Europa I Flammer

Fransk politiks Deep Purple indtager Europa-Parlamentet

Informações:

Synopsis

Denne uge har budt på fornemt besøg i Europa-Parlamentet i Strasbourg, hvor den franske Præsident Emmanuel Macron lagde vejen forbi. Mange af Parlamentets medlemmer var benovede i en grad, så de mindede om groupies til en Deep Purple koncert. Men var der overhovedet noget at bruge hans tale til? Det spørgsmål stiller vi Bendt Bendtsen fra Konservative og Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU. Vi skal også tale med Rasmus Nordqvist fra Alternativet. Nordqvist proklamerede nemlig tirsdag på internet-mediet, Altinget, at partiet vil føre en paneuropæisk valgkamp til Europa-Parlamentsvalget i 2019. Hvad det betyder og hvordan man gør det, ja, det kan du høre Rasmus Nordqvist’ svar på i denne uges udgave af Europa i flammer, hvor vi til slut stiller vi skarpt på kunstneres rettigheder og europæisk ophavsret. Der er nemlig ny lovgivning på vej, som skal balancere mellem kunstneres rettigheder til egne værker og digitale platformes brug af selvsamme. Vi har Anders Lassen, Direktør i KODA Danmark, med på telefon