Magtens Tredeling

Medvirkende: HR-direktør hos Aller Media Jette Skeem og HR-chef hos Horten, Dorte Plank-Nielsen Man kan lede ned, men kan lede til siden og man kan sågar også lede opad. De mest populære virksomheder er også de virksomheder, som forstår at lede sine medarbejder på medarbejdernes præmisser. Således har man de sidste måneder kunne læse om flere eksempler på, at de unge forlader de virksomheder med dårlig ledelse. Men hvad er god ledelse? Hvordan skal fremtidens arbejdsstyrke ledes i en verden, hvor krav til egen frihed og tilrettelæggelse af egen arbejdstid vægter højere end den gængse arbejdskalender? Og hvor står advokatbranchen i denne udvikling? Med i studiet i dag er forfatter og HR-direktør hos Aller Media Jette Skeem, og Dorte Plank Nielsen, HR-chef hos Horten.

Medvirkende: partner Robert Jønsson fra Integra Law og advokat Steffen Hebsgaard Muff fra Njord Law Firm. Advokatbranchen er i forandring. Det lyder måske dramatisk, men det er ikke desto mindre realiteten for landets advokater, der i disse år er fuld gang med at ruste sig til fremtiden og til klienternes nye behov og ønsker. Forretningsudvikling og innovation er for alvor kommet på dagsordenen, og mens entrepriseret, skatteret og kapitalmarkedsret stadig er store områder hos advokathusene, så spirer også nye forretningsområder frem. Men hvad er det egentlig der rykker nu og i fremtiden? Hvilke områder skal advokater satse på når digitaliseringen tager over? Og hvordan passer advokater sammen med esport, droner og cleantech? Med mig i studiet i dag har jeg Robert Jønsson, advokat og partner hos Integra Law og tidligere bestyrelsesformand hos robotvirksomheden Mobile Industriel Robots, og Steffen Hebsgaard Muff, advokat hos Njord med speciale i robotteknologi

Medvirkende: partner og psykolog Karoline Normann og forsvarsadvokat og selvstændig Mette Grith Stage. En af grundstenene i det danske demokrati er retten til domstolsprøvelse. Alle, upåagtet af hvad de måtte have gjort, har ret til at få prøvet sin sag ved domstolene sammen med en forsvarer. Det er altså forsvarere, der over en bred kam repræsenterer alt fra økonomiske svindlere til bandeledere, pædofile og drabsmænd. Med arbejdet som forsvarer følger selvsagt en del dilemmaer. For hvordan forsvarer man mennesker, hvis handlinger strider imod al sund fornuft og samfundsnormer? Bag forsvareren gemmer der sig altid et menneske af kød og blod, som tager sine oplevelser med hjem, og derfor sætter vi i denne uge fokus på, hvordan man som forsvarere agere, når man skal tilsidesætte al personlig indignation og udelukkende forholde sig til juraen.

Medvirkende: advokat Mandeep Singh Rathour og dataetisk rådgiver Pernille Tranberg. Vi lever på nettet, og nettet lever af os. Hver dag bliver borgere støvsuget for private oplysninger gennem apps, sociale medier og sågar noget så simpelt som likes. Det anslås nu, at Facebook-algoritmer kortlægger din personlighed, eksempelvis kan algoritmen ved analyse af 300 likes kende din personlighed mere præcist end din partner. Men er det ikke ved at være common knowledge, at alt hvad vi taster på en skærm eksisterer i cyberspace? Men når computeren er slukket og mobilen lagt væk, så er vi helt private. Eller hvad? Hvad er det præcis vi lukker ind i vores personlige sfære, når vi anskaffer digitale-butlere som Microsofts Cortana, Amazons Alexa og Google assistant? Kan det virkelig passe, at når vi har en privat samtale med vores partner, om hvilken bil vi skal købe, at vores Facebook og Instagram eksploderer med reklamer om samme den følgende dag? Kan og må de usynlige assistenter lytte med, når de ikke aktivt er bl

Medvirkende: CEO fra kommunikationsbureauet Atak, William Atak og advokatfuldmægtig hos Klar Advokater og tidligere sekretariatschef hos Pressenævnet, Sanne Godthaab Olesen Vi har hørt det i forbindelse med den amerikanske valgkamp. Vi har hørt i forhold til Ruslands rolle i vestlige demokratier. Og vi har hørt om det som en direkte trussel mod medierne som den fjerde statsmagt. Fake News er blevet en uomgængelig faktor i det globale mediebillede, og det er et tema, som fylder meget på både nationalt og globalt niveau. Både i EU og USA har man blæst til kamp mod det her fænomen, bl.a. med konkrete tiltag, der skal regulere og i nogle tilfælde helt fjerne fake news fra digitale medieplatforme. Men hvad betyder en sådan regulering for ytringsfriheden i vestlige demokratier, når stater skal til at regulere, hvad der er korrekt information, og hvad som er fake?

Medvirkende: Jørgen Lykkegård fra TVC og Daniel Bendix Nielsen fra SJ Law Det kan være fristende at undersøge, hvad dine medarbejdere egentlig bruger arbejdscomputer og telefon til. Meningen med arbejdscomputer og fri telefon er jo i de fleste tilfælde tænkt som et redskab, der skal lette arbejdsgangene. Men en nye afgørelse fra den Europæiske Menneskeretsdomstol har sat overvågning af medarbejdere på dagsordenen. For hvor meget må man egentlig snage i medarbejdernes gøren og laden? Er virksomhederne ikke deres gode ret, hvis der er mistanke om misbrug? Eller har man som medarbejder krav på total anonymitet, også når det drejer sig om arbejdsrelaterede devices?

Medvirkende: advokat hos Justitia Birgitte Arent Eiriksson og it-ordfører hos SF, Lisbeth Bech Poulsen. Der skal sættes strøm til danske lovgivning og så skal den digitaliseres. En ny aftale vedtaget af et bredt flertal i Folketinget opstiller syv principper, som skal sikre enklere digital administration for at undgå undtagelser, skøn og uklare begreber, og så skal der luges ud i komplekse regler og administrativt bureaukrati. Alt sammen samlet under det, der kaldes ’Digitaliseringsklar lovgivning’. Men er det nu også klogt at fjerne de menneskelige skøn i sagsbehandlingen? Er dette lovforslag første skridt mod en mere upersonlig sagsbehandling? Og hvad er sammenhængen mellem denne nye aftale og så Folketingets arbejde med at udarbejde en ny databeskyttelseslov?

Medvirkende: ph.d. og forskningsassistent ved det Juridiske Fakultets center for advanced bio-medical Innovation Law CEBIL ved Københavns Universitet Jakob Wested, og post.doc Nana Cecilie Halmsted Kongsholm fra afdelingen for filosofi ved Københavns Universitet. Data er på manges læber i disse måneder, men det handler ikke kun om vores gøren og laden på nettet, vores forbrugsvaner eller vores bankforhold. Data handler i høj grad også om vores aller inderste byggesten, nemlig hvordan vi er sat sammen rent fysiologisk og mentalt. Et nyt forslag fra Sundheds- og Ældreministeriet skal bane vejen for et Nationalt Genom Register, der via lagring af DNA og sundhedsoplysninger har til formål at sikre bedre og mere personlig behandling af patienter, mens også forskningen gerne skulle få et løft. Forslaget har skabt en del debat, for hvad er konsekvenserne egentlig ved lagring af oplysninger, der er SÅ følsomme som DNA? Hvordan sikrer man at disse oplysninger ikke misbruges? Har du og jeg noget at skulle have sagt?

Medvirkende: IT-advokat og partner hos Bach Advokater Mandeep Singh Ratour og direktør og partner hos Online Marketing firmaet Kvantum Copenhagen Martin Graeser. Internettet er løbet fra nationalstaternes lovgivning, og det er ikke længere muligt for regeringer at følge med. Så simpel er konklusionen fra Douglas Frantz, tidligere generalsekretær for OECD i et debatindlæg bragt i Washington Post d. 30. januar. På den side har det flere steder i verden fået regeringer til at lægge restriktioner på borgernes adgang til internettet som f.eks. Kinas blokering af Facebook, mens EU’s seneste persondataforordning ligeledes er et forsøg på at regulere lagring og brug data. Alt sammen for at beskytte borgerne. På den anden side har internettets udvikling og muligheder skabt nogle mastodonter, der er blevet så store og som har så meget magt, at de i realiteten har direkte betydning på verdens tilstand og udvikling – her nævnes eksempelvis Google der med en simpel ændring i algoritmerne vil kunne ændre den globale men

Medvirkende: behandler hos Center for Ludomani Carsten Holten-Møller, og seniorøkonom hos forbrugerrådet Tænk Morten Bruun Pedersen. ’Indbetal 100 kroner og modtag din bonus”. Sådan lyder det tit i reklameblokkene på tv for tiden, ofte efterfulgt af quickånsreklamer, der lover, at du med få klik kan låne flere tusind kroner og modtage dem direkte på din konto kort efter. Det anslås, at op mod 90% af danskerne spiller. Langt de fleste danskere har et fornuftigt forhold til spil. Men for en mindre gruppe af spillere, bliver spillet og særlig pengespil som kasino, odds og livebetting til et afhængighedsforhold. Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) fra 2016, er gruppen af borgere med risikabel spilleadfærd stigende, og her kan mængden af reklamer for online gambling sammenkoblet med mængden af reklamer for quicklån muligvis være en af årsagerne. Eller hvad? Er det ikke blot det frie marked, der udnytter mulighederne, eller kan disse aktører drages til ansvar? Og hvorfor er det egentli

Medvirkende: direktør hos Danske Advokater Paul Mollerup og partner hos Horten Marianne Lage. Der mangler kvinder i ledelsen hos landets advokathuse. Så simpel er konklusionen hver gang debatten rejses om ligestilling på direktionsgangene hos landets advokatfirmaer. For mens andelen af kvinder i ledelsen er stigende i advokatbranchen, så følger udviklingen ikke med de tendenser, der præger det øvrige erhvervsliv i Danmark. Men hvorfor er det sådan? Udviklingen går jo i den rigtige retning, så hvorfor er diskussionen om ligestilling i advokatbranchen en tilbagevendende diskussion? Hvordan løser man udfordringerne med manglende kvinder i ledelsen? Og kan kvinder bidrage med kompetencer, som mænd mangler?

Medvirkende: IT-politisk rådgiver hos brancheforeningen PROSA Ole Tange og partner og advokat hos Kromann Reumert Torben Waage. Det er alle steder – på vores mobil, i vores fjernsyn, i vores biler, i nogle køleskabe og i vores ure. Internettet er blevet en lige så integreret del af vores hverdag, som tandbørster og aftensmad og indtil nu har alle haft fri adgang til at bruge og distribuere indhold på nettet. Nettet er frit for alle, og det er et af de få steder, hvor der ingen egentlig lovmæssig regulering har fundet sted. Men i USA vedtog man i december en regulering, der skal ophæve den såkaldte netneutralitet. Kritikken går på, at der er for meget pres på båndbredden, og at de med netneutralitet var med til at hæmme innovation i det amerikanske bredbåndsmarked. Men hvad er op og ned i forhold til netneutralitet? Hvad betyder det, når staten begynder at regulere på brugen af nettet? Og bliver adgangen til fri viden begrænset, hvis store udbydere som f.eks. Netflix kan købe sig adgang foran andre?

Medvirkende: Freya Semanda ph.d og forfatter til afhandlingen ’Normbrydende forældre-barn relationer i retlig belysning’ og retspolitisk talsperson fra LGBT Danmark Søren Laursen Vi er alle lige for loven, og vi lever heldigvis i et samfund, hvor vi tidligt blev enige om, at med ligestilling kommer man længst. Men er udviklingen løbet fra vores engang så progressive lovgivning? Er vi blevet magelige i takt med en mangeårig tendens, hvor andre lande har skelet mod os for at lade sig demokratisk inspirere og glemt at revurdere om vores lovgivning passer på den tid, vi lever i? Børnelovgivningen er ifølge en afhandling fra Københavns universitet sidste år ikke tilpasset de nye tider med regnbuefamilier, rugemødre og andre alternative familieformer, men spørgsmålet forbliver om lovgivningen skal tilpasses skiftende tider eller om tiden skal tilpasses lovgivningen? For hvem siger, at du ikke kan dele villa med din svigerfar og hans nye mand, deres søn, som du er borgerligt viet med, og hans to børn fra et tidlige

Medvirkende: forsvarsadvokat Peter Trudsø og sociolog Jacob Brøndum Pedersen. Mere end 1000 unge mennesker er blevet sigtet for at delt børnepornografisk indhold på Facebook i en opsigtsvækkende sag, som er den første af sin slags i Danmark. Sagen udstiller en række interessante spørgsmål i forhold til vores måde at agere i den digitale verden. Med denne såkaldte Umbrella-sag sættes der en tyk streg under, at adfærd i den digitale og i den virkelige verden følger samme regelsæt, selvom dette for mange måske er svært at forstå. Men hvordan er tonen på de sociale medier? Hvordan stilles vi til ansvar for vores adfærd? Og hvad kan egentlig defineres som ejerskab i digital sammenhæng?

Medvirkende: Peter Lind Nielsen fra Bird & Bird og lektor fra RUC, Mark Blach Ørsten. Vi danskere er storforbrugere af sociale medier. Nogle bruger det til at vise avokado-madder på Instagram, andre deltager i diverse konkurrencer, mens nogle bruger disse medier som platforme for diskussion. Men der er også dem, der bruger de sociale medier til at hænge andre ud – virksomheder, der har leveret en dårlig kundeoplevelse; sygeplejersker, der ifølge afsender ikke gør deres arbejde godt nok; eller mennesker, som ved navns nævnelse hænges ud for noget, som de måske/ måske ikke har gjort. Det rejser nogle fundamentale spørgsmål omkring, hvordan vores retsstat fungerer – I Danmark er man uskyldig indtil det modsatte er bevist, men på de sociale medier hersker der til tider helt andre normsæt. Hvad betyder for vores retssikkerhed, når selvtægt på de sociale medier tager overhånd? Og hvorfor er det blevet så vigtigt for nogle at hænge folk ud på de sociale medier, uden at disse har fået en fair rettergang? Bag mi

Medvirkende: Partner og advokat fra Bech-Bruun Klaus Ewald Madsen og advokat og partner fra Kromann Reumert Nicolaj Bording. Måske har du allerede glemt det, men tilbage i 2014 var danskerne til folkeafstemning om en ny fælles europæisk patentreform og med den en ny patentdomstol. Resultatet blev et ja, og december i år skulle have været måneden, hvor denne patentreforml skulle have trådt i kraft. Den nye patentreform skulle kort sagt gøre det lettere for europæiske virksomheder at søge patenter på tværs af landegrænserne, og i stedet for at bruge ressourcer på at søge patent i flere forskellige lande og sætte sig ind i lovgivning flere steder, så vil man med den nye patentreform blot skulle søge et sted under ét samlet regelsæt. Men hvorfor den ikke blevet til noget endnu? Hvad er der sket siden Danmark stemte ja i 2014? Er den kommende patentdomstol overhovedet så vigtig, som den blev fremlagt? Og hvad kan man egentlig tage patent på?

Medvirkende: Advokat og partner fra TVC Kasper Bech Pilgaard. Tirsdag offentliggjorde EU en blacklist over 17 navngivne lande, der betragtes som skattelylande. Udgivelsen kommer efter det seneste kæmpelæk ’Paradise Papers’, hvor 13,4 millioner dokumenter har sendt chokbølger ud over Europa ved at kaste nyt lys over den globale infrastruktur for skatteunddragelse og de komplicerede konstruktioner, som nogle af verdens rigeste benytter sig af for at skjule deres værdier. Danmark går da heller ikke fri i denne sammenhæng – således er både danske enkeltpersoner og danske virksomheder nævnt i det seneste læk, og det på trods af at der har været et skærpet fokus på problemet siden 2014. Men hvordan placerer man egentlig penge i skattely? ER grænseoverskridende skatteunddragelse en kreative måde at udnytte huller i lovgivningen til at betale så lidt i skat som muligt? Eller er vores skattelovgivning blevet så knudret, at det ligefrem er svært at være 100% compliant på alle parametre?

Medvirkende: Lissi Andersen Roost fra Andersen & Partners og Christian Nislev fra Njord Law Firm. Førerløs teknologi nærmer sig de danske grænser med hastige skridt. Mens vi herhjemme nok primært bruger førerløs teknologi i droner til hobbyformål og i vores automatiske plæneklipper, så eksperimentere man flere steder i verden med alt fra levering af varer via droner, flyvende taxaer i Dubai, automatiske styret godstransport og selvkørende biler. Snart har vi måske også fuldautomatiske traktorer, både og biler herhjemme. Og mens perspektiverne for denne nye æra er uendelig interessante, så står de juridiske spørgsmål i kø - for hvem bærer ansvaret, når automatiske biler kører galt? Hvad hvis den førerløse teknologi hackes? Og hvem skal bilen vælge at påkøre, hvis et uheld er uundgåeligt?

Medvirkende chefkonsulent hos Justitsministeriets Databeskyttelseskontor Anders Lotterup og partner og advokat med speciale i persondataret Heidi Højmark Helveg fra Horten. Om præcis 6 måneder træder EU’s persondataforordning i kraft, og derfor er både offentlige myndigheder og private virksomheder på den anden ende for at ruste deres databehandling til at kunne hamle op med den nye forordning. Det har bl.a. fået LinkedIn til at flyde over med tilbud fra alt fra advokatkontorer til private konsulenter om diverse kurser, konferencer og gå-hjem-møder, hvor persondataforordningen foldes ud for meningmand. Den nye forordning skal skabe mere transparens i forhold til offentlige og privates brug af borgernes data, mens også bødeniveauerne for misligholdelse er steget markant. Men forordningen åbner også for en masse interessante spørgsmål – hvorfor er der så meget fokus på data? Er kravene fra den nye forordning proportionel med selv de små virksomheders brug af data? Og hvad betyder forordningen egentlig for dig

Medvirkende: Senioradvokat Tanja Lind Melskens fra Kammeradvokaten og CFO hos Coinify, Peter Nordgaard Blockchain, smart contracts og bitcoin er ikke blot betegnelser på nogle af de mest spændende digitale trends i erhvervslivet – det er også blevet områder, der fylder mere og mere hos landets advokater. Nye afdelinger inden for digital transformation, fintech og legaltech vælter frem hos både iværksættere og hos de etablerede advokathuse for at være længst fremme og møde kundernes behov inden for digital omstilling. Et af de mest afgørende fænomener i fremtidens digitale univers er blockchain – et system, der kort sagt har potentiale til at lave automatiske kontrakter og aftaler, samt sikre transaktioner mellem aktører. Men hvad er det egentlig for noget det her blockchain? Hvad kan virksomheder og advokater bruge det til? Er teknologien brugbar i dag eller blot trendy luftkasteller? Og hvad betyder disse systemer for advokatens rolle som juridisk mellemmand?