Den Kreative Forretning

02 - Design det liv du drømmer om og sæt de rigtige mål

Informações:

Synopsis

Det er sidst på året, og for mig er det altid et godt tidspunkt at stoppe op og evaluere, hvor jeg er, og reflektere over, hvor jeg gerne vil hen. Derfor handler episode 2 netop om, hvordan vi kan sætte mål, som rent faktisk hjælper os med at skabe det liv, vi drømmer om. Hvis du drømmer om at sælge dine kunstværker og gøre din hobby til et bæredygtigt virke. Eller hvis du vil tage din kreative virksomhed til næste niveau, så er det ekstremt vigtigt, at du gør dig nogle overvejelser over hvorfor, du vil det, og hvad du gerne vil opnå. Når vi sætter mål, øger vi vores chancer for succes, men det er en disciplin, man skal øve sig i, og ikke alle mål er gode mål. Så det er simpelthen dagens emne. Vi skal snakke om, hvorfor jeg er så stor fan af at sætte mål, vi skal snakke om, at ikke alle mål er gode mål, og til sidst har jeg også en tjekliste til dig, så du kan sætte dig nogle fantastiske, solide og motiverende mål, der kommer til at gøre 2018 til et år fuld af succesoplevelser.