Radio Information

William Shakespeares drama er en fælles fortælling for vores kultur. Hans stykker er sjove, spændende og dramatiske. Og man bliver altid klogere, når man ser vores egen verden reflekteret på hans scene. Hen over sommeren taler Rune Lykkeberg med med skuespillere, instruktører, en oversætter, en kritiker, en minister og forskere fra Danmark og udland om ti af Shakespeares væsentligste stykker. ’Hamlet, Prins af Danmark’ er et stykke om hævn, genfærd, krig og kongemord. Men det er ifølge indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad også et stykke om det helt grundlæggende spørgsmål i politik, som stadig i dag hjemsøger ham selv og hans parti

William Shakespeares drama er en fælles fortælling for vores kultur. Hans stykker er sjove, spændende og dramatiske. Og man bliver altid klogere, når man ser vores egen verden reflekteret på hans scene. Hen over sommeren taler Rune Lykkeberg med med skuespillere, instruktører, en oversætter, en kritiker, en minister og forskere fra Danmark og udland om ti af Shakespeares væsentligste stykker. Birgitte Hjort Sørensen har spillet Shakespeare på den fineste scene i London med de største stjerner. Hun fortæller her om rigdommen i Shakespeares vers, om at finde både musikken og meningen i replikkerne og om tragedien ’Coriolanus’, som iscenesætter en ultimativ konflikt mellem overklassen og folkemasser, den aristokratiske leder og de ordinære borgere.

William Shakespeares drama er en fælles fortælling for vores kultur. Hans stykker er sjove, spændende og dramatiske. Og man bliver altid klogere, når man ser vores egen verden reflekteret på hans scene. Hen over sommeren taler Rune Lykkeberg med med skuespillere, instruktører, en oversætter, en kritiker, en minister og forskere fra Danmark og udland om ti af Shakespeares væsentligste stykker. Vi er i dette tredje afsnit nået til den verdensberømte amerikanske Shakespeare-forsker James Shapiro. Han fortæller om ’Julius Cæsar’, og hvorfor Shakespeare er den største dramatiker i USA: »Hans stykker er fulde af vold, race, intolerance, udstødelse og grundlæggelse af fællesskaber ved at holde andre ude – ligesom vores historie de seneste årtier«.  

Når det bliver sommer, folk går på ferie, og der bliver så stille og roligt i landet, at man kan tænke på verdenssituationen igen, er det en tradition på Radio Information, at jeg tager en tur på landet og taler med Bo Lidegaard om hele verdenssituationen i hans sommerhus på Vestsjælland. Jeg tager de spørgsmål med, som for mig er de sværeste i dag, og stiller dem til min forhenværende chef og nuværende gode ven. Hvordan skal vi forholde os til, at Europa for at forsvare sin humanisme og et samarbejde, der bygger på menneskerettigheder og demokrati, lader folk drukne i Middelhavet og børn vokse op under rædselsfulde forhold i lejre? Hvordan skal vi forholde os til Kina, som er et brutalt regime, der sender minoriteter i store arbejdslejre, undertrykker sine egne borgere og presser Vesten til at afstå fra kritik, men som vi også er helt afhængige af at samarbejde med, hvis vi skal undgå de værste klimaforandringer? Er konklusionen efter krigen i Afghanistan, at vi skal leve med, at Taleban overtager landet

Niels Brunse har de seneste tredive år oversat samtlige Shakespeares 39 stykker til dansk. Han fortæller her om sit liv med Shakespeare og præsenterer stykket ’Stormen’, som ender på en forhåbning: Må alle de ting, vi har gjort mod andre mennesker i kraft af den magt, vi har fået eller tiltaget os … må det blive os tilgivet.

Jeg ved ikke med dig, men når jeg læser vores litteraturanmelder Tue Andersen Nexø udpege noget som »det mest nyskabende og interessante«, der findes på tv lige nu, så skal jeg se det. Denne gang betyder det så, at jeg skal se fem sæsoner af en tegnefilmsserie om en skør og fordrukken videnskabsmand og hans 15-årige barnebarn, der rejser rundt mellem galakser, hvor pizzaer bestiller telefoner som take away og har myrer i øjenene. So be it. Femte sæson af ’Rick and Morty’ er netop udkommet på HBO, og det kalder på en hyldest af fjolle-serien, som Nexø kalder: »et utroligt morsomt lærestykke i eksistentiel rædsel«. Men vi skal naturligvis også tale om de vigtige ting, der sker i vores egen galakse. Blandt andet om sygepejerskestrejken. Den helt store skurk i debatten om det kønsmæssige løngab er jo tjenestemandsreformen. Men hvad var det nu, den gik ud på? Louise Drivsholm tager os tilbage til 1969. Og prøver også at svare på et spørgsmål, der har naget mig: Hvad tjener en sygeplejerske egentlig? Og så komm

For instruktøren Katrine Wiedemann er der en kæmpe håbefuldhed i at arbejde med en sort tekst som Shakespeares stykke ’Kong Lear’. Tilværelsen er fortvivlende, men i den dybeste fortvivlelse er der også hele tiden sprog. Det vigtige er for hende, at der findes tekster, som sætter ord på det sorteste og det mest barske i livet. Katrine Wiedemann er den første i Informations sommerserie om vejen til Shakespeare

Den indiske forfatter Amitav Ghosh fortæller i denne samtale med Rune Lykkeberg, hvorfor det er en katastrofe, at debatten om klimaforandringer har været præget af videnskabsfolk og bureaukrater fra Vesten, og hvordan det er europæernes tragedie, at verden bliver ødelagt af kopier af dem selv.

I mandags blev den svenske statsminister Stefan Löfven væltet ved en mistillidsafstemning, som den første svenske statsminister nogensinde. Den konkrete anledning var et forslag om liberaliseringen af loven om huslejefastsættelse, som støttepartiet Vänsterpartiet ikke kunne acceptere. Onsdag trak Centerpartiet så forslaget tilbage, så i princippet kunne Löfven samle pjalterne sammen og danne regering igen. Men er det realistisk? Jeg taler med vor mand i det svenske, Lasse Skou Andersen, om den aktuelle udvikling, og med Enhedslistens tidligere strateg og nu kommentator her på avisen, Pelle Dragsted, der kender Vänsterpartiet og dets dilemmaer indgående. Chefredaktøren har en datter, der denne uge fik huen på som så mange andre unge, der gjaldede glade i gaderne, så man skulle være et seriøst dumt svin for ikke at være glad med dem. Han er derfor med på en linje ude fra et på alle måder fejrende sommerkøbenhavn, hvor han i disse dage har en kæmpe optur over fælleskabet. Det var nok ikke sket, havde vi ikke v

Bye Bye Bibi. Israel har fået ny regering og ny premierminister – ja, faktisk hele to. I søndags måtte Benjamin Netanyahu erkende sit nederlag, da Israels parlament, Knesset, stemte den nye regering igennem med stemmerne 60-59. 12 år lange som premierminister blev det til. Og hans afgang har potentiale til at løse en række af de hårdknuder, som han har skabt i israelsk politik, mener Lasse Ellegaard. Det er nemlig en ny generation, der overtager magten, og til trods for, at den nye premierminister, 49-årige Naftali Bennett fra højrefløjspartiet Yamina, er både religiøs og selvudnævnt højreradikal, er han også pragmatiker og står i spidsen for en regering, der også rummer det yderste venstre. Spændende bliver det. Hør med! Også når kulturredaktør Katrine Hornstrup Yde hylder den animerede dokumentarfilm Flugt af Jonas Poher Rasmussen. Den handler om hans ven Amin og dennes flugt fra Afghanistan som dreng. Og om en hel masse andet. Og efterlader vores anmelder med »et hjerte tungt af kærlighed« 

Filosof Avishai Margalit har levet hele sit liv i Israel. I denne langsomme samtale med Rune Lykkeberg fortæller han om sin ungdoms drømme for Israel, om håbløsheden efter endnu en konflikt med Hamas – og om hvorfor der alligevel er håb.

Er forskningsfriheden truet i Danmark? Det er det store spørgsmål i halen på den fejde om politisk indblanding i dansk forskning, som for tiden udspiller sig. I forrige uge slog et flertal i Folketinget fast, i en politisk vedtagelsestekst, at politik ikke må forklæde sig som forskning, men også, at politikerne ikke må blande sig i, hvad der forskes i og hvordan. Men hvis det bare er det, der står, hvorfor har flere tusindvis af forskere så skrevet under på et åbent brev, der kræver, at regeringen trækker støtten til teksten tilbage. Vi ser også angreb fra andre sider. Bl.a. har Bæredygtigt Landbrug lagt sag an mod en kritisk forsker.  Louise Drivsholm kommer i studiet og fortæller om brevets kontekst. Og vi har premiere på et helt nyt format, som vi har valgt at kalde Kernebegreberne i klimadebatten forklaret naturvidenskabeligt af folk, der heller ikke vidste, hvad det betød i går! – ja, PR-afdelingen er gået på ferie. De næste 5-6 uger vil mine to nyligt oplyste kolleger, Mikkel Vuorela og Johanne Pontopi

David Rehling er død. 72 år gammel og efter kort tids sygdom. Og hvis Radio Information ikke skulle rydde fladen for ham, skulle den ikke ryddes for nogen. Rune Lykkeberg har skevet nekrologen og kommer i studiet for at fortælle om miljøforkæmperen, debattøren og landets bedste lederskribent. Og et fandens godt selskab. Lad os give vores allerede savnede David Rehling de sidste ord: »Jovist, som allerede de gamle romere konstaterede: ’Døden er vis, kun timen er usikker’. Forvisningen om døden kan også være trøst: Det får dog en ende alt sammen – på et eller andet tidspunkt. Gennem mine egne levede 70 år er jeg nået frem til, at viden om livets skrøbelighed er en tilskyndelse til at få mest muligt ud af det. Som Mogens Brandt skriver i forordet til en af sine kogebøger: ’Det drejer sig ikke om at leve længere, men om at leve mere.’ Når man passerer de 60, er det ikke panikken, der skal gribe en, men beslutsomheden: Hvad er det, du vil med resten af dit liv? For nogle er det tid sammen med familien eller g

Den amerikanske forsker Carl Hart begyndte egentlig at undersøge narkotika for at bekæmpe stofferne i det amerikanske samfund. Men han opdagede, hvordan befolkningen af politikere og populærkultur er blevet ført bag lyset – nu forsvarer han retten til at tage stoffer og opfordrer den amerikanske offentlighed til at droppe den pubertære fremstilling af narkotika. Det fortæller han om i denne langsomme samtale med Rune Lykkeberg.

Marshall Ganz blev dannet af kampen for borgerrettigheder i 1960’erne, han var med til at lave den bevægelse, der gjorde Obama til præsident, og nu hjælper han med at skabe sociale bevægelser over hele verden. I denne langsomme samtale fortæller han sin egen historie, om hvorfor de progressive har brug for åndelighed og religion, og hvorfor det er utroligt svært at få en social bevægelse til at blive en succes.

Nu skal du høre, hvor galt det kan gå, når de bedst sælgende bøger i dansk litteraturs historie skal laves til film – også selvom de viser sig at være blandt de mest sete i dansk films historie. Med over 700.000 solgte billetter hver er de første fire Zentropa-producerede filmatiseringer af Jussi Adler-Olsens Afdeling Q-serie alle blandt årtusindets ti mest succesfulde danske biograffilm. Men én, hvis mening vejede tungt, var ikke fan. Jussi Adler-Olsen har ved flere lejligheder ytret sin utilfredshed med filmatiseringerne, som ifølge forfatteren har misforstået bøgernes univers. Derfor solgte han i 2016 filmrettighederne til de sidste seks bøger til Nordisk Film, så Marco Effekten, der har premiere i denne uge, er med helt nye folk (og penge) i ryggen. Journalist Jesper Olsen fortæller historien, og filmredaktør Christian Monggaard vurderer resultatet. Og se, så blev det en vild og god uge for klimaet. I hvert fald skete der hele tre ting, der vil trække de fossile energi giganter i en grønnere retning. I

Den verdensberømte sociolog Anthony Giddens fortæller i denne langsomme samtale om klimaforandringer, pandemien, den globale kapitalisme, forandringerne i vores hverdagsliv og det politiske opbrud. Og hvordan det hele hænger sammen i en total forandring af vores liv, samfund og natur, som er en større transformation end noget, nogen andre generationer har oplevet: »Ingen mennesker har nogensinde oplevet det, som vi gennemlever lige nu. Jeg vil sige, at vi lever i udkanten af historien«, forklarer han: »Vi er på vej mod et helt afgørende punkt. Vi har klimaforandringer, men vi har også alle forandringerne i hverdagslivet, som handler om køn, seksualitet og race. Det er lige så vigtigt. Det forekommer mig, at det er dybe transformationer af verden, som har skubbet os ud over kanten«.

Vi starter med ugens gode nyhed. For det er bestemt glædeligt, at regeringen har besluttet at hente 14 danske børn og deres tre mødre hjem fra lejrene i det nordøstlige Syrien. »Hvis ikke det var sket, kunne situationen hurtigt have udviklet sig endnu mere katastrofalt – både for børnene og for regeringens moralske habitus,« skriver indlandsredaktør Anton Geist i en leder. Men forløbet har også været dybt forstemmende, skriver Anton Geist. »Sagen om børnene i lejre vidner om en fuldkommen forrået politisk kultur«. Lyt med til slut i programmet, hvor han vil uddybe. Og så skal vi tale om en ny rapport fra det Internationale Energi Agentur (IEA). For mens det snart er svært at opdrive en klimaforsker, der tror på det, så konkluderer IEA, at vi faktisk kan leve op til Parisaftalen - hvis der er politisk vilje. Og hvis vi faktisk lykkes med at få de teknologier på plads, der nu er under udvikling. Jørgen Steen Nielsen kommer i studiet og fortæller. Og så skal vi tale om COVID-19-vaccine til børn. Skal, skal i

Siden psykisk vold blev gjort strafbart for to år siden, er kun ganske få blevet dømt efter den nye paragraf, viser en ny rapport fra Danner. Det vidner om, at bevisbyrden er sværere at løfte end i sager om fysisk vold, og at sagerne kræver en anden tilgang til efterforskningen, mener fagfolk. Moderne Tiders Line Vaaben kommer forbi Radio Information og fortæller om det. Og om sagen med ”Heidi” og ”Jesper”. Jesper slog aldrig Heidi, men det ville hun ønske, at han havde gjort, sagde hun under retssagen i Nykøbing Falster. Det ville have været bedre, end at han hele tiden sagde til hende, at hun ikke var noget værd. En anden lov af nyere dato, der skal beskytte blandt andet unge kvinder, virker til gengæld. Problemet er, at den straffer den forurettede part yderligere. En bestemmelse i udlændingeloven siger, at et ungt menneske, der ikke er statsborger, og som er sendt på genopdragelse i over tre måneder, mister sin opholdstilladelse i Danmark. Det vil et flertal i Folketinget nu ændre, og det sker efter, at

Fremover skal du høre Langsomme samtaler om verdenssituationen i podcastens egen kanal. Søg på ‘Langsomme samtaler’ i din podcastafspiller. Grace Blakeley er britisk økonom og voksede op i en tid med nedskæringer, finanskapitalisme og en venstrefløj, der kun ville bevare og forsvare. I dag er hun med til at forme en ny venstreorienteret bevægelse og har i to bøger leveret en række forslag til, hvordan man gennem reformer, nye institutioner og adgange til medbestemmelse realiserer en demokratisk socialisme.