok vil vide, så interviewer Rune Lykkeberg hver onsdag nogle af samtidens største tænkere og intellektuelle superstjerner i podcasten ’Langsomme samtaler, der sætter verden sammen’. Hidtil har man kunnet lytte til podcasten i Radio Informations feed. Men fra og med denne uge vil podcasten udelukkende være at finde i sin egen podcastkanal.  Hvis du vil være sikker på at få næste afsnit, kan abonnere på ’Langsomme samtaler, der sætter verden sammen’ i Apple Podcasts, Android, Spotify eller hvor du nu ellers lytter til dine podcast.  Du kan bare klikke her.

  • Nytårsspecial: Vi ser tilbage på 2021 – et vildt år i verden

    30/12/2021 Duration: 01h03min

    Tror vi stadig på den grønne omstilling globalt? Er Donald Trump ved årets afslutning hovedpersonen i amerikansk politik? Og hvordan skal man se den nye tyske regering som en ny begyndelse for Europa? Bo Lidegaard og Rune Lykkeberg gør status over 2021 og minder hinanden om fejlslagne forudsigelser.

  • Julespecial: Vi kårer årets bedste film og serier og ser frem mod 2022

    23/12/2021 Duration: 43min

    Det er den tid på året, hvor vi normalt valfarter i biograferne for at se årets julefilm. Men nu er biograferne lukket, for smittetallene stiger, og december måned tegner mere og mere til at blive en dårlig genindspilning af en gyserfilm, ingen gider at se. Men hverken virusmutationer eller biografnedlukninger skal forhindre os i at kigge tilbage på det filmår, vi netop har lagt bag os. Tværtimod. For med de nye restriktioner kommer vi formentligt bare til at tilbringe endnu mere tid foran flimmeren den kommende tid, og den slags kræver forberedelse – i hvert fald hvis det skal gøres ordentligt. Derfor er denne julespecial af Radio Information viet til en gennemgang af de bedste film og tv-serier fra 2021. Filmredaktør Christian Monggaard og filmkritiker Lone Nikolajsen gæster programmet og nominerer hver en kandidat til Årets serie, Årets udenlandske film og Årets danske film – hvorefter en dybt subjektiv og højst ukvalificeret lægmandsdommer af en vært uddeler pebernødder for præstationerne.

  • Langsomme samtaler: Moderne politik virker ikke mere – det er nu, vi skal give magten til de unge

    22/12/2021 Duration: 47min

    Vi står for enden af en lang politisk historie, som har gjort os friere, rigere og mere trygge end nogen andre i historien. Men vi skal ifølge den britiske historiker og forfatter David Runciman også træde ud af den historie, bruge vores fantasi og skabe nye former for politik, hvis vi skal løse de kolossale problemer, som vores historie har skabt. 

  • Universets undergang, Støjbergs rettergang og optur over coronaindsatsens fodsoldater

    17/12/2021 Duration: 48min

    En dag langt ude i fremtiden, måske det bliver på en tirsdag, vil det sidste menneske og det sidste dyr trække vejret for sidste gang. Solen vil brænde ud og blive til en lille hvid dværg – og hvis vi venter længe nok, vil også resten af universet gå under i en stille, kosmisk klynken. Nogenlunde sådan forudsiger Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen altings endeligt i deres store naturvidenskabelige serie, som finder sin egen afslutning i netop denne weekend. Igennem hele 2021 har de fortalt om naturvidenskabens største opdagelser, og den ene halvdel af duoen gæster studiet til en snak om arbejdet bag. For hvordan gaber man overhovedet over et pensum på flere hundrede års viden? Hvordan formidler man det, så folk gider at læse med? Og giver det overhovedet mening at fremskrive universets undergang, når man dårligt nok kan stole på en vejrudsigt? Og der er mere på programmet. For selv om en rigsretssag måske ikke syner af meget, sådan målt med evighedens målestok, så var det ikke desto mindre ugens he

  • Langsomme samtaler: Vi har ikke brug for dommedagsporno. Sandheden er slem nok, som den er

    15/12/2021 Duration: 46min

    Situationen for vores planet er alvorlig, men vi er ikke fortabte, fortæller den verdensberømte amerikanske klimaforsker Michael E. Mann i denne samtale om klimakrise, dommedagsporno, kapitalisme og at være midt i kampen for klodens overlevelse.

  • Årets kunstskandale, kritik af Dansk Naturfredningsforening og optur over Merkels exit

    10/12/2021 Duration: 44min

    Tidligere i år stak kunstneren Jens Haaning af med en halv million kroner, som Kunsten Aalborg havde givet ham for at lave et bestillingsarbejde til en ny udstilling. »Værket er, at jeg har taget deres penge,« sagde han og leverede i stedet en blank tavle tilbage til museet med titlen Take the money and run. For det var det, han havde gjort. Haanings stunt blev årets helt store skandale på den danske kunstscene. Men hvilke andre begivenheder tegnede kunståret 2021? Informations kunstredaktør Maria Kjær Themsen har sammensat sin personlige top-ti-listeog gæster programmet for at fortælle om de vigtigste. De tæller blandt andet en rasende debat om vores koloniale fortid og … noget så sjældent som en glædelig nyhed. Hvad den går ud på, må du lytte med for at høre. Og så kigger vores utrættelige klimamedarbejder Martin Bahn forbi studiet. Han har i ugens løb set nærmere på Dansk Naturfredningsforening, der tilsyneladende ikke rigtig kan finde ud af, hvilket ben den skal stå på i den grønne omstilling. På sin eg

  • Langsomme Samtaler: Quentin Skinner voksede op under anden verdenskrig. Krisen i dag er meget værre

    08/12/2021 Duration: 44min

    I denne langsomme samtale med Rune Lykkeberg fortæller den verdensberømte britiske idéhistoriker Quentin Skinner, hvorfor vi har misforstået frihed og hvordan man bruger historien til at genåbne nutiden.

page 10 from 15