Magtens Tredeling

Episode 153 - Det var sagen... om terror i Holbæk

Informações:

Synopsis

Afgørelsen fra Retten i Holbæk i maj, hvor en 16-årig dreng blev dømt skyldig i at have forsøgt at hverve en anden dreng til en terrororganisation, er baseret på et misforstået grundlag. Sådan lyder det fra adjunkt fra Juridisk Institut ved Syddansk Universitet, Nanna Grønning-Madsen. Til Tidsskrift for Kriminalret (TfK) har hun analyseret afgørelsen. Og hun finder, at byretten har misforstået forholdet mellem §114 og $114c i straffeloven. Ifølge Nanna Grønning-Madsen foretager byretten en vurdering af, at drengen ikke har haft konkrete planer om at planlægge eller foretage en terrorhandling. Og i den begrundelse ligger der ifølge Nanna Grønning-Madsen en præmis om at han skal have haft konkrete planer om en terrorhandling, hvilket ligger i §114. Og her er det hendes vurdering, at retten skulle have bruge §114c, stk. 3, da der her ligger krav om ukonkrete planer eller mere generelle planer. Medvirkende: Nanna Grønning-Madsen, adjunkt ved Syddansk Universitet Vært: Rasmus Lehmann Hylleberg