Marketing Brief - Et Podcast Om Online Marketing

  • Author: Vários
  • Narrator: Vários
  • Publisher: Podcast
  • Duration: 150:32:01
  • More information

Informações:

Synopsis

Marketing Brief et podcast med konkrete tips, tricks og hacks til din online marketing. Halfdan og Emil er passionerede online marketing-nørder, og de deler ud af oversete, brugbare råd og egne erfaringer til gavn for den digitale marketer, der altid vil blive bedre. På 10 intense minutter pr. episode går Marketing Brief i dybden med mange forskellige, spændende aspekter af online marketing, som du helt sikkert vil blive inspireret af, så du kan forbedre din egen online marketing.

Episodes

  • EP #017: Hvordan og hvorfor du skal bruge Zapier

    17/02/2017 Duration: 07min

    Vi elsker Zapier. I episode #017 af Marketing Brief taler Halfdan og Emil om, hvordan de bruger Zapier i hverdagen og hvorfor du skal bruge det. Vi har ingen aktier eller affiliate aftaler med Zapier. Det handler simpelthen blot om et kærlighedsforhold til et værktøj, som har gjort vores hverdag langt nemmere! Download episoden  

  • EP #016: 7 tips til at tage kontrol over dit online omdømme (med Ib Potter)

    15/02/2017 Duration: 12min

    Speciel episode med gæst: Ib Potter. Ib Potter er kendt som arrangøren af Danmarks største online marketing-konference MarketingCamp og som online marketing podcastens godfather takket være PotterCut. I episode #16 af Marketing Brief gennemgår Ib først Halfdans og Emils online tilstedeværelse - til stor overraskelse for de to - og kommer derefter med 7 stærke tips til at tage kontrol over dit eget online omdømme. Alt sammen på 10 (eller 12) minutter. Download episoden

  • EP #015: Vores tips til at opbygge en effektiv virksomhedskultur

    12/02/2017 Duration: 10min

    Download episoden Vi har alle 24 timer i døgnet, men nogle mennesker får bare mere ud af dem. I episode #015 af Marketing Brief taler Halfdan og Emil - med udgangspunkt i Obsidian Digital og Sleeknote - om hvordan de forsøger at skabe en effektiv virksomhedskultur. En kultur hvor arbejdstiden bruges effektivt og hvor du får noget fra hånden. Alle med medarbejdere kan få noget ud af denne episode.

  • EP #014: Facebook Lead Ads + E-mail Marketing = Guld

    08/02/2017 Duration: 10min

    Download episoden Med Facebook Lead Ads kan du skabe billige e-mailtilmeldinger. Med autoresponders og andre automatiserede e-mailflows har du mulighed for at modne en mulig kunde på vej til et køb. Til sammen er Lead Ads og e-mail marketing en sprængfarlig kombination. Halfdan og Emil bruger selv formaterne og deler ud af deres bedste tips til at få billige leads - og få mest ud af dem, når de er røget ind i den funnel. Vi taler om opsætning af annoncer, retargeting, synkronisering af lister - og meget mere på ku 10 minutter.

  • EP #013: Kunsten at få dine læsere til at konvertere på dine e-mails

    05/02/2017 Duration: 08min

    Download episoden Du har samlet en liste med interesserede, skrevet en e-mail og er klar til at udsende - og nu er det store spørgsmål: Hvad skal du gøre og skrive for at få modtagerne til faktisk at reagere på dine e-mails? I episode 13 af Marketing Brief deler Halfdan og Emil deres bedste tips til at få dine nyhedsbrevsmodtagere til faktisk at ragere på dine mails. Det handler om det vigtigste aspekt af online marketing: Konvertering.

  • EP #012: Konverteringsmåling og Content Marketing - Sådan måler du din succes

    02/02/2017 Duration: 11min

    Download episoden Med content marketing har du mulighed for at lade dit gode indhold tale - og konvertere dine kunder. Men hvis du alene måler på # af konverteringer fra en given kampagne, ser du ikke det overordnede billede og den værdi, content marketing er med til at skabe, men som ikke bliver realiseret her. I episode 12 af Marketing Brief taler Halfdan og Emil om, hvordan du måler værdien af content marketing - og hvordan du evaluerer dine egne kampagner.  

  • EP #011: Køb, salg og bytte af Facebook pixels - Bannerannoncering, bare bedre!

    01/02/2017 Duration: 09min

    Download episoden Din annoncekonto på Facebook har en pixel. Med denne sporingskode på dit website kan du spore og identificere dine besøgende som Facebook-brugere - og derved opsætte retargeting-kampagner med højt afkast. Men hvorfor nøjes med at køre retargeting til dine egne besøgende? Med ekstern retargeting, pixelbytte og køb og salg af pixels kan du annoncere til andres besøgende, når sporingskoden er indsat. I episode 11 af Marketing Brief taler Halfdan og Emil om, hvorfor det er smart - og hvordan du gør. Læg i øvrigt mærke til, hvor mange pixels, der er installeret på MarketingBrief.dk. Practice what you preach! ;-)

  • EP #010: Content upgrades - Genvej til en boomende e-mailliste

    30/01/2017 Duration: 08min

    Download episoden Med content upgrades kan du konvertere en større del af dine besøgende, end du er vant til fra slide-ins og pop-ups. Det hænger sammen med, at du med content upgrades giver værdi direkte relateret til indholdet, brugeren læser. En content upgrade kan være en masse templates i en artikel om Facebook annoncer, et udkast til en autoresponder i en artikel om e-mail marketing - eller måske lidt HTML og CSS i et indlæg om content upgrades som dette, der gør dig i stand til at lave din egen (meta!). I episode 10 snakker vi om vores bedste tips til content upgrades, og hvordan du får flest mulige tilmeldinger.

  • EP #009: De 10 vigtigste online marketing-trends i 2017 på 10 minutter

    29/01/2017 Duration: 08min

    Download episoden Online marketing er både fantastisk og forfærdeligt at arbejde med, for alting går så stærkt. I episode 9 af Marketing Brief kommer Halfdan og Emil med deres bud på, hvad der kommer til at præge 2017. Brug episoden til at danne dig et overblik over, hvad du skal holde øje med - og hvad der kommer til at betyde noget for din virksomhed lige om hjørnet. Som altid er du færdig om 10 minutter.

  • EPI #008: Sådan promoverer du dit indhold online (Emils outreach på steroider)

    28/01/2017 Duration: 11min

    Download episoden Outreach og at promovere dit indhold de rigtige steder er vejen både til besøgende, links og i sidste ende kunder. I episode 8 af Marketing Brief fortæller Emil og Halfdan, hvordan de promoverer deres indhold. For Sleeknote gælder det, at de bruger 20 % af tiden på at skrive indhold og 80 % på efterfølgende at promovere det - for indholdet er først noget værd, når det bliver læst.

  • EP #007: Om at skrive bedre indhold, folk gider at læse

    27/01/2017 Duration: 08min

    Download episoden Champagnen har først værdi, når den drikkes - sådan synger Kidd i nummeret 'Ryst Pagne'. De kloge ord kan også overføres til online marketing, hvor dine tekster først har værdi, når de bliver læst. I episode #7 af Marketing Brief kigger Halfdan og Emil på, hvordan du skriver tekster, folk gider at læse. Vi ser på kunsten at skrive gode indledninger, at bryde med designet og gøre det nemt for brugeren at skimme teksten - for det er sådan, internettet i dag fungerer. Episoden er for dig der arbejder med content marketing og skriver indhold til internettet.

  • EP #006: Vi afslører de 5 største fejl, vi har lavet med Facebook annoncering

    25/01/2017 Duration: 09min

    Annoncering på Facebook (og Instagram) er et fantastisk redskab .. når du kender det. Vi - Emil og Halfdan - er begge glade Facebook annoncører, men vi har også begge brugt et par år og mange 1000'e kroner på at lære de dumme fejl på den hårde måde. Her gennemgår vi 5 af de værste, så du slipper for at træde i vores syndige fodspor.

  • EP #005: Sorry - du er nødt til at bruge exit intent popups

    17/01/2017 Duration: 08min

    Download episoden Du kender dem - og du er sikkert også træt af dem: Exit Intent Popups. De bliver vist, når du gør mine til at forlade en side med et sidste, desperat forsøg på at soft-konvertere dig til en e-mail eller en Facebook-følger. Problemet er bare: De virker. Og de er kommet for at blive. Sleeknote er et af de værktøjer, du kan bruge til at lave exit intent popups og Emil fortæller om best practices til at bruge dem - og Halfdan om erfaringer med egne exit intent popups i forbindelse med bl.a. salg af digitale produkter.

  • EP #004: Er Likes på Facebook værd at bruge penge på i 2017?

    17/01/2017 Duration: 09min

    Download episoden Når du laver et organisk opslag (ikke-betalt) på din Facebook-side, er det kun en brøkdel af dine følgere, der kommer til at se det. Der er pladsmangel i dit news feed og det går ud over virksomheder. Facebook er - med andre ord - blevet et pay2play-medie. Men betyder det, at Likes (Synes godt om) ikke er noget værd længere? Nej, siger Halfdan og Emil - du skal bare vide, hvad du skal bruge dem til, og hvordan du samler dem billigt sammen. Hør EP #4 af Marketing Brief og lær, hvad du kan bruge Likes til i 2017, og hvordan du stadig kan tjene penge på dem.

  • EP #003: Advertorials - Genvej til links og omtale i landets store medier

    17/01/2017 Duration: 09min

    Download episoden Advertorials giver dig mulighed for at få dit budskab ud i nogle af landets største medier - Berlingske Business, Metroxpres, Ekstra-Bladet og mange flere - mod betaling. Hvad får du ud af at betale dig til omtale, hvad koster det - og hvordan gør du i praksis? Det tager vi fat i med episode #3 af MarketingBrief. Halfdan Timm benytter selv advertorials i forbindelse med særligt SEO og linkbuilding i Obsidian Digital, mens det for Emil Kristensen kan være en mulighed for at udbrede kendskabet til Sleeknote.  

  • EP #002: Effektiv outreach systematiseret som aldrig før

    17/01/2017 Duration: 10min

    Download episoden De fleste bruger den største del af deres tid på at skrive noget fantastisk indhold .. og så vente på, det bliver 'samlet op' og delt. Men ikke Sleeknote. Her bruger de 20 % af tiden på at lave deres indhold og 80 % på at promovere det. Deres outreach er isystemsat og kører artikel for artikel. Med outreach får de delinger og eksponeringer fra vigtige influencers, der giver flere signups til systemet og læsere på bloggen. Hør med i EP #2 af Marketing Brief for at lære, hvilke systemer Sleeknote bruger, hvordan de bruger dem - og hvilke resultater, de får ud af det.

  • EP #001: Effektiv arbejdsdag og høj produktivitet - Vores (aller)bedste tips

    17/01/2017 Duration: 11min

    Download episoden Mange timer på kontoret gør det ikke alene - du skal også være effektiv, når du er på arbejde. Forstyrrelser, sukker og dårlig søvn kan alt sammen bidrage til lav produktivitet, så du ikke føler, du når dine opgaver. Emil og Halfdan diskuterer i EP #1 af Marketing Brief, hvordan du sikrer en effektiv arbejdsdag, når dine opgaver og kan slappe af med god samvittighed, når du kommer hjem.

  • EP #000: Hvad er Marketing Brief?

    17/01/2017 Duration: 06min

    Marketing Brief er et nyt podcast med et nyt format. Dine 2 værter Halfdan Timm og Emil Kristensen opdaterer dig på kun 10 minutter på emner inden for online markedsføring, herunder leadgenerering, automatiseret markedsføring, sociale medier og meget mere. I episode 0 bruger vi 5 minutter på at fortælle, hvad Marketing Brief egentligt er - og hvem vi er. Hvis du gerne bare vil direkte til vores tips, tricks og hacks - så tag episode 1, 2 eller 3 her i stedet. God fornøjelse.

page 33 from 33