Synopsis
Perspektiv på den verden, vi lever i - set med advokatens briller. Det er opskriften, når redaktør hos advokatbranchens nyhedsmedie K-News Rasmus Hylleberg hver uge inviterer til debat i studiet og sammen med to af advokatbranchens og erhvervslivets fremmeste eksperter sættes udviklinger og perspektiver i samfundet ind i en juridisk kontekst.
Episodes
-
Episode 71 - Legaltech set fra legaltech-firmaernes side
14/03/2019 Duration: 39minMedvirkende: Oscar Almstrup, stifter og medejer af LegalHero, og Niels Martin Brøchner, administrerende direktør hos Contractbook. Alle taler om det. Mange vil gerne være en del af det. Og vi her på K-News har behandlet det mange gange. Legaltech er allestedsnærværende i store dele af advokatbranchen, og toppen af de store advokathuse står i kø for at være længst fremme med de digitale produkter og services. Men nede på gulvet arbejder iværksættere og unge jurister i denne helt nye forretningsverden, som den digitale forandring har bragt med sig. Legaltech-virksomhederne bliver til stadighed flere, og bl.a. inspiration fra techgiganternes forretningsmodeller, persondataforordningen og markeder i forandring har sat skub i de spirrende iværksættermiljøer. I dag tager vi derfor snakken med to af de iværksættere, der arbejder målrettet på at forandre advokatbranchen udefra og vise vejen for nye systemer og arbejdsgange.
-
Episode 70 - Ekstra: 'Juristen indenfor': Birgitte Pasgaard
11/03/2019 Duration: 16minMedvirkende: Head of Legal hos JYSK Holding, Birgitte Pasgaard. I denne særudgave af ’Magtens Tredeling’ er K-News taget ud for at møde nogle af de jurister, der har taget springet ud i erhvervslivet, og som nu arbejder hos advokaternes kunder. For er der overhovedet så stor forskel på at arbejde med jura, alt efter om du er på den ene eller anden side af bordet? I denne episode besøger vi Head of Legal hos JYSK Holding Birgitte Pasgaard. For er der overhovedet jura i dyner og puder?
-
Episode 69 - Whistleblowere - anonym indberetning eller navns nævnelse?
07/03/2019 Duration: 32minMedvirkende: Jens Harkov Hansen, it-advokat og leder af Accuras databeskyttelsesteam og tidligere ansat ved datatilsynet samt i Justitsministeriets departement og Bente Hagelund, rektor på folkeuniversitetet i København og ekstern lektor i offentlig ret på Københavns Universitet Det blev for alvor kendt under Watergate-skandalen i USA i starten af 1970’erne, hvor whistlebloweren Deep Throat med sin insiderviden om sammenhængen mellem et indbrud i demokraternes partilokaler og præsidentens egne embedsmænd var med til at fælde Richard Nixon. De sidste år er whisteblowere igen blevet et hot topic, hvor både myndigheder og virksomheder har øget fokus på at lave reguleringer, der giver de bedste mulige rammer for de medarbejdere, der oplever urent trav og som ønsker at indberette. Senest har Europa-Kommissionen fremsat forslag til et direktiv, der skal gøre etablering af en whistleblowerordning obligatorisk for størstedelen af offentlige myndigheder og en stor del af private virksomheder i EU. Men hvordan besky
-
Episode 68 - Ekstra: 'Juristen indenfor' med Malte Søgaard
04/03/2019 Duration: 19minMedvirkende: Malte Søgaard, Senior Manager for EY's afdeling for International Tax Services I denne særudgave af Magtens Tredeling besøger vi de jurister, der arbejder på den anden side af bordet - nemlig juristerne i det danske erhvervsliv. I dette afsnit er K-News taget til revisionshuset EY. Her møder vi Senior Manager for EY's afdeling for International Tax Services Malte Søgaard, som sidder på den rådgivende side af bordet, når han som jurist vejleder kunder og internationale medarbejdere inden for skatteret.
-
Episode 67 - Hvad er fair og lovlig konkurrence?
28/02/2019 Duration: 30minMedvirkende: Marie Løvbjerg, advokat hos Horten med speciale i konkurrenceret, og Jens Larsen Underbjerg, efterforsker og tidligere souschef for Center for Efterforskning og Karteller hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. I kølvandet på Falck-sagen er der på ny fokus på konkurrencevilkår og konkurrenceloven. For hvad er egentlig fair og lovlig konkurrence? I dette afsnit sætter vi Falck-sagen under lup og diskuterer, hvad man må, og hvad man ikke må, når man i bund og grund bare gerne vil vinde det store udbud.
-
Episode 66 - Ekstra: 'Juristen indenfor' med Mikkel Svoldgaard Gadsboell
25/02/2019 Duration: 19minMedvirkende: Mikkel Svoldgaard Gadsboell, Vice President og Corporate Legal hos LEO Pharma. I denne særudgave af Magtens Tredeling besøger vi de jurister, der arbejder på den anden side af bordet - nemlig juristerne i det danske erhvervsliv. I dette afsnit er vi taget et smut forbi medicinalindustrien og besøger LEO Pharma. Her fortæller Vice President og Corporate Legal Mikkel Svoldgaard Gadsboell om, hvordan det er at arbejde som jurist blandt piller og præparater.
-
Episode 65 - Den nye spamvejledning
21/02/2019 Duration: 30minMedvirkende: Heidi Højmark Helveg, partner hos Integra Law og Christian Peytz, direktør i digitalt bureau Peytz & Co Den er blevet spået død – altså markedsføringen via email. Det på trods, så lever email-marketing i bedste velgående og flere virksomheder sværger til netop emails frem for sociale medier, da man som virksomhed ejer sine egne leads og permissions via email. Men emailmarketing giver også anledning til spørgsmålet om spam – for hvor meget, hvad og i hvilket omfang må man bruge emails til at markedsføre sig. Lige før jul landede en ny spamvejledning fra forbrugerombudsmanden, og det er den vi i dag skal sætte under lup.
-
Episode 64 - Ekstra: 'Juristen indenfor' med Annette Juhl
18/02/2019 Duration: 17minMedvirkende: Annette Juhl, underdirektør jura, erhvervsudlejning og indkøb hos Tivoli. I denne særudgave af Magtens Tredeling besøger vi de jurister, der arbejder på den anden side af bordet - nemlig juristerne i det danske erhvervsliv. I dette afsnit besøger vi Tivoli, hvor underdirektør for jura Annette Juhl fortæller om at være inhouse-jurist i Danmarks næstældste forlystelsespark.
-
Episode 63 - Hvordan straffer vi? Og virker straf overhovedet?
14/02/2019 Duration: 34minMedvirkende: kriminolog og lektor ved SDU Linda Kjær Minke og Jesper Ryberg, professor i Etik og retsfilosofi ved Roskilde Universitet. Straf har historisk set altid fulgt med den menneskehedens udvikling. I biblen straffes Adam for at spise af kundskabens træ. I vikingetiden var det almindeligt at betale erstatning eller teste sin uenighed i en duel, og i 1700-tallet blev Christian d. 7’s livlæge Struensee halshugget for sin ugerning. Strafmetoderne er blevet langt mere civiliserede i den vestlige verden siden da. Men mens formerne for afstraffelse har ændret sig, så er diskussionen om virkningerne af straf fortsat ikke kommet til en konklusion. Nye tal for Justitsministeriet viser, at danske domstole straffer hårdere end nogensinde før, og det giver derfor på ny anledning til at diskutere, om nutidens strafferammer og straffeformer nu også virker efter hensigten.
-
Episode 62 - Ekstra: 'Juristen indenfor' med Nick Skovsen
11/02/2019 Duration: 20minMedvirkende: Nick Skovsen, General Counsel og Chief of Staff hos RFRSH Entertainment I denne særudgave af Magtens Tredeling besøger vi de jurister, der arbejder på den anden side af bordet - nemlig juristerne i det danske erhvervsliv. I denne uge er vi taget til Sydhavnen for at besøge RFRSH entertainment og deres jurist Nick Skovsen.
-
Episode 61 - 2019: digitale maveplaskere eller store gennembrud?
07/02/2019 Duration: 35minMedvirkende: Jørgen Beck Weiss Hansen, partner hos Lassen Ricard, og Hanne Marie Motzfeldt, forsker ved Københavns Universitet. Den brede offentlighed vil nok primært huske advokatbranchen for en hel del kedelige enkeltsager i 2018. Men 2018 var også fuld af fremskridt, og så var det et år hvor flere legaltech-startups for alvor brød hul gennem lydmuren – således bød 2018 bød flere spændende gennembrud og innovationsinititativer fra både de etablerede advokathuse og for de mindre iværksættere. Men hvad byder 2019? Får vi for alvor sat strøm til advokaternes manuelle processer, og er det i år at vi ser den første store fusion mellem et legaltech-firma og et stort advokathus?
-
Episode 60 - GDPR: er vi kommet i mål?
13/12/2018 Duration: 27minMedvirkende: Thomas Munk Rasmussen, partner og advokat med speciale i persondataret hos Bech-Bruun, og Katrine Valbjørn Trebbien, chefkonsulent hos tilsynsenheden i Datatilsynet. ”Jamen hvordan kommer vi i gang?” Med et jaget blik i øjnene lignede de to ældre herrer fra Rejsekortet et makkerpar, der var blevet bedt om at tælle samtlige stykker grus i deres chefs indkørsel, da K-News tilbage i foråret 2017 var til inspirationsfordrag om bl.a. GDPR hos Kammeradvokaten. Siden er EU’s persondatafordning GDPR trådt i kraft, og de to ældre herrer fra Rejsekortet har forhåbentlig fået deres nattesøvn siden da. Ikke desto mindre, så har forordningen været et af de helt store fokusområder i 2018, og derfor runder vi denne sæsons udsendelse af med at tage temperaturen på, hvad GDPR egentlig har betydet for advokater og virksomheder siden ikrafttrædelsen tilbage i maj.
-
Episode 59 - Ekstra: 'Advokaten udenfor' med Jon Stokholm
10/12/2018 Duration: 18minMedvirkende: Højesteretsdommer Jon Stokholm K-NEWS inviterer advokaten uden for kontorbygningerne i denne podcast, hvor vi følger branchens profiler, når de fortæller om et selvvalgt emne. I dette sidste afsnit af første sæson runder vi dog af indenfor. Vi møder højesteretsdommer Jon Stokholm, når han viser rundt i Højesterets historiske bygning.
-
Episode 58 - Den gyldne middelvej: fokus på mediationens betydning for konfliktløsning
06/12/2018 Duration: 33minMedvirkende: Birgit Thrusholm, mediatoradvokat hos Partner Advokater i Køge, og Thomas Samsø Bloch, direktør for Mediationsinstituttet og advokat hos Lokal advokaterne i Humlebæk. En af advokatens primære opgaver er at behandle sager, som berører juridiske konflikter mellem flere parter. I den brede offentlighed er advokater måske mest kendt som repræsentanter for tiltalte og sigtede personer i store straffe- og civilsager, men konflikthåndtering håndteres også på helt andre niveauer uden om retssalene. En af de mest brugte herhjemme er mediation, som for alvor er blevet en udbredt måde at mægle mellem konfliktende parter, og i sidste ende undgå, at sager ender med at blive indbragt for domstolene. I dag er der registreret ca. 170 uddannede mediatoradvokater, og metoden er tilmed blevet skrevet ind i de nye AB18-regler inden anlægs- og byggebranchen. Hvordan bruger advokater mediation, og hvad har mediation med byggebranchen at gøre? Det sætter vi fokus på i denne uges afsnit af Magtens Tredeling.
-
Episode 57 - Ekstra: 'Advokaten udenfor' med Ditlev Tamm
03/12/2018 Duration: 19minMedvirkende: Ditlev Tamm, professor i retshistorie og komparativ ret ved Det Juridiske Fakultet i København K-NEWS inviterer advokaten uden for kontorbygningerne i denne podcast, hvor vi følger branchens profiler, når de fortæller om et selvvalgt emne. I denne uge møder vi professor Ditlev Tamm hjemme hos ham. Her emmer hans hjem af en stor interesse, som har betydning for ham både privat og professionelt.
-
Episode 56 - Ny varemærkelov skal dæmme op for handel med kopivarer
29/11/2018 Duration: 25minMedvirkende: Cecilie Leth Bockhoff, juridisk konsulent hos Dansk Detail og Martin Hoffgaard Rasmussen, advokat og partner hos Otello Advokatfirma, som blandt andet står bag portalen rettigheder.dk. Varemærker og patenter er en vigtig hjørnesten i dansk detailhandel og generelt i det internationale erhvervsliv. Men hver eneste dag flyder der kopivarer og ulovlige forfalskninger ind over de danske grænser, og omfanget er så stort, at Europol tidligere på året betegnede handlen med kopivarer som en trussel på lige fod med hvidvask, narko og menneskehandel. Med det forestående Brexit har regeringen fået anledning til at kigge den danske varemærkelovgivning efter i sømmene, og det har resulteret i et forslag til en ny varemærkelov, som, hvis den bliver stemt igennem, træder i kraft allerede til januar. Men hvor stort er problemet med kopivarer egentlig i Danmark? Og hvad bliver resultatet af den nye lov, hvis den bliver stemt igennem?
-
Episode 55 - Ekstra: 'Advokaten udenfor' med Poul Guo
26/11/2018 Duration: 17minMedvirkende: Poul Guo, advokat hos Moalem Weitemeyer Bendtsen. K-NEWS inviterer advokaten uden for kontorbygningerne i denne podcast, hvor vi følger branchens profiler, når de fortæller om et selvvalgt emne. I denne uge møder vi advokat hos Moalem Weitemeyer Bendsten Poul Guo, som både professionelt og privat arbejder for at bygge bro mellem Danmark og et andet land, som står ham meget nært.
-
Episode 54 - Fremtidens grænsevagt er en robot
22/11/2018 Duration: 30minMedvirkende: Mandeep Singh Rathour, IT-advokat og partner hos Bach Advokater, og Thomas Bolander, lektor og forsker i logik og kunstig intelligens på DTU. Forestil dig følgende – du og din familie er taget sydpå for at holde ferie, og i lufthavnen går I igennem det sædvanlige sikkerhedscheck. Normalt er det en lettere travl, men bestemt sikkerhedsansvarlig, som stiller dig diverse spørgsmål, og som potentielt checker din kuffert. Men denne gang er det en computer med et webcam, der fører samtalen med dig. Det lyder måske lidt fjollet, men det er ikke desto mindre realiteten i et nyt prøveprojekt finansieret af EU. Projektet kaldes iBorderCtrl, og via kunstig intelligens skal det vurdere, hvorvidt de rejsende taler sandt. Projektet spås et stort potentiale, men kritikken banker også på – for hvad sker der, når vi lader en computer vurdere vores menneskelige sandfærdighed?
-
Episode 53 - Er det kun den uafhængige og uddannede advokat, der må føre retssager?
15/11/2018 Duration: 36minMedvirkende: Lotte Eskesen, partner hos Gorrissen Federspiel, og Frederik Waage, dr. jur. og lektor ved SDU. I Danmark er det i udgangspunktet den uafhængige og uddannede advokat, der fortrinsvis fører sager ved de danske domstole. Sådan har det været siden 1868, og sådan skal det blive ved med at være. Eller skal det nu også det? For i august i år sendte justitsminister Søren Pape Poulsen et lovforslag i høring, der åbner op for muligheden for, at offentlige myndigheder sætter egne embedsmænd til at føre sager ved de danske domstole. Men hvordan spiller det sammen med den danske model, hvor advokater er uafhængige og i kraft heraf varetager klientens interesser ud fra et neutralt, fagligt udgangspunkt.
-
Episode 52 - Ekstra: 'Advokaten udenfor' med Knud Foldschack
12/11/2018 Duration: 20minMedvirkende: Knud Foldschack, advokat hos Foldschack, Forchhammer, Dahlager & Barfod. K-News inviterer advokaten uden for kontorbygningerne i vores nye podcast, hvor vi følger branchens profiler, når de fortæller om et selvvalgt emne. I denne uge møder vi advokat Knud Foldschack i et bofællesskab i Lynge.