Den Kreative Forretning

00 - Introduktion til 'Den Kreative Forretning' og lidt om Signe Sylvester

Informações:

Synopsis

Velkommen til episode 0 af 'Den Kreative Forretning - En business podcast for kunstnere og kreative'. Først og fremmest, tusind tak fordi du har valgt at lytte til denne her podcast. Det betyder alverden for mig, og jeg håber faktisk også, at den kommer til at betyde en hel del for dig – for det er nemlig min intention at hjælpe dig med at skabe et liv som kunstner og kreativ, der er både økonomisk bæredygtigt og meningsfuldt. Det her afsnit er lidt anderledes end de kommende afsnit. Det er det selvfølgelig, fordi det er det allerførste, og derfor primært har til formål at give dig en ide om, hvem jeg er, og hvad det er for en podcast, du skal i gang med at lytte til. Sådan en slags baggrunds podcast, så du ved, hvad du går ind til, og hvad du kan forvente af mig. Kort opsummeret er det her altså et podcast afsnit om podcasten selv og lidt om mig.