Mediano Håndbold

EM Special #5: Verdens bedste Sandra Toft er ikke færdig med at drømme med Danmark

Informações:

Synopsis

I vores femte special inden EM møder vi de danske kvinders måske største profil. Hendes spil ved VM-slutrunden i Japan var en af de største målvogterpræstationer for et dansk kvindelandshold nogensinde. Kort efter slutrunden blev hun også belønnet med titlen som verdens bedste kvindelige målvogter. Det var imidlertid et ringe plaster på såret efter at hendes store drøm om et OL blev knust for tredje gang. Men Sandra Toft er ikke færdig med at drømme om medaljer med Danmark. Hun har nu sin daglige gang i et Corona-ramt Frankrig, hvor hun tørner ud fra Brest i den franske liga og i Champions League. I denne samtale med Mediano Håndbold fortæller hun om hverdagen i Frankrig, om sin vej ind på det danske landshold og om de mange slutrunder, der har givet hende glæder og ærgrelser. Vi hører også om hendes forventninger til sig selv og det danske hold før det forestående EM på dansk jord. Gæst: Sandra Toft Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland*