Dorthe Chakravarty

”Tro ikke at gammel dansk mad var særlig spændende,” siger museumsinspektør Gitte Behr, når hun viser rundt i køkkenerne i Hjerl Hedes gamle landsbyhuse. Den åbne ild fra 1500-tallets ildsted blev med tiden spærret inde i 1800-tallets jernkomfur, men først ved indgangen til 1900 fik danskerne med komfur og kødhakkemaskine en madkultur, der minder om den, vi kender i dag.

Danskerne fik travlt med at købe tætningslister og holde øje med benzinmåleren i 1970’erne, hvor oliekrisen satte sit præg på hverdagen. Energiforbruget tog en drejning op gennem 1950’erne, og nye boligformer og transportmåder gjorde danskerne langt mere energikrævende end de tidligere havde været. Mogens Rüdiger er historiker på Aalborg Universitet og netop nu er han ved at skrive en bog om danskernes hverdag og samspil med energi siden 1950’erne.

Få historierne om vikingetidens stærke kvinder, der gik direkte ind i magten og hvis liv skal trækkes ud af arkæologiske fund, skriftlige kilder og kig ind i myternes verden. Arkæolog Jeanette Varberg fortæller om sin kommende bog, hvor hun fortæller ikke bare nordisk historie, men verdenshistorie båret af et persongalleri, som de færreste nok kender.

I løbet af besættelsesårene skrev Henrik dagbog om sit liv og om sit sexliv. Historiker Thomas Oldrup fortæller om Henriks dagbøger og om, hvordan de fem års intensitet satte nye normer for sex, køn og kærlighed.

Næste gang du kommer til Asiatisk Plads på Christianshavn i København, så kig ekstra godt på de gamle bygninger og havneanlægget. Det hele gemmer på en fantastisk historie om den gang i 1700-tallet, hvor kinahandlen skabte enorme formuer og et broget folkeliv i byen. Historiker Benjamin Asmussen fortæller om den store handel og de folk, der drev den frem. Benjamin Asmussens phd kan læses her: https://www.cbs.dk/cbs-event-da/94/phd-defence-benjamin-asmussen-0 Den vil senere udkomme i bogform.

Historiker Karen Vallgårda og et hold af forskere går i år i gang med at undersøge familiehemmeligheder for at finde ud af, hvad de kan fortælle os om besættelsestiden, om psykisk sygdom og om adoptioner – og helt overordnet sige om mennesker, samfund og magt. Læs mere om projektet: https://cms.ku.dk/hum-sites/test/the-politics-of-family-secrecy

Birgitte Possing har lavet en kulturhistorisk scanning af de argumenter, der er blevet blevet brugt imod at give kvinder fremtrædende positioner i samfundet siden midten af 1800-tallet. Det er til at grine, græde og forfærdes over, men også, i følge forfatterne, til at ændre på, når vi kan se, hvilke mønstre, der ligger bag de mange argumenter.

Fra Rådhuspladsen i København fortæller byhistoriker Mikkel Thelle om byen, der har udviklet sig igennem flere generationer og sat tydelige spor i kulturen og naturen.

Guldtapet i stuen og en sommerlig frise i soveværelset var noget af alt det skønne og meget moderne, rigmanden Bernhard Hirschsprung havde at se på, da han i 1860'erne flyttede ind i herskabslejlighed i Brønnums Hus. Konservator Anne Jonstrup Simonsen har været med til at restaurere den gamle lejlighed, hvor de sjældne guldtapeter og frisen på mirakuløs vis har overlevet i 150 år. Hun fortæller om den overdådige møbelindretning på anden sal i København. Se billeder fra lejligheden på www.dorthechakravarty.dk under blog eller på www.annesimonsen.dk