Synopsis
En podcast om byggebranchen - lavet i samarbejde mellem Byggeriets Pressebureau og Byens Netværk
Episodes
-
Med Byens Netværk på Folkemødet ’22
23/06/2022 Duration: 31minFolkemødet 2022 stod i fællesskabets og bæredygtighedens tegn – ikke mindst inden for byggeriet, der havde indtaget adskillige scener på festivalpladsen på nordsiden af Bornholm. Vi sendte vores podcast-journalist Lasse Soll Sunde med på turen for at opleve folkemødet set med byggeriets briller. Det kom især til at handle om bæredygtighed og det at skabe stærkere fællesskaber – og så kan du også høre en lille bid af debatten Byggeriets dilemmaer med Sara Bro - et særarrangement stykket sammen af Byens Netværk, Danske Arkitektvirksomheder og BL - Danmarks Almene Boliger. Medvirkende i denne podcast er: • Paul Børling, Arkitekt og formidler • Line Røtting Dornan, adm. direktør, Kuben Byg • Anders Lendager, Arkitekt, Lendager Group • Rasmus Taun, forretningsudvikler, Stykka & Home {Studio} • Charlotte Heitmann, projektleder, DAB • Jacob Trøst, Bornholms Regionsborgmester • Kristine Virén, formidlingschef, Bolius • Anne Mette Boye, Stadsarkitekt i Aarhus • Anne Katrine Harders, programleder, Dansk Arkit
-
Vejen ud af alment byggestop?
31/05/2022 Duration: 18minTårnhøje ambitioner om 22.000 nye almene boliger og ti milliarder kroner, der skal følge op på planerne. Og alligevel kan den almene sektor ikke få gang i byggerierne, fordi de stigende materialepriser sætter en prop i nybyggerierne. Reelt er den almene boligsektor ramt af byggestop. Da det er politisk bestemt, hvor meget en kvadratmeter nybyggeri må koste, er det nu kun en politisk beslutning der kan være med til sætte gang i byggerierne igen og hindre at byggebranchen får tomme ordrebøger. Byens Podcast følger i sporet på hvad det praktisk betyder, at der så mange boligprojekter er sat i stå og hvad der politisk kan gøres ved det. I podcasten kan du høre: • Rasmus Jessing, byggedirektør i KAB • Halime Oguz, boligordfører i SF • Solveig Råberg Tingey, viceadministrerende direktør i BL • Annesophie Hansen, projektdirektør i fsb • Henrik Meden, advokat fra Poul Schmidt, Kammeradvokaten
-
Benspænd i byudviklingen #2 Kan byudvikling blive mere demokratisk?
03/12/2021 Duration: 42minHvordan skal byen udvikle sig – og hvordan kan planlæggere, politikere og borgere påvirke processerne? Skal de store forandringer af byen underlægges en anden demokratisk form end den vi kender i dag? Byens Podcast var med til Byens Netværks debatsalon: Byen, borgeren og vandsalamanderen, der fandt sted på projektkontoret Fælledby den 24. november. Med afsæt byudviklingsprojektet Fælledby debatterede vi, hvordan vi kan få mindsket kløften mellem politikere, byudviklere og borgere, så vi kan få en mere inkluderende, demokratisk og fremfor alt konstruktiv proces omkring byens udvikling. I podcasten kan du høre uddrag fra paneldebatten med: • Sophie Hæstorp Andersen, kommende overborgmester i Københavns Kommune • Line Barfod, kommende teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune • Anne Skovbro, adm. direktør, By & Havn • Knud Erik Hansen, Foreningen Amager Fælleds Venner • Anne Katrine Harders, programleder i DAC og ph.d. i byudvikling • Johan Galster, direktør og rådgiver i We Do Democracy
-
Benspænd i byudviklingen # 1 - Hvad kan vi lære af Fælledby?
03/12/2021 Duration: 22minFælledby på Amager har lidt en omtumlet tilværelse siden projektet første gang blev præsenteret for offentligheden. Byens Podcast har besøgt projektkontoret Fælledby P/S, hvor vi hører Anne Skovbro, adm. direktør i By & Havn og Erling Thygesen, projektudviklingsdirektør i Fælledby P/S fortælle om visionerne og processen frem til nu. I udsendelsen medvirker desuden cand. jur Peter Pagh, ekspert i miljøret og Johan Galster, direktør og rådgiver i We Do Democracy, med et indlæg om nye demokratiformer i byudviklingen. Podcasten blev optaget ved Byens Netværks debatsalon: Byen, borgeren og vandsalamanderen, der fandt sted den 24. november 2021 på Amager Fælled.
-
Hvad skal vi med New European Bauhaus?
29/10/2021 Duration: 18minHvorfor er Bauhaus-bevægelsen pludselig på alles læber igen? Og hvad kan vi overhovedet bruge tankerne til her i 2021? Byens Podcast har kastet sig over at undersøge, hvad “New European Bauhaus” går ud på. Ifølge programskriftet er formålet at gøre EU førende inden for den cirkulære økonomi. Det skal ske ved - som i den oprindelige Bauhaus-bevægelse - at bringe de forskellige fagområder kunst, arkitektur, håndværk, videnskab og teknologi sammen. Vi følger i hælene på initiativtagerne bag det nye europæiske projekt og spørger, hvad de mener at byggebranchen kan få ud af det nye samarbejde mellem forskellige discipliner på tværs af Europa. Vi taler med den danske vinder af New European Bauhaus Award, der fandt sted i Bruxelles i september 2021. I podcasten kan du høre: Ursula von der Leyen, formand for EU Kommissionen Torben Klitgaard, CEO, BLOXhub Astrid Lykke, arkitekt og vinder af New European Bauhaus Award Rising Stars. Madeleine Kate McGovan, kunstner og underviser i NXT
-
Alment byggeboom på vej?
15/10/2021 Duration: 21minRegeringen vil med 22.000 nye almene boliger skrue op for ambitionerne om at sikre flere billige boliger i landets store byer. Op mod 10 milliarder kroner fra Nybyggerifonden skal i spil over de kommende ti år. Midlerne skal bruges til at indfri en målsætning om, at 33 % af det kommende boligbyggeri skal udgøres af almene boliger. Om denne mission vil lykkes, er dog ikke helt givet. Ikke mindst de høje grundpriser forhindrer i dag, at udviklerne bygger alment, og den nuværende målsætning på 25 % bliver i dag langt fra udnyttet. Her skal der helt andre håndfaste krav på bordet, mener flere af branchens parter. Byens Podcast har talt med: • Kaare Dybvad Bek, indenrigs- og boligminister (S) • Sophie Hæstorp Andersen, socialdemokratisk overborgmesterkandidat • Curt Liliegreen, direktør i Boligøkonomisk Videncenter • Henrik Meden, advokat i Paul Schmidt/Kammeradvokaten • Pia Nielsen, direktør i fsb Byens Podcast udgives af Byens Netværk. Tilrettelægger er Lisbet Fibiger, Byens Netværk. Vært og producent er
-
Hvad skal vi egentlig med byerne?
28/06/2021 Duration: 28minDet påvirker i den grad byens liv, at nære relationer, hjemmearbejde og en by med få muligheder i et år har været normalen. Byen skal genfinde sig selv. Lagt sammen med ønsket om bæredygtighed står byen over for markante forandringer. Det helt nære får en ny betydning og sammen med de digitale muligheder, kan livet i byerne komme til at gå nye veje. Med til at afkode tendenserne er Birgitte Bundesen Svarre fra Gehl Architects, Peter Bur Andersen, Partner og direktør Director, BRIQ og Nikolaj Sveistrup, associeret partner, Instituttet for Fremtidsforskning. Byens Podcast udgives af Byens Netværk. Tilrettelæggelse: Lisbet Fibiger. Vært og produktion: Lasse Soll Sunde - lassesollsunde.dk
-
Connie Hedegaards peptalk til byggebranchen
17/06/2021 Duration: 18minHvordan ser den grønne omstilling ud i byggebranchen, og hvilke løsninger skal der til for at tackle den? Det er temaet for 2-dages konferencen ”Byggebranchen ser grønt”, der blev afholdt den 10. og 11. juni i København. En af hovedtalerne er Connie Hedegaard, der giver byggebranchen en peptalk om at tage fat på de helt grundlæggende udfordringer som byggeriet står over for. For vi har allerede i dag mange af de værktøjer, der skal til for at få løst byggeriets klimaudfordringer. Medvirkende: Connie Hedegaard, fmd. Den grønne tænketank Concito Vært og producent: Lasse Soll Sunde / www.lassesollsunde.dk
-
Grøn finansiering i byggebranchen
17/06/2021 Duration: 26minHvad er forskellen på ”sorte” og ”grønne” lån, og hvordan kan nye finansieringsmodeller være med til at løfte kvaliteten af bæredygtige investeringer i byggeriet? Byens Podcast ser nærmere på tidens tendenser i ejendoms- som finanssektoren, hvor grøn kapital er et område i rivende vækst. Hvor stor er udbredelsen og efterspørgslen på de grønne lån? Og hvordan sikrer vi mere ensartede måder at klassificere bygninger på i det danske og internationale ejendomsmarked? Få indblik i finanssektorens bidrag til den grønne omstilling. Medvirkende: Karen Egede Nielsen, Udviklingsdirektør, ejendomsselskabet Hines. Margriet Coster, Analyst in Sustainable Finance Danske Bank og Realkredit Danmark. Rolf Kjærgaard, adm. direktør i Vækstfonden. Vært og producent: Lasse Soll Sunde - www.lassesollsunde.dk
-
Kønskamp i byggebranchen – hvor lige skal vi være?
05/03/2021 Duration: 32minAlt for få kvinder finder vej til byggebranchen, og det skal der laves om på. En ny rapport fra Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar sætter fokus på, hvad der skal til for at skabe mere diversitet i byggebranchen. De nyeste tal viser nemlig, at kun tre procent af landets kvinder i dag vælger at blive håndværkere. Tæller man arkitekterne og ingeniørerne med, udgør kvindernes andel i byggeriet kun ni procent. Byens Podcast har sat sig for at undersøge, hvad det er, der holder så mange af de unge kvinder væk fra landets byggearbejdspladser: Den hårde tone, skurvogns-jargonen og en til tider grænseoverskridende adfærd trækker i den forkerte retning. Vi har talt med både ansatte og arbejdsgivere om, hvordan byggebranchen kan åbne sig for flere kvindelige talenter. Al erfaring viser nemlig, at en god kønsmæssig balance er god for både kulturen og kompetencerne. Medvirkende: Christina Schultz, sekretariatsleder i Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar Fanny Munch, byggeleder og møbelsnedker, fmraadgivning
-
Byens Podcast - Naturen ind i byerne!
12/02/2021 Duration: 28minByerne vokser og det samme gør behovet for grønne og rekreative områder til byboerne. Men hvordan omsætter vi de grønne ambitioner til gode og bæredygtige byrum, og hvordan sikrer vi den bedst mulige balance i forholdet mellem byer, mennesker og natur? Det har vi set nærmere på i denne podcast, hvor vi har talt med Mette Skjold, adm. direktør i SLA, Anne Skovbro, direktør i By & Havn, Bünyamin Simsek, rådmand for Teknik & Miljø, Aarhus Kommune og Hans Ohrt, projektchef og biolog hos MOE. Hvad er deres erfaringer fra aktuelle projekter som Amager Fælledby, Sankt Kjelds Plads og Gellerup Bypark - og hvad skal der til for at biodiversiteten i Danmarks største byer får et ryk fremad? Tilrettelægger: Lisbet Fibiger, Byens Netværk Vært og producent: Lasse Soll Sunde, lassesollsunde.dk
-
2021 - Hva' rør sig?
15/01/2021 Duration: 20minÅret der gik stod i coronaens tegn – og mens vi endnu venter på vaccinens udbredelse og et mere løsnet greb om aktiviteter og forsamling – ser vi frem på tendenserne for det nystartede årti. Vi har spurgt fire brancheeksperter, hvad de ser, når de tager et kig i krystalkuglen. Hvad rør sig? Hvad bliver anderledes? Og hvilken indflydelse kommer corona-krisen til at have på den korte og den lidt længere bane. Med i Byens Podcast: • Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, Center for Fremtidsforskning • Katrine Lotz, arkitekt, institutleder på Det Kongelige Akademi • Jan Johansen, direktør ATP Ejendomme. • Nura Deveci, seniorkonsulent, Dansk Byggeri Tilrettelægger: Lisbet Fibiger, Byens Netværk Vært og producent: Lasse Soll Sunde, lassesollsunde.dk
-
Træbyggeriet boomer
04/12/2020 Duration: 25minSeks etager med studieboliger på Østerbro, 14.000 m2 erhvervsdomicil i Ballerup, en ny ro- og kajakklub på Islands Brygge og sågar en helt ny københavnerbydel på Vestamager. Det er bare nogle af de projekter, der lige nu varsler nye vinde for byggeriet i Danmark. Alle vil de nemlig overvejende være lavet af træ eller træhybrider - materialer, der i vidt omfang understøtter bæredygtighed og fleksibilitet - og som - efter sigende - på en lang række områder vil være banebrydende for selve byggeprocessen. Fremtidens byggerier ventes at opleve et boom, når det gælder anvendelsen af træ, og for øjeblikket arbejder en række af byggeriets aktører på at skaffe sig viden og praktisk erfaring, der gør det muligt at bygge endnu højere, så også fremtidens højhuse vil kunne opføres i træ. Selv om vi endnu langt fra er dér, hvor træ afløser betonen som det mest udbredte byggemateriale, eksperimenteres og forskes der lige nu på livet løs. For byggebranchen er en af verdens største CO2-udledere, og der er stort behov for
-
Byens Podcast - Jan Gehl og livet mellem husene
22/09/2020 Duration: 37minEn af dansk arkitekturs store personligheder er arkitekten Jan Gehl, der siden 1960’erne har forsket i, hvordan vi mennesker bruger vores byer. Jan Gehls tanker er på mange måder et oprør mod den modernistiske måde at tænke byer på, hvor hver funktion er adskilt. I stedet sætter han fokus på de menneskelige behov, på livet mellem husene, på sammenkoblingerne, cykelstierne og det levede liv. Men hvordan har byen så konkret forandret sig, siden Jan Gehl lagde ud som ung arkitekt i 1960’erne? Og hvilke kvaliteter har den her i 2020, hvor nogle vil måske mene, at støjen fra mennesker i byrummene er kommet til at fylde lidt for meget? Det er udgangspunktet for denne udgave af Byens Podcast, hvor du kan høre den i dag 84-årige Jan Gehls egne nedslag i historien om byerne og deres liv. Tilrettelægger: Lisbet Fibiger Journalist: Lasse Soll Sunde
-
Byens Podcast - Byen for alle
17/09/2020 Duration: 14min2020 har været lidt af et kontrasternes år for byens liv og rum. Først kom stilheden, siden et nyt pres på byens attraktive byrum. Byens rum har altid været en kampplads, hvor vi hele lærer at finde nye balancer, siger arkitekt Jan Gehl, der med bogen "Livet mellem husene" fra 1971 var pioneren for den udvikling af byrummene, som København siden slog ind på. I Københavns Kommune arbejder de på, at få flere beføjelser, så de hurtigere kan styre uden om støjens udfordringer, lyder det fra Københavns Teknik- og Miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen. Hun arbejder samtidig på, at få bragt den urbane puls ud i flere byområder, således at trykket på de populære områder bliver bedre fordelt. Støj er også blevet en genstand for forskning - især den støj der kommer fra naboerne. Det har antropolog Sandra Lori Petersen forsket i og udgivet hvidbogen ”Nabostøj en fælles udfordring.” Hun peger på, at det ofte handler om den enkeltes moral, men ikke så meget om den fælles arkitektur, der er fokus på. Det dogme skal udf
-
Byens Podcast - Kampen om byrummet
14/09/2020 Duration: 23minSommeren igennem har tiltagende klager om støj og ukontrollerede fester i byens gader fyldt i medierne. Efter stilheden, der fulgte med den lange corona-nedlukning, har bylivet fået et kraftigt tryk på volumenknappen – og for beboere i nogle af landets største byer er den daglige festlarm, råben fra de badende og høj musik fra soundboxes simpelthen rykket for tæt på. Men hvad er opskriften på det gode byliv, der måske nogle steder ser ud til at være druknet i sin egen succes? Ud over at tale om adfærden, kan vi så planlægge og bygge anderledes? Byens Podcast er taget til Nordhavn og har talt med: Brian Andreasen, beboer i Nordhavn Per Schulze, udviklingschef i By & Havn Mads Birgens, head of urbanism, arkitektfirmaet Cobe Jan Gehl, arkitekt og grundlægger, Gehl Architects
-
Byens Podcast - Leverer klimapartnerskabet varen?
15/05/2020 Duration: 19minHvordan kan byggeriet nå klimamålene? Vil en fælles materialebank og frivillige bæredygtighedsklasser hjælpe os på vej – eller hvad mere skal der til for at branchen når i mål med at nedsætte byggeriets CO2-udledning med 70 procent i 2030? Leverer klimapartnerskabet varen? Dette og meget mere kan du høre diskuteret i denne udgave af Byens Podcast. Vi har talt med: Klima- og bæredygtighedschef Andreas Weidinger fra Dansk Byggeri. Professor Morten Birkved, fra Livscykluscenteret ved Syddansk Universitet Arkitekt Signe Sand, Den Grønne Studenterbevægelse Morten Homann, Direktør, Boligkontoret Århus. Velkommen til Byens Podcast. Tilrettelægger er Lisbet Fibiger Vært og producer er Lasse Soll Sunde.
-
Byens Podcast: Fra coronakrise til grøn genstart #2
04/05/2020 Duration: 19minHvordan booster vi økonomien og beskæftigelsen i byggeriet uden at skylle de grønne ambitioner ud med badevandet? Det undersøger Byens Podcast i miniserien ”Fra Coronakrise til grøn genstart”. I denne udgave har vi talt med • Boligminister Kaare Dybvad Bek, der sammen med regeringen netop har frigivet 30 mia. kr. til energirenovering af landets almene boligmasse. • Anders Lendager, direktør i Lendager Group, der står bag flere bæredygtige projekter, hvor genanvendelse og cirkulære forretningsmodeller er med til at innovere branchen. • Forsker og sektionsleder på Teknologisk Institut, Martha Kathrine Sørensen, der deler ud af erfaringerne fra partnerskabet Rebus, hvis ambitiøse bæredygtighedsmål søges opfyldt gennem styrket samarbejde og projektoptimering. • Mette Qvist, direktør i Green Building Council, der løbede følger den bæredygtige indsats i byggeriet og på det seneste har oplevet en stærkt stigende efterspørgsel efter DGNB-certificeringer. Velkommen til Byens Podcast. Tilrettelægger er Lisbet F
-
Byens Podcast: Fra coronakrise til grøn genstart #1
27/04/2020 Duration: 18minEr det muligt at kombinere genrejsningen af økonomien i byggebranchen med grønne ambitioner? Gennem fire aktuelle interviews ser vi på mulige veje til vækst i byggeriet, der kan gå hånd i hånd med bæredygtighed og klimamål. Du kan høre: · Frank Jensen, overborgmester i Københavns Kommune · Jesper Nygård, adm. direktør i Realdania · Anna Esbjørn, programleder for Fremtidens Byer i Tænketanken Concito · Rune Kilden, byudvikler, Kilden & Hindby Står det til Jesper Nygård fra Realdania, skal kroner bragt i spil under coronakrisen i høj grad bruges til at investere i bæredygtigt byggeri. Derfor har Realdania netop afsat 175 mio. kroner - penge, der især skal bruges på at booste det grønne byggeri. Hør mere om Realdanias konkrete ambitioner her. med hjælp fra diverse hjælpepakker og puljer - For overborgmester i Københavns Kommune, Frank Jensen, er det centralt, at der fremover skal stilles skrappere grønne krav, når der skal laves lokalplaner. Flere nye greb vil blive bragt i spil, bl.a. ska
-
Corona i byggebranchen #4: Vejen videre
03/04/2020 Duration: 16minFremgang og solide ordrebøger i den danske byggebranche er på kort tid blevet afløst af en grundlæggende usikkerhed om, hvad fremtiden bringer, og hvor økonomien går hen. Det betyder, at mange i branchen nu ser sig om efter nye opgaver, der kan mindske krisens effekt på bundlinjen. Især den almene boligsektors renoveringsopsparing på 18,4 mia. kroner, der er placeret i Landsbyggefonden, har den seneste uge fået megen opmærksomhed. Sammen med ophævelsen af anlægsloftet fremhæves den som et centralt værktøj til at sætte gang i hjulene for både store og små aktører fødekæden rundt. Det er nu op til boligministeren at indkalde til forhandlinger om Landsbyggefondens midler. Byens Podcast er endnu engang taget på rundflyvning i en presset men også forhåbningsfuld branche, der med øje for krisens følgevirkninger også kommer med bud på en nytænkning af arkitektur, ventilationssystemer og byrum i en tid post corona. I udsendelsen indgår: Thomas Holluf Nielsen, adm. direktør i Domea.dk Peder Johansen, markedsdirekt